Status for datatæthed i Danmark for OpenStreetMap projektet

I sidste uge lavede Martin Raifer et globalt heatmap, en visualisering af OpenStreetMaps ca. 2,4 millarder punkter. Punkter som bruges til at danne geografiske objekter som fx veje, stier, bygninger, søer, fodboldbaner, skove. Som altid i OpenStreetMap er det en historisk visualisering vi ser. Tingene ændrer sig hver eneste minut og døgnet rundt, det er estimeret at hver eneste dag tilføjes et vejnet (almindelige veje og stier) på størrelse med Berlin (ca. 13500 km) samt ca. 80000 nye bygningspolygoner. Samt mange andre mulige andre geografiske objekter.

Du kan går direkte hen til Danmark i Martin Raifers visualisering her. Jeg vil i dette indlæg kigge nærmere på datatæthedsfordelingen i de 5 danske regioner. Der er nogle store forskelle fra region til region i selv sådan et lille land som Danmark. De danske geodata i nedenstående undersøgelse stammer fra 29. juni 2014 og er hentet fra Geofabriks download arkiv. Alle tal i undersøgelsen kan ses i et online regneark.

DK OSM undersøgelse
(Billede – © Martin Raifer, CC-BY – geodata © OpenStreetMap contributors, ODbL)

Det første diagram viser det samlede antal punkter i Danmarks regioner og her har Region Syddanmark taget føringen med ca. 4,6 millioner punkter i bunden finder vi Region Sjælland med 1,98 millioner punkter.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter i regionerne)

Justerer vi i stedet for antallet af punkter med antal indbyggere i de respektive regioner, så topper Region Nordjylland med 3994 punkter per 1000 indbyggere og tæt efterfulgt af Region Syddanmark med 3832 punkter per 1000 indbyggere. På trods af der bor flest i Region Hovedstaden er den region placeret i bunden med 1468 punkter per 1000 indbyggere. Gennemsnittet for hele Danmark er 2557 punkter per 1000 indbyggere.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per 1000 indbyggere i regionerne)

Vi fordeler nu antallet af punkter per km2 i de 5 regioner og her topper Region Hovedstaden med 992 punkter per 2 og der er langt ned til nummer 2 som er Region Syddanmark med 378 punkter per km2. I bunden er Region Midtjylland med 224 punkter per km2. Landsgennemsnittet er 334 punkter per km2

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 i regionerne)

Nu er det ikke nogen hemmelighed at mange bygningspolygoner i et område trækker gennemsnit op. Hvis vi ser på to kommuner Frederikssund Kommune og Fanø Kommune som har noget nær 100 % dækning vedr. bygninger, så er disse to kommuner oppe på hhv. 1119 og 1557 punkter per km2, hvor landsgennemsnittet var 334 punkter per km2.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 for Fanø og Frederikssund kommuner samt landsgennemsnit)

En konklusion der kan drages ud af ovenstående tal er, at Region Midtjylland og Region Sjælland er områder som i OpenStreetMap regi er lidt forsømte områder pt. Disse to områder kunne der i de kommende år gøres meget mere ved. Hvis du har været aktiv i OpenStreetMap et stykke tid, så vil det ikke komme som en overraskelse for dig at de to regioner er forsømte. En ny undersøgelse om 1 år vil måske vise et helt andet billede end mit øjebliksbillede for medio 2014.

Beslægtet artikel læs “Nordiske landskaber af geodata” fra 3. juni 2014 som er en lignende undersøgelse

Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Bibliotekerne som 24/7 turist hotspots – start opsætningen i dag

I forbindels med ny vækstplan for turismeområdet, så er punktet om kommunerne godt må stille gratis internet (fx via Wi-Fi) tilrådighed for turister oppe at vende. Nu er det naivt at forestille sig turist hotspots i hver eneste lille flække i Danmark. Det koster jo alt sammen penge at opsætte.

Her kan bibliotekerne i Danmark hjælpe til med at lave turist hotspots i mindre byer. Bibliotekerne har allerede de fleste steder investeret i at give lånerne adgang til Wi-Fi, så at tilbyde turister adgang via bibliotekerne er ikke noget, der belaster kommuernes budgetter yderligere.

Vi tager mit forslag med Jægerspris Bibliotek som case. Biblioteket har en udvidet åbningstidsordning, dvs udenfor normal åbningstid kan du fra mandag til søndag i mellem kl. 7 og kl. 22 lukke dig med dit sygesikringsbevis.

Jægerspris Bibliotek
(Billede – udsnit af Jægerspris Bibliotek)

I samme tidsrum er bibliotekets Wi-Fi også tændt. Det fungerer på den måde at du bare skal finde netværksnavnet – vælge det og så er du på. Nu har turister jo ikke noget dansk sygesikringsbevis og dermed kan lukke sig ind på biblioteket. Men udenfor biblioteksbygningen kan Wi-Fi forbindelsen i ca. 3-4 meters afstand også nemt bruges. Der udover kan biblioteket lade Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt i stedet for det begrænsede tidsrum som nævnt ovenfor.

Vi har nu et døgnåbent turist hotspot oprettet, uden at Frederikssund Kommune har haft den helt store pengepung fremme (udover lidt strøm og jeg går udfra at de har flat-rate på internetforbruget). Dernæst kan biblioteket orientere de lokale turistforeninger i Frederikssund om, at her har vi et gratis turist hotspot. Dette kan så nævnes i diverse turistmaterialer (både papirform og på hjemmesider). Måske lidt udgifter til et par bænke med borde som kan placeres udenfor Jægerspris Bibliotek kan komme på tale.

Nu er der en debat om, hvorfor kun udenlandske turister og ikke danske turister skal have gratis adgang? Her er bibliotekerne så heldige at Margrethe Vestager i 2013 har svaret følgende

at kommunerne ikke har lov til at levere internet til borgerne, medmindre det drejer sig om biblioteks-tjenester, hvor bibliotekerne har lov til at stille internet til rådighed til brugerne.

Dermed kan danske turister godt bruge bibliotekernes Wi-Fi netværk. Der er intet krav om, hvad du må bruge bibliotekernes Wi-Fi til (af lovlige ting). Du kan tjekke sporten hos Ekstra Bladet, sende en e-mail, bestille en bog online eller tjekke noget hos offentlig myndigheder med dit NemID. Alt dette er fuldt lovligt, og det er intet bibliotekerne blander sig i hvad danskerne bruger bibliotekets Wi-Fi til. Der er heller intet i nogen bekendtgørelse der siger at Wi-Fi forbindelsen kun må stå tændt i bestemte tidsrum. Så hvis et bibliotek har det tændt døgnet rundt er der intet ulovligt i det.

Diverse kulturministre gennme tiderne og politikerne har pralet af at Danmarks biblioteker har sådan en døgnet rundt service med at kunne bestille nye bøger/artikler eller forny lån. Så at have Wi-Fi adgang døgnet rundt kan også komme med i den prale pulje.

Danmark har det man kalder et fælles biblioteksvæsen, hvilket betyder at du kan gå på nabokommunens bibliotek og læse aviser, få hjælp af bibliotekarne, låne en ledig computer, bruge deres Wi-Fi. Der er intet krav om at du skal bo et bestemt sted for at gøre ovenstående ting. Dermed vil du som dansk turist også kunne benytte Wi-Fi forbindelsen på hvilket som helst bibliotek, uanset hvor du befinder dig i det danske sommerland.

Næste gang du er på dit lokale folkebibliotek og benytter Wi-Fi, så prøv at gå udenfor bygningen og tjek om du stadigvæk er på. Gå dernæst ind til bibliotekarne og spørg om det ikke var en ide at lad Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt.

Hvis nogen er uenige i mine betragtninger om hvorvidt wifi er en bibliotekstjeneste eller ej, så skriv lige en kommentar.

Hvis jeres bibliotek allerede har sådan en ovenstående døgnet rundt turistservice vil jeg også gerne høre om dette.

Sæt fart på Politikens BAGSIDEN byslogans sommersjov

Politikens BAGSIDEN kickstartede i går en byslogans sommersjov : “Find på nye slogans til de danske byer” under mottoet “Uden et friskt motto er en by intet“. BAGSIDEN efterlyser kreative slogans fra deres læsere om danske byer.

Jeg vil her hjælpe BAGSIDEN lidt på vej med at udgive listen over samtlige ca. 8000 bynavne vi har i Danmark. Du kan så gå på jagt i bystednavnene og måske finde på et par sjove byslogans og dernæst sende disse til BAGSIDEN.

Du kan få listen i hhv CSV format, ODS regneark format og Excel regneark format. Når du åbner en liste er den ordnet alfabetisk samt har fået tilføjet hvor mange indbyggere der bor i den pågældende by. Bemærk, at der er gentagelser på listen fx Valby, dette skyldes at der er flere byer i Danmark der hedder det samme.

Bysjov
(Billede – Liste med ca. 8000 bynavne)

Jeg vil så selv lægge ud med et par byslogans hjulpet godt på vej ved at kigge i ovenstående liste. Bynavnet i mine byslogans er et hyperlink, som fører til et OpenStreetMap kort, der viser hvor i Danmark pågældende by befinder sig.

Så er det kun at sige god fornøjelse med at finde bystednavne, der kan laves sjove slogans over.

Bysjov
(Billede – Byen Brændt vist på OpenStreetMap kort)

Alle bynavne og indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database. Du kan læse mere om dette i 1 og 2 blogindslag.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.

