Jeg skrev i sidste indlæg, at Google havde estimeret at antal KML i verden var 500 millioner, men at Google søgemaskine kun havde 8,16 millioner KML/KMZ filer indekseret. Men lad os undersøge, hvor mange synlige KML/KMZ filer Google søgemaskine har indekseret for 25 europæiske lande. For at undersøge dette laver vi en landeafgrænset søgning i Google søgemaskine, fx for Frankrig ser søgeterm “filetype:kmz OR filetype:kml” plus jeg sætter hak i kun resultater fra Frankrig.
Jeg har så gentaget samme søgning, men med forskellige lande som afgrænsning. I tabel Google gadget nedenfor kan det endelig resultat ses (eller se det her tillige).
Hvad der var mest overraskende var, at Sverige kun havde 1720 mod Danmarks 20500. Er Danmark så bedre end Sverige m.h.t. brugen af formatet KML? – Det kan man ikke udlede af resultat i denne undersøgelse. Det kan fx være at i Sverige man mere hælder til metoden med at lave KML on-the-fly fra databaser (som Google Crawler ikke kan indeksere) , mens man i Danmark for det meste håndkoder (typisk i en teksteditor eller via Google Earth softwaren). Desuden er et højt antal KML/KMZ ikke lig med kvalitet automatisk. Der findes også meget junk blandt KML/KMZ filer, som der også er junk i HTML.
Andre faktorer er at vi ikke ved hvor mange webservere (domæner) , der er værter for XX antal KML/KMZ filer. Da det er relative små størrelser vi har med at gøre, så kan fx 3 domæner lynhurtigt producere et par tusinde KML/KMZ filer og dermed stå for det meste af et lands resultat. Sidste faktor er selvom en ejer kommer fx fra Rumænien, så kan webhotel være i USA og domænet er et dot.com, så vil det ikke tælle med under Rumænien.
Med faktorer som nævnt ovenfor kan tallene ikke bruges til at udnævne en europæisk vinder i brugen/udbredelsen af KML/KMZ. Det vil være lidt svært at undersøge, og egentlig er det kun Google selv der kan lave disse mere dybdegående analyser af talmaterialer.
NB – endelig burde man også justere for befolkningsantal samt udbredelsen af internet, netværkforbindelser (især hastighed er ofte en nødvendighed for meget af det indhold vi ser på geowebben) for at sammenligne 25 europæiske lande.




