OPDATERING 14. september 2010 VIGTIGT – Jeg har en nyere og bedre KML version af kommunegrænser fra DAGI datasættet. Du kan hente filer herfra i stedet for.
Jeg frigiver i dag en KML fil (640KB), der indeholder de kommunale grænser i Danmark.

I KML filen er de fem regioner blevet farvelagt med en 50% transparent farve (så du kan se igennem kortet). Farverne for regionerne er følgende
- Region Hovedstaden er orange
- Region Sjælland er rød
- Region Syddanmark er gul
- Region Midtjylland er grøn
- Region Nordjylland er blå
Min KML fil er udgivet under en Creative Commons licens. Så hvis du står og mangler en bestemt kommunegrænse (eller flere) til et kortmashup, så er du velkommen til at downloade KML filen og åbne med en teksteditor, og tage hvad du skal bruge. Fx har jeg i det følgende klippet Herning Kommune ud og lavet en ny KML fil






22 kommentarer
Hvor fedt. Mange tak!
Sikke dejligt!
Det set dog ud som om der har sneget sig et par fejl ind hist og her. For eksempel er punktrækkefølgen i vestgrænsen for Faabor-Midtfyn kommune vist rodet lidt rundt. Det ligner lidt en spejling over to akser, når man ser på området omkring Nørre Broby. Og tilsvarende ser det ud til at Middelfart og Assens kommuner er rykket en 2-300 meter mod nordsøt.
@Anders
vedr. kommunegrænsefilen – ved tæt zoom så opstår der præcionsfejl. Så kommunegrænse virker bedst når man sådan ser det fra afstand. Desuden er mange kystområder ikke en del af kommunerne – så der er igen ved tæt zoom at det ser ud til at mangle noget.
Varde kommune hører vist til Syddanmark, men er markeret med grøn på kortet i stedet for gul ?
Ellers rigtig god KML fil.
@Henrik
Tak for rettelse – jeg vil senere i dag ændre Varde Kommune til at høre under Syddanmark
Så er KML fil blevet rettet vedr. Varde Kommune
Er det ikke muligt at udtrække regionsgrænserne fra din kml-fil?
@Jakob – Data kommer fra en MapInfo (GIS format) der var kommunegrænser kun i – det er så blevet konverteret via et software til en KML fil – Så en regionsfil skal evt. tegnes/plottes ind – hvis jeg ikke ved lejlighed støder på en fil på nettet der kan ændres til KML – de er sværre at finde
Hvilket leder mig til at jeg synes at det offentlige skulle tilbyde gratis filer med det adminstrative Danmark – fx regioner, kommuner, politikredse, domstolekredse, sogne, osv – Dette skal man pt. ud og købe til en pris af en bondegård
Kan man egentlig bruge en KML i forbindelse med Google Maps API ?
@Henrik
JA – og det er nemlig det helt smarte. Du kalder KML filen med et JavaScript og så bliver den hentet ind over Google Maps API. Bemærk KML filer der indeholder 3D modeller vil ikke blive vist på Google Maps, da dette kun er 2D
Der kan læses mere om KML og Google Maps API på denne her adresse
http://code.google.com/apis/maps/documentation/examples/index.html
og kig lidt nede af siden efter “Accessing and Displaying KML Data” for at se et eksempel
Men denne med kommuner er i 2D og det er helt perfekt for mig.
Takker!
Hej Søren
Jeg faldt over din blog i søgningen efter data omkring kommunegrænserne.
Jeg er lige påbegyndt en blog, hvor jeg søger at fortolke verden ved brug af statistik. Mit første blogindlæg handler om kriminalitet i de danske kommuner så jeg fik den idé at farvelægge et kort over de danske kommuner, baseret på kriminalitetsraten, men jeg er desværre helt ny når det kommer til arbejde med kort, og skriver derfor i håbet om at du måske kan give nogle gode råd.
Jeg ligger inde med kriminalitetsdata for hver kommune, og mit foretrukne statistikprogram (Stata) kan lave farvelagte .jpg-landkort på baggrund af .shp filer, men jeg har problemer med at konvertere den .kml fil, som du har lagt ud, til .shp. Jeg har ellers forsøgt med programmet Kml2shp, som desværre giver en fejlmelding når filen læses.
Det optimale ville dog være at kunne lave en kml fil, da den giver læserne flere muligheder (ifht. jpg-filer). Er det eventuelt muligt for mig at bruge eks. Excel til at lave sådan et kort?
Tak for en spændende blog, den er skyld i at klokken er 3:45 og jeg stadig ikke sover
Mvh
Rasmus
Hej Rasmus
Tak for dine rosende ord af min blog – ked af jeg har holdt dig vågen
– Du nævner at det stat. program du har benyttet kan lave shape filer – er du sikker på at den laver alle filerne til shape mappen?- der skal være min. 3 stk forskellige filer – før at man kan eksportere via SHP2KML programmet- jeg ved godt det lyder lidt teknisk –
Derfor er en anden løsning, at du henter kommunegrænse filen i KML formattet – åben med en teksteditor. Lad os nu sige du har 5 intervaller til dine stat. værdier som skal have hver sin farve. Først så kigger du oppe i KML filen – her ser du nogle <Style id="gron">…</Style> …- det er farveangivelser for hvordan polygoner for kommuner skal se ud alt efter hvilket område vi nu snakker om … hvis du så går ned fx Århus kommune … så vil du se et <styleUrl>#gron</styleUrl> – dette kalder Style op fra før med de forskellige farver – Jeg ved ikke om du har arbejdet med CSS før – så er det sådan set det samme princip med at du kalder et layout op fra din HTML fil – her er det så bare en KML fil.
