Hvem fanden er Sankt Nic og Hr. Koll?

(Artikelserie Dit og mit kort, 85). Det er igen blevet tid til en status oversigt over OpenStreetMap Danmark. Der hersker ingen tvivl om, at siden Bing luftfotos (december 2010 og ca. 15% dækkende af Danmark) og det 100% Danmark dækkende Fugro luftfotolag (gik i luften i starten af januar 2011) har været den helt store katalysator for væksten af nye geografiske objekter i OpenStreetMap det sidste halve år.

Antallet af vejsegmenter er vokset fra 184.358 (28. december 2010) til 302.176 (21. juli 2011) og i procenttal er det 63,91. Vejsegmenter dækker over alle typer af veje, motorveje, villaveje, småstier o.s.v. Vi har nu et vejnet der er ca. 121.829 km stort.

Hvis vi ser på veje med et vejnavn, så er dækningen gået fra ca. 70% (28. december 2010) til 95,1% (21. juli 2011). Tallene er målt på om findes en vej i nærheden (500 meter afstand) af en af de 2,3 millioner danske adressepunkter, der hedder det samme. Nu snyder tallet 95,1% lidt, det er faktisk højere. Det skyldes at vi måler på de officielle vejnavne fra det offentlige, og dette er ikke helt uproblematisk samt fejlfrit. Fx i Svendborg har de en vej der officielt hedder “Sankt Nic Kirkestr”, hvem er Sankt Nic? – Går vi til OpenStreetMap så er denne vej blevet inddateret som “Sankt Nicolai Kirkestræde”, hvilket er mere korrekt måde.

Et andet eksempel fra Svendborg er “A P Møller Koll”, hvem er denne hr. Koll? – Vi får det opklaret i OpenStreetMap, og der er det blevet indført som “A.P. Møller Kollegiet”, så Koll var ikke et efternavn, men betød “Kollegiet”. Bemærk også at der manglede punktummer i “A P”, dette er den klassiske fejl i vejnavne fra det offentlige, og vi har en hel del af disse fejl rundt om i de danske kommuner.

Det er de enkelte kommuner som navngiver, og skal sørge for vejnavne skal staves som retskrivningen angiver det. I gamle dage havde man kun 20 tegn til et vejnavn. I dag har man 40 tegn tilrådighed, hvilket måske kan medvirke til at forkortelser som Gl., Nr. o.s.v. kunne forsvinde, og i stedet for skrive det fulde vejnavn. Man aner fx ikke om Gl. står for Gammel eller Gamle med mindre, at man er lokalkendt.

Alt andet lige, så er vi højere end de målte 95,1% uden at jeg kan sætte tallet helt præcist. Da Fugro er fra 2005 og Bing er fra 2008, så kan alt ikke klares fra lænestolen med at kortlægge fx nyudstykket områder. Fx Gyldenstens Vænge i Frederikssund er et nyt udstykket boligområde, og hvis vi ser det i Bing luftfoto nedenfor, så er der ingen veje der kan indtegnes efter.

Her skal så en OpenStreetMap frivillig ud og optage et GPS spor af boligområdet og dernæst hjemme indtegne det i en OpenStreetMap editor.

Der er som bekendt ingen arbejdsgiver i OpenStreetMap som udstikker ordrer om, at først laver vi A, B og så C, det er helt frivilligt hvad man har lyst til at kortlægge. Der er også på mange andre områder sket en kæmpe vækst af nye geografiske objekter i OpenStreetMap Danmark fx fra 18. januar til 21. juli 2011 så er der sket følgende

  • Bygninger fra 24789 til nu 166809
  • Skovområder fra 4623 til nu 9889
  • Parker fra 629 til nu 801

Hvor mange frivillige bidrager så til OpenStreetMap Danmark ? – Tallet ligger sådan stabilt på ca. 100 personer om ugen. Men der kan altid bruges mange flere kræfter, så du skal være mere end velkommen. Du kan få masser af motion ved at cykle rundt og optage GPS spor i områder som ovennævnte Gyldenstens Vænge i Frederikssund eller skovområder er også en oplagt mulighed. I skovområder kan man jo ikke se stierne fra Fugro eller Bing luftfotos.

