Cykelparkering i Københavns Kommune – minianalyse

Jeg har kigget lidt på antallet af cykelparkeringspladser i Københavns Kommune. Oplysningerne kommer fra et af de cykelgeodatasæt Københavns Kommune frigav for et par måneder siden.

Fakta om cykelparkeringspladser – Københavns Kommune stiller 4.190 cykelstativer tilrådighed med plads til 48.115 cykler i byens 10 bydele tilsammen. Er det så nok til en befolkning på 539.542 (2011 tal)? Og som vokser med 1.000 nye indbyggere hver måned? I gennemsnit er der i hver cykelstativ plads til 11,48 cykler. Størrelsen på cykelstativerne svinger med plads til 1 cykel til 240 cykler.

Jeg har tillige visualiseret alle 4.190 cykelstativer i et Google Fusion Table kort. Hvor du så kan tjekke din egen bydel ud, og se hvordan cykelstativerne fordeler sig. (NB altså dem kommunen stiller tilrådighed). Zoom ind/ud og rundt. Klik på de små røde ikoner og få antallet af pladser oplyst.

Skift evt. over til luftfotos for nærmere at se om oplysninger er korrekte.

Nu mangler der desværre “bydel” angivelser for 607 cykelstativer ud af de 4.190 (disse 607 er kun lagt ind med bredde- og længdegrader som oplysninger i metadata), så en hurtigt sortering på 10 bydele og summering af antal cykelpladser i hver bydel er ikke muligt lynhurtigt og nemt. Og nej jeg skal ikke manuelt tildele disse 607 cykelstativer hver deres respektive bydel ;-) .

Hvis du vil lege med de samme cykelgeodata, så kan de hentes hos Københavns Kommune i GIS shape format. Eller de kan hentes som KML/CSV hos Google Fusion Table.

Flere visualiseringer af cykelgeodata fra Københavns Kommune – se mit indlæg om bredde på cykelstierne i København.

Send indlæg på rundfart:
  • del.icio.us
  • Twitter
  • Netvibes
  • Facebook
  • Google Bookmarks

Skriv en kommentar

Din email vil aldrig blive vist eller sendt videre til andre. Felter der skal udfyldes er markeret med *

*
*