Michael Palins rejse rundt i Sahara rejser et spørgsmål

DR-K genudsender Michael Palins rejseserie fra Sahara i 4 afsnit i denne uge. I den første udsendelse i mandags var han i Marokko, Algeriet, Vestsahara og Mauretanien. Jeg har i længere tid efter at have set rejseprogrammer og naturprogrammer på TV begyndt efter udsendelserne lige at tage et kig på satellitfotos og luftfotos (hvis nogen) over områderne, sådan også for at få et indtryk af byerne og landskaberne fra en anden vinkel.

Michael Palin var også i byen Tindouf i det sydvestlige Algieriet. I Tindouf har jeg set nogle geografiske objekter (se billeder nedenfor) som ligner sportsbaner af en art. Ved første øjekast lignede det basketball baner, men det er vist ikke ikke (se første eksempel i interaktivt kort her).

Sportsbaner
(Billede – Bing Maps)

Jeg har ved nærmere kig i Tindouf opdaget mindst 20 af den slags baner (se andet eksempel i interaktivt kort her).

Sportsbaner
(Billede – Bing Maps)

Jeg har spurgt folk på Twitter og Facebook om nogen kunne give et bud på, hvilken slags sport der udøves på disse baner, men uden det store held. Jeg spørger derfor også her på min blog, om du/I kan hjælpe med at få opklaret dette?

Send dit svar eller bud i kommentarfeltet eller du kan også pinge mig på Twitter @neogeografen .

Såfremt vi får ovenstående opklaret, så vil jeg kortlægge samtlige baner i Tindouf i OpenStreetMap samtidigt får du selvfølgelig også street credit.

Jo, der fandtes skam også crowdsourcing projekter i en analog tid

For et par uger siden i Politiken skrev Morten Bay en artikel under overskriften “Nyt fænonomen? Nix! Det vidste du ikke om crowdsourcing“. Her var det meningen at vi skulle historisk klogere på emnet. Når man så læser længere ned i teksten kommer man til følgende.

For det, som mange ikke er klar over, er, at crowdsourcing slet ikke er nogen ny idé. Tværtimod er den lige så gammel som internettet selv.

Her efterlades Politikens læsere med den ide/indtryk om, at fænomenet/konceptet/ideen crowdsourcing er tilknyttet internettets historie og er historisk betinget af internettets historie. Vi kan nemt gå længere tilbage i historien og finde eksempler på crowdsourcing. Jeg vil her i det følgende nævne tre ældre eksempler på crowdsourcing.

Det første eksempel er fra Frankrig. I perioden 1733-1814 var man i gang med den første store kortlægning af et stort land ved hjælp af triangulerings metoder. Problemet var at landmålerne kom fra Paris, og når de var ude i fjerne egne af Frankrig anede de ikke hvad de geografiske objekter i landskab hed. Det var så mange lokale franskmænd, som der hjalp til med at sætte stednavne på disse opmålte geografiske objekter. Et kort uden stednavne har ikke den store værdi. I moderne tid er ovenstående arbejdsmetode brugt i OpenStreetMap regi fx når man laver sofakortlægning (kortlægning i områder man aldrig har været i). Du kan tegne veje, byer, søer o.lign i fjerne egne af verden først ved hjælp af satellitfoto – senere kan folk med lokalkendskab navngivne disse geografisk objekter (læs mit blogindlæg i forbindelse med ebola kortlægning).

Andet projekt er fra samme periode. Den engelske stat nedsatte en “Longitude prize” i 1714 på 20.000 pund til den der kunne løse problemet med navigation på lange sørejser. Det bliver urmageren John Harrison som efter mange års arbejde får løst det problem. Han udvikler et kronometer (flere andre havde prøvet før) som virker, men først skal der en del sejladser (the crowd) til rundt omkring i verden med hans kronometer. Hjemme igen efter en sejlads blev data (logbøger) analyseret og justeringer rettet til i kronometerne. Der går mange år af Harrisons liv med dette arbejde før resultatet var tilfredsstillende. Det problem som Harrison løser bliver betegnet som et af 1700 tallets helt store tekniske bedrifter.

Det sidste projekt jeg her vil nævne er “Christmas Bird Count“. Amerikanske ornitologer havde i slutningen af 1800 tallet en fornemmelse af at fuglebestanden i Amerika ikke havde det særligt godt. Nu er fornemmelser som en start meget godt i videnskaben, men der skal masser af data til at understøtte/undersøge dette. Ornitologen Frank Chapman kom så på ideen i år 1900 med at lade fugleinteresset folk rundt omkring i USA tælle fugle i tre ugers tid i december/januar måned. Dernæst skulle de sende data ind til ham. Projektet “Christmas Bird Count” kører stadigvæk på det 114. år. Dette skulle være det længst kørende crowdsourcing projekt i verden. I moderne tid bruger man selvfølgelig indrapportering via internettet og ikke med at sende et papirbrev med fugledata. I vore dage er der ikke et eneste europæsisk land som ikke har lignende projekt med at tælle fugle, hvor ganske almindelige fugleinteresseret mennesker kan deltage.

