Indbydelse til OpenStreetMap mapping party


(Foto – Harry Wood – billede fra et mapping party i London)

Søndag d. 10. april kl. 13.00 til ??? afholder vi et københavnsk OpenStreetMap mapping party i min andelsboligforeningsmødelokale. Adressen er kælderen mellem Westend 24-26 (se på kort her). Ideen med et mapping party er, at nybegyndere møder ældre OpenStreetMap frivillige, og bliver hjulpet godt i gang med tips og tricks til OpenStreetMap universet. Så til nogen af jer ældre OpenStreetMap frivillige kom og vær med.

Det valgte emne til dette mapping party bliver kortlægning i mindre OpenStreetMap kortlagte områder af Danmark. Vi vil i løbet af dagen se på følgende

  • Opsætning af din OpenStreetMap konto
  • Introduktion til redigeringsværktøjet Potlatch 2 samt opsætning af Fugro billedelag
  • Værktøjer til at se hvor meget der mangler i et givent område af veje

Du vil det meste af tiden selv være i gang med OpenStreetMap redigering, mens ældre frivillige vil være til rådighed med svar, hjælp og tips.

Da mødelokalet kun har plads til ca. 10 personer, så tilmeld dig hurtigt, enten som en kommentar nederst eller på e-mail soren.johannessen “AT” gmail.com . Til nybegynderne vil jeg sende materiale, læsestof, lidt øvelser senere på ugen som optakt og forberedelse til dagen (ca. 1 times arbejde). Tilmeldingsfrist torsdag 7. april kl. 20.00.

Så tilmeld dig og medbring din bærbare computer og få et indblik på dagen i OpenStreetMap. Og for ikke at forglemme tillige en hyggelig dag.

I bedste UK-Mapping-Party-stil vil vi afslutte dagen på et værtshus på Vesterbro til en enkelt kop øl eller to.

7 tanker om "Indbydelse til OpenStreetMap mapping party"

  1. det kunne være sejt du kom – så der er en gammel i gårde mere til at hjælpe nye.

    Poster i aften på OSM DK listen

  2. Hej Jan

    Du er hermed blevet sat på listen – Godt du kan den dato jeg nu har smidt ud

    ses på søndag

    /Søren

  3. Hej Søren, Det lyder lige som et sted at starte for sådan en som mig. Jeg har skrevet det i min kalender – men har lidt familie-kalender jeg lige skal checke op på.

    Kan vi aftale er tilmeldt på løst mandat så hvis du har 10 andre ryger jeg af igen ?

    Mvh. Bo // Klean

  4. Husk at man også kan være med på distancen. F.eks. via. Skype (video), hvis det er nogen til partiet der er med på det.

    Har prøvet det til et Århus mapping party, hvor vi var ikke alt for mange.

    /Jens Winbladh

  5. @Bo Sætter dig på listen –

    @Jens – Vi skal producere noget indhold 😉 – måske webstream sættes op

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *