Your hometown should be dancing

Fra tid til anden så dukker der et kortmashup op, der gør brug af OpenStreetMaps geodata på helt anden vis end normalt. Anthony Tripaldi og Jonathan Kim har lavet et geografisk audio VU meter, der bevæger sig i takt med musikken som du har valgt fra SoundCloud.

Deres mashup, som de kalder Rack City vil (hvis du giver lov til lokalitetsbestemmelse) hente OpenStreetMap geodata fra det opråde du bor i og efter valg af et stykke musik lagt ud på Soundcloud (i form af en URL), så vil bygninger omkring begynde at hoppe i takt til musikken og din lokalitet vil snurre rundt. Hvis der ingen bygninger endnu er lagt ind i OpenStreetMap for området, hvor du bor, så kan du jo bidrage med dette.

Du kan selv prøve dette denne her SoundCloud URL i Rack City med LIL JEDEYE – “Be the One”.

https://soundcloud.com/lil-jedeye/be-the-one

Rack City

Efter lidt tid med indlæsning af geodata skulle dit lokalområde kunne ses og høres.

Rack City

Ude i højre side kan du i en drop-down-menu teleportere dig til følgende byer Chicago, New York, Toyoko og London, og se hvordan Rack City opfører sig der.

Rack City

Bemærk du kan med din “scroll” knap på din mus ændre “tilt” niveauet på animationen. Derudover er alt kode til Rack City lagt ud på GitHub, så hvis du har mod på at ændre farverne til fx den grønne farve i Matrix filmene, så er der mulighed for dette.

Opdatering kl. 11:40 video tilføjet – Anthony og Jonathan har også lavet en video hvor de forklar lidt om projektet – den kan du også se her.

Med Christen Købke en tur i Mapbox Studio

Fik du lyst samt prøvet/leget med den gratis Mapbox Studio software efter læsning af mit sidste indlæg? Mapbox Studio giver dig et indblik i hvordan moderne digital kartografi laves og med brug af fx åbne og frie geodata fra OpenStreetMap. De frie og åbne geodata fra Geodatastyrelsen kan også bruges, det kræver dog lidt datavask og en del forbedrelse i forhold til at starte med OpenStreetMaps geodata.

Mapbox Studio bruger et styleformat der hedder CartoCSS og det minder en del om CSS, som du ser brugt i webdesign.
I stedet for at gå helt kold her i begyndelsen med at lære CartoCSS, så tag udgangspunkt i en bundet opgave. Her i starten er det vigtigste at prøve teknikkerne af. Du kan fx tage udgangspunkt i et kendt landsskabmaleri som du vil prøve at overføre til digital kartografi.

Jeg har som case taget fat i Christen Købkes maleri fra Pompeji og med vulkanen Vesuv (malet i 1841) i baggrunden.

Christen Købke - kartografi demo
(Christen Købke billede hentet fra Wikimedia Commons – Licens Public Domain)

Et af de første kartografi-tricks du kan lære er texture, dvs du laver et lille billede (fra fx landskabsmaleriet) og så gentages det igen og igen automatisk af CartoCSS filen, hver eneste gang et geografisk objekt fra geodata opfylder betingelserne. I mit eksempel har jeg klippet et blåt område ud fra skyerne og brugt for vand objekterne(hav, søer, åer) og lavet et texture billede. I Christen Købkes maleri er der også nogle geder, disse er brugt som texture for markområder. I CartoCSS filen har jeg brugt følgende argument for texture billedet (gederne).

[class='agriculture'] { polygon-pattern-file: url("goats.jpg"); opacity: 0.7;}

Christen Købke - kartografi demo
(stort kort i 2822 X 2684 px her)

I maleriet er der også nogle søjler fra Pompeji – Jeg har her lavet en texture af en søjle som bruges for alle bygningsobjekterne, hvilket jeg så beskriver med følgende CartoCSS argument

#building [zoom<=17]{
polygon-pattern-file: url("art.jpg"); opacity: 0.95;
}

Christen Købke - kartografi demo
(Billede – bygnings texture vist på bygningsobjekter)

Jeg har hentet farver for skrifttyper, vejene, tekstbobler, områdepolygoner i Christen Købke maleriet ved at bruge “Farve-vælger” funktionen (standardfunktion i alle billedebehandlingsprogrammer) i billedebehandlingsprogrammet GIMP .

