Jeg nævnte den anden dag at i forbindelse med udgivelsen Google Earths 3D plugin (pt. kun til Windows), så havde Google lavet en mælkebil, hvor man kan køre rundt på gader og stræder via sin browser (Firefox 2.0+ og IE 6+ samt stadigvæk kun hvis du har Windows). For at lære lidt om Google Earths API har jeg nu lavet en københavner version af monster mælkebilen. Du dumper lige ned ved Rådhuspladsen, og er klar til lidt kørsel i byen. Styr med piletasterne eller via knapperne i browservinduet.
Nede under kortet har jeg tilføjet 10 bydele i København (Amager, Bispebjerg, Brønshøj, Indre by, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro, Ørestad og Østerbro). Du kan ved et klik på en af disse bydele hoppe direkte ud til bydelen og udforske området der. Lige neden under kan du skrive en adresse og hoppe til dit eget valg af område (et hvert sted på jorden).





