Jeg havde i sidste uge lavet en kedelig tal status over, hvor langt OpenStreetMap i Danmark var kommet m.h.t antal POIs (Point of Interest). Jeg har nu visualiseret 12052 POIs på et Danmarkskort, dermed kan du bedre se (ved at zoome ind der) i dit eget lokalområde, hvad der er blevet lagt ind. Kortet skulle også give et indblik i, hvilke typer af POIs der findes (ikke alle er taget med) . Kort sagt, hvilken slags indhold, der kan registreres i OpenStreetMap.
Det er ikke nogen videre overraskelse, at de fleste POIs er fra større byområder, da de fleste museer, restauranter, fast food steder, cafeer o.s.v findes der. Et andet forhold er, at demografien for deltagerne i OpenStreetMap også trækker i retning mod byerne. De fleste bor i byområder, og det er altid primært nærområdet disse begynder at lave kortlægning (fx POI) fra.
Hvis jeg skal give et bud på hvor mange POIs det ville være et perfekt udgangspunkt for Danmark at have. Jeg vil her gætte på at 200.000 POIs (fra det nuværende niveau på ca. 25.000 p.t.), så ville vi have en meget god dækningsgrad af alt slags indhold. Er 175.000 nye POIs i Danmark et urealistisk mål? – Ja, for en enkelt person, men hvis mange løfter i flok er det en max. tidshorisont på 1 år og målet er nået. Hvis 10000 danskere hopper med, så er det 17,5 POIs per person, hvilket hver enkelt person kan lave på en kold og regnfuld efterårssaften.
Nu kan man aldrig sige, at OpenStreetMap bliver et færdigt 100 % produkt, det er en evig process, fx nye cafeer åbner gamle lukker, nye veje åbner, hvilket betyder mindre rettelser. Fordelen ved et åbent projekt som OpenStreetMap er, at finder du fejl kan du selv rette hurtigt, åbner nye butikker kan du selv lægge dem ind samme dag som de åbner. Hvor lang tidshorisont tror du der går hvis du henvender dig til en kommune, og siger at deres GIS kort har en fejl, før denne fejl evt. bliver rettet? nok uger, hvis de overhovedet gider at svare på din henvendelse eller vil tage dig seriøs.
Den kommende tid vil jeg udarbejde guider til, hvordan du kan bidrage til OpenStreetMap projektet med POIs. Både indsættelse af nye POIs samt rettelse af allerede eksisterende POIs.