Du bliver selvfølgelig ikke en digital kartografi ekspert på en dag, det er her vigtigere at du få prøvet det af her i starten end om designet nu er fedt lavet. For bare 5 år siden skulle du arbejde et sted der havde masser af penge til at kaste efter kartografi design, softwaren var dyr og geodata skulle ofte købes i dyre domme.

Denne økonomiske barriere samt adgang til geodata for at eksperimentere med digital kartografi design findes ikke mere. Det åbner så en mulighed for at fx gymnasieelever og ældre elever i folkeskolen også kan prøve kræfter med digitalt kartografi, rent økonomisk er der ingen hindringer (gratis software og geodata anskaffelser).

Christen Købke - kartografi demo
(Billede – udsnit af CartoCSS filen)

Der er flere kartografi design i CartoCSS formattet som bliver delt ude på GitHub. Så hvis du har mod på at downloade samt kigge flere hundrede linjer CartoCSS formatering igennem for at lure deres tricks af, så er der fx følgende

Mapbox Studio – nyt digitalt kartografi software for vector space cowboys

Så er Mapbox Studio endelig blevet officielt frigivet og kan hentes som software til Windows, Linux eller OS X (Mac). Mapbox Studio er primært baseret på at lave digital kartografi ud af OpenStreetMaps geodata.

Jeg kaster lige lidt baggrundshistorie ind her, egentlig skulle softwaren have heddet TileMill 2 (TileMill 1 udkom i 2011), men Mapbox har valgt at rebrande under navnet “Mapbox Studio”.

Mapbox Studio
(Billede – Mapbox Studio brugergrænseflade)

Mapbox Studio benytter sig af CartoCSS format (et CSS lignende format) og er relativt nemt at gå til – se eksempel på syntaks i billedet nedenfor.

CartoCSS
(Billede – CartoCSS fil -syntaks)

Så hvis du ønsker, at havet skal have en pinkrød farve? – det er der intet problem med, du skriver nemt og hurtigt ændringer i CartoCSS filen med den ønskede farve.
Mapbox Studio
(Billede – Mapbox Studio brugergrænsefladen viser havet som pinkrød)

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har prøvet at kortlægge i OpenStreetMap, så du er blevet bekendt med tags og tagging af de geografiske objekter. Mapbox Studio har fået en “Geodata fremviser” funktion, her kan man se de rå geodata som man har mulighed for lave digitalt kartografi til.
Mapbox Studio
(Billde – Mapbox Studios rå geodata fremviser – her OpenStreetMap geodata)

Mapbox Studio er ikke kun bundet til kun at lave digital kartografi af OpenStreetMaps geodata, har du dine egne geodata i fx et ESRI Shape, GeoJSON, KML, GPX format og det også muligt at lave kartografi ud fra disse.

Det er kun fantasien, der begrænser dig mht hvilken kartografi, du kan lave med Mapbox Studio. Tag fx og kig på Eleanor Lutz træsnit design
Træsnit
(Billede – Eleanor Lutzs Woodcut kartografi)

Eller tag et kig på hendes rumstations kartografi.
Mapbox Studio
(Billede – Eleanor Lutzs Space Station kartografi)

Du kan også tage et kig i videoen nedenfor (ses bedst i fuld skærmstørrelse) for at få en forståelse af, hvordan CartoCSS, OpenStreetMaps geodata og Mapbox Studio (uaktuelt TileMill 2 navn i video) virker sammen.

Gør det selv Street View med Mapillary app

Det svenske firma Mapillary har gjort det nemt at lave dine egne Street View med din smartphone. Ideen er, at du installer en app (findes til Andriod, iPhone og Windows Phone) – angiv om du er til fods, på cykel eller via et motorkøretøj – Få en forbindelse til GPSen – Dernæst begynd at optage billedesekvenser, der får lavet geotagget billeder, mens du bevæger (eller kører) dig rundt. Når du er hjemme igen ved en Wi-Fi-forbindelse, så opload det hele. Mapillary sætter nu det hele sammen automatisk i billedesekvenser, og du kan se navigere rundt i Street View lignende miljø på Mapillary.