Slut for status i denne omgang. Jeg vil vende tilbage til efteråret med en ny omgang status for OpenStreetMap Danmark projektet.

Cykelparkering i Københavns Kommune – minianalyse

Jeg har kigget lidt på antallet af cykelparkeringspladser i Københavns Kommune. Oplysningerne kommer fra et af de cykelgeodatasæt Københavns Kommune frigav for et par måneder siden.

Fakta om cykelparkeringspladser – Københavns Kommune stiller 4.190 cykelstativer tilrådighed med plads til 48.115 cykler i byens 10 bydele tilsammen. Er det så nok til en befolkning på 539.542 (2011 tal)? Og som vokser med 1.000 nye indbyggere hver måned? I gennemsnit er der i hver cykelstativ plads til 11,48 cykler. Størrelsen på cykelstativerne svinger med plads til 1 cykel til 240 cykler.

Jeg har tillige visualiseret alle 4.190 cykelstativer i et Google Fusion Table kort. Hvor du så kan tjekke din egen bydel ud, og se hvordan cykelstativerne fordeler sig. (NB altså dem kommunen stiller tilrådighed). Zoom ind/ud og rundt. Klik på de små røde ikoner og få antallet af pladser oplyst.

Skift evt. over til luftfotos for nærmere at se om oplysninger er korrekte.

Nu mangler der desværre “bydel” angivelser for 607 cykelstativer ud af de 4.190 (disse 607 er kun lagt ind med bredde- og længdegrader som oplysninger i metadata), så en hurtigt sortering på 10 bydele og summering af antal cykelpladser i hver bydel er ikke muligt lynhurtigt og nemt. Og nej jeg skal ikke manuelt tildele disse 607 cykelstativer hver deres respektive bydel ;-) .

Hvis du vil lege med de samme cykelgeodata, så kan de hentes hos Københavns Kommune i GIS shape format. Eller de kan hentes som KML/CSV hos Google Fusion Table.

Flere visualiseringer af cykelgeodata fra Københavns Kommune – se mit indlæg om bredde på cykelstierne i København.

Wheelmap – Find kørestolstilgængelige steder

(Artikelserie Dit og mit kort, 84). Nu er Wheelmap.org også at finde i en dansk udgave. Jeg har fået oversat 310 sætninger samt et hav af enkeltord til den danske udgave.

Wheelmap er et projekt, der startede i tyskland af handicaporganisationen SOZIALHELDEN, hvor man via it-teknologier udvider og forbedrer livsverden for handicappede. Wheelmap angiver på et kort, hvilke steder der er tilgængelige for kørestolsbrugere, begrænset adgang og ingen tilgængelighed. Wheelmap benytter sig af de forskellige grupper af POIs fra OpenStreetMap, fx overnatning, turisme, shopping o.s.v. og man kan sortere og fravælge hvad man vil se på kortet af disse POIs.

OpenStreetMap XML model er åben, hvilket betyder at du til enhver tid kan tilføje nye samt dine egne metatags til de forskellige geografiske objekter, hvis du har et specielt behov for at tagge og beskrive noget geografisk information. Hvis vi tager metatags for beskrivelse af kørestolstilgængelige steder (POIs) i OpenStreetMaps syntaks, så falder disse i tre grupper og definitioner

  1. Tag “wheelchair=yes” betyder at der ingen trin er op/ned for adgangen til stedet
  2. Tag “wheelchair=limited” betyder at der er max. 7 cm (ca. en hånds bredde) trin op/ned for adgangen til stedet
  3. Tag “wheelchair=no” betyder at trin op/ned er over 7 cm og derved er der ingen adgang for kørestolsbrugere

Nu vil den opmærksomme se, at der er mange POIs der har “ukendt status”, det betyder at stedet ikke har fået nogen status af de nævnte i ovenstående liste endnu. Her kommer du ind i billedet, du kan via Wheelmap.org ændre status, hvis du ved adgangsforholdene for et sted. Vi tager Irma på Gammel Kongevej, Frederiksberg som et eksempel, her var status ukendt. Jeg gik forbi Irma og kontrollerede forholdene.

