Nyt værktøj til listning af fejlstavet vejnavne

(Artikelserie Dit og mit kort, 95). Jeg har før skrevet om indrapporteringsværktøjet af forkerte stavet vejnavne, som de frivillige i OpenStreetMap har fundet. I skrivende stund har de danske OpenStreetMap frivillige fundet ca. 960 forkerte vejnavne ud af Danmarks ca. 110.000 vejnavne.

Som en hjælp til kommunerne og deres vejnavne ansvarlige har Jonas Häggqvist nu lavet et nyt værktøj, hvor hver enkelt kommune kan vises. Vælg i “drop-down” menuen den kommune, du ønsker at se hvilke fejl der pt. er blevet indberettet.

Vi kan fx tage Slagelse Kommune (kommunekode 330) som et eksempel.

Her kan ses at fx vejen med “vejkode 0242″ officielt staves pt. af Slagelse Kommune som “C.A.Olesensvej”, men ifølge Dansk Sprognævn skal staves “C.A. Olesens Vej”.

Samlet set for alle kommunerne er mange fejl er kun af typen, der mangler et mellemrum eller punktum, så det bør ikke være den store administrative sag at få dette ændret.

Hvor skal jeg sætte min cykel på Vesterbro?

(Artikelserie Dit og mit kort, 94). Enhver der i myldretiden kl. 8-16, som har prøvet at finde et ledigt cykelstativ ved Københavns Hovedbanegård vil vide, at det er sgu en opgave af Sisyfos dimensioner. Ansporet af denne mangel på cykelstativer har jeg så iværksat en total undersøgelse af hele Vesterbro bydelens cykelparkeringsforhold. Jeg har bestræbt mig på fuldstændighed dvs. alle offentlige tilgængelige cykelparkeringspladser er blevet undersøgt. Alle geografiske oplysninger er så blevet indsat i OpenStreetMap. Resultaterne er følgende for Vesterbro

  • 507 steder er der cykelparkering
  • Der er cykelstativer med plads til ca. 8.228 cykler
  • Området omkring Københavns Hovedbanegård har cykelstativer med plads til ca. 1.823 cykler. Hvilket er alt for lidt i myldretiden
  • Overdækket cykelparkering er en mangelvare på Vesterbro, der er kun fundet sølle plads til 188 cykler. Manglende overdækkede muligheder er sikkert en parameter for, om folk gider cykle til og fra arbejde, så det er sikkert et punkt der nøje bør undersøges, såfremt Københavns Kommune vision om, at 50% dagligt skal tage cyklen til og fra studie/arbejde

Jeg har derudover sat et Vesterbro heatmap op over antal cykelpladser i cykelstativerne (ikonstørrelse angiver antal pladser).

Lidt om indsamling af data til undersøgelsen – Københavns Kommunes oversigt over cykelparkering har været en kæmpe hjælp. 452 af de 507 steder er fundet der. Resten er fundet via crowdsourcing ude på Vesterbros gader og stier. OpenMtbMap til Garmin (gratis cykelkort baseret på OpenStreetMap) har også været en uvurderlig hjælp, da kortet har cykelparkering angivet som POIs (Point Of Interest). Hvis der manglede et cykelparkeringssted, så var det bare så tilføje som et waypoint på GPS’en. Hjemme igen foran computeren var det så bare at hente disse waypoints ud og indsætte i OpenStreetmap.

Ovenstående undersøgelse er en mønstercase på, hvordan OpenStreetMap kan bruges til at belyse en situation. Så hvis I er en forening eller gruppe af borgere, der synes der fx mangler flaskecontainere, bænke, legepladser i lokalområdet, så undersøg og visualiser det først. Dernæst gå skridtet videre og bank de lokale politikere op med kraftfulde og virkningsfulde visualiseringer, i stedet for lang kedelig tekst. Den lokale avis kan sikkert også være interesseret i jeres visualisering, så lav evt. disse med mulighed for indlejring af fx kort på avisens hjemmeside (ovenstående cykelparkering heatmap kan indlejres via en stump HTML kode her vælg “Share”).

Tidsforbruget med at indsamle behøver ikke nødvendigvis at tage lang tid, hvis I er et par stykker der deler jer op og tager ud i marken og undersøger. Der er allerede smartphone apps hvor du kan registrere geografiske objekter direkte ude på stedet fx CloudMade Mapzen POI Collector og OsmAnd.

OpenStreetMap stiller en global platform gratis tilrådighed, og udover at I måske får indsamlet en kæmpe mængde nye geodata, så kommer det også alle andre tilgode der benytter OpenStreetMap. Den våde drøm engang ude i fremtiden er, at have frie geodata tilrådighed som kan besvare et hvert tænkeligt geografisk spørgsmål. Fx hvor mange flaskecontainere er der på Bornholm eller giv mig en oversigt over alle fodboldbaner i hele Danmark. Geografisk utopi? Kommer an på de frivilliges indsats, og der kan du være med og gøre en forskel. Indtil videre går det vældigt godt for OpenStreetMap Danmark med en forrygende indsat og vækst det sidste halve år.

