Er Bølgen et surfbræt? Nej Nej Nej – For Bølgen er et tidsskrift

Wavevicevært Bjarne Tveskov har startet det første danske tidsskrift op, der kun afvikles/findes på Google Wave (læs meget mere om det her 1,2,3). Indtil videre er der udkommet 2 numre af Bølgen. (læs længere nede hvordan du får adgang). Jeg nævnte “tidsskrift” i indledningen og for at Bølgen kan være et 100% tidsskrift, så skal man have et ISSN – (International Standard Serial Number). Jeg foreslog i en tweet, at Bjarne Tveskov kunne da prøve at kontakte Det kongelige Biblioteks ISSN Danmark afdeling for at høre om Bølgen kunne få tildelt et ISSN.

Bjarne har så kontaktet ISSN Danmark. Forespørgelsen må have sendt en tsunamibølge gennem kontoret ude på Diamanten. “What the f##k is this?”. Sagen er nu blevet sendt videre til Det Internationale Center for ISSN i Paris for en høring. Dette skyldes at det er en principel sag med hvordan defineres tidsskrifter i disse online tider, og så i et fremmedartet medium som Google Wave?

OPDATERING 2. december

Tveskov har i dag fået svar fra Det kongelige Bibliotek (svaret står også i Bølgen nederst)

[...]svar tilbage fra Paris, og man er fra international side blevet enige om, at periodiske publikationer i Google Wave først kan tildeles ISSN, når Google Wave er åben for alle.
Den beslutning må ISSN Danmark rette sig efter, så jeg kan desværre ikke tildele ”Bølgen” et ISSN nummer på nuværende tidspunkt.

Så Bølgen må vente på Google Wave er helt åben for alle med at få et ISSN.

Definitionen på tidsskrifter (bibliotekarjargon : periodika) er nemlig ret bred

“2.3 Hvilke publikationer tildeles ISSN?
Da definitionen af et periodikum er meget bred, kan hvert nationalt center selv begrænse omfanget af periodika, som tildeles ISSN. ISSN Danmark tildeler ISSN til væsentlige publikationer i et hvilket som helst medium, der udsendes i successive dele med alfabetiske, numeriske og/eller kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning”. Periodika omfatter f.eks. aviser,tidsskrifter og årspublikationer (herunder visse publikationer der udsendes regelmæssigt i nye udgaver).”

Da Bølgen er planlagt til at udkomme hver fredag er det helt klart, at den falder indenfor definitionen. Men nu er der lige det forhold i Google Wave, at artikler/indhold kan rettes undervejs og hele tiden 24/7 selv efter det er udkommet, og det er ikke lige helt klart hvem der har rettet hvad. Det er sådanne ting de skal tage stilling til i Paris. Hatten af for ISSN Danmark kontoret, at de ikke bare afviser forespørgslen med samme, men sender det videre til vurdering hos eksperter (må man formode) i Paris. Det bliver interessant at høre hvad de kommer frem til i Paris.

Det kunne være lidt sejt, at Danmark får verdens første tidsskrift i Google Wave med en officiel blåstempling i form af et ISSN, men hvad siger evt. bibliotekarer af denne blog til min ovenstående vurdering?

Hvordan får jeg adgang til tidsskriftet Bølgen? – man skal have en Google Wave konto, har du det og kender jeg dig? så skriv dit Google Wave kontonavnet til soren dot johannessen “AT” gmail dot com og jeg tilføjer dig til tidsskriftet Bølgen.

Har du ikke nogen Google Wave konto? Så har jeg 11 stk. tilbage, så skriv til mig på samme e-mail og jeg vil sende indbydelse til en konto.

Databaser kan også ende ude på Wikileaks

Det er ikke kun bøger og dokumenter, der kan risikere at havne på Wikileaks, som vi så det med “Jægerbogen“. Det britiske postvæsen Royal Mails database med data om 1.8 millioner postnumre i UK har også fået æren af at havne på Wikileaks i juli 2009. Royal Mail har copyright til alle disse data, og man skal betale 4000 £ om året for at få lov til at bruge disse data. Denne database har i årevis været et slagsmål og livlig debat i The Guardians kampagne “Free our data“. Britiske webaktivister mener, at skattebetalt indsamlet og vedligeholdt data som fx Royal Mails postnumre skal være helt gratis at benytte.

I et af de seneste artikler vedr. Royal Mail hos The Guardian

The Open Rights Group (ORG), which campaigns for digital rights, said: “These services would have to pay around £4,000 a year to use postcode data legally, which raises Royal Mail around £1.3m a year. It is easy to see that large numbers of small business ideas and not for profit services are being blocked by these license fees – it is in effect a tax on innovation.”

Man har ikke fundet de skyldige der har lagt de britiske postnumre ud, og det finder man sikkert heller aldrig ud af.

Opdatering 15. december

– BBC skriver at britiske postnumre fra april 2010 vil gratis at downloade – så det er en sejr for webaktivister i England

Hvordan med postnumre i Danmark? Her er vi meget heldigere stillet end i UK, da data postnumre er en del af DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling), og er gratis at benytte til at lave webservices, mashups osv. Jeg har fx selv konverteret DAGI’s postnummerdatasæt fra ERSI shape format til det geografiske KML format, som du helt frit og kvit kan hente.

Sådan tjekker du hvor mange af dine KML/KMZ filer Google har indekseret

Forrige indlæg handlede om Google Maps domænernes brug af nettets KML/KMZ filer. Her kommer et søgetips til, hvordan du kan se hvor mange af dine KML/KMZ filer fra dit eget webdomæne, som Google har i deres søgeindeks. Først går du til den normale Google søgemaskine. Som søgeeksempel tager vi mit eget domæne, i søgefeltet skrives “site:microformats.dk filetype:kml OR filetype:kmz” Bemærk, at “OR” skal være med stort. D.d. giver søgeresultatet at Google har 531 KML/KMZ filer indekseret fra mit domæne.

søgeargument

Det skal lige nævnes at hvis dine KML/KMZ filer bliver genereret on the fly fra databaser, så kan Google ikke indeksere dem. Det samme gælder hvis du spærrer via “Robots.txt” filen.

Ovenstående søgeteknik (erstatet af andet sitenavn) bruger jeg en del til at tjekke om nogle af de danske medier bruger (eller er begyndt) KML/KMZ filer til et eller andet. Hvilket jeg på nuværende tidspunkt godt kan afsløre, at de ikke gør i større stil.

Udover at søge domænespecifikt bruger jeg også Google søg til at lede efter bestemt indhold i KML/KMZ format. Oftest kan man være heldig med et skud i bøssen, at finde lige det man leder efter. Fx til min CO2 visualisering af togturen fra København til Aalborg skulle jeg bruge jernbanelinjen. Jeg fandt lynhurtigt en KML fil, der indeholdt hele Europas jernbanenet, så var det bare at kopier og indsæt de geografiske data der skulle bruges. Bevares, der er også meget junk indhold i KML/KMZ derude, men det følger meget godt også, hvad vi ser på HTML siden.

En lille tilståelse før jeg er ude her fra – ja, jeg er erklæret fanboy af KML formatet til brug i den geografiske web.

Forbindelsen mellem KML/KMZ filer og geografisk søgning på Google Maps domænerne

I går skrev jeg at Google vil til at lægge dine Google Maps (fra dit webdomæne og med brug af API nøgle) indover deres forskellige Google Maps domæner (maps.google.dk, maps.google.com osv.). Men hvad med ens KML/KMZ filer fra ens eget domæne? Disse bliver også brugt ved geografiske søgninger på Google Maps domæner, da Google også indekserer KML/KMZ filer (siden 2006). Lad tage et eksempel med en søgning på “vi cykler på arbejde

søgeresultat

Du vil se at blandt søgeresultat også er “Sponsorerede links”. Disse penge fra “Sponsorerede links” tilfalder Google selvom det evt. er dit indhold (fra søgetermen) der skaber værdien.

Hvis du ikke vil have Google til at indeksere dine KML/KMZ filer, så skal du benytte “Robots.txt “filen og angive hvilke mapper/filer på dit webdomæne der skal spærres.

