Det er ikke nogen større hemmelighed at OpenStreetMap langt fra er færdig i Danmark og resten af verden. I Danmark er især store byer godt dækket ind, mens landområderne mangler en hel del. Her kommer du ind i billedet og kan hjælpe OpenStreetMap projektet som GPS-dataindsamler. Det kræver kun en GPS’er, der kan optage ruter i GPX formattet (hvilket de fleste kan) . Dernæst kræves en oprettelse af konto (gratis) hos OpenStreetMap, hvor denne GPX fil oploades.
Er du i sommerhuset eller besøg hos familie ude i det danske land her i påsken? Så kan du tjekke om dette område er blevet dækket af OpenStreetMap med Geofabrik Map Compare værktøjet. I venstre side under “Choose map type” drop-down menu vælg fx Google Maps – i højre side under “Choose map type” vælg OSM Mapnik – Dernæst zoomer du ind til det område, du befinder dig i eller vil tjekke ud. Hvis OSM Mapnik kortet i højre side ikke er så fuldt dækkende, så er det en indikator på at det ville være en god ide at få indsamlet GPS-data for dette område.
Du kan så fx gå, løbe eller cykle området tyndt med din GPS’er. Så hvis du vil samle lidt appetit inden påskefrokosterne begynder for alvor, så er det ud af døren og begynd lidt indsamling.
Lad os taget et eksempel med Tølløse på Sjælland og Geofabrik værktøjet (direkte link her). Her ses tydeligt, at OpenStreetMap (kortet til høre) ikke er så udbygget i Tølløse .
FAQ –
Spørgsmål :
Jeg har lyst til give en hånd med, hvor meget tid skal jeg så bruge på optagelse af ruter?
Svar : Det bestemmer du helt selv 1, 2 timer … eller flere dage. Husk, det skal være en sjov oplevelse og ikke en sur pligt. Hvis du kun tager en lille del af en by/område, er det helt okay og helt fint. Alle bidrag er velkommen, og ingen bidrag er mere værd end andre. De fleste af de ca. 240000 OpenStreetMap bidragsydere deltager kun som GPS-dataindsamlere.
Spørgsmål :
Jeg har min computer fyldt med gamle GPX filer optaget fra forskellige motionsløb, cykelture, geocachingture og vandreture i Danmark, er disse GPX filer noget OpenStreetMap kan bruge?
Svar :
Alle GPX filer skal være mere end velkomne. Jo flere GPX filer, der lægges ind i OpenStreetMap projektet jo mere værdifuldt bliver det.
Spørgsmål : Hvor kan jeg læse mere som helt grøn og nybegynder i OpenStreetMap i universet?
Svar :
OpenStreetMap har en dansk begynderguide her.






2 Trackbacks
[...] du savner inspiration til, hvor du kan indsamle GPS spor i Danmark – så læs mit indlæg om Geofabrik værktøjet Send indlæg på [...]
[...] har før nævnt, at OpenStreetMap projektet er langt fra færdigt m.h.t at alle veje og stier i Danmark er blevet indtegnet. I dag kigger vi så på den del, der hedder POI (Point of Interest) [...]