Jeg en polygon mig bygge vil

(Artikelserie Dit og mit kort, 37). Det internationale OpenStreetMap projekt for februar måned er bygninger. Ideen er at indtegne rundt om bygninger en polygon, der så udgør bygningen. Bygninger kan så have forskellige egenskaber, fx det kan være et slot, skole, sportshal o.s.v. Globalt er der indtegnet 28 millioner bygninger (ultimo jan. 2011) og pr. 29. januar 2011 er der 30308 bygninger i den danske del af OpenStreetMap.

Væksten i bygninger for Danmark vil helt sikkert stige voldsomt i nær fremtid, da vi pr. 6. januar 2011 fik mulighed for via de 662 ortofotos fra Fugro, at indtegne veje, stier, marker, skove o.s.v. efter. Simple firkantet boligblokke og parcelhuse er meget hurtige at indtegne i diverse OpenStreetMap værktøjer som fx Potlatch 2, JOSM og Merkaartor. I nedenstående billede er det et screendump fra Potlatch 2 værktøjet, som viser indtegning af en boligblok i Greve området.

Bygninger tjener den funktion i kort, at de fungerer som pejlemærker i landskabet og er nyttige ved diverse navigationsværktøjer. Du er fx på cykeltur ude på landet og fx kan din GPS med cykelkort fra Velomap (Garmin kort baseret på OpenStreetMap geodata) kan fortælle dig, hvor nærmeste bygning(er) er.

Da de 662 Fugro ortofotos er fra 2005, så kan du selvfølgelig ikke indtegne bygninger, der er bygget efter 2005. Her må du så ud og lave research – typisk vil du optage et GPX track rundt om bygningen, og indtegner senere hjemme efter dette GPX track ved din computer.

Det ville selvfølgelig være endnu bedre, at kommunerne stiller polygoner over bygninger (i et geografisk vektorformat) gratis til rådighed samt under en fri licens. Så vil der helt sikkert på en eller anden vis være nogle OpenStreetMap frivillige som importere dette.

Hvis du vil vide mere om tal og fakta vedr. antal POIs, veje, bygninger o.s.v. i OpenStreetMaps danske del, så læs mit indlæg om Tagwatch.

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

En kommentar

  1. Jens Winbladh
    Skrevet 1. februar 2011 den 22:52 | Permalink

    I praksis vil jeg mene at der kun kan lade sig gøre at lave bygning efter luftfoto, da GPS signalet bliver dårligt i nærheden af bygninger (specielt høje bygninger).

    Et super eksempel på optegning af bygninger er Askov, en by udenfor Lunderskov. Her er alle bygninger tegnet. Af OSM mapper (Lars_ch).
    Se det her: http://osm.org/go/0Hx_OjqG.

    Han har også husket at bruge kilde tagget – Source=Fugro.

    /Jens Winbladh

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*