Jeg så, at der er ingen trapper eller trin for at komme ind. Via Wheelmap ændre jeg så til status “Fuldt kørestolstilgængeligt” og klikker “Gem”.

Nu sender og indsætter Wheelmap.org automatisk, den nye status “metatag” i OpenStreetMaps database. Efter par minutter går den nye status også live på Wheelmap.org siden. Du kan se ovenstående Irma POIs i OpenStreetMap her.

Wheelmap.org findes også i en gratis iPhone udgave (Android version er på trapperne) , og det er den mest praktiske anvendelse af Wheelmap.org. Kørestolsbrugeren kan se i nærheden om der er nogen cafeer, butikker, restauranter o.s.v vedkommende kan komme ind på.

I iPhone udgaven kan man også rette “ukendt status” eller hvis nogen er de andre angivet status er forkerte få det rettet til det korrekte. Wheelmap.org sender via din iPhone og indsætter så disse metatag i OpenStreetMap.

Wheelmap.org er et mønstereksempel på, hvordan man kan udnytte og berige geodata i OpenStreetMap via crowdsourcing. Projektet har også fået stor anerkendelse og presseomtale for den ide. Projektet startede sidste år i tysk og engelsk udgave. Nu har frivillige fra 7 andre lande også fået oversat til deres respektive sprog.

Så næste gang du er på shoppingtur på et handelsstrøg/gågade, så kan du lige tjekke og ændre de forskellige status for de forskellige butikker,cafeer restauranter o.s.v. via din iPhone uden at være nogen teknisk OpenStreetMap geonørd. Store og små bidrag i OpenStreetMap projektet er altid velkommen.

Jeg planlægger et mappingparty i august, hvor vi kun vil fokusere samt få indekseret alle POIs på Vesterbro mht. tilgængelighed. Det bliver ikke lænestolskortlægning. Det bliver gåtur eller cykeltur rundt på Vesterbro og tjekke tingene ud, og så i bedste mappingparty stil slutter vi af med en øl i bydelen. Så hvis nogen er interesseret (kræver ingen tekniske forudsætninger for at være med), så skriv lige en kommentar.

En tysk skoleklasse indsamlede og tjekkede ca. 800 POIs her i foråret vedr. kørestolstilgængeligheden, skal vi slå den rekord til mappingparty?

Lav kort med Mapertive til brug i valgmateriale

(Artikelserie Dit og mit kort, 83). Jeg havde i mit sidste indlæg fået lavet en OpenStreetMap XML fil (slotsvalgpolygon.osm), der kun indholder geodata fra opstillingskredsen Slots (ligger på Frederiksberg).

Jeg vil nu bruge denne XML fil (slotsvalgpolygon.osm) til at lave desktop-rendering og få dannet et kort ud fra disse geodata (egentlig mere korrekt vektordata). Desktop-rendering betyder her bare, at du på din egen computer producerer kort. Desktop-rendering er især brugt til mindre kortprojekter, du vil bruge til print eller lave et fancy kort i et bitmap format til brug på din hjemmeside.

Jeg vil til mit formål bruge softwaren Mapertive (gratis og findes til Windows, Linux og Mac). Mit første eksempel er en simpel rendering af geodata fra Slotsopstillingskredsen.

(se kortet af Slotsopstillingskredsen i stort format her)

Mapertive bruger regler (i stil med det du evt. kender fra CSS i webdesign) for, hvordan forskellige elementer fra OpenStreetMaps XML skal se ud i outputtet af billedefilen. Reglerne i ovenstående kort er ret simple og ser således ud

features
	lines
		all lines : 
	areas
		all areas : 

properties
	map-background-color : black

rules
	target : all areas
		define
			fill-color : #181818
			fill-opacity : 0.1
		draw : fill

	target : all lines
		define
			line-color : blue
			line-width : 0.5
		draw : line

Et andet eksempel som ligner lidt mere et normalt kort.