Så næste gang nogen kobler crowdsourcing kun sammen med internettets historie kan du henvise til et af ovenstående meget ældre eksempler.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Nordiske landskaber af geodata

Til august fylder OpenStreetMap projektet 10 år. Projektet er kommet meget langt siden OpenStreetMaps stifter Steve Coast cyklede rundt i 2004 og indsamlede geodata og dernæst indtegnede området ommkring Regent’s Park i London. I dette indlæg vil jeg se på de nordiske lande i OpenStreetMap regi og hvad status er.

OSM nordic survey
(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)

Først placerer vi lige Norden i en global sammenhæng. Norden udgør ca. 0,98 % af jordens landmasse (Antarktis er ikke talt med her) – Befolkningen i Norden udgør ca. 0,36 % af verdens befolkning. Punkter er OpenStreetMaps DNA. Med punkter danner du alle de geografiske objekter fx en vej kan bestå af 5 punkter, en sø kan bestå af 200 punkter osv.

Placer vi Norden i global OpenStreetMap sammenhæng, så tegner Norden sig for ca. 3,26 % af alle punkter. Tager vi og fordeler alle punkter jævnt globalt på landmassen, så er der ca. 17,62 punkter per km2 i Norden har vi 58,6 punkter per km2. Der er ca. 100 daglige OSM frivillige i gang med at kortlægge noget i Norden hver dag, nogen laver meget, mens andre kun lige skal rette/tilføje et enkelt geografisk objekt. Globalt er der ca. 3000 frivillige, hvor de ca. 80 % kommer fra Europa eller Nordamerika. Så vi får en procentdel på ca. 3 % af de OpenStreetMap frivillige kommer fra Norden.

Her skal OpenStreetMap Tyskland lige nævnes som den ubestridte leder mht daglige frivillige på ca. 600 frivillige, hvis Norden selv med justeret for befolkningstal i forhold til Tyskland, så er det tyske OpenStreetMap community dobbelt så stort. Hvis resten af verden skulle følge med Tyskland (udfra befolkningsandel der deltager), så ville der være ca. 42.000 daglige frivillige globalt set. Disse ovenstående tal for Norden er fine globale tal, når vi ser i forhold til Nordens størrelse og befolkningsandel.

Her skal lige indskydes rapporten “Uneven Geographies of OpenStreetMap” fra sidste uge. Den viser at 5 lande (USA, Rusland, Canada, Frankrig og Tyskland) tegner sig for 58 % af alt indhold i OpenStreetMap. Alle OEDC landene tegner sig for 80 % af alt indhold. Så der er masser af hvide pletter at kunne kortlægge især i Afrika i de mange næste år for OpenStreetMp projektet.

Nordisk OSM undersøgelse

Vi går nu videre til kun at kigge på de nordiske lande og antal punkter. Vi finder her blandt de nordiske lande, så har Sverige flest punkter, nemlig ca 23,9 millioner. De følgende pladser er Finland ca. 18,77 millioner, Norge med ca. 18,73 millioner, Danmark med ca. 14,23 millioner punkter og sidstepladsen Island med ca. 1,7 millioner.

Sverige fører grundet at befolkningen er større og det tiltrækker alt andet lige (europæisk antagelse) også flere OpenStreetMap frivillige. Norge har indhentet og overhalet Danmark siden efteråret 2013, dette skyldes at de norske geodata fra Kartvertet blev frigivet der. Nogle af Kartverkets geodata kan/bliver importeret af de norske OpenStreetMap frivillige. OpenStreetMap Finland har også gang i nogle af den finske stats frie geodata. Det er ikke utænkeligt at om et år, så er det Norge eller Finland der fører på antal punkter.

Nordisk OSM undersøgelse

Hvis vi i stedet for kigger på, hvor mange punkter de enkelte lande har per indbygger, så tegner der sig et helt andet billede. Island indtager første pladsen med ca. 5275 punkter per 1000 indbyggere og Sverige ryger i bunden med ca. 2500 punkter per 1000 indbyggere. Danmark er lige efter Sverige i bunden med ca. 2529 punkter per 1000 indbyggere.

Nordisk OSM undersøgelse

Hvis vi fordeler antal punkter ud på hver km2 i de nordiske lande, så ryger Danmark op i toppen med ca. 330 punkter per km2 og Island ryger i bunden med ca. 16,5 punkter km2.

