Har du lavet kortmashup på dit eget webdomæne og benytter den gratis Google Maps API version 2 (det der med API nøgle), så skal du være opmærksom på, at Google vil i nær fremtid via geografiske ordsøgninger på maps.google.dk, maps.google.com osv. kunne vise dit mashupkort (rettere sagt dine data) på nævnte Google maps domæner. Det betyder, at der ikke ved en søgning bliver redirected videre ud til kortet på dit domæne. Fedt tænker du nok ved første øjekast, jo mere eksponering jo bedre, men husk på at evt. AdWords penge så tilfalder Google.
Hvis du ikke vil optræde på Google Maps domænerne, så har Google lavet følgende løsning, hvor du skal gå ind og rette følgende i din API nøgle.
http://maps.google.com/maps?file=api&v=2&key=DINAPINØGLE&sensor=true&indexing=false
Eller du kan benytte Robots.txt filen til at gøre det samme, ved at spærre for indekseringen af bestemte mapper/filer på dit webdomæne.
Hvis du er helt ligeglad, så er et tip til dine Google Maps (på dit eget webdomæne), altid at huske at lave en “footer” hvor dit navn/firma/organistation optræder i hvert enkelt infopunkt (infoboksen med dit indhold) nederst, og gerne med hyperlink. Derved kan folk også gennemskue via Google Maps domænerne hvor egentlig data kommer fra, såfremt de kommer frem til dit indhold ad den vej.





En Trackback
[...] microformats.dk Let your microformats do the walking Hop ned til indhold BagklogKortmashupOmDe bruger også « Vigtigt nyt hvis du bruger Google Maps API version 2 [...]