(se kortet af Slotsopstillingskredsen i stort format her)

Reglerne er lidt mere omfattende i mit sidste eksempel og vil ikke blive vist her. Mapertive kan eksportere filer i PNG, JPG, TIFF, GIF og SVG format. Desuden findes der mulighed for at tilføje terræn og højde modeller hen over kortene du laver.

Så til det kommende folketingsvalg har det aldrig været lettere og billigere (faktisk helt gratis at bruge OpenStreetMap geodata) for folketingskandidaterne at producere kort med geodata fra OpenStreetMap og visualisere på web eller på print. Så melder spørgsmålet sig, er der nogen folketingskandidater, der tager udfordringen op?

Relateret artikler vedr. brug af kort i valgkampen

Folketingskandidat – kend din opstillingskreds på en ny og anderledes måde

(Artikelserie Dit og mit kort, 82). Nu er det ikke alle folketingskandidater der nødvendigvis bor i den opstillingskreds, de stiller op i. De fleste folketingskandidater har sikkert et godt overblik over deres opstillingskreds befolkningssammensætning samt hvordan det gik sidste valg m.h.t til stemmer til en selv eller sit parti o.s.v.

Men kender folketingskandidaten så sin opstillingskreds geografi? – Kan vedkommende svare på spørgsmål som fx hvor mange km, motorvej, cykelsti og villaveje er der? – Hvor mange m2 af området bliver brugt som fx parker, haveforeninger, sportsområder, skovbeplantning? – Hvor mange restauranter, cafeer og skoler findes der? Hvor mange km2 dækker hele opstillingskredsen?

Ovenstående spørgsmål kan vi bruge OpenStreetMap frie og gratis geodata til at hjælpe os med finde ud af. Vi tager Slotskredsen (område ved Frederiksberg) som case. Først skal vi have fat i en firkant der dækker hele Slotskredsen og henter via Osmosis softwaren og OpenStreetMap API alle geodata ned. Dette gøres på følgende vis


osmosis --read-api left="12.489958" bottom="55.665079" right="12.540918" top="55.690259" --write-xml file="slotsvalgkreds.osm"

Nu skal vi have skåret polygonen ud, der dækker Slotkredsen fra ovenstående XML fil “slotsvalgkreds.osm”. Fra de 92 opstillingskredse i KML henter jeg Slotkredsen i KML og laver den om til en Poly fil (se slots.poly filen her). Nu er vi klar til at skære alt geodata ud fra Slotskredsen og det gøres på følgende vis

osmosis --read-xml file="slotsvalgkreds.osm" --bounding-polygon file="slots.poly" --write-xml file="slotsvalgpolygon.osm"

Vi har nu en XML fil “slotsvalgpolygon.osm” færdig. Vi starter den gratis software QGIS op og åbner XML filen.

Nu begynder alt det sjove ved, at du kigger i “Attribute table” og finder/ser alle oplysninger om punkter (fx cafer), linjer (veje) og polygoner (områder som fx parker).

QGIS har nogle statistiske værktøjer, hvor vejlængder og områders areal lynhurtigt kan udregnes, og kan smides i et regneark. OpenStreetMap er det eneste sted i Danmark, hvor du helt gratis kan hente disse geodata og så lave små GIS-analyser som fx de eksempler, jeg nævner i ovenstående.

Nu er det ikke sikkert at fx alle cafer i et givet område dukker op. Men hvis fx en cafe mangler kan du jo tilføje den i OpenStreetMap og dermed forbedre kvaliteten. Anyway ovenstående metode vil kunne bidrage med forhåbentlig ny indsigt og viden om ens opstillingskreds. Mon der er nogen folketingskandidat der tager ovenstående GIS metode i brug og analyser sin opstillingskreds?

Hvis du bare skal bruge et simpelt onlinekort med din opstillingskreds indtegnet så læs min guide her.

