Jeg er måske næsten mig

I mit interview med Brian Suda, nævnte Brian noget om OpenID og ClaimID tjenesten. Vi kigger lidt på ClaimID i dette indlæg. ClaimID er en OpenID udbyder, men det er ikke det vi skal høre om her. Vedr. hvordan OpenID konceptet virker, der kan jeg kan henvise til den gode introvideo Rasmus har gravet frem.

Det ClaimID også tilbyder er, at man kan lave en liste af links over sociale netværkstjenester man deltager i. Du kan også lave en liste over artikler, mashups o.s.v. du har lavet. Kort sagt alt der har en URL kan listes. Nå, og hvad så tænker du måske nu? – sådan en liste kan jeg også lave på min egen blog.

Lad os tage et kig på min nyoprettet ClaimID konto. Jeg havde i forvejen myOpenID som min OpenID udbyder. Så det var bare at benytte denne ved login/oprettelse hos ClaimID.

Min ClaimID liste

Min liste tilkendegiver at det er mig. Vent lidt, det kan være en anden der har oprettet dette og udgiver sig for mig. Helt korrekt, men hvis du ser ud for to af linksene, så står der “Verified”. Verified betyder, at jeg har tilføjet en ekstra grad af troværdighed til mit link jeg hævder er mit. Den ekstra grad af troværdighed betyder, at jeg har bedt ClaimID om at lave en unik kodekombination for det link – og det ser sådan her ud.

<meta name="microid" content="mailto+http:sha1:02a2e17ca9bf1e07e1c16c84d6eb3e8d7c5dc059" />

kode

Jeg indsætter denne stump kode i oppe i mit head element i min HTML kode på microformats.dk. Jeg beder dernæst ClaimID om at sende en robot ud og tjekke om den kode er den samme (her af ordet Verified) . Hvis nogen skulle have udgivet sig for mig, så skulle de også have adgang til mit domæne med adgangskode. Her i består den ekstra grad er troværdighed. ClaimId benytter sig af microID til at lave disse unikke kodekombinationer. Du kan ikke genbruge ovenstående meta element – du skal lave en ny kodekombination hver gang du vil have et link “Verified”. Bemærk, det er ikke alle sociale netværkstjenester der lader dig have adgang til selv HTML kilden. Men hvis du ser bare et par enkelte links der har verified status fra en ukendt persons liste, så kan du have en vis form for tillid, at det er den rette person han/hun udgiver sig for.

ClaimID og microformats. Hvis du ser under et link så står der “By Me” – Hvis vi går ind og kigger i HTML koden for et link.

  1. <a href="http://www.microformats.dk/" class="taggedlink" rel="me">microformats.dk</a>

Så stammer “rel=me” fra microformattet XFN (XHTML Friends Network). XFN benyttes til at beskrive relationer i et link til venner, familie, kollegaer etc. samt også til dig selv (rel=”me”).

ClaimID kan også benyttes til at tilføje venner, kollegaer etc. der har OpenIDs, når du tilføjer en person – så sendes en mail til vedkommende og hun/han skal godkende dig. Først når det er sket så dukker vedkommende op på din ClaimID kontaktliste.
Bemærk, når der tilføjes en kontaktperson – så har du mulighed for angive relationen til vedkommende.

XFN

Det er igen XFN der er på spil. WordPress brugere har sikkert set noget lignende som i ovenstående billede, når de har tilføjet links til deres “Blogroll”.

Så hvis du ingen OpenID har endnu så er ClaimID en mulighed at starte der. Samt ikke mindst prøve nogle af ovenstående muligheder. Du kan evt. tilføje mig claimid.com/sorenj på kontaktliste.

En tanke om "Jeg er måske næsten mig"

  1. Pingback: poso.dk - om portable sociale netværk » Sådan får du et OpenID (ClaimID)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *