Google Building Maker er gået i luften med mulighed for at lave 3D bygningsmodeller i ca. 50 byer verden over. Det betyder, at du for Danmarks vedkommende kun for København/Frederiksberg området (faktisk det samme område som Googles 3D Københavnermodel viser) kan lave en 3D bygningsmodel ud fra de luftfotos Google stiller til rådighed. I billedet nedenfor kan du se et indrammet område for København/Frederiksberg . Det er kun her du kan lave 3D bygningsmodeller med Google Building Maker
Det kræver en Google konto samt Google Earth plugin installeret for at komme i gang. Jeg har ganske hurtigt bakset en 3D bygningsmodel sammen fra Bernhard Bangs Alle på Frederiksberg. Først vælges den bygning man vil lave en 3D model af. Dernæst indlæser Google Building Maker 6 billeder, som du skal indhegne alle sammen så de passer ind. (se billede nedenfor, bemærk at det er skråfoto).

En simpel firkantet bygning tager ikke andet end et par minutter for alle de 6 skråfotos at lave. Når det ser pænt ud så gemmes der.
Nu sendes 3D modellen til Google 3D Warehouse. Hvis Google synes 3D modellen er god, så bliver den optaget i 3D bygningslaget i Google Earth, og mange andre kan nu se den plus den også kan vises i Google Earth plugin. Hvis den ikke bliver optaget så kan du stadigvæk via en KML fil vise den på Google Earth (prøv denne KML fil for min 3D bygning)
Nu synes jeg at det er lidt for gamle skråfotos, vi har til rådighed for København/Frederiksberg. Jeg tror, de er fra 2005. Desuden hvis der er for meget sollys på billederne, så bliver 3D bygningsmodellen knap så god.
Du kan få lidt mere at vide i videoen nedenfor, som er tekstet på dansk.





2 kommentarer
Det virker rigtigt interessant. Kvaliteten er hæderlig, synes jeg – men det står meget i kontrast til den lave kvalitet på de automatisk genererede bygninger. Altså, når de nu alligevel har skråfotos i rimelig kvalitet, skulle man tro, at de kunne bruge samme teknik.
Problemet er måske, at de ikke har vildt præcis geografisk data på de forskellige skråfotos – altså en nøjagtig position, afstand, vidde, vinkel – til at kunne ramme de rigtige flader.
Nå, jeg har lige banket én sammen ved havnefronten:
http://sketchup.google.com/3dwarehouse/details?mid=812397407f1311178493ddfd6204c93d
Givet, jeg har ikke gjort noget ud af taget. Men det var let at lave en kvadratisk bygning
måske også at autogen. ikke kan skelne mellem træer og bygninger, derfor at crowdsourcing hjælper med bedre kvalitet lavet af brugerne skulle gøre Google i stand til næste gang ved en opdatering af autogen byer, da brugerne har hjulpet til at vise hvordan den skal skæres de enkelte bygninger – altså hvis folk gider at laver en hel by
Men gad godt at de have lige så meget skråfoto materiale som Microsoft Bing Maps (som er to år nyere end Googles for DK)