Nordisk OSM undersøgelse

Antal bygninger er også interessant at kigge på. I OpenStreetMap regi globalt er nye bygninger, der hvor der sker mest vækst pt. Allerede nu udgør bygninger ca. 49,46 % af alle geografiske objekter. Det er ikke utænkeligt at om en årrække så udgør det 80 % af alle geografiske objekter i OpenStreetMap. Alle de nordiske landes bygninger udgør tilsammen ca. 2,12 % af alle bygninger i OpenStreetMap.

I Norden er det indtil videre Sverige der har lavet flest bygninger nemlig ca 912.867, Danmark kommer dernæst med ca. 643.738. I bunden ligger Island med ca.68.198 .

Nordisk OSM undersøgelse

Nu afhænger antallet af bygninger i et land meget af befolkningens størrelse, så lad se på antal bygninger i forhold til befolkningen i Norden. Her kommer Island i toppen med en 0,21 rate dvs indbyggere divereret med antal bygninger. I bunden er Norge med en 0,07 rate. Her skal nævnes at Frankrig har en rate på ca. 0,57 , dette skyldes at den franske stat har et åbent geodatasæt med alle bygninger, hvor ca. 30 millioner bygninger blev importeret til OpenStreetMap i årene 2010-11. Som sagt alle disse bygningsrater i Norden kan hurtigt ændre sig.

Nordisk OSM undersøgelse

Den sidste undersøgelse går på vejnettet (veje og stier) dvs antal vejsegmenter. Her er det ikke overraskende at Sverige fører med ca. 801.674 vejsegmenter pga landets størrelse samt indbyggerantal. Finland er tæt på med ca. 785.358 vejsegmenter. Dette kan tyde på, at OpenStreetMap Finland har satset på optegning af vejnettet i større grad end OpenStreetMap Sverige. Danmark ligger også højt i forhold til landets størrelse med ca. 550.068. Dette kan tilskrives at OpenStreetMap Danmark siden januar 2011 har haft adgang til 100 % landsdækkende luftfotos først i form af Fugro luftfotos og senere Geodatastyrelsens luftfotos i 2013. Ingen af de andre nordiske lande har pt. et luftfotolag med 100 % dækning, hvilket har stor betydning.

Nordisk OSM undersøgelse

Der er så selvfølgelig mange andre geografiske objekter man kunne undersøge fx noget der har sport at gøre. Jeg har her kun valgt at koncentere mig om de geografiske objekter der bliver masseproduceret mest af.

Alle tal fra ovenstående undersøgelse kan hentes i et online regneark. Alle geodata er hentet fra Geofabrik lande download arkiv den 29. maj 2014. Software brugt til statistisk behandling af OpenStreetMap geodata – Osmconvert og Osmfilter. OSMstats er brugt til tal om globale OpenStreetMap frivillige. Globale tal om bygninger og nodes er Taginfo brugt.

Endnu en installeringsguide til gratis OpenStreetmap cykelkort på Garmin GPS’ere

Til august fylder OpenStreetMap projektet 10 år. Et af de største geodatahacks i OpenStreetMaps historie skete i mine øjne omkring ca. år 2007, da man fandt ud af at konvertere OSM XML filstruktur til kortfiler, der kunne aflæses af Garmin GPSere. Disse Garmin kortfiler kan hentes gratis til forskellige formål fx bil, cykling/MTB eller til søs. Og i modsætning til OpenStreetMap geodatabaseret smartphone kort apps (online/offline), vil du ikke kunne spores med din lokalitet under brugen af et Garmin kort. Selvfølgelig, hvis du online deler dine GPX filer fra cykelferien med tidstempel sat til, er du afsløret en hel del.

Vi gennemgår her en lille guide til installering af Garmin cykelkort og med Danmark som case. Vi går i denne guide ud fra, at din Garmin GPS model har et micro-SD kort tilknyttet. Først går du ind på siden “Free maps for Garmin brand GPS devices“. Sæt et hak i “Routable Bicycle (Openfietsmap Lite)” og dernæst i drop-down menu vælg “Denmark” (OBS Garmin kort til bil og søs kan tillige også vælges her) .

Garmin

Du vil nu se at Danmark er blevet markeret ud i en tydelig blå farve (se billedet nedenfor). Klik på linket “Download map now!“.

Garmin

Du vil nu være blevet ført til en ny webside hvor der er forskellige download muligheder. Den letteste måde er at vælge “osm_generic_gmapsupp.zip” filen.

Garmin
Hent denne zippet fil ca. 88 MB pakket for Danmarks vedkommende. Pak den ud i en mappe på din computer (fylder ca. 117 MB udpakket). På din Garmin GPSers micro-SD kort skulle du have en mappe ved navn “:\garmin“, hvis ikke, så lav sådan en mappe med præcis det navn. Kopier denne udpakket fil “gmapsupp.img” til denne mappe. NB – Har du allerede et kort i denne mappe med det samme filnavn “gmapsupp.img” så tag et backup af denne fil, ellers vil den nye fil overskrive dit gamle kort. Opdateret 27. maj – René Boe Sørensen gør opmærksom på, at nyere Garmin modeller (tjek din brugermanual for model om det er muligt) godt kan håndtere, at du omdøber filnavnene for forskellige Garmin kort. Derved kan du have forskellige typer af kort liggende du kan skifte imellem fx cykelkort, bilkort osv.

