Praktisk information vedr. Geosetter softwaren til Maptime Copenhagen 13. februar på Nationalmuseet

I morgen vil vi bruge softwaren Geosetter (desværre kun til Windows) til at geokode nogle af Nationalmuseets historiske billeder.

Nationalmuseet

Her kommer lidt praktisk information. De 19 deltagere har fået et billede som de skal geokode, og disse billeder finder du i dette her online regneark.

Regneark med opgaver

Dernæst er det en god ide at lave en ny billedemappe, så du kan huske hvor man gemmer de billeder man vil/skal geokode. Jeg har fx lavet følgende mappe

C:\maptimecopenhagen

Da vi skal arbejde med .jpg (JPEG) billeder, så skal vi lige konfiguere Geosetter, så det er muligt at rette i billederne metadata (teknisk set er det EXIF metadata). Start Geosetter op og vælg Filer > Indstillinger> Filindstillinger og klik på JPEG og sæt hak i samme felter som vist i billedet nedenfor.

Geosetter indstilling

Så klikker du “OK” og nu skulle vi være klar. Resten af instruktionerne til Geosetter vil blive gennemgået på Nationalmuseet.

Du kan se indeks over de 152 historiske billeder fra Danmark som indtil videre er blevet lagt ind i Mapillary her. Denne samling udvider vi i morgen.

Torvegade 73

Endeligt program for geokoding af historiske billeder – Lørdag d. 13. februar på Nationalmuseet

Maptime Copenhagen er nu klar med det endelige program for “geokoding af historiske billeder” workshop. Nationalmuseet er så venlige at lægge undervisningslokaler og Wi-Fi til rådighed. Mapillary vil være sponsor for lidt at spise og drikke. Katrin Humal fra Mapillary kommer over fra Malmø, og hun vil have et 360 graders kamera med, som vi vil få taget lidt billeder med. Opdatering 3. februar – Mapillarys Andriod udvikler Peter Neubauer vil også være tilstede denne dag. Du tilmelder dig på Meetup siden her.

Opdatering 12. februar – Læs også om Geosetter opsætning.

Program og tidsplan for dagen

  • Nationalmuseet åbner kl. 10 (kort her) – vi skal være i undervisningslokale U9 – spørg evt. i receptionen hvis du ikke kan finde lokalet
  • Kl. 10.15 – 10.30 Velkomst og så vil Katrin Humal fra Mapillary fortælle ca. 5-10 min, hvad Mapillary arbejder med fx trafikskilte genkendelse, OCR – tekst fra billeder, Cloud points, Computer Vision, deep learning fra billeder
  • Kl. 10.30 -10.50 – Case med et høj kvalitets billede fra Nationalmuseets billedsamling - processen med at geokode billedet (tilføjelse af breddegrad, længdegrad og retning ) – Dernæst hvordan billedet kan sættes i spil på Mapillary
  • Kl. 10.50 – 11:50 - Deltagerne geokoder selv billeder fra Nationalmuseets samling eller andre samlinger – også tilladt at tage eget indskannet billeder med, dog helst i stort format (dvs over 1800px stort)
  • Kl. 12:00 -13:00 - Vi skal udendørs, hvor Katrin viser 360 graders kamerademo og dernæst sendes folk rundt i nærheden med deres smart phone og tager billeder med Mapillary app – såfremt meget dårligt vejr – Så kan vi fortsætte mere geokodning af historiske billeder i undervisningslokalet
  • Kl. 13:00-13:30 i U9 undervisninglokalet hvor Mapillary er vært ved lidt at spise og drikke
  • Kl. 13:30-14:00 – Demo af hvordan et geokodet billede uploades til Wikimedia Commons arkivet – samt vise hvordan før og efter billede mashup kan laves
  • Kl. 14:00 Slutter vi – Nationalmuseet har åbent til kl. 17:00, så man kan tage en tur rundt i samlingerne

Forudsætninger for at deltage – Ingen, udover at vil lære noget nyt. Hvad er en god ide at medbringe samt installere inden du kommer?

  • Bærbar computer
  • GIMP billederedigeringsoftware (hvis du ikke har billederedigeringsprogram)
  • Geosetter (desværre er program kun til Windows)
  • Mapillary app (findes til Andriod, iPhone og Windows) samt få aktiveret en Mapillary konto (gøres via app)
  • Oprette en Wikimedia Commons konto, så du kan uploade billeder der

Såfremt det ikke er muligt at medbringe noget af ovenstående er du også velkommen til at komme og kun hænge ud (OBS du skal stadigvæk tilmelde dig).

Hvis ovenstående er lidt sort snak, så kommer en case med et billede af Torvegade 73 (taget i år 1931) fra Nationalmuseets billedesamling. Så du kan få en ide om hvad der nogenlunde skal ske på dagen.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 hos Nationalmuseets billedesamling)

Billedet hentes og kun det relevante klippes ud med et billederedigeringsprogram. Dernæst indsætter vi det i Geosetter, hvor vi så tilføjer længde- og breddegrader samt retning for billedet.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Geosetter)

Så uploader vi billedet til Mapillary (se Torvegade 73 eksempel her).

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Mapillary)

Torvegade 73 billedet kan også ses hos Wikimedia Commones her.

Vi satser på godt vejr og dermed kan I komme ud og fotografere med Mapillary app. I maks. 10 minutters gå afstand fra Nationalmuseet har jeg fået geokodet ca. 40 historiske billeder fra Nationalmuseet og lagt ind i Mapillary. Listen kan ses her samt link til Mapillary billedet.

Fotomission er så at tage et billede fra samme sted som en fotograf gjorde det engang i fortiden. Vi kan dermed lave en før og nu visualisering som fx mit eksempel fra Rigdagsgården anno 1932 og så i 2012.

Case - Torvegade 73

Så er der kun at sige velmødt 13. februar 2016 på Nationalmuseet.

