(Artikelserie Dit og mit kort, 24). I starten af december måned gik jeg par gåture (i alt ca. 18 km) rundt på Vesterbro for at undersøge alle bydelens ensrettede gader. Jeg var primært interesseret i ensrettede gader for biltrafik og uden cykelstier, men hvor cyklister må køre i begge retninger. Jeg fandt 28 vejstrækninger der opfyldte denne betingelse.
Jeg brugte en GPS til at indsætte Waypoints på vejstrækningerne. Dette gjorde jeg for at huske hjemme igen ved pc’en, hvilke vejstrækninger det drejede sig om. I OpenStreetMap indsatte jeg for de relevante vejstrækninger følgende metatag oneway:bicycle = no. Denne lille ændring får en stor betydning for cykelrutevejledningsalgoritmerne.
Lad tage et eksempel med Ejderstedgade, hvor jeg har tilføjet oneway:bicycle = no. Jeg har lavet en cykelturvejledning fra Ejderstedgade 10 til Netto på Matthæusgade hos OpenRouteService (se ruten her)
Nu sender OpenRouteService mig imod trafikken på Ejderstedgade som cyklist. Før jeg havde lavet ændringen til Ejderstedgade sendte OpenRouteService mig ad samme rute som i bil, hvilket er en omvej. Alle disse 28 småændringer har forbedret rutevejledningerne en hel del for cyklister på Vesterbro.
Nu kan du selv som i ovenstående eksempel med en ensrettet gade/vej i andre bydele i København eller byer være med til at forbedre cykelruteforslagene fra diverse ruteplanlæggere baseret på OpenStreetMap geodata. Bemærk der går lige et par dage før en ændring i OpenStreetMap er blevet opdateret ude hos de forskellige ruteplanlæggere.
Tidsforbrug ca. 45 min. indtastning i OpenStreetMap. Research i felten og masser af frisk vinterluft fra gåture ca. 4 timer.
Andre artikler vedr. ruteplanlæggere baseret på geodata fra OpenStreetMap
- Ad nye veje i København – test af bilrutevejledning
- Walking the fastest way in my shoes – test af gårutevejledninger
4 kommentarer
Ruteplanlæggere har det ofte med en gang imellem at lave mærkelige omveje når det gælder cykelruter. Blandt andet fordi det kan være temmeligt indviklet – om ikke umuligt – at finde ud af hvilke reguleringer cyklende er omfattet af på en given strækning.
Jeg mener derfor at den generelt nemmeste løsning er at bede om en rute for fodgænger og benytte den. I en snæver vending har man jo altid den mulighed af hoppe af og trække cyklen de forholdsvis få meter hvor cykling måtte være forbudt. For eksempel er den grønne sti normalt gågade på de midterste 200 m (og lige pt. kun gågade på 100 m på grund af anlæg af metrocityringen) og her kan man jo bare trække forbi hvis er er for mange fodgængere til at der kan køres.
Man skal også være opmærksom på at en C19-tavle “Indkørsel forbudt” kan passeres af en cyklist ved at stå af og som fodgængere trække cyklen 1 – 2 m forbi tavlen hvorefter der er fri adgang til at sætte sig op på cyklen igen efter tavlen. Svjh. er dette tilfældet ved Ejderstedgade.
Hej Per
Tak for din grundige kommentar vedr. C19-tavle – Nu er cykelruteplanlæggere jo mest baseret på turister – og her er det bedst at kode OpenStreetMap data sådan at de ikke skal stå af cyklen og trække for at omgåes loven – Ville være dumt at de evt. får en bøde/påtale af politiet.
Vedr. at opbygge cykelruteplanlægger data – ja det er kompleks område – med alle disse forhold der kan gøre sig gældende – fx er der tilladt højre-venstre sving når man kommer ud fra en ensrettet vej for biltrafik? osv.
Hej igen.
Din turist betragtning, underforstået personer fra et sted hvor de (syd-)danske færdselregler ikke gælder, er særdeles fornuftig. Men så skulle der vel strengt taget også formidles information til brugerne om at andre vigtige regler fra deres hjemlands færdselsregler er anderledes her i landet, hvis målet er at undgå ubehagelig kontakt med politiet?
Nu da jeg fik gennemlæst din og min tekst en ekstra gang slår det mig at min omtale af C 19 “Indkørsel forbudt” er irellevant i tilfældet Ejderstedgade. Efter din beskrivelse kan Ejderstedgade ikke have C 19 men må have tavle C 22,1 “Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt” i sin nordlige ende men problemstillingen fra C 19 kan optræde en række andre steder, især uden for Københavns Kommune.
Jeg kunne nævne andre eksempler på at en ren indkodning af de regler som skabes af de opsatte tavler ville give nogle for cyklister ubrugelige ruteberegninger. Derfor mener jeg fortsat at en rute beregnet for fodgængere også vil være relevant for cyklende, i det midste til at sammenligne og vurdere hensigtsmæssigheden i den beregnede cykelrute.
Dalgas Have var indtil ca. 2005 gågade med ærindekørsel tilladt og blev derefter ændret til gågade med kørsel 15 km/h tilladt. Begge situationer ville nok være noget besværlige at vise på en ruteplanner uden at vise forgængermuligheden til sammenligning.
Tilsvarende i Københavns midtby hvor færdselsreglerne på Strøget mv. skifter fra time til time og i mange tilfælde afhænger af hvilken indgang man har valgt til gågadesystemet. En ruteplanlægning herigennem uden tage hensyn til muligheden for at kørende på cykel på kortere eller længere strækninger kan forvandle sig til gående og vice versa vil være mindre brugbar.
Jeg vil blot sige, at det er god stil at bruge tid på kortlægning af noget andre kan bruge! (Og ellers er det er praktisk tricks, at bruge fodgænger funktionen; som det nævnes).