World In My Eyes : kortlæg ikke til et layout

(Artikelserie Dit og mit kort, 81). Nå du kortlægger i OpenStreetMap så er det eneste du egentlig gør er, at indsætte punkter, linjer og polygoner og så give disse geografiske objekter nogle egenskaber fx type af vej, navn på vej, navn på cafe o.s.v. Der er intet i beskrivelserne der fortæller hvordan tingene skal se ud på et kort. Derfor er ideer om at fx man vil have en lille skovsti til at se ud som en villavej på kort, ved at angive skovstien som villavej lig med et stort “No Go”.

Desuden hvis en anden OpenStreetMap frivillig ser dette, så vil det ganske givet blevet rettet til mere korrekt angivelse for lille skovsti. Layoutstyring sker i “Renderingen”. Det vil typisk sige at geodata (rettere sagt vektordata) via noget “Rendering” software bliver omsat til mange små tiles (raster bitmap) af typisk 256×256 px. størrelse.

Typisk finder rendering af sted på en server, men det kan lige så godt ske i desktop programmer. Der skrives så regler for hvordan fx en motorvej skal layouttes, hvilke POIs der skal vises o.s.v. Da OpenStreetMap har alene over 500 veldokumenteret POIs, så et layout med alle disse POIs ville være det rene information overload.

Derfor er enhver rendering (kortlayout design om man vel) et valg om hvad skal med eller ikke med. Det er umuligt at fremstille et kort, der vil kunne tilfredsstille alle. Fx en familie på bilferie og en familie på cykelferie har vidt forskellige ønsker og ideer om hvad der er relevant at se på et kort.

Lad se på nogle forskellige renderinger af Kastellet i København. Først det layout de fleste har set, hvis de har brugt OpenStreetMap, nemlig standard layoutet Mapnik (interaktivt kort ses her)

Osmarender layoutet – Bemærk for et miltærområde har designeren besluttet, at der skal vises en kampvogn som baggrundsbillede. (interaktivt kort ses her)

CloudMade Midnight Commander layout. (interaktivt kort ses her)

CloudMade Matrix layout (Hvor mon inspirationen dog kommer fra?) (interaktivt kort ses her)

CloudMade har over 1000 standard kortlayout, som du kan vælge imellem og indlejre på din hjemmeside og hvis det ikke er nok så er der også en “Edit Map Style” editor. CloudMade hoster og kører selv deres egen geoserver – geodata hentes så løbende fra Planet OpenStreetMap geodataarkiverne.

Hvis du ser på de fleste digitale korttjenester, så er de orienteret mod, hvordan man bevæger sig rundt i fx byrummet med bil. Sådan behøver det ikke at være. OpenStreetMap giver dig mulighed via deres frie geodata selv at ændre og skræddersy nye kort til dine behov. Det er bare et spørgsmål om rendering, fantasi og så en masse frivillige der fordrer OpenStreetMap med masser af geodata (vektor data), så der er lidt at arbejde med.

Jeg kan anbefale dig at kigge på OpenStreetMap Wiki og se listen med over 100 forskellige måder at bruge geodata fra OpenStreetMap på.

Brug kortmashups af opstillingskredsene i valgkampen til folketingsvalget 2011

(Artikelserie Dit og mit kort, 80). Det er vist ikke den større hemmelighed at der skal være folketingsvalg i år. Jeg lavede for et par år siden alle Danmarks 92 opstillingskredse om til KML formatet. Hvor hver opstillingskreds kan ses som en polygon. KML er handy og geoweb venligt format og hurtigt kan et kortmashup sættes op.

Jeg har sat en hurtig demo op med Slotkredsen (kredsen er i Frederiksberg området). Hvor KML er lagt ind som en lag henover et OpenStreetMap. OpenLayers JavaScript håndterer indlæsning af KML og kort fra OpenStreetMap.