Saml penge ind til Danmarks Indsamling 2016 med Nødhjælps-GIS arbejde

LEGO Fonden giver igen i år under Danmarks Indsamling 25 kr for hver gode gerning børn laver. Sidste år bidrog danske børn med over 212.000 gode gerninger. En god gerning kan fx være at synge en sang for ældre, feje fortovet, tegne en tegning til en fra familien osv. DRs Ramasjang og Ultra satser på i 2016 skal der laves rekord i antal gode gerninger og dermed også rekord i indsamlet antal penge via LEGO fonden. Gode gerninger kampagnen kører frem til 5. februar og på de lokale biblioteker skal der afleveres en seddel (gerne flere) senest denne dag kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF). På denne seddel skrives ned, hvad den gode gerning bestod i.

Jeg vil her promovere ideen om, at børn laver Nødhjælps-GIS via OpenStreetMap platformen som en god gerning. Så hvis du er erfaren OpenStreetMap frivillig, så hiv fat i dine børn/børnebørn eller niecer/nevøer og få dem til lave lidt simpel OpenStreetMap kortlægning.

Med simpel kortlægning der mener jeg fx optegning af veje i en landsby eller lidt kortlægning af bygninger, der har en enkelt og simpel geometri. Lige før der gemmes og uploades geodata til OpenStreetMap, så gennemgår og tjekker du lige arbejdet, så du er sikker på, at det er et okay kvalitetsarbejde.

iD editor
(Billede – OpenStreetMap redigeringsværktøjet iD-editoren viser by i Libyen)

Hvor lang tid skal børnene bruge på dette før det kan betragtes en god gerning? Jeg vil sige så længe de gider, hvis nogen mister interessen efter 5. minutter er det okay, hvis de bliver bidt af det og kører løs i en time, er det også fint.

Hvor kan der så kortlægges henne? Danmarks Indsamlingen 2016 støtter projekter i følgende lande Malawi, Benin, Laos, Sydsudan, Cambodia, Liberia, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Uganda, Togo, Kenya, Tanzania og Madagasker. Så find i OpenStreetMap et sted i et af ovenstående lande og kortlæg lidt i.

Hvor gamle skal børn være for at deltage? Jeg vil sige fra 10 år og op, de er i den alder meget stabile i at bruge mus og computer. Jeg ved at en dansk OpenStreetMap frivillig har haft sine sønner på 6 og 7 år til at indtegne lidt bygninger i Gambia. Så det er lidt en vurdering fra din side af, hvor gamle og modne børnene skal være. Igen husk at kvalitetssikre før uploading af geodata.

Dennne gode gerning hvordan hjælper dette nødhjælpsorganisationerne? Alle nødhjælpsorgainstationers logistikafdelinger/GIS-afdelinger bruger de frie geodata fra OpenStreetMap til planlægning. Kort fortalt så betyder det, jo bedre og flere geodata jo mindre omkostninger til at bringe nødhjælp frem, og dermed kan dem der har behov for hjælp få endnu mere i støtte.

I videoen (direkte videolink her) nedenfor kan I høre Ivan Gayton fra Læger uden Grænser UK og Harry Wood fra HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) fortælle, hvad OpenStreetMap geodata bruges til i nødhjælpsarbejde regi.

NødhjælpsGIS i klasseværelset er også en mulig ide og forslag, der kunne tages op. Det kræver så lidt mere planlægning at afvikle. Sidste år under selve Danmarks Indsamlingen aftenen mødte 32 elever fra to 8. klasser på Tim Skole op og kortlagde i OpenStreetMap. Dette var en kæmpe succes, og deres to lærere var da begejstret og imponeret over deres elevers indsats, og så samtidigt at de ville bruge en lørdag aften på at deltage.

Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største mapping party på Tim Skole i 2015)

Sidste ord – Hvis du gør en af ovenstående ting, så husk at få afleveret “Gode gerninger” seddel på det lokale bibliotek senest 5. februar kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF).

Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

Bibliotekerne har overfor skoleelever, gymnasieelever og studerende ved videregående uddannelser varetaget en vigtigt funktion i mange år i at undervise disse med at lære informationsøgning efter faglitteratur som led i deres uddannelser. Men tilbud fra nogen offentlig myndighed i at navigere samt lave informationssøgninger rundt i de enorme mængder af data som i de senere år er frigivet som åbne datasæt af offentlige myndigheder er stort set ikke eksisterende for disse elever.

Det nævnes ofte i faglitteraturen at ca. 80 % af offentlig myndigheders data er geografisk relateret, det betyder så at kompetencer i at behandle, informationssøgning og datavaske i geodata er nødvendigt.

Tag de to følgende informationssøgninger

  • Find alle bøger på tysk vedr. Frankfurterskolen, som er udgivet efter 1979 og som Det kongelig Bibliotek har i deres samlinger
  • Find alle brandhaner som Københavns Kommune har registret for Østerbro bydel

I de to søgninger er det nøjagtig de samme processer man skal igennem for at få svaret. Geodata søgningen vedr. brandhaner er ikke mere mærkelig end søgninger i en bibliotekernes bibliografiske databaser, det hele er spørgsmål om, at man søger i relevante metadata og i de rigtige databaser.

Desværre får data/geodata sådan et mystisk og elitært skær over sig fx at du skal have bestemt uddannelse eller have råd til at bruge noget dyrt software for at lege med. Den udvikling der er sket de sidste 10 år med masser af gratis open source og masser af nye åbne geodatasæt burde aflive den myte en gang for alle. Det har aldrig været nemmere at lære skoleelever, gymnasieelever og studerende at komme i gang med at håndtere, lave informationsøgninger og datavaske i de enorme mængder af geodata.

Som case med geodata søgning kan vi tage udgangspunkt i “Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

En af de største ting der er sket vedr. håndtering af geodata i de sidste 10 år, er det open source samt gratis software QGIS (findes til Windows, iOS, Linux og Andriod) er kommet frem, og som hele tiden bliver forbedret. QGIS vil i det følgende blive brugt til at besvare spørgsmålet vedr. antal brandhaner på Østerbro bydel.

