Mit visitkort (hCard) i 2D barcode?

Da jeg ikke har nogen mobiltelefon, der kan aflæse 2D barcode [stregkoder] (teknisk hedder 2D barcode = QR code), så jeg har ikke testet om nedenstående koncept virker. Men hvis du har sådan en mobiltelefon, så kan du lige teste det og så skrive en kommentar.

QR code til mit hcard

I ovenstående billede er mit visitkort (hCard) blevet omdannet til QR code. Ideen er, at en mobiltelefon aflæser billedet og til mobiltelefonen skulle der importeres en fil med mine kontaktoplysninger (data i mit hCard) og indsættes i mobiltelefonens adresseprogram. Jeg har fulgt Sebastian Küpers anvisninger, men først skal du have et visitkort (hCard) et eller andet sted placeret på webben. Du kan fx lave et hCard med Dansk hCard værktøj.

Opdatering (21:30) : notizBlog har beskrevet en bedre metode til hCard end ovenstående – tjek det ud

Såfremt konceptet ikke virker, så kan du altid more dig med printe dit navn eller små korte beskeder ud i QR code med Kaywa QR-code Generator . Generatoren skulle vist understøtte danske æ,ø og å.
Mit navn ser vist sådan her ud

Søren Johannessen i QR code

Opdatering: Jeg glemte at nævne at stien til din RSS feed også kan laves om til QR code med et andet værktøj Winksite QR Code Generator. Derved kan mobiltelefonbrugere med barcode aflæsere hurtigt lige overføre din RSS feed ned på mobiltelefonen. Her er microformats.dk RSS feed.

Microformats RSS i QR code

hCard ideen fundet via notizBlog

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

4 kommentarer

  1. Skrevet 17. november 2007 den 17:05 | Permalink

    Jeg har aflæst dit visitkort på en Nokia 6300 med QRcode-læseren fra http://www.i-nigma.com. Billedet indeholder en tinyurl der peger på et vCard andetsteds, og som kan indlæses af telefonen selv.

    Der er osse muligt at indbygge hele vCardet i et QRcode-billede — fx vha. http://www.quickmark.com.tw/En/diy/?qrVCard — men jeg tror faktisk at jeg synes bedre om blot at pege på vCard’et med en url.

  2. Skrevet 17. november 2007 den 17:10 | Permalink

    PS: Dit navn vises som “Søren Johannesen”, og bærer altså præg af at være text skrevet i utf-8 og vist i iso-8859-1, men jeg er ikke klar over om der er Kaywas eller i-nigmas qrcode-dims der gør det rigtigt.

  3. Søren Johannessen
    Skrevet 17. november 2007 den 17:10 | Permalink

    @Klaus
    Tak fordi du gad teste. Tak tips om en anden QRcode læser. Det ser ud til at jeg kan godt kan udgive en dansk version af en QRcode generator der danner en URL sti til QRcode billedet. Nu da to personer har fået det til at virke.

  4. Søren Johannessen
    Skrevet 17. november 2007 den 17:16 | Permalink

    @Klaus
    ak ja – det store problem – UTF-8 vs. ISO 8859-1 – iflg. Microformats folkene – så er det mest fremtidsikret/bedst at benytte UTF-8 i sine microformats dokumenter på X(HTML) (hCard her) siden og så lade applikationer der aflæser disse kunne tilpasse sig og forstå UTF-8

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*