I KML filen vises også, at det er muligt at indflette YouTube videoer, hvis du klikker på det blå område i polygonen så dukker infoboks op. KML filen kan styles i hvilken som helst farve til polygonen end lige den blå farve i eksemplet. Du er velkommen til at downloade disse 92 opstillingskredse og bruge helt frit. Jeg ser dog gerne at du angiver “Microformat” kilde hvis du bruger opstillingskredsene (gerne med link).

Hvem kan tænkes at visualisere sig på et kort (behøver ikke nødvendigvis at være på et OpenStreetMap) med opstillingskredse. Et par hurtige bud

  • Den enkelte folketingskandidat i en given opstillingskreds
  • Lokale partiforeninger kan vise hvem de stiller op i en given opstillingskreds
  • Lokalaviser kan vise hvem der stiller op for de enkelte partier i det område avisen dækker. Landsdækkende medier kan bruge opstillingskredsene til måske lidt datajournalistik eller hvad fantasien nu kan finde på

Jeg ser frem til brugen af kortmashup i valgkampen. Hvem bliver den første folketingskandidat, der visualiser sig på et OpenStreetMap?

Qingdao Haiwan broen i OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 79). 30. juni 2011 blev Qingdao Haiwan broen i Kina indviet. Det er så p.t. verdens længste bro med sine 42,5 km. Allerede 1. juli 2011 blev den indtegnet på OpenStreetMap – Den er ikke blevet indtegnet på Google Maps endnu, som du kan se i GeoFabriks Map Compare (direkte link her).


(OpenStreetMap til venstre og Google Maps til højre)

Hvis vi bevæger os til et hjemmeligt eksempel på, hvordan crowdsourcing ofte er meget hurtigere med kortopdateringer, så kan nævnes Teglværksbroen ved Sluseholmen i København. Denne bro blev officielt indviet 22. januar 2011. Samme dag var den også at finde på OpenStreetMap. Hvis vi så her i dag næsten 6 måneder efter indvielsen igen tjekker. Så er den ikke at se endnu på Google Maps (GeoFabrik Map Compare link her). Opdatering 19. juli broen er nu kommet i Google Maps.

KMS har heller ikke fået opdateret deres online kort og viser Teglværksbroen endnu.


Så kan man spørge sig selv er 6 måneder ikke lidt langt tid, og der intet er sket se endnu?

Okay, hvis OpenStreetMap skal være virkelig effektiv kræves det selvfølgelig, at der er mange der observerer/registrer/ændrer geografiske objekter i deres nærområder nærmest in realtime når det sker at der kommer nye butikker, veje, pladser, fodboldbaner o.s.v. – “you name it – we map it”. Så hvis du synes der mangler lidt geografisk indhold i dit nærområde, så kan du blive OpenStreetMap frivillig, små og store bidrag er altid velkommen.

Sydsudan er nu i OpenStreetmap

(Artikelserie Dit og mit kort, 78). I dag 9. juli 2011 fik verden et nyt land på verdenslandkortet, nemlig Sydsudan. OpenStreetMap frivillige har allerede i dag fået indtegnet grænserne op til de forskellige nabolande. Det er ca. 4918 km grænse Sydsudan har op til sine nabolande.

Hvis du er interesseret eller skal bruge disse nye grænser Sydsudan har, så kan disse hentes i GPX eller KML format hos OSM Relation Analyzer (tager lidt tid at indlæse).

OpenStreetMap har så igen været været først ude med at vise væsentlige ændringer i verdens geografi på et online digitalt kort. Der er også en crowdsourcinghær på 430.130 (9. juli 2011) frivillige verden over, klar til at få disse ændringer med.

Herlev er ikke en firkant

(Artikelserie Dit og mit kort, 77). De indlæg jeg har skrevet om med eksempler på REST søgninger ind i OpenStreetMap API (inkl. XAPI) har kun søgt i geografiske firkanter (eng: bounding box). Hvad nu hvis man kun ønsker geodata fra et område, der er geografisk afgrænset med en skæv polygon? – Her kommer det Java baseret software Osmosis til hjælp og undsætning. Osmosis kræver Java 1.6 installeret og er linje kommando baseret.