Først skal QGIS snakke med Københavns Kommunes WFS (Web Feature Service). Dette gøres ved at kalde samt forbinde til følgende URL

http://wfs-kbhkort.kk.dk/k101/ows?

Dernæst skal vi finde de to geodata lag “brandhaner” og “bydel” fra WFS og så tilføje som lag i QGIS (se billede nedenfor).

QGIS - brandhaner case

Det er en god ide at kalde et baggrundskort frem i QGIS, så man kan lettere orientere sig i de geodata der dukker op. Jeg har her kaldt SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) forårs luftfoto (er en del af de frie grunddata) og i billedet nedenfor ses alle brandhaner (som enkeltpunkter) som Københavns Kommune har liggende. Jeg eksporter alle disse brandhaner i et ESRI shapeformat med QGIS ned på min egen computer.

QGIS - brandhaner case

Jeg går nu ind i “bydel” laget og her vises de 10 bydele som Københavns Kommune er opdelt i. Med QGIS markerer jeg kun Østerbro bydel ud og eksporter kun denne bydelspolygon i et ESRI shapeformat ned på min computer. I billedet nedenfor ses nu Østerbro bydel

QGIS - brandhaner case

Nu åbner jeg de to stk. ESRI shapefiler jeg har lavet. Nu skal vi i gang med at beskære geodata ud, så vi kun får brandhaner på Østerbro tilbage. Denne funktion er absolut et must at lære i QGIS så hurtigt som muligt og meget nyttig at mestre.

QGIS - brandhaner case

Metoden er meget enkelt, du har et lag du skal skære noget fra et område, og disse lag angiver du i QGIS og dernæst eksporter du den beskåret del til en ny ESRI shapefil (se billede nedenfor)

QGIS - brandhaner case

Denne beskåret ESRI shapefil åbnes så i QGIS, og vi ser nu kun brandhaner på Østerbro angivet i billedet nedenfor som punkter. NB jeg har slået Østerbro bydelspolygonen til som et lag i QGIS for at overskueliggøre det.

QGIS - brandhaner case

Nu kan vi hurtigt tælle, hvor mange brandhaner der befinder sig på Østerbro ved at gå ind i egenskaber for den beskåret ESRI shapefil, og der står at der er 540 stk. som Københavns Kommune har registret.

QGIS - brandhaner case

Hvis man så fx vil visualisere disse 540 stk. brandhaner på et webmashup kort og ESRI Shapeformattet ikke duer til dette, så er det bare at eksportere til fx GeoJSON eller KML format, og så arbejdere videre derfra.

Min ovenstående case viser at QGIS i den grad er kraftfuld svejtserkniv som kan bruges til at håndtere geodata. Geografilærere i gymnasiet har virkelig mulighed for at stille eleverne mange spændende GIS relateret opgaver, der kan løses med QGIS.

Årets gang i Danmark for Mapillary bidragsyderne

I 2015 har bidragsyderne til Mapillary projektet i Danmark haft virkelig travlt. I januar var der ca. crowdsourcet 100.000 billeder og nu her d. 21 december er der så blevet fotograferet hele 1.769.328 billeder og det skulle dække over ca. 30.000 km fotografering.

Mapillary 2015

Hvis vi ser på fordelingen af Mapillary billeder i de 5 regioner, så får vi følgende tal dags dato.

Det ser ud til at det bliver Region Midtjylland som først når en million Mapillary billeder, hvis ikke nogen fra de andre regioner tager udfordringen op hurtigst muligt. Region Nordjylland er bagud, der er ellers oplagte områder som fx Skagen, Klitmølller, Thy området eller fotografering af de mange bunkers ved Vesterhavet.

I 2015 blev der også arrangeret to fælles Mapillary fototure. Den første blev afholdt i København i forbindelse med Open Data Day i februar og den anden blev afholdt i september i Hillerød i forbindelse med det første danske Maptime Copenhagen event.

Der har også været tid til at geokode ca. 115 historiske billeder fra den åbne digitale samling fra Nationalmuseet samt lave et CartoDB kort, der viser hvor disse historiske billeder befinder sig. Der er mindst 500 historiske billeder fra denne samling som kan blive geokodet.

Historiske billeder

Geokodning af historiske billeder er et emne som Maptime Copenhagen planlægger at afholde et kursus i slutningen af januar/start februar 2016. Der er flere som har givet udtryk at de godt kunne tænke sig at lære dette. Hvis du/I har mulighed for at stille lokale og Wi-fi til rådighed i Københavnsområdet en lørdag, så kontakt mig gerne (Mapillary vil være sponsor for sandwich eller pizza den dag).

I 2016 kunne de danske Mapillary bidragsyderne (samt meget gerne mange flere nye bidragsydere) store ambition være at lave et Mapillary billede for hver indbygger i Danmark (ca. 5,614 millioner). Potentialet er der, da over 3 millioner ejer en smart phone og kan få Mapillary app installeret (findes til Andriod, iPhone og Windows). Endelig har vi til gode at se fx folkeskoleklasser som led i bevægelse og motion undervisningen bidrage til Mapillary projektet.

Til sidst skal nævnes at alene en person i USA har alene lavet 2.499.258 Mapillary billeder og kørt ca. 69.765 km og det er mere end alle de danske bidragsydere til sammen.

Årets top 10 samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi

Alan McConchie fra firmaet Stamen har igen lavet en årlig Top 10 afstemning om hvad der har været de hotte samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi. Jeg bringer her resultatet for den Top 10 liste for året 2015.

Da flest amerikanere har stemt, så præger listen præg af amerikanske forhold, så du får et indblik i hvad GIS og geografifolk i USA har betragtet som interessante samtaleemner og måske får du genopfrisket nyhederne eller får en helt ny viden ved kigge listen igennem.

Jeg starter med nummer 10 og tæller så ned.