Så for din lokale park, strand, skov osv der ikke har noget Google Street View, kan du nu selv lave det og desuden får du også motion undervejs. I skrivende stund er der blevet optaget ca. 78.810 km billedesekvenser verden over og det vokser hastigt fra dag til dag.

Mapillary

Der er også blevet optaget i Danmark til Mapillary – Se fx en billedesekvens ved Lyngvig Fyr ved Vesterhavet.

Mapillary

Mapillary benytter sig af OpenStreetMap geodata baseret kort, enten fra Mapbox eller OpenStreetMaps eget standardkort mapnik. Mapillary har tillige givet OpenStreetMap en særskilt tilladelse, så hvis du ser et geografisk objekt i et billede, og der er ikke lavet noget vektor geodata endnu af dette objekt i OpenStreetMaps database, så er det tilladt at bruge alle billeder i Mapillary til dette formål.

For de tekniske minded folk tilbyder Mapillary også et API, hvor der kan rodes med diverse tekniske ting. Mapillary har fået lavet deres egen version af OpenStreetMap redigeringsværktøj iD, hvor netop billeder indlæses via Mapillarys API ind i brugergrænsefladen på iD. Dermed kan OpenStreetMap frivillige evt. danne nye geografiske objekter med brug af billeder fra Mapillary.

Mapillary
(Billede – Mapillary version af iD editoren)

Hvis der er nogle folkeskolelærere, som er løbet tør for flere ideer vedr. den nye skolereform og mere bevægelse i hverdagen, hvad med lade eleverne optage billedesekvenser til Mapillary? fx et fælles projekt der får optaget hver eneste sti i skovene eller langs stranden (såfremt der er nogen i kommunen) i elevernes respektive kommune.

I anledning af OpenStreetMap har 10 års fødselsdag

I morgen lørdag d. 9. august 2014 fejres OpenStreetMaps 10 års fødselsdag med en række forskellige events verden over. OpenStreetMaps stifter Steve Coast har i den anledning sendt en fødselsdagshilsen samt viser en datavisualisering med alle redigeringer og tilføjelser af geodata, der er sket gennem årene verden over.

Hats off to all of the OpenStreetMap contributors around the world for all of the edits you have made over the past 10 years, as brought to life visually in this video. I can’t wait to see where we are on our twentieth birthday! I’m dedicated to making this the world’s de facto map.


(Tip – se video i fuld skærm størrelse)

I datavisualiseringen ser du blandt andet produktionen af

  • ca. 36 millioner km veje og stier
  • ca. 122,8 millioner bygningspolygoner
  • ca. 5,9 millioner højspændingsmaster
  • ca. 5,1 millioner skovpolygoner
  • ca. 410.000 bænke
  • ca. 193.000 fodboldbaner

Dette er kun en brøkdel af de mange forskellige geografiske objekter som frivillige fra hele verden har lavet de sidste 10 år. OpenStreetMap er i kun i børnestørrelse i forhold til det man gerne vil, mon ikke teenageårene bliver endnu vildere? – Stort tillykke til OpenStreetMap for de første 10 år.

Det er nu blevet meget nemmere at kalde Geodatastyrelsens luftfotos fra Potlach 2

Potlatch 2 (et OpenStreetMap redigeringsværktøj) fik en opdatering i går. Denne opdatering betyder at det er blevet nemmere for de danske OpenStreetMap frivilige (som bruger Potlatch 2) at kalde Geodatastyrelsens luftfoto (fra foråret 2013) frem. Man skal fra værktøjslinjen i Potlatch 2 gå op i “Baggrund” og så vælge “Geodatastyrelsen (Denmark)” i menuen og Geodatastyrelsens luftfotos vil nu dukke frem. Du er nu klar til at indtegne nye geografiske objekter.

Geodatastyrelsen

Hvad er fordelen ved at benytte Geodatastyrelsens luftfotos? De tre primære grunde er

  1. Det er det nyeste OpenStreetMap frivillige har adgang til og det er fra forår 2013 og enkelte steder fra foråret 2012
  2. Forårsluftfotos er taget før træerne får blade på, det betyder at man kan se en hel del andre geografiske objekter, end ved luftfotos, der er taget i sommerperioden. Fx nogle stier i skove bliver synlige
  3. Er i supergod kvalitet 10 cm (1 pixel er lig 10 cm)

Du kan også benytte Geodatastyrelsens luftfotos i andre OpenStreetMap redigeringsværktøje, læs mine indlæg om iD og JOSM værktøjerne.

Hjælp med at få kortlagt alle bygninger på Gazastriben

De to hjælpeorganisationer Terre des Hommes og Global Shelter Cluster har i mandags søsat et kortlægningprojekt på Gazastriben, hvor alle bygninger (primært beboelse) skal kortlægges. Som kortlægningsplatform er OpenStreetMap valgt. Dvs du kan kan hjælpe til, hvis du har en OpenStreetMap konto.

Gazamapping

De to organisationer har fået skaffet adgang til nyere satellitbilleder fra 6. juli 2014 fra Pléiades fotosatellitten (ejet af Airbus). Disse satellitbilleder skal bruges til at optegne bygninger på Gazastriben.

Gazamapping
(Billede – Gazastriben 6. juli 2014 – Pléiades fotosatellitten)

Nu er der en del bygninger som er blevet ødelagt de sidste par uger, så ideen er i første omgang at få kortlagt alle bygninger og dernæst skal der laves angivelser over bygninger, der er blevet ødelagt. Dette andet trin i arbejdet skal ske når der kommer nyere informationer eller satellitbilleder ind fra området. Det hele skal munde ud i at få et overblik over ødelæggelser samt hvor henne.

Gazamapping
(Billede – Zoom ind på område af Gazastriben 6. juli 2014 – Pléiades fotosatellitten)

Nu er der tale om flere hundrede tusinde bygninger i området, der skal kortlægges, og det er ikke lige noget man gør fra dag til dag. Tidshorisonten på projektets afslutning afhænger i den grad af, hvor mange frivillige OpenStreetMap der deltager. Netop indtegning bygninger er noget af det der er mest tidskrævende og er noget af det frivillige hurtigt løber surt i. Du kan godt få folk til at lave 200-300 bygninger over et par timer, men at få folk til 40-50 timers frivilligt arbejde med kun indtegning bygninger får du de færreste folk til.

Derfor er det alfa og omega at få så mange som muligt til at deltage – ikke kun med kortlægning på Gazastriben men generelt i ethvert område af verden.

Tag på syv års historisk geodata sightseeing

I forbindelse med at OpenStreetMap i august måned fylder 10 år, så har Martijn van Exel lavet en global kopi af hvordan OpenStreetMap så ud i juni 2007. Et hvert sted på jorden kan holdes op imod før (2007) og så det dagsaktuelle OpenStreetMap.

Tag fx som første sted hen til Nordsjælland (ved Hundested, Frederiksværk, Frederikssund) og kig. I 2007 var området ikke særligt godt kortlagt af de danske OpenStreetMap frivillige.

Sammenligning 2007 og nu

Trækker du i visualiseringen oppe ved den “slide-bar-skyder” mod venstre så vil du nu se hvordan området ser ud lige nu i 2014. Her er sket en kæmpe forandring på 7 år.

Sammenligning 2007 og nu

Et andet sted du kan prøve er Aalborg og se hvilke kæmpe forandringer der er sket. Du kan selvfølgelig zoome ind/ud samt bevæge dig hen til andre steder i Danmark eller andre lande i ovenstående visualisering.
Sammenligning 2007 og nu

Nu skal OpenStreetMap ikke betragtes som værende halvt eller helt færdigt globalt her op til 10 års fødseldagen. I nogle egne af verden ser vi kvaliteten værende som at se i Danmark anno 2007 (se fx mit indlæg om Lesotho), men denne her visualisering er med til at vise, at man kan gøre en forskel henover en årrække. Jo flere jo hurtigere vil der ske en opbygning af et globalt grundkort.

For talinteresseret personer så kan nævnes fra juni 2007 til ultimo juli 2014, så er OpenStreetMaps volume i databasen vokset fra ca 290MB (bzip2 komprimeret) til ca 22 GB (bzip2 komprimeret) – Dvs rundt regnet 75 gange større er OpenStreetMap i dag i forhold til juni 2007.

Lesotho Mapathon er kickstartet i dag

I dag starter et ambitiøst projekt med at kortlægge hele Lesotho med crowdsourcing. Lesotho er et ca. 30.355 km2 stort afrikansk land med ca. 2,1 millioner indbyggere. Denne gang er et kortlægningsprojekt ikke blevet sat i gang under en krisesituation, som vi så det i forbindelse med ebloa (2014) udbruddet i Vestafrika, tyfonen (2013) på Filippinerne eller jordskælvet (2010) på Haiti.

Nogle folk fra Fingal County Council i Irland ved har været ankermænd på Lesotho Mapathon. Her i dag har de fået folk med fra Irland, Lesotho, Tyskland, Polen, Canada, UK og USA til at være med i dette kickstart projekt. Du er naturligvis også velkommen til at deltage hjemme fra din computer. Nu forventes det ikke at man kortlægger et helt land med crowdsourcing på en dag, det har vi immervæk aldrig set blevet gjort. Lesotho projektet vil køre over lang tid, og der satses også på at få universiter/tekniske skoler i hhv. Irland og Lesotho med på ideen, ud fra en filosofi om, at det kan bruges som led i deres uddannelse eller at studerende bare simpelt har masser af tid til frivilligt arbejde.

Lesotho

Opgaven i første omgang er delt op i to. Den ene opgave er fokuseret på Lesothos ti største byer. Her vil man gå i dybden med alle veje, stier, søer, samt bygninger o.lign. Den anden opgave er landområder, her vil man i første omgang få kortlagt vejene mellem landsbyer samt få indtegnet landsbyernes områder.
Lesotho

En af Lesothos store eksportvare er elektricitet (eneste kunde er Sydafrika) dannet fra vandkraft, så ganske naturligt har landet mange floder, elve og bække. Disse er naturligvis også hensigten at få kortlagt.

Lesotho
(Billede – Landsby i Lesotho omgivet af små bække)

Nytter din lille indsats så i det store billede? – Hvis du ser i billedet af en landsby nedenfor i Geofabrik Map Compare, så har vi OpenStreetMap til venstre og Google Maps til højre. Med en lille indsats (det område du ser i billedet) på ca. 5 min. så har du fået placeret en lille landsby samt et par små bække på et kort og meget bedre end hvad kommericielle kort viser dig (i dette tilfælde ingenting pt. på et Google Maps). Dernæst så er geodata fra din lille kortlægnings indsats også blevet stillet frit tilrådighed for enhver der måtte have brug for dettte.

(Se interaktivt map compare for området her)
Lesotho

Jeg vil følge hvordan arbejdet i Lesotho udvikler sig de næste par dage og næste indlæg vil sikkert være fyldt med tal og fakta.

Status for datatæthed i Danmark for OpenStreetMap projektet

I sidste uge lavede Martin Raifer et globalt heatmap, en visualisering af OpenStreetMaps ca. 2,4 millarder punkter. Punkter som bruges til at danne geografiske objekter som fx veje, stier, bygninger, søer, fodboldbaner, skove. Som altid i OpenStreetMap er det en historisk visualisering vi ser. Tingene ændrer sig hver eneste minut og døgnet rundt, det er estimeret at hver eneste dag tilføjes et vejnet (almindelige veje og stier) på størrelse med Berlin (ca. 13500 km) samt ca. 80000 nye bygningspolygoner. Samt mange andre mulige andre geografiske objekter.

Du kan går direkte hen til Danmark i Martin Raifers visualisering her. Jeg vil i dette indlæg kigge nærmere på datatæthedsfordelingen i de 5 danske regioner. Der er nogle store forskelle fra region til region i selv sådan et lille land som Danmark. De danske geodata i nedenstående undersøgelse stammer fra 29. juni 2014 og er hentet fra Geofabriks download arkiv. Alle tal i undersøgelsen kan ses i et online regneark.

