PhotoOverlay Creator til Google Earth 4.2

Jeg skrev i august lidt om den nye fotofeature (PhotoOverlay) i den nye Google Earth 4.2. Jeg efterlyste i den forbindelse et værktøj, der for meget store 360 grader panorama billeder eller ganske almindelige billeder kunne lave Google Earths billedepyramide processen lidt lettere.

Billedepyramiden betyder at et stort billede bliver skåret op i mange mindre dele, hvilket betyder at zoom og flytten rundt inde i billedet går hurtigere, da du hele tiden kun arbejder med et lille udsnit af billedet.

Digital Urban har i går udgivet sådan et fedt simpelt værktøj. Lad os tage et eksempel med PhotoOverlay Creator værktøjet. Jeg fandt et 2464X1632 pixels (2,8 MB) almindeligt 2D billede fra Flickr bruger Slykking.

Jeg åbner billedet i PhotoOverlay Creator

Billede i PhotoOverlay Creator

PhotoOverlayCreator beregner så automatisk alt efter opløsningen af billedet, hvor mange zoom niveauer billedet kan tåle før du ikke kan se hvad det ligner. I dette tilfælde kan zoom gøres 5 gange. PhotoOverlay Creator nævner også hvor mange småbilleder (256×256 pixels) denne process kræver. Her er det 99 småbilleder (tiles). Klik på “Create” og et metadata billede dukker op. Her skal længde- og breddegrader indsættes samt skrives en kort beskrivelse af dit billede.

Metadata i PhotoOverlayCreator

Klik “OK” nu laves der en undermappe med 99 billeder samt en KML fil (findes i nivauet over undermappen af småbillederne) – Klik på KML filen, og du vil nu se dit PhotoOverlay projekt i Google Earth.

Du kan se mit ovenstående eksempel online I Google Earth 4.2 her.

Øltanke on the move

En vigtig ting når du flytter dit projekt over på nettet. Husk at få undermappen med billederne over. Du skal samtidigt lige åbne KML filen med en teksteditor, og i Icon elementet skal du skrive en fuld URL sti til billedepyramidens indeks – i mit eksempel ser kodeværket således ud

  1. <Icon>
  2. <href>http://www.microformats.dk/kort/carlsberg/beer-tiles/beer_$[level]_$[x]_$[y].jpg</href>
  3. </Icon>

Hvis din webserver ikke er sat op til Google Earth filer så er MIME types

  • application/vnd.google-earth.kml+xml
  • application/vnd.google-earth.kmz

Det gør, at når en bruger kliker på dit KML link så starter deres Google Earth automatisk op. Jeg har ikke nogen erfaring med 360 grader panoramabilleder (forsømt område), men du kan se Digital Urbans video hvor der er eksempel med sådan et, og det blevet lavet med deres PhotoOverlay Creator værktøj.
(direkte videolink)

Så har du allerede et sådan et 360 grader panoramabillede, så tager det ikke mange minutter at banke op på Google Earth.

Du henter PhotoOverlay Creator her. Bemærk, du skal have Java Virtual Machine version 1.4.2 (er gratis) eller højere installeret for at køre programmet.

Hvis du laver et eller andet projekt med PhotoOverlay Creator – så skriv gerne en kommentar og en URL til dit projekt.

Send indlæg på rundfart:
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

5 Trackbacks

  1. Af microformats.dk » Årets værktøj til Google Earth til 30. december 2007 den 13:34

    [...] kåring af et eller andet årets bedste ting. Mit helt subjektive valg falder på Digital Urbans PhotoOverlay Creator. Google Earth 4.2 version, der gik live i august (den med himmelrummet), indholdt også som noget [...]

  2. Af microformats.dk » Geotagging af kunst til 25. maj 2008 den 08:28

    [...] tilknytte de geografiske koordinater. Som eksempel til hvad man kan benytte til kunstformidling er Google Earths PhotoOverlay funktion. Jeg har som eksempel taget P.S. Krøyers maleri -Sommeraften på Skagens Sønderstrand – [...]

  3. [...] alle tre billeder har jeg brugt PhotoOverlay Creator softwaren fra [...]

  4. [...] billedeteknik til Google Earth er lavet med det gratis software PhotoOverlayCreator. Hvis der fandtes et 180 eller 360 grader panoramabillede fra det nye Hjørring Bibliotek kan det [...]

  5. [...] med at skære et stort billede i små stykker samt laver en KML fil for dig. Jeg har skrevet en lille dansk guide til PhotoOverlays [...]

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*
 <