  • #10What3Words fik en masse hype samt omtale vedr. at måske have løst adresseproblemet for ca. 4,3 milliarder mennesker, som bor i lande som ikke har et adressesystem, som vi kender til det i Danmark (NB der er også lavet en sjov parodi på ovenstående koncept What3emojiis )
  • #9 Nokia HERE blev solgt til et tysk bilkonsortium (ejerkreds Audi, BMW, Daimler)
  • #8 Droner får stadigvæk masser af omtale af både negativ og positiv karakter
  • #7 Google lukkede for Google Maps Engine & Google Earth Enterprise – Det var nok for besværligt at lave en forretning på løsninger til firmaer
  • #6 Vector tiles – emnet er stadigvæk hot, og da ESRI sagde de ville understøtte Mapboxs specifikation vedr. vector tiles fik det endnu mere omtale i 2015
  • #5 Flugten fra Mercator – I stedet for altid at bruge Mercator projection dukkede et par artikler op fra CartoDB, Mapzen og Mapbox om, hvordan man kan bruge andre kortprojectioner se 1,2,3
  • #4 Nepal jordskælv og den nødhjælps GIS indsats, der blev udført af ca. 8000 mennesker globalt via The Humanitarian OpenStreetMap Team (HOT)
  • #3 Det er blevet bemærket at firmaer der arbejder med åbne geodata, open source software som fx Mapbox og Mapzen har massehyret folk i år. Folk med masser af venturekapital har været villige i år til at skyde penge ind i sådanne firmaer fx fik Mapbox ca. 55 millioner $ tilført i år og CartoDB fik ca. 23 millioner $ tilført
  • #2 Præsident Obama underskriver en lov vedr. undervisning til børn i USA der skal have mere fokus på STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathematics ) området samt nævner direkte faget geografi (PDF link) . Dette har så været et hot emne blandt GIS og geografi folk i USA siden det er kommet på andenpladsen på denne her liste
  • #1 Det helt store blev så Mapbox Studio II – En helt ny software fra Mapbox der gør det muligt at lave en masse WebGL ting osv.

Hvis vi så afslutter med, hvad jeg så mener har været det største samtaleemne i Danmark i 2015, så peger jeg på nyheden om at store dele af Geodatastyrelsen skal flytte til Aalborg.

Digitalt kontor humanitært arbejde breder sig – Også noget for danske firmaer?

Flere og flere firmaer og organisationer verden over giver deres ansatte lov til i den betalte arbejdstid at lave et par timers humanitært arbejde hvert år. Dette kan antage mange former med hjælpearbejde og hjælp for fx nødhjælpsorganistationer/NGOer.

Missing Maps projektet (startet af Røde Kors UK/USA og Læger uden Grænser UK ) er begyndt at udnytte at flere virksomheder/organisationer ønsker at lave digitalt humanitært arbejde.

Missing Maps mission

Digitalt humanitært arbejde indebærer at ansatte udnytter deres viden og teknologi til at skabe en bedre verden. I Missing Maps tilfælde er missionen at få bedre kort/geodata. Missing Maps har afholdt mapping parties for følgende virksomheder Arup, Accenture og HP i England.

I videoen nedenfor kan du se og høre om et mapping party afholdt hos HP UK i. De to ansatte fra hhv. Røde Kors UK og Læger uden Grænser UK forklarer i videoen, hvorfor og hvad de kan bruge OpenStreetMaps geodata til i deres nødhjælpsarbejde.


(Direkte link til video her)

I Danmark er digitalt humanitært arbejde ikke videre et kendt koncept i firmaer/organisationer, der er ellers mange muligheder for at finde projekter, se fx på Digital Humanitarian Network (DHNetwork). Et af de nemmere projekter i dette regi er at lave kort i OpenStreetmap regi til brug for nødhjælpsorganisationer og NGO’ere som vist og nævnt i videoen ovenfor.

Lidt mere infomation om Missing Maps projektet – Det startede op i november 2014 i England. Der er er afholdt masser af mapping parties for ganske almindelige mennesker (ca. 3600 personer har deltaget). Det er nu blevet afholdt i 11 lande af Læger uden Grænser (lokal afdeling) og Røde Kors (lokal afdeling). Desværre har Læger uden Grænser DK og Røde Kors DK endnu ikke fået afholdt noget mapping party i Danmark.

Match fortiden har nu 56 111 historiske fotoudfordringer

Da første udgave af “Match fortiden” fotoudfordringen blev skudt i gang for 2 uger siden, var der 23 historiske billeder, som du med Mapillary app skal tage et nutidigt billede af. Jeg har nu fået udvidet dette antal til 56 111 fotoudfordringer samt fået lavet et interaktiv kort med disse 56 111 stk. På kortet når du klikker på en udfordring, dukker et miniature foto op, oplysninger om de geografiske koordinater, retningen billedet er blevet taget i, stednavnet samt årstallet billedet blev taget i.

Match fortiden
(Billede - Match fortiden kort med de 56 111 fotoudfordringer)

Hvis du ruller helt ned i info-vinduet, så vil der være et hyperlink der fører dig direkte hen til et stort format af det historiske billede på Mapillary.

Match fortiden
(Billede – Mapillary billede af Norgesporten 1905 ved Kastellet – se stort format her)

Nu er det snart skolernes efterårsferie, så hvis du er helt blank for ideer at lave sammen med børnene, så er dette en mulighed for at prøve Mapillary app (findes til iPhone, Andriod og Windows) af. De fleste børn over 12 år har i vore dage en smartphone. Og hvor skal vi så starte? Alene området omkring Kastellet i København har 5 fotoudfordringer, det kunne så være en start i det område (se andet indlæg for tips vedr. Mapillary fotografering).

De 56 111 historiske billeder stammer fra Nationalmuseets billedesamling samt fra Rigsarkivet (tak til Charlotte S H Jensen fra Rigsarkivet for at gøre mig opmærksom på nogle billeder fra Københavns Hovedbanegård) og er alle udgivet under åbne licenser. De historiske billeder stammer fra perioden 1870-1981.