Når du så starter din Garmin GPSer op skulle du nu gerne se dit nye OpenStreetMap baseret Garmin kort.

Garmin

Der er ca. 150 forskellige typer af POIs tilknyttet, så fx de nærmeste overnatningsmuligheder, supermarkeder, spisemuligheder, drikkevand osv. vil kunne søges. Ovenstående Garmin cykelkort bliver opdateret en gang om måneden, så alle ændringer de danske OpenStreetMap frivillige har lavet imens, vil så komme med i den seneste opdatering.

Garmin

Hvis du er mere interesseret i Garmin kort specielt udviklet til MTB eller vandrefolk, så læs min ældre guide til dette i “Gratis MTB og vandrekort til Garmin GPS“.

Hvor manger bor der i Røgerup og i 6552 andre danske landsbyer

Hvis du prøver at hente indbyggerantal ud fra Danmarks Statistik via Statistikbanken Tabel BEF44, så vil du kun få adgang til talmateriale for byer, der har over 200 indbyggere. Dem er ca. 1440 byer af i Danmark. Nu har Danmark ca. 6553 landsbyer med under 200 indbyggere jfr. Geodatastyrelsen SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database . Så mange landsbyer under 200 indbygggere kan du ikke få umiddelbart adgang til at få oplyst antal indbyggere i, med mindre du betaler for et dataudtræk hos Danmarks Statistik.

Men der er nu hjælp på vej, Geodatastyrelsen har meldt (i privat mail) ud, at i den næste udgave af SNSOR databasen (som er en del af de frie grunddata) vil der være indbyggerantal på alle større byer samt de mindre landsbyer dvs ca. 7991 objekter. Dette er virkelig en god nyhed at få. Jeg har allerede nu fået tilsendt et preview af disse oplysninger af disse geodata, som du kan downloade her i ESRI Shape format (30 MB zippet) til dit eget brug.

Dette leder mig så videre til eksempler på, hvor disse oplysninger kan bruges udover ren nysgerrighed fx

Hvor mange bor der så i Røgerup? Der bor 39 personer (2014 tal) i denne landsby i Horns Herred ifølge de oplysninger Geodatastyrelsen har. Bemærk, at befolkningstal altid er et dataudtræk per 1. januar XXXX år, der kan godt være flyttet 3 personer i mellemtiden, så det er aldrig real time tal.

Landsbyer

Jeg kan tilføje disse indbyggerantal oplysninger for Røgerup ind i OpenStreetMap geodatabase (se billede nedenfor) og dermed værdiberige OpenStreetMaps geodatabase.

Landsbyer

Med dette talmateriale fra Geodatastyrelsen kan Wikipedia Danmark til artiklerne om mindre landsbyer nu få tilføjet indbyggerantal fx Døllefjelde med 67 indbyggere. Dermed får opslagsværket større værdi, når brugerne også lige kan slå faktaoplysninger op for selv mindre byer (dem Wikipedia har skrevet om indtil videre). Wikipedia Danmark har før kun brugt årlige udtræk fra Statistikbanken Tabel BEF44 med kun oplysninger på de før nævnte ca. 1440 byer til deres by og landsbyer artikler.

Endelig kan vi lege lidt med tal – Hvor mange danskere bor i landsbyer under 200 indbyggere? – Svar 234.516 – Hvad er gennemsnit indbyggerantal i de 6553 landsbyer med under 200 indbyggere? – Svar 35.79 indbyggere. Hvor mange landsbyer under 200 indbyggere starter med bogstavet H? Svar 624.

Åbne geodata fra eHealth Africa i Nigeria

For ca. 1 måned siden dukkede en mail op på HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) mailing-liste fra eHealth Africa, der spurgte om OpenStreetMap var interesseret i geodata for 8 nordlige provinser i Nigeria. eHealth Africa er en nigeriansk NGO som har fokus på bekæmpelse af sygdomme og især den frygtelige polio som desværre stadigvæk findes i Nigeria.

Rafael Avila Coya (OpenStreetMap frivillig) tog hurtigt teten op og begyndte at analysere deres geodatasæt. Det stod hurtigt klart at kvaliteten af disse geodatasæt var utrolig høj og dermed egnet til import i OpenStreetMap. Flere hundrede tusinde landsbyer og mindre beboet områder har eHealth Africa vektoriseret i de nordlige egne af Nigeria. I denne weekend er Rafael Avila Coya begyndt at importere disse geodata ind i OpenStreetMap. Du kan i billedet nedenfor se et eksempel af en importeret polygon (omrids) af mindre landsby.

