De 98 største CO2 udledere i Danmark

CO2 er et af de store emner i medierne hele tiden. Jeg kaster nu et mashup på banen, der viser de 98 største CO2 udledere (2007) blandt de danske kraftværker. Oplysningerne om CO2 og årlig energiproduktion stammer fra den amerikanske tænketank Center for Global Development som driver et website ved navn CARMA (Carbon Monitoring for Action). CARMA har samlet oplysninger om 50000 kraftværker og deres CO2, årlig energiproduktion samt navne på 4000 ejere af disse kraftværker. CARMA dækker næsten alle lande i hele verden.

Jeg har brugt Simile Exhibit 2.0

værktøjet til visualisering af CO2 mængden fra de danske kraftværker. Kraftværkerne er blevet indtegnet på et Google Maps.

CO2 oplysninger vist på et Google Maps

Der er også en tabeloversigt, hvor man kan sorterer stigende faldende ved klik på kolonnens navn alt efter hvordan man vil se oplysningerne.

CO2 oplysninger vist i en Exhibit 2 tabel

Jeg hentede de danske oplysninger via CARMA’s API. De tilbyder mulighed for REST (Representational State Transfer ) baseret adgang til deres data. Jeg fandt frem til at Danmark havde landekode 58, så URLen der returner mine ønskede oplysninger fra CARMA i et XML format var følgende

Jeg kunne også have valgt at få oplysninger i JSON. URLen er så følgende

  • http://carma.org/api/1.1/searchPlants?location=58&format=json

Dette gav en XML fil med over 800 danske kraftværker og mange af disse har også fået geografiske koordinater tilknyttet. Det er overkill at plotte 800 kraftværker ind over et Google Maps til et mashup. Så jeg lagde det hele ind i et regneark og tog kun de 100 største CO2 udledere med. Det viste sig så at der var 2 dubletter, derfor endte jeg på 98 kraftværker. Jeg gad ikke lave en en ny REST kørsel. Af de 98, der var tilbage manglede der geokoordinater til ca. 15 stk. Så den hårde jagt gik ind med manuelt at finde disse koordinater.

Når man læser internationale statistikker, så skal man lige være ekstra vågen med hvilke enheder der måles med. CO2 mængden var opgivet i tons fra CARMA. Det var enheden US tons – Så der skulle lige ganges med 0,907 for at få tons som vi kender det i Danmark.

Jeg ved ikke, om CARMAs oplysninger er korrekte og troværdige, det lader jeg være op til andre at bedømme. Mit ærinde i dette indlæg var at vise, hvordan man nemt kan visualisere med Simile Exhibit 2.0 værktøjet: Dernæst at vise oplysninger/data der hentes via API’er gennem REST søgninger altså er vejen frem. Jeg gad godt snart se nogle danske myndigheder komme på banen med tilsvarende tiltag.

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

6 kommentarer

  1. Skrevet 25. november 2008 den 01:12 | Permalink

    Hej Søren

    Jeg har et spørgsmål mere til din brug af Spreadsheet Mapper. Hvordan håndterer du de mange forskellige mashup du laver?
    Jeg foretrækker selv at bruge Spreadsheet Mapper, da det er ret nemt. Jeg tænker at du sikkert skriver kml-filerne i hånden.

    Indtil videre har jeg lavet mapper (folder) i selve arket og får den måde kategoriseret mine forskellige poster. Ideelt set er jeg dog interesseret i at kunne skille arkene ad, for at kunne holde mine data helt adskilt i præsentationen.

    Har du en god ide til det?
    Er det noget med at oprette et sheet pr. emne? Eller skal jeg lave en helt ny kopi i Google Docs Home (der hvor arket er placeret).

    Du kan se mit ark her. Som du kan se har jeg forskellige temaer undervejs, men præsentationen bliver for rodet i den nuværende form.

    http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=http:%2F%2Fspreadsheets.google.com%2Fpub%3Fkey%3DpzC8wvGAvUtrfSpi6oNJPHw%26output%3Dtxt%26gid%3D0%26range%3Dkml_output%26time1%3D3971456

    Vi ses jo på Kulturarvsstyrelsens kursusdag på Diamanten, Charlotte Hansen fortalte du var blevet indbudt som gæst. Det bliver en god dag!

