Jeg lovpriser her på microformats.dk i næsten hver anden sætning Operator 0.7 plugin til Firefox, der genkender microformats. Grunden er, at Operator 0.7 giver dig et bud på hvordan næste generation af webbrowsere kan tænkes at håndtere microformats. Rygterne kører, og intet er helt klart meldt ud, om Firefox 3.0 og IE 8.0 vil understøtte microformats i standardinstalleringen, og på samme vis med en toolbar som Operator gør det i Firefox. Men det skal helt bestemt blive spændende at følge udviklingen.
OPDATERING (2007-05-11) – Alex Faaborg viste ved Web 2.0 Expo en demo af Fireox 3 og hvordan microformats håndteres. Se hvordan i nedenstående billede [ikke sikkert det bliver på den måde i den endelig version]
Alex Faaborg’s slides fra Web 2.0 Expo kan hentes her [NB: 54MB PDF]
Microformatter har en liste med artikler over emnet i Microformats in FF3 & IE8