Lad os tage som case Herlev Kommune – i Google Earth billedet nedenfor ser du kommunens område. Kommunepolygonen er lavet som en KML fil ud fra DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling)

Først vil jeg hente geodata fra OpenStreetMap API med Osmosis i en firkant hvor jeg er sikker på at hele Herlev Kommune er med inden i. Det gør jeg med følgende argument og skriver data til en XML fil.

osmosis --read-api left="12.388945" bottom="55.706076" right="12.460009" top="55.760180" --write-xml file="herlevarea.osm"

Nu jeg fået en XML fil på ca. 20 MB geodata fra OpenStreetMap API (filnavn “herlevarea.osm”). Jeg vil nu kun have Herlev Kommune med, det gør jeg ved at konvertere KML fil til en Poly fil (du kan se herlev.poly her). Nu sætter jeg Osmosis til at læse den førnævnte fil og så danne en ny XML fil, hvor kun geodata inden i ovenstående “herlev.poly” fil findes.

osmosis --read-xml file="herlevarea.osm" --bounding-polygon file="herlev.poly" --write-xml file="herlevkommune.osm"

Nu har jeg så en ny XML fil “herlevkommune.osm” på ca. 10 MB. Denne fil kan jeg så fx åbne i QGIS eller anden software der kan læse OpenStreetMap XML filer, eller måske lægge det ind i en PostGIS database.

Jeg viste i mit indlæg om XAPI kun REST søgeeksempler på et geografisk objekt ad gangen. Det er nemlig kun muligt at søge på en gruppe eller et objekt ad gangen. Så en REST søgning i et hug på cykelhandlere, hoteller, tankstationer og biblioteker i et geografisk område er ikke muligt, du er nød til at lave 4 forskellige REST søgninger. Osmosis kan gøre dette og give dig en XML fil med alle disse geografiske objekter. Så en søgning i Herlev kommune (ud fra den fil jeg lavede før “herlevkommune.osm”) på alle cykelhandlere, hoteller, tankstationer og biblioteker i et hug vil se sådan her ud.

osmosis --read-xml file="herlevkommune.osm" --node-key-value keyValueList="shop.bicycle,tourism.hotel,amenity.fuel,amenity.library" --write-xml file="herlevpoi.osm"

Den sidste nævnte funktion er virkelig nyttigt og tidsbesparende. Så hvis du vil have kun geodata fra bestemte områder fx valgkredse, postnumre, retskredse, politikredse – Så kan du hente DAGI KML polygoner og så lave en “Poly” fil ud fra disse, dernæst bruge Osmosis som værktøjet der skærer disse områder ud.

Nu afhænger output jo af hvad de frivillige i OpenStreetMap har smidt ind af indhold, så hvis du synes der mangler noget, så kan du blive frivillig i OpenStreetMap og smide disse ting ind selv.

Osmosis er meget mere avanceret end mine ovenstående eksempler. Osmosis kan fx indlæge OpenStreetMap geodata ind i PostGIS, gå på nettet automatisk og hente de seneste opdateringer af geodata fra OpenStreetMap. Osmosis er værktøjet, hvis du skal håndtere store mængder af OpenStreetMap geodata.

Smolensk mapping party – en by tager form

(Artikelserie Dit og mit kort, 76). I den russiske by Smolensk har de OpenStreetMap frivillige afholdt et mapping party i maj. Her er videoen, der viser visualiseringen af de enorme mængder af geodata der bliver smidt ind i databasen under dette mapping party.

Du kan se Smolensk i GeoFabrik Map Compare mellem OpenStreetMap og Google Maps her. Google Maps har næsten intet vejkort (vektorkort) over byen. En del er af den opfattelse, at Google Maps (via sine forskellige leverandører) er fuldstændigt dækket ind globalt med vejkort. Dette er en misforståelse, vi ser udenfor Vesteuropa og Nordamerika, at der er mange mangelfulde områder i Google Maps.