    Bedste hilsener fra Lars Kjær

  2. Søren Johannessen
    Skrevet 25. november 2008 den 17:07 | Permalink

    Hej Lars

    Du stiller faktisk nogle relvante spørgsmål – som jeg vil skrive et blogindlæg om senere på ugen, så andre også kan drage nytte af de oplysninger. Jeg er lidt optaget af nogle andre kortmashup grundet et interview om kort på torsdag – Så hold øje med bloggen her

    vh Søren

  3. Skrevet 29. november 2008 den 18:27 | Permalink

    Hej Søren

    Jeg ser naturligvis frem til at høre mere om det, men der er ingen pres herfra. Jeg er bare glad, hvis du finder tid til at tage det op i en artikel ved lejlighed.
    Din side er rigtig god, Ja, faktisk har den fundet vej til min rss-reader sammen med politiken og xkcd. Så det er en stor ros!

    Indtil videre er jeg nået frem til at oprette et nyt ark ved siden af det gamle og omdøbe det. (Jeg er ny med Google Docs, som jeg kun benytter til dette projekt/forsøg).
    Jeg kan kopiere data over i det nye ark og det fungerer helt fint. Så langt så godt.

    Det ser ud til at Google allerede har ændret deres opsætning af arket siden jeg lavede det første udgave med køgemonumenter – nu skal man ikke længere tage stilling til autopublish osv. nu hedder det blot “share” og derunder er der tre indstillinger.

    Mit problem består nu i at få vist mine data i Google Earth. Når jeg forsøger at indsætte koden i panelet “Steder” i Google Earth (4.3.7284.3916 (beta)) kommer der rigitg nok et et “link to spreadsheet” frem. Hvis jeg klikker på det aktive link “spreadsheet” åbner den også det korrekte ark. Så det ser ud til at linket må være korrekt?!

    Men mappen vises med en lille rød markør i stedet for en grøn. Når jeg forsøge at højreklikke og opdatere linket, havner den på rød igen.

    Så det er sikkert noget helt enkelt jeg har misset, men lige hvor det gemmer sig, har jeg ikke fundet ud af – endnu :-)

    Tænkte det kunne være en relevant informatiom til din artikel og jeg ser meget frem til at få nogle flere gode tips!

    KH fra Lars Kjær

  4. Martin Stisen
    Skrevet 1. april 2009 den 09:42 | Permalink

    Hej Søren
    En kammerat og jeg er igang med at skrive vores bachelor projekt om “prisdannelsen på boligmarkedet”. Vi har en idé om at jo tættere boliger er på kraftværker jo mindre vil de være værd, fordi kraftværker larmer, udleder CO2 og ødelægger udsigten. Jeg har brugt de koder du opstiller og får informationerne i xml. Måske du kan hjælpe mig med hvordan jeg får konverteret xml koderne om til noget jeg kan arbejde med fx excel?

    På forhånd tak!
    Martin Stisen

    P.S Tak for et inspirerende indlæg :)

  5. Søren Johannessen
    Skrevet 1. april 2009 den 15:49 | Permalink

    Hej Martin

    Jeg har til din e-mail adresse sendt et regneark med alle rådata – hvor jeg har konvertet fra XML og så over i Excel regneark alle 890 danske kraftværker – Men din opgivet E-mail er forkert så jeg har fået mailen retur

  6. Martin Stisen
    Skrevet 1. april 2009 den 23:44 | Permalink

    Hej igen Søren

    Beklager, det skulle have været sti_sen@hotmail.com. Håber du vil sende materialet igen og jeg takker mange gange for din ulejlighed. Det bliver spændende at se om vi kan påvise nogen effekt på prisen af boliger forårsaget af kraftværker :)

    Mvh
    Martin Stisen
    Hans Christian Andersen

2 Trackbacks

  1. [...] et mashup med de 98 største CO2-udledere i Danmark vist på et Google Map. Se mashup’et her. Og se hvordan han har gjort her. Mortengade.dk skriver om internettet, politik, kommunikation, fodbold og alt der imellem. Vil du [...]

  2. [...] forbindelse med mit første mashup af CO2 mængden fra de 98 største danske kraftværker havde jeg lagt data ind i et regneark. Disse data [...]

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*