Er Bølgen et surfbræt? Nej Nej Nej – For Bølgen er et tidsskrift

Wavevicevært Bjarne Tveskov har startet det første danske tidsskrift op, der kun afvikles/findes på Google Wave (læs meget mere om det her 1,2,3). Indtil videre er der udkommet 2 numre af Bølgen. (læs længere nede hvordan du får adgang). Jeg nævnte “tidsskrift” i indledningen og for at Bølgen kan være et 100% tidsskrift, så skal man have et ISSN – (International Standard Serial Number). Jeg foreslog i en tweet, at Bjarne Tveskov kunne da prøve at kontakte Det kongelige Biblioteks ISSN Danmark afdeling for at høre om Bølgen kunne få tildelt et ISSN.

Bjarne har så kontaktet ISSN Danmark. Forespørgelsen må have sendt en tsunamibølge gennem kontoret ude på Diamanten. “What the f##k is this?”. Sagen er nu blevet sendt videre til Det Internationale Center for ISSN i Paris for en høring. Dette skyldes at det er en principel sag med hvordan defineres tidsskrifter i disse online tider, og så i et fremmedartet medium som Google Wave?

OPDATERING 2. december

Tveskov har i dag fået svar fra Det kongelige Bibliotek (svaret står også i Bølgen nederst)

[...]svar tilbage fra Paris, og man er fra international side blevet enige om, at periodiske publikationer i Google Wave først kan tildeles ISSN, når Google Wave er åben for alle.
Den beslutning må ISSN Danmark rette sig efter, så jeg kan desværre ikke tildele ”Bølgen” et ISSN nummer på nuværende tidspunkt.

Så Bølgen må vente på Google Wave er helt åben for alle med at få et ISSN.

Definitionen på tidsskrifter (bibliotekarjargon : periodika) er nemlig ret bred

“2.3 Hvilke publikationer tildeles ISSN?
Da definitionen af et periodikum er meget bred, kan hvert nationalt center selv begrænse omfanget af periodika, som tildeles ISSN. ISSN Danmark tildeler ISSN til væsentlige publikationer i et hvilket som helst medium, der udsendes i successive dele med alfabetiske, numeriske og/eller kronologiske betegnelser, og som ikke stiler mod en afslutning”. Periodika omfatter f.eks. aviser,tidsskrifter og årspublikationer (herunder visse publikationer der udsendes regelmæssigt i nye udgaver).”

Da Bølgen er planlagt til at udkomme hver fredag er det helt klart, at den falder indenfor definitionen. Men nu er der lige det forhold i Google Wave, at artikler/indhold kan rettes undervejs og hele tiden 24/7 selv efter det er udkommet, og det er ikke lige helt klart hvem der har rettet hvad. Det er sådanne ting de skal tage stilling til i Paris. Hatten af for ISSN Danmark kontoret, at de ikke bare afviser forespørgslen med samme, men sender det videre til vurdering hos eksperter (må man formode) i Paris. Det bliver interessant at høre hvad de kommer frem til i Paris.

Det kunne være lidt sejt, at Danmark får verdens første tidsskrift i Google Wave med en officiel blåstempling i form af et ISSN, men hvad siger evt. bibliotekarer af denne blog til min ovenstående vurdering?

Hvordan får jeg adgang til tidsskriftet Bølgen? – man skal have en Google Wave konto, har du det og kender jeg dig? så skriv dit Google Wave kontonavnet til soren dot johannessen “AT” gmail dot com og jeg tilføjer dig til tidsskriftet Bølgen.

Har du ikke nogen Google Wave konto? Så har jeg 11 stk. tilbage, så skriv til mig på samme e-mail og jeg vil sende indbydelse til en konto.

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

5 kommentarer

  1. Mikkel
    Skrevet 30. november 2009 den 12:46 | Permalink

    Det virker lidt uklart hvordan man får kontakt med tidsskriftet.
    Kan jeg kun få det hvis jeg kender dig?
    Eller skal jeg skrive fra min gmail til soren?
    Eller???
    Jeg har en wave-konto.

    Og lad mig lige benytte lejligheden til at sige tak for nogle gode nyheder og indlæg!!!

  2. Søren Johannessen
    Skrevet 30. november 2009 den 16:09 | Permalink

    @Mikkel – du kan skrive til mig Søren og angive din wavekonto. Adgangen til tidsskriftet sker ved dem der er lukket ind, kan give adgang videre til andre og folk de stoler på. Grunden er redaktørerne ikke vil have disse her automatiske “bot”s og spammere ind

  3. Skrevet 1. december 2009 den 08:56 | Permalink

    Jeg syntes dette er sådan en god og interessant udnyttelse af et nyt medie at jeg gerne vil støtte det med de sidste, og forhåbentlig flere google invites, så når du er løbet tør Søren, så siger du bare til!

    – du kan også forvente en mail fra mig om at blive addet på den wave.

    TAK

  4. Skrevet 1. december 2009 den 12:51 | Permalink

    det er et rimeligt stort minus i mine øjne, at man ikke bare kan tilgå “tidsskriftet”, men at man bliver nødt til at blive inviteret…

  5. Søren Johannessen
    Skrevet 1. december 2009 den 20:35 | Permalink

    @Niels – invitation skyldes at man ikke vil have automatiske “bots” ind, når Google Wave får en “Kick and ban” funktion, kan det være at tidsskriftet bliver helt åbent.

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*