Klikker du videre på det relevante søgehit fra før, så vil du nu se indholdet fra den fundne KML lagt indover Google Maps domænet. Her er et godt tip til dine KML/KMZ filer, at i hvert infopunkt tillige at tilføje en “Footer” hvor dit navn/firma/organistation optræder, og gerne med hyperlink. (se fx i billedet nedenfor)

vi cykler til arbejde

Bemærk, at 3D objekter i KML/KMZ filer selvfølgelig ikke kan vises på et 2D kort, som alle Google Maps domæner er. Jeg skrev i august at Google havde beregnet, at der var 500 millioner KML/KMZ filer ud på nettet og af dem havde de indekseret 8.1 millioner verden over. Nu har Google sat turbo og fokus på KML/KMZ indekseringen d.d. har de 48.8 millioner i deres søgeindeks. Det skyldes ikke at verden er gået amok i brugen af KML/KMZ, men mere at Google betragter den geografiske web som et yderst vigtigt kerneområde (tænk fx på Google Maps Navigation), og sætter alle sejl til at få indekseret så meget geografisk indhold som muligt.

Vigtigt nyt hvis du bruger Google Maps API version 2

Har du lavet kortmashup på dit eget webdomæne og benytter den gratis Google Maps API version 2 (det der med API nøgle), så skal du være opmærksom på, at Google vil i nær fremtid via geografiske ordsøgninger på maps.google.dk, maps.google.com osv. kunne vise dit mashupkort (rettere sagt dine data) på nævnte Google maps domæner. Det betyder, at der ikke ved en søgning bliver redirected videre ud til kortet på dit domæne. Fedt tænker du nok ved første øjekast, jo mere eksponering jo bedre, men husk på at evt. AdWords penge så tilfalder Google.

Hvis du ikke vil optræde på Google Maps domænerne, så har Google lavet følgende løsning, hvor du skal gå ind og rette følgende i din API nøgle.

http://maps.google.com/maps?file=api&v=2&key=DINAPINØGLE&sensor=true&indexing=false

Eller du kan benytte Robots.txt filen til at gøre det samme, ved at spærre for indekseringen af bestemte mapper/filer på dit webdomæne.

Hvis du er helt ligeglad, så er et tip til dine Google Maps (på dit eget webdomæne), altid at huske at lave en “footer” hvor dit navn/firma/organistation optræder i hvert enkelt infopunkt (infoboksen med dit indhold) nederst, og gerne med hyperlink. Derved kan folk også gennemskue via Google Maps domænerne hvor egentlig data kommer fra, såfremt de kommer frem til dit indhold ad den vej.

Intelligent brug af offentlige data til Augmented Reality

På Kortdage konferencen afholdt Sik Cambon Jensen et spændende foredrag om “Augmented reality i en Web 2.0 verden” (Disclaimer : jeg var desværre ikke selv tilstede). Du kan se det i nedenstående præsentation. Klik på “More” > “Fullscreen” for bedre at se.

Hvor omdrejningspunktet i Siks præsensation er kort fortalt “Slip data fri” udover ideen med brugen af Augmented Reality til kort – Dette leder mig videre til et nyere mønstereksempel fra USA på, hvad der sker når man slipper offentlige geoata fri, og andre så samler disse geodata op. Og det hele ender med et helt nyt andet produkt.

I USA har alle adgang til, at se hvem der har fået del i den 787 milliarder $ store vækstpakke. Den amerikanske regering har selvfølgelig lagt det hele ud på et kort.

Hvor gik pengene hen

Men her slutter festen ikke. Selvfølgelig har man sørget for at alle geodata også kan downloades i et maskinlæseligt geografisk format, i dette her tilfælde KML.

Denne mulighed har firmaet Sunlight Labs benyttet sig af. Dernæst har de importeret KML data i en PostGIS database. Dernæst har Sunlight Labs skrevet et eksport script som omdanner data til det formatLayar Augmented Reality Browser forstår. Resultatet er, at en person der står i en amerikansk by, og har installeret Layar browseren på sin GPS baseret iPhone eller Android mobiltelefon, vil ved at tænde sit kamera og kalde “recovery” laget, denne person vil nu kunne se, hvilke firmaer der i nærområdet har fået del i vækstpakken samt beløbet.

Layar fremvisning af data

Moralen overført til danske forhold er, at offentlige myndigheder udover brugen af kort til ren fremvisning, også skal huske en eksport funktion af data i et maskinlæseligt format, det kan fx være i KML eller GeoJSON format. Man ved aldrig hvad kreative mashup folk finder på at bruge det offentliges geodata til.

Efterskrift og lidt i samme delingsspor

– DR udgav frit og kvit i forbindelse med Kommunalvalg 2009, 98 kommune scripts med alle kandidaterne. Disse blev hurtigt også kørt igennem diverse danske mashup møller. DRs nyhedsredaktør Ernst Poulsen har opsamlet hele forløbet i sit indlæg “Det åbne net – lidt sjovere

DAGI foredrag på Kortdage 2009

Jeg er vendt tilbage fra Kortdage 2009 konference i Kolding, og har fået en masse faglig og ny viden med hjem derfra. Der var i år rekord deltagelse med 544 personer. Disse personer kommer fra vidt forskellige områder, fra hard core GIS programører, til almindelige brugere af GIS teknologier, studerende osv. Det var så interessant at møde så vidt forskellige personer, og høre hvad de så arbejder med i det daglige. Jeg vil over de næste par indlæg give et indblik i hvad jeg så, hørte og erfarede på Kortdage 2009.

Torsdag eftermiddag stod den på foredrag af Zine Lange (KMS) og Morten Lind (EBST) “Danmarks administrative inddeling [DAGI] som fælles referencedata – klar til brug”.

Historien, lovgivningen og baggrunden for DAGI datasæt blev fortalt samtidigt fik vi at vide, at der arbejdes på en Web Map Service (WMS) (ingen deadline nævnt) til DAGI Datasættene. Nu fik jeg ikke spurgt om, der tillige også var planer om at tilbyde DAGI tillige i KML/KMZ format fra KMS udover Shape/MapInfo formatterne, dette punkt vil jeg følge op på via en mail til KMS. Morten Lind gennemgik en glimrende case, hvordan forskellige myndigheder kunne sammenarbejde i det samme interface, fx ved en forespørgsel fra Postvæsnet om ændring af postnummer. En masse myndigheder skal sige god for sådan en ændring før det kan træde i kraft. (jeg vil linke til præsentationen, når diverse slides fra Kortdage kommer på nettet)

Udfra spørgsmål fra salen virkede det ikke som om, at DAGI var videre kendt blandt publikum (DAGI var i luften i slutningen af maj 2009) . “En ville vide hvornår han kunne begynde at bruge disse datasæt” – hvortil Zine Lange svarede “At det kunne han allerede begynde at gøre, når han kom hjem fra Kortdage”. Zine Lange efterlyste tillige også personer/organisationer, der havde anvendt DAGI til et eller andet (min note mashups). Disse var hjertelig velkommen til at kontakte KMS.

Jeg er heller ikke p.t. bekendt med nogen, der har benyttet DAGI udover mine egne projekter, se listen nedenfor. Skriv gerne i kommentarfeltet nedenfor, hvis du har benyttet et af DAGI datasæt eller flere.

Udfordringen 2009 på Kortdage konferencen

Jeg er i disse dage på Kortdage konferencen i Kolding, hvor 544 GIS folk fra hele Danmark er samlet til en 3 dages konference. Der er en masse spændende indlæg og foredrag. Jeg er med til at afvikle 24 timers mashup Udfordringen sammen med idemanden Sik Cambon Jensen. Nu er klokken 2 om natten, så det bliver kun tid til at vise lidt indtryk fra Udfordringen, der snart har været i gang 14 timer.

En 1 min. YouTube video kan ses nedenfor

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=BRIxTxGGYfE[/youtube]

Jeg har også haft tid til at lege lidt med Microsoft Photosynth

Jeg vender tilbage senere med flere indtryk fra Kortdage konferencen.

Du kan stadigvæk nå at se stemmesedlen i Google Earth

I morgen skydes Kommunalvalg 2009 og Regionsvalget 2009 i gang. Du har stadigvæk chancen for at nærstudere din kommune/regions kandidater i fred og ro på forhånd via Google Earth her i aften. Kommunalvalg 2009 for hele landet kan ses i denne her KML fil. Zoom hen til din kommune og klik på kortet.

Kommunalvalget 2009

Kandidaterne til Regionsvalget 2009 kan ses i denne her KML fil. Zoom hen til din region og klik på kortet.