Det danske vindmølle eventyr 1978 til 2015

Energistyrelsen har oplysninger om ca. 5097 aktive vindmøller i Danmark samt hvilken dato de blev koblet på elnettet. Med aktive menes at vindmøllerne stadigvæk d. 15. juli 2015 er i drift og kørte fint.

Med et datostempel på hvornår vindmøllen blev koblet på det danske elnet, så kan vi nemt lave en 1978-2015 (15. juli) animation af, hvordan vindmøllerne spredes over Danmark i den nævnte periode. Det skal bemærkes at i Nordsjælland og især østlige del, der sker ikke rigtigt så meget med opsætning af vindmøller, hvilket mere skal søges i det politiske område, end at vinden ikke blæser der.

Animationen er farvelagt efter hvilken vindmøllefabrikant, der er sat en vindmølle op fra. Både vindmøller til havs og lands bliver visualiseret i animationen.

Danske vindmøller DK
(Billede – CartoDB animation – viser tilføjet vindmøller jaunar år 1997)

Hvis der er nogen som spørger sig selv om, hvor mange Vestas vindmøller er der så i drift i Danmark? Svaret skulle være 1684 stk. vindmøller i følge de oplysninger, jeg har om geokodet vindmølleoplysninger fra Energistyrelsen.

Kan du få fortiden til at matche nutiden? – Maptime Copenhagen udfordringen

Maptime Copenhagen udfordringen er hermed gået i luften, du skal matche 23 115 historiske billeder (fra 1870-1981) fra Nationalmuseets billedesamling med nutiden. Du skal gå ud på det samme sted, som fotografen stod engang og så tage et billede i samme retning.

Maptime Copenhagen udfordringen

Jeg har med softwaren GeoSetter fået tilknyttet de geografiske koordinater samt fotografiets retning for de 23 115 historiske fotografier fra perioden 1894 til 1972. Disse historiske fotografier er dernæst blevet uploadet til Mapillary. Jeg har i et online regnark, fået lagt URLs til billederne og en stedbeskrivelse ind, så du kan se hvilken billede udfordring, der passer dig bedst.

Maptime Copenhagen udfordringen

Sådan kommer du i gang – Vi tager det som en case med et billede fra 1913 af Mastekranen på Holmen. Du installerer først Mapillary app (findes til iPhone, Andriod og Windows). Dernæst bevæger du dig ud på Holmen og stiller dig nogenlunde samme sted som fotografen gjorde det i 1913. Du tænder din Mapillary app og begynder at tage billeder. Tag gerne mange billeder, hvor du bevæger dig lidt rundt for at fange samme sted (som det i 1913). Når du kommer hjem til dit Wi-fi netværk, så upload alle billederne til Mapillary.

Maptime Copenhagen udfordringen
(Billede – Mastekranen på Holmen 1913)

Når billederne er klar på Mapillary, så gå ind og udvælg det Mapillary billede som der matcher bedst udfordringen. Tag URL’en til Mapillary billedet og e-mail den til mig soren.johannessen AT gmail.com eller ping URL’en til mig på Twitter @neogeografen . URL skal ligne noget i stil med følgende

http://www.mapillary.com/map/im/xG4L9KnkZk0-nF7xF57W5A/photo

Nu har vi så et match på to Mapillary billeder (selvfølgelig kan man aldrig gendanne 100 %), det kan vi bruge til at lave en før og efter visualisering med. Du kan se Stenløse Kirke ved Odense i en før(1912)/efter(2015) visualisering her, træk i slide-bar frem og tilbage for at se forskellen. Begge billeder stammer fra Nationalmuseets samling. Jeg vil løbende lave før og efter visualiseringer af de 23 56 udfordringer, så snart dit Mapillary bidrag er kommet mig til kendskab.

Maptime Copenhagen udfordringen
(Billede – Stenløse Kirke visualisering 1912 og 2015)

Så er der kun at sige god foto match tur. NB – Der er hele 5 billede udfordringer på Kastellets område, så det kunne være et passende udgangspunkt på din fototur.

Om Maptime Copenhagen. Grundprincipet i den nystiftet Maptime Copenhagen forening er, at folk kan vade ind fra gaden med en computer eller smartphone under armen og så lære et eller andet om at lave kort, rode med geografiske data osv. Ideen er at på små introkurser af 2-3 timers varighed afholdt af Maptime Copenhagen vil enhver uanset alder og uddannelse få lært noget nyt. Ovenstående case med gamle fotografier er bare en blandt mange muligheder for at afvikle et minikursus der har et geografisk element over sig.

Maptime Copenhagen klar til at introducere folkekartografi til danskerne

Kartograf- og korthistorikeren Brian Harley, som var en af bannerførerne indenfor kritisk kartografi, havde som mantra “Maps are too important to be left to cartographers alone” og skulle ikke kun være forbeholdt en uddannet elite at beskæftige sig med samt havde en kritisk indstilling til, hvordan kort bliver til. Brian Harley tog selv turen fra at være uddannet naiv [positivisme] kartograf, hvor det at lave kort var bare et spørgsmål om at have så mange geodata som muligt tilrådighed samt have adgang til den bedste nyeste kortlægningsteknologi. Spørgmålet om hvem bestemmer hvad der skal med eller ikke med på et kort var af mindre betydning for kartografer. Samtidigt var kartografer ikke videre de store deltagere i samfundsdebatten ifølge Harley senere i sit liv.

Brian Harley begyndte i slutningen af 1970′erne at nærlæse især franske tænkere som Bachelard, Lefebvre, Derrida og Foucault.
Harley begyndte nu at se magt, vidensproduktionen, hvem betaler kartografens arbejde samt den historiske kontekst kort er lavet i, som værende mere vigtigt for forståelsen af kort end præcision af geodata og teknologien bag. Harley mest berømte artikel er “Deconstructing the Map (PDF-link)” fra 1989.