Så lad os sige at du bestemmer dig for nogle farveværdier – så skal du så for hver kommune angive den styleUrl der nu passer den til værdi.
Selvfølgelig er det arbejdskrævende når man er nybegynder i KML – der findes selvfølgelig dyre GIS software programmer der kan lave mange af disse ting. Men til sådan et lille projekt (gåseøjne) du her vil starte ud med – så er det okay løsning manuelt at lave det i KML – og husk endelig at gemme KML filen som i “UTF-8″ format ellers vil danske æ,ø og å se underlige ud.
Evt. hvis du har mulighed kan du evt. sende shape filerne til mig – så kan jeg lige hurtigt se hvad problemmet evt. er
vh Søren
Hej Søren
Mange tak for dit svar. Jeg er væk i næste uge og vil se på dine forslag herefter. Er det i orden hvis jeg efterfølgende skriver et update på projektet?
hej Rasmus
Det er helt i orden …
Jeg synes at din kml-fil er rigtig god og det er et nyt og spændende område for mig så det gør det bare endnu bedre
Hvis nu man vil bruge din kml-fil i en kommerciel applikation er det så rigtigt forstået at det er helt iorden bare man bibeholder det description element der er i filen? Eller skal der gøres yderligere opmærksom på Creative Commons licensen?
@Lars
Jeg er ved at udgive et nyt blogindlæg, som du bør holde øje med, det er gratis KML filer med adminstrative grænser i Danmark. Hvor du så kan downloade fx kommunegrænser helt gratis og uden at skal give kredit og må bruges kommercielt. Det er en bedre KML fil end ovennævnte
Kære Søren,
Først stor ros for dit projekt med at gøre de administrative grænser i DK tilgængeligt for alle os andre. Tak!
Jeg kan dog ikke få det til at virke i Google Earth. Den viser ganske enkelt ikke polygonen. Samme problem synes at eksistere på dit eget link her:
http://www.google.com/url?q=http://tinyurl.com/yzup2yy&usd=2&usg=ALhdy281PMZuPM8XUROsJbXhTP53iZpMOA
Kan du sige, hvad forklaringen herpå er?
@Jacob – Det link du sendte viser Århus polygonen helt fint her i Google Earth plugin – (i Chrome, Firefox 3.5+ og IE
Jeg har et nyere og bedre indeks med administrative inddelinger af Danmark
http://www.microformats.dk/2009/10/04/danmarks-administrative-geografiske-inddeling-dagi-kml-version/
Prøv at se om de ikke kan bruges samt virker – Forresten har du opdateret til den seneste Google Earth version 5.2 (du får også Google Earth plugin installeret)
vh Søren
Hej Søren
Jeg fandt frem til din blog i forbindelse med at jeg søgte efter et kort med kommunegrænser.
Jeg er journaliststuderende og er i øjeblikket ved at lave en webside i forbindelse med en artikelserie. I den forbindelse vil jeg gerne lave et kort med de forskellige kommunegrænser- og det er jo oplagt at bruge din KML fil med kommunegrænserne. Jeg er ret ny i google maps, så jeg har et spørgsmål der måske er ret ligetil:
Når jeg importerer kml filen fra google maps og vælger filen med alle kommuner, vises de første 4-5 kommuner fint på danmarkskortet. Derefter begynder kommunerne at ligge forkert på kortet og ender i Sverige, Tyskland og er i det hele taget lidt noget rod at se på. Hvad gør jeg forkert?
Mvh. Sara Gro
Hej,
Det er meget positivt at KMS har frigivet en række administrative datasæt til fri anvendelse. I kan hente disse i en række formater (f.eks. shape og MapInfo tab) fra KMS’s hjemmeside: http://www.kms.dk/Produktkatalog/DAGI/
De ” stilles nu til rådighed for anvendelse til kommercielle og ikke-kommercielle formål uden betaling.”
Når man bruger disse datsæt, “skal der gøres opmærksom på Kort & Matrikelstyrelsens ophavsret.”
Der er altså rig mulighed for at bruge kortene og hvis man har bruge for dem i f.eks. Shape-format er der ingen grund til at gå via KML-udgave, som kan hentes her.
Peter
Hej,
Jeg har hentet din kommunegraenser.kml. Først og fremmest tak for det.
Jeg sidder med en masse data, og vil derfor gerne have koordinaterne ind i SAS, så jeg deri kan tegne Danmark inddelt i kommuner, som så er farvet efter hvilket data jeg nu skal bruge.
Jeg har indlæst alle koordinaterne i SAS, men Danmarkskortet er ikke helt korrekt. Jeg mistænker at det er pga. at én kommune jo godt kan være flere polygoner. Fx er Anholt et afgrænset område, men tilhører Norddjurs kommune.
Normalt når man laver kort i SAS fodres SAS med en liste med X og Y koordinater, og et kommunenr fx. Det har jeg allerede. Men burde så have en variabel mere, indenfor hver kommune, som så viser hvilket “underområde” af kommunen koordinatsættet tilhører.
Findes dette?
Jeg er klar over at dette data ikke er direkte beregnet til SAS brug, men jeg kan ikke helt forstå hvordan koordinaterne bruges ellers, når man ikke kan se om der er særskilte områder indenfor kommunerne.
Håber du kan hjælpe mig.