Nigeria

Jeg vil her vove den påstand, at dette er det største geodatasæt en NGO har stillet frit tilrådighed for OpenStreetMap og som har en stor værdi. Den store værdi består især i, at landsbyer i øde landområder kommer med på et kort. Vi skal immervæk huske på at ca 20 % af jordens befolkning ikke kan udpege deres egen landsby eller beboet område på et digitalt kort (Nej, Google Maps har heller ikke fuld dækning). Det er godt tænkt af eHealth Africa – at i stedet for at deres geodata ligger godt gemt inde i deres egen organisation, så hvorfor ikke åbne dem og lad andre bruge dem som fx OpenStreetMap i dette tilfælde kan.

Dette leder mig så frem til danske NGO’er ikke er så fremme i skoene med hensyn til åbne geodata. Faktisk, når man vil tjekke hvilke områder, de arbejder i er det yderst sparsomt. hvad man kan finde af oplysninger på deres hjemmesider. Det er ofte kun ubrugelige oplysninger fx “Vi bygger skoler i en nordlig provins i Tanzania“. Et provinsområde i Tanzania kan være dobbelt så stort som hele Danmark. I samme forbindelse kan du evt. læse mit forslag i dette blogindlæg “Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer?

Er I Off-line kort optimeret til turistsæsonen 2014?

Maj måned er altid denne tid på året jeg undrer mig over Danmarks turisme indsats på off-line kortområdet. Der er postet millioner af kroner i turistkataloger til turistsæsonen 2014. De forskellige Visit-NNOMRÅDE turistbureauer har bunker af disse print kataloger og nogle har sågar fået lavet smart phone apps for deres område. Disse danske turist apps lider så af det problem, at man er nødt til at være online for at bruge dem. Turister er stadigvæk betænkelige ved at bruge smart phones i udlandet grundet telepriserne.

VisitRibe
(Billede – OsmAnd viser POIs af turistattraktioner i nærheden)

Nu er det sket en kæmpe udvikling i off-line kort muligheder de seneste 3-4 år, der er OpenStreetMap geodatabaseret. De giver mulighed inden afrejsen at man downloader et helt land eller by man vil besøge. Det er fx apps som OsmAnd (Android baseret), MapsWithMe (iPhone/iPad) også til Garmin GPSer er der et hav af muligheder. Fælles for disse off-line kort er, at man kan søge POIs (museer, hoteller, campingpladser, Bed & Breakfast. cafeer, restauranter,kunstgallerier osv) uden at være online. Disse forskellige off-line kort er blevet ret populære rundt omkring i verden – Især tyskere er vilde med disse off-line kortmuligheder.

Garmin cykelkort
(Billede – Garmin viser POIs af overnatningsmuligheder i nærheden)

Desværre er denne eksplosive udvikling gået hen over hovedet på den danske turistbranche. Her er en enestående mulighed for at gøre opmærksom på, hvad der findes af turismerelateret ting i ens område i form af POIs registering i OpenStreetMaps databaser. Nu registrer man kun geodataoplysninger et sted (i OpenStreetMaps database), og så tager 3. parts udviklere sig selv af resten og POIs og selve kortene dukker op i forskellige apps, kortmashups eller Garmin kort. Det er smart geomarketing som samtidigt er helt gratis, det eneste er forbruget af arbejdstiden på registeringen, hvilket ikke er en uoverkommelig opgave på de forskellige lokale turistbureauer i Danmark.

Vi kan tage VisitRibe turistkatalog for 2014 som et eksempel. Jeg har her optalt, at der er 142 POIs i det katalog, flere af disse POIs er allerede i OpenStreetMap fx Ribe Domkirke, VadehavsCentret. 2 ansatte i to dage i den stille vinterperiode kunne hurtigt få tjekket samt registret disse manglende POIs der er med i VisitRibes turistkatalog. Det er så kun det første år, der måske er lidt mere arbejde, de næste par år giver mindre arbejde pga stabile ting som museer, kirker osv nok ikke lukker fra det ene år til det andet.

Så hvad venter I egentlig på ude på turistkontorerne?

VisitRibe
(Billede – Forsiden af VisitRibe turistkatalog 2014)

Afslutningsvis – Hvis din moster og onkel driver et Bed & Breakfast, og det er ikke på OpenStreetMap endnu, så er du selvfølgelig velkommen til at lave gratis geomarketing for dem ved at indsætte et POI i OpenStreetMap.