DK OSM undersøgelse
(Billede – © Martin Raifer, CC-BY – geodata © OpenStreetMap contributors, ODbL)

Det første diagram viser det samlede antal punkter i Danmarks regioner og her har Region Syddanmark taget føringen med ca. 4,6 millioner punkter i bunden finder vi Region Sjælland med 1,98 millioner punkter.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter i regionerne)

Justerer vi i stedet for antallet af punkter med antal indbyggere i de respektive regioner, så topper Region Nordjylland med 3994 punkter per 1000 indbyggere og tæt efterfulgt af Region Syddanmark med 3832 punkter per 1000 indbyggere. På trods af der bor flest i Region Hovedstaden er den region placeret i bunden med 1468 punkter per 1000 indbyggere. Gennemsnittet for hele Danmark er 2557 punkter per 1000 indbyggere.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per 1000 indbyggere i regionerne)

Vi fordeler nu antallet af punkter per km2 i de 5 regioner og her topper Region Hovedstaden med 992 punkter per 2 og der er langt ned til nummer 2 som er Region Syddanmark med 378 punkter per km2. I bunden er Region Midtjylland med 224 punkter per km2. Landsgennemsnittet er 334 punkter per km2

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 i regionerne)

Nu er det ikke nogen hemmelighed at mange bygningspolygoner i et område trækker gennemsnit op. Hvis vi ser på to kommuner Frederikssund Kommune og Fanø Kommune som har noget nær 100 % dækning vedr. bygninger, så er disse to kommuner oppe på hhv. 1119 og 1557 punkter per km2, hvor landsgennemsnittet var 334 punkter per km2.

DK OSM undersøgelse
(Diagram – Antal punkter per km2 for Fanø og Frederikssund kommuner samt landsgennemsnit)

En konklusion der kan drages ud af ovenstående tal er, at Region Midtjylland og Region Sjælland er områder som i OpenStreetMap regi er lidt forsømte områder pt. Disse to områder kunne der i de kommende år gøres meget mere ved. Hvis du har været aktiv i OpenStreetMap et stykke tid, så vil det ikke komme som en overraskelse for dig at de to regioner er forsømte. En ny undersøgelse om 1 år vil måske vise et helt andet billede end mit øjebliksbillede for medio 2014.

Beslægtet artikel læs “Nordiske landskaber af geodata” fra 3. juni 2014 som er en lignende undersøgelse

Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Bibliotekerne som 24/7 turist hotspots – start opsætningen i dag

I forbindels med ny vækstplan for turismeområdet, så er punktet om kommunerne godt må stille gratis internet (fx via Wi-Fi) tilrådighed for turister oppe at vende. Nu er det naivt at forestille sig turist hotspots i hver eneste lille flække i Danmark. Det koster jo alt sammen penge at opsætte.

Her kan bibliotekerne i Danmark hjælpe til med at lave turist hotspots i mindre byer. Bibliotekerne har allerede de fleste steder investeret i at give lånerne adgang til Wi-Fi, så at tilbyde turister adgang via bibliotekerne er ikke noget, der belaster kommuernes budgetter yderligere.

Vi tager mit forslag med Jægerspris Bibliotek som case. Biblioteket har en udvidet åbningstidsordning, dvs udenfor normal åbningstid kan du fra mandag til søndag i mellem kl. 7 og kl. 22 lukke dig med dit sygesikringsbevis.

Jægerspris Bibliotek
(Billede – udsnit af Jægerspris Bibliotek)

I samme tidsrum er bibliotekets Wi-Fi også tændt. Det fungerer på den måde at du bare skal finde netværksnavnet – vælge det og så er du på. Nu har turister jo ikke noget dansk sygesikringsbevis og dermed kan lukke sig ind på biblioteket. Men udenfor biblioteksbygningen kan Wi-Fi forbindelsen i ca. 3-4 meters afstand også nemt bruges. Der udover kan biblioteket lade Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt i stedet for det begrænsede tidsrum som nævnt ovenfor.

Vi har nu et døgnåbent turist hotspot oprettet, uden at Frederikssund Kommune har haft den helt store pengepung fremme (udover lidt strøm og jeg går udfra at de har flat-rate på internetforbruget). Dernæst kan biblioteket orientere de lokale turistforeninger i Frederikssund om, at her har vi et gratis turist hotspot. Dette kan så nævnes i diverse turistmaterialer (både papirform og på hjemmesider). Måske lidt udgifter til et par bænke med borde som kan placeres udenfor Jægerspris Bibliotek kan komme på tale.

