Ugentlig statistikservice – tal fra OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 43). Jeg vil fremover offentliggøre nye tal fra væksten af nye danske geodata til OpenStreetMap projektet en gang om ugen. Jeg har lagt tallene ud i et online regneark her. Her kan du så tjekke tal ud ugentlig. Jeg har taget antal vejstrækninger (omfatter alm. veje, cykelstier, markveje, skovveje og gangstier) samt antal bygninger indtegnet i OpenStreetMap.

Hvis vi lige ser på væksten af nye vejstrækninger fra 28. december 2010 frem til 21. februar 2011, så er der her sket en forøgelse på 42.090 (i procent er det 22,8) . Hurtigt hovedregning samt at tempoet kan holdes resten af 2011, så vil det give over ca. 300.000 nye vejstrækninger. Det forandrer fuldstændigt billedet af OpenStreetMap Danmark samt kvaliteten. Det tegner til et forrygende godt år for OpenStreetMap i Danmark, og du kan også være med.

En anden ny undersøgelse fra Beyonav fra januar 2011, hvor hele OpenStreetMap er blevet undersøgt, viste at databasen voksede ca. 80 % i 2010 samt at hver eneste uge bliver ca. 90000 km nye vejstrækninger tilføjet. Hele OpenStreetMap databasen fylder her i februar ca. 205 GB og er faktisk bare en stor XML fil.

Til orientering – jeg bruger OpenStreetMap Shape filer af hele Danmark fra GeoFabriks arkiv til at lave statistikken.

Cykeludlejning under strejken i London

(Artikelserie Dit og mit kort, 42). 4. oktober 2010 var der en strejke i Londons undergrundsbane, og nogle tog så cyklen for at komme på arbejde. Londons bycykler fik en af deres mest travle dage. Martin Austwick og Oliver O’Brien fra Centre for Advanced Spatial Analysis (CASA) har baggrund af dette lavet en super flot visualisering med flowet af udlejningscyklerne gennem Londons gader den dag.

Det er sådan, at når en udlejningscykel fra et af de 350 steder bliver udlånt, så afsættes der tidstempel og igen et, når cyklen bliver afleveret et andet sted (eller samme sted). Alle disse geodata (sted og tid) er så blevet mixet sammen med et udtræk af Londons gader fra OpenStreetMap. Dernæst er der blevet estimeret, hvilken rute en udlejningscykel har taget på baggrund af udlejningstiden.

Så i videoanimationsfilmen ser man alle cykler der er udlejet på et given tidspunkt bevæge sig rundt. De cykler der kører i ring er udlejningscykler der hentes og afleveres samme sted. Videotips – se animationen i fuld skærm størrelse og vælg “HD”

Du kan læse mere hos Oliver O’Brien , hvordan de har lavet visualiseringen. Det kan også lige nævnes at 95% af alle ture tager under 1 time, det skyldes helt sikkert at den første time er gratis at låne en cykel. Så det er ikke noget guldæg Londons bystyre får ud af dette.

Hjælp med at kortlægge Egypten

(Artikelserie Dit og mit kort, 41). Under OpenStreetMap paraplyen findes H.O.T. (Humanitarian OpenStreetMap Team), hvis formål er

initiative to apply the principles and activities of open source and open data sharing towards humanitarian response and economic development.

Sagt på dansk, gruppen sætter gang i kortlægning af områder i verden som ikke er så godt dækket eller har oldgamle kort. H.O.T. undersøger alle tilgængelige gratis geodata kilder, typisk luftfotos eller satellitbilleder. Så opretter gruppen en hjælpe Wiki, hvor man kan se i hvilke områder man kan hjælpe til med at få tegnet veje samt kortlagt byer o.s.v.

Dernæst sender de en opfordring (via blogs, Twitter, OSM Wikis o.s.v.) ud til alle aktive OpenStreetMap frivillige om de ikke lige har lyst til at hjælpe et par timer. H.O.T. har blandt andet sat gang i kortlægningen af i områder som Elfenbenskysten, Pakistan, Columbia, Brasilien og Chile. H.O.T. rejser også ud til forskellige lande for at undervise lokale i OpenStreetMap værktøjer.

Det seneste projekt fra H.O.T. er kortlægning af Egypten. Jeg fulgte opfordringen og kortlagde ca. 80 km vejstrækninger i midten af Egypten ved Nilen. Det er ganske interessant, at se grønne områder pludselig går over i ørkenen. Jeg kunne selvfølgelig ikke hjælpe med at navngive veje, da jeg aldrig har været der, samt heller ikke kan arabisk. Men ideen er, at senere går lokale ind og navngiver. Så man kan alligevel godt hjælpe til i områder man aldrig har været i.

Vedr. Egypten, så skal det da nævnes at helt frem til 2009 var det forbudt for den almindelige egypter at eje en GPS’er.

Jeg synes, at alle erfarne OpenStreetMap frivillige på et tidspunkt bør prøve at kortlægge i et andet land. Det giver sådan en fornemmelse, at OpenStreetMap projektet er større end ens kortlægning af danske villaveje og skovsøer.

