Lille gul mand i Google Earth

Titlen på mit blogindlæg er taget fra en søgning, der førte til mit webdomæne. Jeg ser, at flere søgninger i min webdomæne søgelog vedrører Google Earth og Street View, det tolker jeg som at man prøver på at finde ud af, hvordan Street View kan ses via Google Earth softwaren. Så her kommer guiden til Street View funktionen i Google Earth. Først zoom ned på gadeniveau – Gå ud i venstre side under Layers og sæt hak i “Street View” (i Dansk Google Earth version så er det under Lag > sæt hak i Gadevisning)

Street View funktion

Hvis der er Street View i det område du er zoomet ned på, så vil der være nogle små kameraikoner i Google Earth. (så der er altså ingen lille gul mand her. Den gule mand er kun i Google Maps)

Street View funktion

Dobbeltklik på et af disse kameraikoner, og du har nu bevæget dig ind i Street View panoramabilledet. Her kan drejes og zoomes ind og ud. Bemærk i kørselsretningen, så vil der være kameraikoner, et klik på et af disse og du vandrer videre til det næste Street View panoramabillede.

Street View funktion

Det er smag og behag om man bedst kan lide at navigere rundt i Street View i Google Earth eller via Google Maps på web. Google Earth på mobiltelefoner (iPhone, Google Nexus One, Android 2.1 baseret mobiltelefoner) har ikke Street View endnu, og hvis det kommer så sørg for et flat rate abonnement parat.

Nu er det over 1 måned siden, at Danmark fik Street View, så her er så lige en faktaliste om Street View Danmark

  • Gik live natten mellem d. 20. og 21. januar 2010 (dansk tid)
  • 32.067 km vej
  • Dækningsgrad alle danske veje ca. 45 %
  • 128 millioner enkelt billeder – som syes til panoramabilleder (kilde: Version2)
  • Der er nyt Street View panoramabillede for hver 10′ende meter
  • 3,2 millioner Street View panoramabilleder
  • Hvert panoramabillede fylder 13312 x 6656 pixels
  • Antal GB? – det bliver det rene gætværk – Google vil ikke sige det
  • Send indlæg på rundfart:
    • del.icio.us
    • Twitter
    • Netvibes
    • Facebook
    • Google Bookmarks

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*