Hvis vi koger Harleys pointe helt ned vedr. kort, så betyder det at du altid skal stille spørgsmål til “magt, vidensproduktion, pengene bag og sætte det i historisk sammenhæng” bag og ad den vej få større indsigt og forståelse af kort. Harley bruger meget Alfred Korzybskis (1931) frase “the map is not the territory” for hele tiden at minde os om at kort ikke er den reele virklighed, så hvis et sted ikke er på et kort betyder det ikke at det ikke findes, men at vi skal se på de andre ting Harley nævner og stiller spørgsmåltegn ved “Hvorfor er stedet så ikke med?”

Desværre dør Harley kun 59 år i 1991, men han har sat sit præg på det felt, der hedder kritisk kartografi og har efterladt staften til personer som fx Denis Wood & Jeremy Crampton. Harley får heller ikke at se den digitale udvikling indenfor kort og web som især de sidste 10 år har taget fart med fx OpenStreetMap og Google Maps.

Vi går nu i Harleys fodspor med den nystiftet MapTime Copenhagen forening. Det er ikke meningen at den forening skal være hjemsted for en diskusionsklub over Derrida og Foucaults samlede værker, hvor spændende det så end kan være. MapTime Copenhagen er oprettet med det sigt at få så mange forskellige mennesker til at involvere sig i vidensproduktion af kort, geodata samt selv være aktiv som vidensproducent. Og dette engagement for at deltage skal gøres uden at have de store forudsætninger udover lysten til at lære noget nyt der kan relatere sig til kort. Sagt med et kinestisk ordsprog “Tell me, I forget – Show me, I remember – Involve me, I understand”

Maptime Copenhagen logo

Først lidt om hvad Maptime ideen er

Maptime is an open learning environment for all levels and degrees of knowledge, offering intentional educational support for the beginner. Maptime is simultaneously flexible and structured, creating space for mapping tutorials, workshops, ongoing projects with a shared goal, and independent/collaborative work time. Beginners most welcome!

Ideen opstod ved State of the Map US konferencen (OpenstreetMap) i 2013, hvor Alyssa Wright holdte et foredrag hvor i hun omtalte “the lack of diversity in OpenStreetMap contributions”. Med det mente hun bl.a. den skæve fordeling af mænd kontra kvinder (3 % er kvinder) og mange deltagere fra universitets miljøer i OpenStreetMap, mens stort fravær af alle andre grupper i samfundet.

Beth Schechter fra firmaet Stamen tog hurtigt teten og lavede den første Maptime forening og event i San Francisco. Gode ideer spredes som bekendt hurtigt på nettet, så nu er der 100 Maptime foreninger i over 20 lande. Nu er turen endelig kommet til Danmark med oprettelsen af Maptime Copenhagen. Og bemærk Maptime workshops og kurser er ikke kun beregnet for at være OpenStreetMap relateret.

Du finder Maptime Copenhagen følgende steder på nettet

  • Maptime Copenhagen officielle webside
  • Følg twitterkonto @MaptimeCPH
  • Maptime Copenhagen Meetup side – følg denne for kommende events, workshops mm.

Den første Maptime Copenhagen begivenhed er allerede klar og det bliver lørdag 19. september kl. 13.00 på Frederiksborg Slot i Hillerød. Vi lægger ud med et Mapillary fotografering event som er lavet sammen med frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Bare rolig det eneste du skal gøre er at have en smartphone med samt have installeret Mapillary app (findes til iPhone, Andriod og Windows) og resten fortæller vi dig/jer undervejs. Vi er så heldige at Peter Neubauer og Edoardo Neerhut fra Mapillary i Malmø kommer denne dag, så der er rig lejlighed til snakke med dem om Mapillarys version om en crowdsourcet fotograferet verden.

Program for lørdag 19. september kl. 13.00-16.00

  • Kl. 13.00 vi mødes ved Møntportvejen lige ved broen før du går over til slottet (se mødested på kort)
  • Efter en ca. en times fotografering ved Frederiksborg Slot samt i parken mødes vi på Hillerød Bibliotek på Christiansgade 1 igen, hvor biblioteket har været så venlige at låne os et mødelokale med Wi-Fi adgang (se bibliotek på kort)
  • På biblioteket vil vi begynde at oploade billeder fra Mapillary app
  • Vi vil vise hvordan de gode billeder kan deles med Wikipedia leksikonet
  • Vi vil vise hvordan Mapillary kan hjælpe OpenStreetMap – Vi fotograferer sikkert et kunstværk ved slottet, vi kan bruge som case
  • Mapillary vil holde et ca. 20 minutter foredrag hvad de arbejder med fx autogenkendelse af trafikskilte og kommende funktioner
  • Kl. 16.00 lukker biblioteket, så vi bliver smidt ud, mens hvis der stemning for det, kan vi fortsætte et sted ude i Hillerød by til en øl eller sodavand
  • Du tilmelder dig online her – eller du kan skrive en kommentar nedenfor – sidste mulighed send mig en e-mail på soren.johannessen AT gmail.com

Så kom frisk lørdag d. 19 og vær en del af noget helt nyt samt få lært noget tillige og børn kan også nemt deltage den dag (de fleste børn har jo en smartphone i disse tider).

Frederiksborg Slot
(Billede – Mapillary billede af Frederiksborg Slot link her )

Nu er emnet kortproduktion og geodata meget bredt, så jeg har nedenfor lavet et idekatalog hvad kommende Maptime Copenhagen events og workshop kunne handle om. Der er ingen tekniske og uddannelsesmæssige krav for hoppe ind i et de nævnte ideer samt alle teknologier der bruges er gratis. Hvis du har viden om et af emnerne og lyst til at stable et arrangement på benene så meld dig ind i Maptime Copenhagen. Og endelig hvis du har fået indtrykket at det hele skal foregå på engelsk, så er det ikke korrekt, workshops og undervisning er selvfølgelig velkommen på dansk at afholde.

Maptime Copenhagen idekatalog

  • QGIS introduktion – lær at hente fx Geodatastyrelsens geodata og kort ind i det gratis QGIS software
  • Sæt et kort op med Leaflet JavaScript eller med uMap biblioteket
  • OverPass Turbo – lær at hente bestemte geodata i OpenStreetMaps enorme database
  • Wikipedia – lær at geotagge billeder samt indsætte billeder i Wikipedia artikler
  • Bliv geodataaktivist – Hvordan indsamler man geodatadata, værktøjer, indsamlingsmetoder – Udgangspunkt kunne fx være at belyse overdækket eller ej overdækket antal cykelstativer i en by – eller kunstværker/mindesten i et område
  • OpenHistoricalMap – Lær at omdanne et gammelt kort fx bykort til vektordata fx med Map Warper værktøjet
  • Digital humanitært geodata arbejde – Hvordan kan man hjælpe fx Humanitarian OpenStreetMap Team hjemmefra din sofa

Kilder – vedr. Brian Harley – Jerry Brotton (2012) A History of the World in 12 Maps
Det kinestiske ordsprog er taget fra “Nuala Cowan and Richard Hinton” foredrag “I’ll Grade Your Edits: OpenStreetMap in Higher Education” ved State of the Map US 2013

Kør Geodatastyrelsens luftfoto igennem den nye Rasterfilters plugin til JOSM

Der kommer af og til lidt brok blandt danske OpenStreetMap frivillige over, at fx Geodatastyrelsens luftfoto eller Bing sat/luftfoto lag er for mørke eller for lyse at indtegne nye geografiske objekter efter. Nu er der kommet en løsning på dette punkt, nemlig i form af en nyudviklet RasterFilters plugin til redigeringsværktøjet JOSM.

OpenStreetMap frivillige kan nu lave deres helt eget farvemanipulation/farvefilter af fx Geodatastyrelsens luftfoto, hvor de kan justere RGB-farver, hue, saturation, gamma, contrast og brightness (bruger engelske termer her), og dermed få lige det der passer den enkelte OpenStreetMap frivillige bedst.

Rasterfilter plugin
(Billede – RasterFilters plugin justeringsknapper)

JOSM redigeringsværktøjet husker seneste RasterFilters plugin indstilling, så man skal ikke starte forfra med at lave et nyt filter hver eneste gang man starter JOSM op. Så giv Rasterfilters plugin en chance og installere det samt prøve det af.

Rasterfilter plugin
(Billede – Geodatastyrelsens luftfoto med Rasterfilters justering sat til)

Desværre i iD og Potlatch 2 redigeringsværktøjerne kan du kun justere “contrast og brightness”.

Beslægtet artikel:
Du kan også farvemanipulere Geodatastyrelsens luftfoto med QGIS softwaren – læs min guide om dette her.

Kønnenes kamp om vejnavnene – Undersøgelse af vejnavne i København, Århus og Frederikssund

I fredags havde KVINFO en lille artikel om at ca. 2,6 % af alle de parisiske gader har kvindelige navne. Nu nævner undersøgelsen ikke hvor stor procentdelen af gader, der så har mandlige navne i storbyen Paris.

Danners Plads
(Billede – Mapillary billede af Danners Plads skilt)

Ole Palnatoke spurgte i så den forbindelse om der var lavet en tilsvarende dansk undersøgelse med vejnavne opkaldt efter kvinder? Jeg mente ikke, at der var nogen offentlig tilgængelig undersøgelse der havde gået i dybden med dette emne endnu. Så her bringer jeg så en undersøgelse af hhv. Københavns Kommune, Århus Kommune og Frederikssund Kommune. Opdatering 31. august 2015 – MX har i dagens avis en optælling/undersøgelse af de københavnske vejnavne og i Århus, men optæller fx ikke vejnavne som Mozartsvej og Tietgensgade som værende opkaldt efter en mænd. MX optæller kun fuldt ud stavet personnavne i vejnavnet, det kunne være fx Bertel Thorvaldsens Plads, Clara Pontoppidans Vej o.lign.

Først lidt om metode brugt. Alle danmarks pt. 111.221 vejnavne er hentet fra Danmarks Adresser i et regneark, hvor det er muligt at sortere efter kommunenavn. At der er 111.221 vejnavne i Danmark betyder ikke at alle disse vejnavne er unikke , der er jo mange Lærkevej, Vibevej og Thyrasvej osv ude i kommuerne. De lette vejnavne at sortere ud som værende kvindelige er fx Olivia Hansens Gade, Inge Lehmanns Gade, Kristine Nielsens Gade osv.

Jeg har dernæst også tilføjet/indsamlet godkendte pigenavne som der indgår i vejnavnet, det kan fx være Emmasvej, Bodilsgade, Lærkevej, Vibevej. Bemærk at Lærke og Vibe er godkendte pigenavne. Den samme indsamlingsmetode er gjort for gader/veje opkaldt efter mænd eller hvis der indgår et godkendt drengenavn i vejnavnet. Sagnnavne er også talt med fx Kong Skjoldsvej, Kong Roarsvej o.lign. Veje hvor kun efternavnet indgår, men hvor det er klart hvilken person der hentydes til er blevet talt med, det kan fx være vejenavne som Mozartsvej, Ellehammervej, Strindbergsvej osv.

Godkendte uni-sex navne som indgår i vejnavne er ikke blevet indsamlet fx Sol, Storm, Rosen, Kim osv. Kun 3 kommuner er valgt i denne undersøgelse pga det ville meget lang tid at se alle vejnavnene i regnarket for 98 kommuner igennem (regn med mindst 1 time per kommune). Til tjek om et navn er blandt de godkendte fornavne eller ej, her er Ankestyrelsen onlineværktøj brugt. Endelig, der er sikkert nogle enkelte smuttere af både pige og drengenavne, der ikke er kommet med i opgørelsen. Derfor er et godt råd at være to (eller flere) der hver især læser fx alle vejnavne i en kommune igennem og så sammenligner reslutater, såfremt nogen vil arbejde videre med at lave undersøgelser af andre kommuner.

Resultat Københavns Kommune

  • 2705 vejnavne i alt
  • Hvor de 135 er kvindelige (4,99 %)
  • Hvor de 537 er mandlige (19,86 %)
  • Det giver ca 2 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Resultat Århus Kommune

  • 2888 vejnavne i alt
  • Hvor de 103 er kvindelige (3,57 %)
  • Hvor de 388 er mandlige (13,43 % )
  • Det giver ca. 2,1 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Resultat Frederikssund Kommune

  • 1258 vejnavne i alt
  • Hvor de 50 er kvindelige (3,97 %)
  • Hvor de 95 er mandlige (7,55 %)
  • Det giver ca. 3,5 ud 10 vejnavne (med personnavne/fornavne i) er kvindelige

Der er ikke de store overraskelser i ovenstående tal for de tre kommuner. Frederikssund Kommune scorer højere andel pga. kommunalreformen i 2007. Her slog kommunerne i Jægerspris, Skibby, Slangerup og Frederikssund sig sammen. Hver kommune medbragte en Lærkevej og Vibevej, så i den nye Frederikssund Kommune er det så 4 stk. af hver.

Men som nævnt så mangler der 95 kommuner endnu at blive undersøgt. Det kunne være interessant at få besvaret om landkommuner har større andel af kvindelige navne i forhold til mænd? Samt spillede kommunalreformen i 2007 en rolle for andelen af kvindenavne?

Måske en geografilærer i gymnasiet kan sætte de studerende til at undersøge dette? og igen er tippet at sætte mindst 2 personer på for at undersøgelse en kommune.

En ide til et tema i folkeskolens motion og bevægelse kunne være at sætte eleverne til at fotografere med Mapillary appen, alle kvindelige og mandlige vejnavne i nærheden af skolen og gerne med vejskilte dokumentation som vist i Mapillary billedet nedenfor.

Thyrasvej
(Billede – Mapillary billede af Thryravej skilt)

Pisst … OpenStreetMap består nu af over 3 milliarder frie punkter

I går 18. august og 9 dage efter OpenStreetMaps 11 års fødselsdag ramte OpenStreetMaps geodatabase en milepæl med over 3 millarder punkter. Punkter er en slags geo-DNA for alt i geodatabasen – Med punkter opbygger man geografiske objekter som veje, jernbaner, bygninger, søer og POIs som supermarkeder, biblioteker, museer o.s.v. Der er faktisk ingen grænser for hvilke geografiske objekter, der kan lægges ind – Eneste kriterie at det geografiske objekt skal kunne observeres/verificeres, når man befinder sig ude i virkligheden.

3 milliarder graf

Den første milliard punkter nåede OpenStreetMaps frivillige i februar 2011, den anden millard var i hus i juli 2013.

Et par tal for geografiske objekter kan nævnes her – der er pt. ca. 158,6 millioner bygningspolygoner, ca. 86.7 millioner vejsegementer (veje og stier) og 197.063 tennisbaner. Måske OpenBuildingMap var mere passende navn?

I datavolume fylder OpenStreetMap dags dato ca. 600 GB i rå XML format. Det er lidt uhandy at håndtere, så derfor pakker man et geodata dump af hele databasen ned i formater som PBF (“Protocolbuffer Binary Format”) eller bzip2, så kan interesserede udviklere download disse. En pakket udgave af OpenStreetMaps database fylder pt. i PBF ca. 28,7 GB.

Nu fordeler disse geodata sig ikke jævnt ud over hele verden. Europa fylder ca. 15,6 GB i PBF og holdt op i mod Afrika der fylder 889 MB i PBF – Afrika er alene geografisk ca. tre gange så stort samt befolkningsmæssigt ca. to gange større end Europa. Asien fylder 3,6 GB i PBF og Japan tager alene de 927 MB her. Så geodata mæssigt er OpenStreetMap stadigvæk centreret omkring Europa og Nordamerika. Hvis du har ventet på dags dato tal for Danmark, så er de ca. 16,3 millioner punkter og fylder 182 MB i PBF.

Maplesotho
(Billede – fra Maplesotho projektet)

Nu drejer det sig ikke om at tolke verden, men om at forandre den. Dette sker også i Afrika, der er mange gode kræfter i gang med at få lavet endnu mere geodata. Et projekt som Map Lesotho har fra februar 2014 rykket fra ca. 25.000 punkter til ca. 4,7 millioner punkter (15. august 2015). Studerende indenfor tech, it og GIS i afrikanske lande som Mali, Tchad, Togo, Niger og Senegal har også taget OpenStreetMap til sig.

Afslutningsvis skal nævnes at Pascal Neis lige har lavet sin årlige brugerundersøgelse af OpenStreetMaps frivillige og i hovedtræk er konklusionerne i listeform

  • 2.201.519 har oprettet en OpenStreetMap konto
  • Kun 562.670 har prøvet at redigere – Det giver et frafald på ca. 74,4 %
  • I 2013 var det totale frafald ca. 66 %
  • 137.591 har prøvet at lave mere end 10 ændringssæt (hvilket du kan gøre på 1/2 time)

Frafald er lidt af en hovedpine for OpenStreetMap som helhed, hvis dette kunne bringes ned på 50 %, så er det immervæk 550.000 flere OpenStreetMap frivillige der kunne sættes i spil. Som i et hvert crowdsourcing projekt er det de få frivillige der trækker læsset, for OpenStreetMaps vedkommende er det ca. 5 % der trækker ca. 95 % af alt indhold i OpenStreetMaps geodatabase. Målet er så at have så stor en grundbase af OpenStreetMap frivillige som muligt i hver eneste land og i hver eneste fjerne egn på jordkloden. Har du taget din tørn med at kortlægge i dit lokale område?

Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største OpenStreetMap mapping party på Tim Skole)