Google Earth API er kort fortalt en metode (JavaScript) for, hvordan du får sparket en light udgave af Google Earth interfacet i gang på en (X)HTML side. Det kræver at brugeren har downoloadet en 3D plugin (kun til Windows indtil videre) først til sin browser.
Jeg finder og medgiver gerne, at dokumentationen fra teamet bag Google Earth API er svær at læse og finde rundt i. En enkelt ting som at finde ud af hvordan en ekstern KML importeres ind på en (X)HTML side via Google Earths API, kan der ledes længe efter.
Jeg har nu sat en side op, hvor du kan gå ind under Vis>Sidens Kildekode kan se JavaScript funktionen for import af en KML fil via Google Earth API.
Bemærk, at du skal stadigvæk have en Google Maps nøgle for at Google Earth API sparkes i gang på dit domæne.
Sluttanker om Google Earth API. Disney gik jo live med en Google Earth 3D version den anden dag. Disney er jo kendt for at sagsøge folk ind i helvede, hvis man tillader sig at bare vise Mickey Mouse (groft sagt). Med Google Earth API kan du som ingenting indlejre 3D modellerne fra Disney World på din egen side. (se eksempel her.). Det er ikke helt klart på nuværende tidspunkt, hvad Disney så mener om det. Hvis Disney begynder med nedfælde i betingelserne, at det ikke er tilladt. Så er det et stort tilbageskridt for hele ideen om geografisk videndeling. Vi får at se i den kommende tid hvordan de store medieaktører stiller sig til denne problematik, når de begynder for alvor at rykke ind på geobrowserne (Google Earth, Microsoft Virtual Earth etc.) med indhold.
Ogle Earth har også skrevet noget kritik af Disney World i 3D.