Nu er der en debat om, hvorfor kun udenlandske turister og ikke danske turister skal have gratis adgang? Her er bibliotekerne så heldige at Margrethe Vestager i 2013 har svaret følgende

at kommunerne ikke har lov til at levere internet til borgerne, medmindre det drejer sig om biblioteks-tjenester, hvor bibliotekerne har lov til at stille internet til rådighed til brugerne.

Dermed kan danske turister godt bruge bibliotekernes Wi-Fi netværk. Der er intet krav om, hvad du må bruge bibliotekernes Wi-Fi til (af lovlige ting). Du kan tjekke sporten hos Ekstra Bladet, sende en e-mail, bestille en bog online eller tjekke noget hos offentlig myndigheder med dit NemID. Alt dette er fuldt lovligt, og det er intet bibliotekerne blander sig i hvad danskerne bruger bibliotekets Wi-Fi til. Der er heller intet i nogen bekendtgørelse der siger at Wi-Fi forbindelsen kun må stå tændt i bestemte tidsrum. Så hvis et bibliotek har det tændt døgnet rundt er der intet ulovligt i det.

Diverse kulturministre gennme tiderne og politikerne har pralet af at Danmarks biblioteker har sådan en døgnet rundt service med at kunne bestille nye bøger/artikler eller forny lån. Så at have Wi-Fi adgang døgnet rundt kan også komme med i den prale pulje.

Danmark har det man kalder et fælles biblioteksvæsen, hvilket betyder at du kan gå på nabokommunens bibliotek og læse aviser, få hjælp af bibliotekarne, låne en ledig computer, bruge deres Wi-Fi. Der er intet krav om at du skal bo et bestemt sted for at gøre ovenstående ting. Dermed vil du som dansk turist også kunne benytte Wi-Fi forbindelsen på hvilket som helst bibliotek, uanset hvor du befinder dig i det danske sommerland.

Næste gang du er på dit lokale folkebibliotek og benytter Wi-Fi, så prøv at gå udenfor bygningen og tjek om du stadigvæk er på. Gå dernæst ind til bibliotekarne og spørg om det ikke var en ide at lad Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt.

Hvis nogen er uenige i mine betragtninger om hvorvidt wifi er en bibliotekstjeneste eller ej, så skriv lige en kommentar.

Hvis jeres bibliotek allerede har sådan en ovenstående døgnet rundt turistservice vil jeg også gerne høre om dette.

Sæt fart på Politikens BAGSIDEN byslogans sommersjov

Politikens BAGSIDEN kickstartede i går en byslogans sommersjov : “Find på nye slogans til de danske byer” under mottoet “Uden et friskt motto er en by intet“. BAGSIDEN efterlyser kreative slogans fra deres læsere om danske byer.

Jeg vil her hjælpe BAGSIDEN lidt på vej med at udgive listen over samtlige ca. 8000 bynavne vi har i Danmark. Du kan så gå på jagt i bystednavnene og måske finde på et par sjove byslogans og dernæst sende disse til BAGSIDEN.

Du kan få listen i hhv CSV format, ODS regneark format og Excel regneark format. Når du åbner en liste er den ordnet alfabetisk samt har fået tilføjet hvor mange indbyggere der bor i den pågældende by. Bemærk, at der er gentagelser på listen fx Valby, dette skyldes at der er flere byer i Danmark der hedder det samme.

Bysjov
(Billede – Liste med ca. 8000 bynavne)

Jeg vil så selv lægge ud med et par byslogans hjulpet godt på vej ved at kigge i ovenstående liste. Bynavnet i mine byslogans er et hyperlink, som fører til et OpenStreetMap kort, der viser hvor i Danmark pågældende by befinder sig.

Så er det kun at sige god fornøjelse med at finde bystednavne, der kan laves sjove slogans over.

Bysjov
(Billede – Byen Brændt vist på OpenStreetMap kort)

Alle bynavne og indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database. Du kan læse mere om dette i 1 og 2 blogindslag.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.