OpenStreetMap er så heller ikke globalt dækkende, men stiller en intrastruktur op med webservere og redigeringsværktøjer, der helt gratis muliggøre, at byer og landområder, hvor ingen kommercielle korttjenester eller offentlige myndigheder gider at bruge penge og tid på at kortlægge, kan blive kortlagt med ganske simple teknologier. Byer i den 3. verden, der aldrig har haft et digitalt kort dukker op dagligt i OpenStreetMap pga. nogle frivillige gider at kortlægge.

Søg efter enkelte geografiske objekter i OpenStreetMap med XAPI

(Artikelserie Dit og mit kort, 75). Hvis du læste mit indlæg om pipkvarteret i København, så viste jeg hvordan geodata var hentet fra OpenStreetMap API med softwaren Wget med følgende metode

wget -O kbhpipkvarteret.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=12.51936,55.69631,12.53833,55.7056

Nu henter ovenstående søgning alt i det område, d.v.s. at butikker, fodboldbaner også hentes ned, og det jeg kun var interesseret i var vejene i det område. OpenStreetMap har også mulighed for at hente specifikke geografiske objekter. Det gøres via XAPI (Extended API). XAPI er hostet på forskellige servere verden over og henter deres geodata fra OpenStreetMap Planet arkiverne.

Den server jeg i de følgende eksempler vil bruge er “jxapi.openstreetmap.org” og giver mulighed for at søge i et område på 10 grader i hhv. bredde- og længdegraderne. (som illustration er det et område på størrelse med Karlskrona til Blåvands Huk – og fra Rockstock til Trondheim)

I XAPI skulle jeg for, at kun at hente alle veje i pipkvarteret (og ikke butikker og andre uvedkommende ting), så kan jeg gøre det ved følgende REST søgning.

wget -O kunvejepipkvarteret.osm http://jxapi.openstreetmap.org/xapi/api/0.6/map/way[bbox=12.51936,55.69631,12.53833,55.7056][highway=*]

Vi tager nogle flere eksempler – Find alle cafeer på Vesterbro (lidt af Frederiksberg er inkl. her)
wget -O cafesvesterbro.osm http://jxapi.openstreetmap.org//xapi/api/0.6/*[amenity=cafe][bbox=12.530481,55.665082,12.567502,55.675443]

Find alle værtshuse på Vesterbro (lidt af Frederiksberg er inkl. her)
wget -O pubsvesterbro.osm http://jxapi.openstreetmap.org//xapi/api/0.6/*[amenity=pub][bbox=12.530481,55.665082,12.567502,55.675443]

Find alle veje og stier (rettere sagt vejsegmenter), der er belagt med brosten på Vesterbro (som der nu er blevet angivet af OSM frivillige p.t.)
wget -O brostensvesterbro.osm http://jxapi.openstreetmap.org//xapi/api/0.6/way[surface=cobblestone][bbox=12.530481,55.665082,12.567502,55.675443]

Med XAPI er der ingen grænser for hvad du kan søge specifikt efter. Nu afhænger kvaliteten af REST søgningerne af, hvad der er smidt ind af geodata indhold samt metadatabeskrivelserne. Den våde drøm er selvfølgelig, at alle geografiske objekter i Danmark på et tidspunkt er beskrevet i OpenStreetMap, så man lynhurtigt kan få svar på fx spørgsmål som

  • Vis mig alle slotte og herregårde på Fyn
  • Vis mig alle natur shelters i Region Nordjylland, hvor der tillige er opsat en grill
  • Vis mig alle trapper med 20-40 trin i Svendborg Kommune

Denne våde drøm er ikke umulig, hvis folk bakker op i stor stil om OpenStreetMap projektet og bliver frivillig. En frivillig på hvert gadehjørne ville være det ultimative. Det offentlig kan også være med som bidragsydere og speede denne process voldsomt op. Kommuner som Stevns, Kolding og Haderslev har allerede bidraget med frie geodata til OpenStreetMap. Er din kommune den næste i dette fornemme selskab?

Relateret artikel “Den semantiske geoweb II