Regionavalget 2009

Det er DRs kandidatdatabase med over 7000 personer der lægges indover de forskellige kommuner/regioners grænser via et script. Til kommune og regions områderne har jeg benyttet mig af mit Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI) KML datasæt.

Når valget er overstået vil jeg vise flere eksempler på brugen af DAGI KML datasæt i forbindelse med valget. Men, husk først lige at gå hen og stem i morgen. Godt valg til alle.

Import af kortmashup til Google Wave anden del

I forrige blogindlæg af import af kort til Google Wave så jeg kun på kortmashups til Google Earth plugin. Her i anden del af import af kortmashups til Google Wave, har jeg taget nogle andre korttjenester. Det første eksempel er Københavnermusik med en KML fil lagt indover et OpenStreetMap (Wave Gadget XML fil)

Københavnermusik

Der er ingen problemer med at afspille YouTube videoerne. Denne Wave virker både i FireFox 3.5 og i Google Chrome browseren.

Andet eksempel er et ganske almindeligt Google Maps, der ved brug af Mapstraction JavaScript biblioteket laver en import af et GeoRSS feed fra USGS (U.S. Geological Survey). Output viser så det seneste døgns jordskælv over 2,5 på Richterskalaen fra hele verden. Google Wave kan afprøves direkte her (Wave Gadget XML fil kan ses her)

Jordskælv

Denne Wave virker også både i FireFox 3.5 og i Google Chrome browseren. Det ser ud at lave Google Wave Gadgets med kort er en smal sag.

Men hvornår er det så relevant at gøre dette? Det eneste eksempel jeg lige kan komme i tanke om er fx at man kan lave et preview for en lukket kreds, hvor de så giver konstruktiv kritik og feedback på kortmashup, før et kortmashup går live til offentligheden. Men det kan man jo gøre på så mange andre måder end lige i en Google Wave. Har du noget andet bud på hvornår det kan være relevant?

Import af kortmashup til Google Wave

Jeg har kigget samt testet lidt på, hvordan import af ens mashupkort (dem du har vist til andre i en almindelig HTML side) til Google Wave skal ske. Det du skal gøre er, at lave en Wave Gadget XML fil (lagt ud på en webserver), og dernæst skal du i en Wave benytte knappen “Add Gadget by URL”

Add Gadget funktion

I første omgang har jeg testet mashups, der er baseret på Google Earth plugin. Google Earth plugin kører bedst i en Wave via Google Chrome browseren. Første test er hvordan turfunktionen i Google Earth plugin virker. Wave Gadget XML URL er her (hvis du selv vil prøve samt evt. lære hvordan XML syntaks er).

CO2 tur

Anden test er, hvor et 360 graders panorama Street View afvikles i Wave. Wave Gadget XML fil her.

Street View

Tredie test er, hvor ens eget 2D panoramabillede er afvikles i Wave. Wave Gadget XML fil her.

Copenhagen Maraton 2009

Der er ikke det store arbejde med at få lagt Google Earth plugin baseret mashup ind i en Wave. Jeg vil senere også lave nogle test på almindelige Google Maps, OpenStreetMap etc. og så import til Google Wave.

Andre danske Wave Gadgets du kan prøve at tilføje i en Wave, der kan nævnes

Lad os se DRlive sammen i Google Wave

Har du styr på hvor dine online venner befinder sig lige nu geografisk, og har I aftalt at se noget DRlive TV sammen online? (men hver sit geografiske sted). Løsningen på ovennævnte problem kan findes i mit første Google Wave projekt, og som virker bedst i Google Chrome browseren.

Opdatering 10. november har du en Google Wave konto kan du få direkte adgang på dette her link.

Styr på hvor vennerne befinder sig lige nu geografisk samt er online lige nu? Der har jeg brugt Google Earth plugin med Google Gears (så Gears skal være installeret for alle brugerne, og de skal give tilladelse til, at min Wave må lave lokalitetstjek) i baggrunden til lokalitetstjek. Det er en Google Wave Gadget som er blevet tilføjet i en Wave. Rent teknisk er det bare en XML fil og du kan se den her.

