Det er ikke kun bøger og dokumenter, der kan risikere at havne på Wikileaks, som vi så det med “Jægerbogen“. Det britiske postvæsen Royal Mails database med data om 1.8 millioner postnumre i UK har også fået æren af at havne på Wikileaks i juli 2009. Royal Mail har copyright til alle disse data, og man skal betale 4000 £ om året for at få lov til at bruge disse data. Denne database har i årevis været et slagsmål og livlig debat i The Guardians kampagne “Free our data“. Britiske webaktivister mener, at skattebetalt indsamlet og vedligeholdt data som fx Royal Mails postnumre skal være helt gratis at benytte.
I et af de seneste artikler vedr. Royal Mail hos The Guardian
The Open Rights Group (ORG), which campaigns for digital rights, said: “These services would have to pay around £4,000 a year to use postcode data legally, which raises Royal Mail around £1.3m a year. It is easy to see that large numbers of small business ideas and not for profit services are being blocked by these license fees – it is in effect a tax on innovation.”
Man har ikke fundet de skyldige der har lagt de britiske postnumre ud, og det finder man sikkert heller aldrig ud af.
Opdatering 15. december
– BBC skriver at britiske postnumre fra april 2010 vil gratis at downloade – så det er en sejr for webaktivister i England
Hvordan med postnumre i Danmark? Her er vi meget heldigere stillet end i UK, da data postnumre er en del af DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling), og er gratis at benytte til at lave webservices, mashups osv. Jeg har fx selv konverteret DAGI’s postnummerdatasæt fra ERSI shape format til det geografiske KML format, som du helt frit og kvit kan hente.





2 kommentarer
Så vidt jeg ved, er det samme tilfældet med svenske postnumre. Man kan hente et program til at slå dem op, men du kan ikke få hele listen så du selv kan bruge den.
@Nichlas
Tak for orientering vedr. Sverige, godt at få et overblik over de forskellige landes politik vedr. datadeling af fx postnumre