RunKeeper bruger offentlige danske geodata

Mapbox lancerede for et par uger siden deres Mapbox Outdoors produkt. Her har de skabt et globalt terrænkort med hjælp fra 24 højdemodel datasæt. Blandt disse datasæt indgår Geodatastyrelsens Danmarks Højdemodel samt en højdemodel fra norske Kartverket. Danmark og Norge er her nævnt pga de to landes som i led i åbne data politik stilles gratis tilrådighed for private eller for firmaer, uanset hvilket sted på jorden disse nu måtte befinde sig.

Mapbox Outdoors benytter sig derudover af OpenStreetMap geodata fx veje, navne, områdebenyttelse, søer osv med ind over på deres terrænkort.

Mapbox
(Billede – Mapbox Outdoor viser Canmore i Canada)

Hvordan havnede Danmarks Højdemodel så hos Mapbox? Jeg blev via Twitter for et par måneder siden bekendt med at Mapbox var i gang med at lave dette globale terrænkort. Jeg spurgte Mapbox om de ikke var interesseret i en high end højdemodel (1,6 x1,6 meter) fra Danmark i stedet for den ringere kvalitetsmæssige højdemodel SRTM (90 X 90 meter for Danmark) fra NASA, som vi ofte ser benyttet af udenlandske kortproducenter. Dette var Mapbox naturligvis meget interesseret i. Da adgangen til Geodatastyrelsens frie geodata er lidt af en prøvelse for udenlandske firmaer og personer (hvis man ikke kan dansk), skrev jeg en hjælpe FTP guide til Mapbox – hvilke filmapper Danmarks Højdemodel befandt sig i, for at gøre det hele lettere for dem at få hentet.

Mapbox Outdoors er et produkt som Mapbox sælger til deres kunder. En af de første kunder er RunKeeper til dette produkt. RunKepper kender en del danskere nok som en motions app. Jeg efterlyste på Twitter om nogen i Danmark brugte RunKeeper, og lige havde mulighed for at lave et par screendumps i et område med bakker. RunKeeper brugeren Andreas West var hurtigt til sende nogle terrænkort screendumps fra skovområderne ved Marselisborg til mig (Stor tak for hjælpen).

I billedet nedenfor ser du så Danmarks Højdemodel brugt i RunKeeper terrænkort. (stort billede kan ses her). Du kan fornemme i kortet hvordan terrænet er.

Mapbox

Du kan prøve Google Maps terrænkort for samme område for at se forskellen (link her). Google Maps terrænkort bruger her en ringere kvalitetsmæssig højdemodel.

Jeg er sikker på at Mapbox hermed er det første udenlandske firma, der har benyttet den frie Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen til at skabe et terrænkort produkt. De danske RunKeeper brugere har så fået et bedre terrænkort til visning af deres motionsfiler. Hermed har vi endnu et eksempel på, hvor de frie grunddata kan blive brugt henne.

Der kom en shape fil fra felten

Det er nu ca. 4 uger siden at Læger uden Grænser bad HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) om hjælp med at få skabt kort (geodata) over det ebola ramte område i Vest Afrika. Hvilket så ca. 370 mennesker fra hele verden har hjulpet og bidraget med.

Da såkaldt sofakortlægning (kortlægning i områder man ikke kender) ikke kan hjælpe med nye lokale stednavne (byer, landsbyer) på kortet, her er man afhængig at folk med lokal indsigt kan bidrage. Læger uden Grænser har i sidste uge sammen med lokale embedsfolk i Guinea fået indsamlet en ESRI shape fil med 358 stednavne og fået den sendt til HOT.

HOT
(Billede – Læger uden Grænser shape fil med 358 stednavne set i QGIS)

Her har HOT så fundet 193 helt nye stednavne, som OpenStreetMap ikke havde. Disse er nu blevet lagt ind i OpenStreetMaps database. Vi ser nu en del landområder i Guinea, hvor disse stednavne nu dukker op. Du kan fx i dette Geofabrik Map Compare link se et landområde i Guinea med h.h.v. OpenStreetMap kontro Google Maps for samme område.

HOT
(Billede – Geofabrik Map Compare i Guinea)

Stednavne for fjerntliggende landområder (udenfor Europa og Nordamerika) er virkelig et sort hul informationsmæssigt, dette forhold gælder for alle store kortproducenter og ikke kun for OpenStreetMap. Jeg vil estimere at mindst 20 % af jordens befolkning, især i landområder ingen mulighed har for at se deres landsbys navn samt vejene der fører frem til landsbyen på et kort.

Kort
(Billede – fra Joshua S. Campbell fra Mapgive – foredrag ved State of The Map US)

Der er immervæk tale om ca. 1,4 mia mennesker, der er udelukket fra det vi i Danmark tager som en selvfølge at kunne placere os selv på et kort, uanset om du bor i en storby eller en i lille landsby i Danmark. Derfor vil hver eneste nye stednavn eller andet geografisk objekt, du tilføjer OpenStreetMaps database tilføje ny værdi. Fortsat god Jordens Dag.