Google Earth plugin

I Google Earth plugin kan man nu se lokaliteten på dem, som har tilsluttet sig din Wave (samt opfylder alle betingelserne nævnt ovenfor). Google Gears lokalitetstjek virker på to måder, hvis du kører trådløst netværk vil det være rimeligt præcist, hvor Google Earth plugin viser hvor du er. Hvis du er tilsluttet et LAN, så vil det basere sig på IP adressen (er ofte mange km væk fra din adresse)

Længere nede i Waven har jeg tilføjet endnu en Google Wave Gadget, det er her du får DRlive Flash afspilleren, og kan via den se DRs TV programmer. XML fil kan ses her .

DRlive

Bemærk, hvis du har tændt for en tv-kanal og du/andre går ind og retter/tilføjer noget i Waven, så standser tv-kanalen ikke, mens der bliver rettet.

Nu ved jeg ikke hvor praktisk denne Wave egentlig er. Man kunne også bare mødes i det virkelig liv til en kop kaffe og se lidt tv sammen.

Måske du kan give nogle bud på hvad man fx kan bruge Google Earth plugin’en med lokalitetstjek til?

Images of Africa – en lille fotosafari med Google Earth

National Geographic Society sponsorerede i 2004/2005 MegaFlyover projektet. Projektet indebar, at fotograf J. Michael Fay og piloten Peter Ragg tog en 100.000 km lang tur rundt i Afrika. Turen gav et udbytte på 100.000 høj opløselige fotografier med geografisk reference tilknyttet. Ca. 500 af disse billeder fra Afrikaturen har Google fået lov til at lægge ind i Google Earth.

Jeg har lavet en lille rundtur (Google Earth plugin) til nogle af disse billeder fra MegaFlyover projektet, som Google har fået lov til at vise.

Afrika

Du kan selvfølgelig sætte turen på pause og zoome ind og se nærmere på nogle af dyrefotografierne. Hvis du hellere vil se turen i Google Earth softwaren så er KML fil her.

Nu ved jeg ikke helt om den tilføjet deep house musik til turen passer ind i en fotosafari? Men det kan du skrive en kommentar om.

3D modeller bygget med Google Building Maker kan nu ses i Google Earth

Jeg skrev for 3 uger siden om Google Building Maker, som er et online værktøj hvor man kan bygge 3D modeller udfra skråfoto materiale i 52 byer verden over (kun København/Frederiksberg for Danmarks vedkommende) . Jeg nævnte, at før din 3D model kunne ses via Google Earth softwaren skal den godkendes af Google. 2 ud af 3 3D modeller jeg har lavet er blevet godkendt, og kan nu ses i Google Earth.

Hvordan genkender man en brugerskabt 3D bygningsmodel i Google Earth? Fx København/Frederiksberg fik i slutningen af september et 3D modellag som for de 99.9% vedkommende er autogenereret, så hvordan skelner man autogenereret fra brugerskabt?

Først skal du starte din Google Earth op. Dernæst skal du gå ned til Layers> sæt hak i “3D Buildings” bevæg dig fx hen til Københavns området.

3D bygningslaget i Google Earth

Nu lader du musen vandrer over 3D bygningerne, hvis 3D modellen skifter farve til lyseblå, så er det en brugerskabt 3D model. Dobbeltklik, og nu kan du se hvem der har lavet den samt klikke videre for at evt. downloade 3D modellen fra Google 3D Warehouse.

3D model fra København

Hvorfor skulle man downloade en allerede brugerskabt 3D model, som er geografisk korrekt placeret? Eksempler kunne være at man via en KML fil kun ønsker at vise et bestemt sted med en 3D model (eller et par stykker), og ikke en begravelse af 3D bygninger man får når 3D bygningslaget er slået til. En anden ting, du kan flytte 3D modellerne rundt, fx flytte rockerborge ud på landet, opbygge nye byer med 3D modeller af de bedste bygninger. Pas på med geomanipulation, man bør gøre det klart, at der er tale om en geomanipulation hvis man flytter 3D modeller væk fra deres oprindelige sted.

Selv erfarne 3D folk synes, at Google Building Maker er besværligt at bruge, godt at jeg fandt trøst der, fordi komplekse bygninger er sgu over min forstand at lave om til 3D modeller. Google har nok på baggrund af den kritik oprettet et Building Maker community, hvor folk kan udveksle tips vedr. brugen af Building Maker.