Med høj stemmeføring

I over 10 år har brugere kunne skrive/læse deres anmeldelser hos Amazon og IMDB. Her er anmeldelser så samlet et centralt sted. Nystartet LouderVoice går den anden vej rundt. Du skriver på din egen blog anmeldelser om alt mellem himmel og jord. LouderVoice indekserer så dine anmeldelser, og gør dem synlige for andre brugere. For at disse anmeldelser skal have et vist standardiseret præg [snakker (X)HTML opmærkning her] så benyttes microformattet hReview. LouderVoice tilbyder en WordPress plugin eller en Bookmarklet for at opmærke dine anmeldelser i hReview.

LouderVoice tilbyder også for dem der ingen blog har, at brugere kan skrive anmeldelserne på deres domæne. Selvom du tilmelder din blog og dine anmeldelser hos LouderVoice, så er dine anmeldelser ikke låst fast. Dine anmeldelser kan bruges af andre tjenester der indekserer anmeldelser opmærket i hReview. Man kan forestille sig at fx en dansk hReview tjeneste kun indekserer danske anmeldelser.

Flere og flere danske biblioteker har sider, hvor brugerne selv anmelder om bøger/musik. Hvorfor ikke opmærke dem i hReview microformat? Derved kan data nemmere genbruges af andre evt. indekseringstjenester. Eller man kunne forestille sig fra biblioteks hold at man driver en indekseringstjeneste, der også fanger anmeldelser fra eksterne weblogs.

I Danmark er det Mangospot og MitKbh der er først ude med benyttelsen af microformattet hReview i stor stil. Skal de næste hReview benyttere være fra et bibliotek?

Fundet via Four Starters/artikel af Cristiano Betta.

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

En Trackback

  1. [...] skrev for et par uger siden om LouderVoice, der tilbyder indeksering af anmeldelser skrevet i hReview microformattet. LouderVoice har nu [...]

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*