Her er lidt lokalitetssjov mixet sammen med Street View. Først skal du køre mindst i Firefox 3.5 (eller højere), for vi skal benytte os af Firefoxs “Positionssbevidst surfen“. Dernæst gå ind på denne her webside, du vil nu blive spurgt om Firefox må lave et geoopslag, sig Ja til dette (højreside oppe). Hvis du befinder dig fysisk et sted, hvor der er Google Street View, så vil du nu være dykket ind i det nærmeste Street View panorama (baseret på geoopslaget)
Præcisionen i geoopslag afhænger om du kører trådløst eller er koblet på nettet via kabel (IP-opslag). Trådløst er mest præcis.
Prøv så nede midtfor at klikke på “Se dig tilbage” – Du vil nu se et lille Street View billede op i højre hjørne – der ser bagud. Klik på “Kort” et kort i højre hjørne nede dukker op. Prøv at dreje Street View panoramabilledet – og de to andre funktioner drejer også. Klik på links igen for at fjerne dem igen. Så til geohumoren – klik på “Omvendtslev” og Street View vender på hovedet – prøv at navigere rundt på hovedet.
Bemærk at gade/vejnavn også dukker op automatisk. Det er fra opslag i Googles geocoder, at denne oplysning hentes ind.
Det bringer lidt minder frem om det program man for mindst 10 år siden sendte rundt, og som vendte folks computer skærmbillede på hovedet. Hvilket nogen slet ikke kunne se det sjove i, når de vendte tilbage fra frokost, og man havde vendt deres skærmbillede.
Via Google Maps Mania. Kode kan du hente hos Github