Bedste introvideo til OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 40). Richard Weaits foredrag fra 2010 er helt klart den bedste introduktion til OpenStreetMap universet, jeg har set. På 27 minutter kommer han ind på stort set alle aspekter af OpenStreetMap, og viser masser af eksempler på, hvordan gratis geodata kan bruges i andre kreative sammenhænge, fx udvikling af kort til blinde. Så snyd dig ikke for foredraget.

Autogenkendelse af veje i billeder

(Artikelserie Dit og mit kort, 39). Bing Maps udviklerafdeling betatester vejgenkendelser fra deres Bing Aerial Imagery. Ideen er, at du indsætter et startpunkt for vejen og et slutpunkt, så bliver vejens sving og buer genkendt, ganske smart og lækkert. Se konceptet i videoen nedenfor.

Du kan teste værktøjet her selv – Værktøjet smider OpenStreetMap XML data retur (vender tilbage efter lidt test)
Hvis sådan et værktøj kunne bruges til de 662 ortofotos fra Fugro, så ville det speede indtegning af veje, sti og gangstier processen en hel del op for OpenStreetMap i Danmark.

Opdatering 4. februar – Jeg har nu prøvet værktøjet, det er ikke specielt godt til vejstrækninger der indeholder mange sving over en længere vejstrækning (test udført ved Prøvestenen, Amager). Der skal arbejdes en del endnu fra udviklernes side, men giver et hint om, hvor vi er på vej hen teknologisk.

Byggestatistikken for OpenStreetMap Danmark

(Artikelserie Dit og mit kort, 38). I det sidste indlæg skrev jeg om bygninger i OpenStreetMap. Jeg har lavet lidt analyse på vækst i antal bygninger i Danmark samt summen af det totale areal i m2 af disse bygninger. Jeg har undersøgt tallene for henholdsvis 18. og 31. januar 2011. Bemærk, det er grundfladen af bygningerne, ikke brugsarealet af en fx 8 etager bygning, som er blevet udregnet.


(hvis du ikke ser en tabelgadget ovenfor så klik på dette link her)

Der er sket en vækst i antal nye bygninger på 29,31 % på bare 14 dage. Samlet areal er vokset 13,55%. Den største indtegnet bygning er 158793 m2 (en af bygningerne ved Hvidovre Hospital) og den mindste er 3 m2.

Det er en imponerende bedrift, der er sket med indtegningen, dette giver tydeligt et fingerpeg om, at de frivillige i OpenStreetMap Danmark har længe ventet på en mulighed for at indtegne bygningspolygoner i større stil. Denne mulighed fik de, da Fugros 662 ortofotos gik i luften 6. januar 2011.

Til de tekniske orienteret – Bygningsanalysen er lavet med Shape filer fra GeoFabriks arkiv, og open source Quantum GIS programmet er brugt til at udregne areal.

Jeg en polygon mig bygge vil

(Artikelserie Dit og mit kort, 37). Det internationale OpenStreetMap projekt for februar måned er bygninger. Ideen er at indtegne rundt om bygninger en polygon, der så udgør bygningen. Bygninger kan så have forskellige egenskaber, fx det kan være et slot, skole, sportshal o.s.v. Globalt er der indtegnet 28 millioner bygninger (ultimo jan. 2011) og pr. 29. januar 2011 er der 30308 bygninger i den danske del af OpenStreetMap.

Væksten i bygninger for Danmark vil helt sikkert stige voldsomt i nær fremtid, da vi pr. 6. januar 2011 fik mulighed for via de 662 ortofotos fra Fugro, at indtegne veje, stier, marker, skove o.s.v. efter. Simple firkantet boligblokke og parcelhuse er meget hurtige at indtegne i diverse OpenStreetMap værktøjer som fx Potlatch 2, JOSM og Merkaartor. I nedenstående billede er det et screendump fra Potlatch 2 værktøjet, som viser indtegning af en boligblok i Greve området.

Bygninger tjener den funktion i kort, at de fungerer som pejlemærker i landskabet og er nyttige ved diverse navigationsværktøjer. Du er fx på cykeltur ude på landet og fx kan din GPS med cykelkort fra Velomap (Garmin kort baseret på OpenStreetMap geodata) kan fortælle dig, hvor nærmeste bygning(er) er.

Da de 662 Fugro ortofotos er fra 2005, så kan du selvfølgelig ikke indtegne bygninger, der er bygget efter 2005. Her må du så ud og lave research – typisk vil du optage et GPX track rundt om bygningen, og indtegner senere hjemme efter dette GPX track ved din computer.

Det ville selvfølgelig være endnu bedre, at kommunerne stiller polygoner over bygninger (i et geografisk vektorformat) gratis til rådighed samt under en fri licens. Så vil der helt sikkert på en eller anden vis være nogle OpenStreetMap frivillige som importere dette.

Hvis du vil vide mere om tal og fakta vedr. antal POIs, veje, bygninger o.s.v. i OpenStreetMaps danske del, så læs mit indlæg om Tagwatch.