Boost din forbrænding med crowdsourcing

(Artikelserie Dit og mit kort, 93). Politiken bragte i går en artikel med tips vedr. “Trappeløbstræning“. Well, nu du så er der ude for at træne, hvorfor ikke bruge tiden endnu mere fornuftigt ved at registre trappen til OpenStreetMap samtidigt?


(Trappe ved Sankt Jørgens Sø i København)

Ovenstående trappe er blevet registret i OpenStreetMap med antal trin, cykelrampe, gelænder samt at kørestol ikke er muligt. (se trappens metatag i OpenStreetMap her).

Der er pt. blevet indsat 1824 trapper (22. august 2011) i Danmark, og meget få af dem er blevet talt vedr. antal trin. Så der er rig mulighed for blive dansk trappetællingsmester samt få motion oven i hatten. Bonusfakta – længden af disse 1824 trapper er målt til ca. 34,45 km.

Andre tips til at variere din konditionstræning

  • Hvad med intervaltræning mellem cykelstativerne i din hjemby? – pause ved at tælle antal pladser i cykelstativerne og så videre til næste sted
  • Løb rundt og få registret byens bænke og steder man kan sidde ned og nyde en picknic
  • Puds og smør mountainbiken og optag med GPS’en på de helt ekstremt langt ude små stier – du aldrig har kørt langs med
  • Kulturelle gåture og få skrevet navnene ned på statuerne i parker og i byrummet

Mulighederne er mange for at kombinere crowdsourcing med motion i OpenStreetMap projektet. Faktisk er de bedste kvalitets geodata indsamlet ved de frivilliges selvsyn og tjek af objekterne på stedet.

Så hvis du ser nogen i det offentlige rum stå og tælle samt notere noget ned, så er det sikkert bare nogen fra OpenStreetMap. Vær ikke bange ved at ringe til politiet, som nogen gjorde i en uheldig episode fra England. I stedet for, tag en snak med vedkommende om, hvordan du evt. selv kan komme i gang som frivillig i OpenStreetMap.

Heatmap over dine bidrag til OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 92). Pascal Neis har lige i dag lanceret en “Your OSM Heat Map” tjeneste, hvor du på et OpenStreetMap kan se et heatmap lag. Dette heatmap lag fortæller så, hvor du har bidraget mest henne i verden til OpenStreetMap.

Du indtaster dit OpenStreetMap kontonavn oppe i venstre hjørne over kortet. Zoom ind og rundt, hvis du har bidraget mange steder i verden og gerne vil have mere detaljeret kort over dit bidrag for fx Danmark. Du kan også sende kortet til andre ved at lave et hyperlink i stil med følgende.

http://yosmhm.neis-one.org/?DITOPENSTREETMAPKONTONAVN

I nedenstående billede ser vi mit OpenStreetMap heatmap for Danmark og hvilke steder i landet jeg har bidraget mest. Kortet fortæller faktisk lidt om, hvor jeg er opvokset henne.

Pascal Neis står også bag værktøjet “How did you contribute to OpenStreetMap“, hvor du kan få sat tal på hvor mange punkter, veje og relationer du har bidraget med. Samtidig kan du også få en historisk oversigt måned for måned over dine bidrag. Vi kipper med flaget for ovenstående tjenester.

Hvem ringer klokkerne for på Vesterbro?

(Artikelserie Dit og mit kort, 91). Fra tid til anden blusser “Hells Bells sagen” op i Vesterbro Bladet via læserbreve. Svært utilfredse beboere på Vesterbro har gjort det til deres livsmission at få standset morgenringningen fra Vesterbros kirker. Stensikker ugen efter et kritisk indlæg om dette, tager andre til genmælde og giver et forsvar for morgenringningen i stil med den hårde jargon “Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så flyt ud på landet”.

Lad os se på kirkerne på et kort med 250 og 500 meters bufferzoner, så kan du evt. se, hvor du kan bosætte dig på Vesterbro alt efter din hørelsestolerance.

Der er ikke mange steder på Vesterbro, man kan bo, hvis ens absolutte krav er mindst 500 meters bufferzone til en kirke. Bemærk ude til højre i kortet kan du slå fra/til de forskellige lag “Layers”.

Nedenstående billede viser så 250 meter bufferzone alene.

Okay, hvad havde dette indlæg med OpenStreetMap at gøre? Ikke andet at kirkers placering er hentet via OpenStreetMaps API og dernæst lagt ind i Geocommons for at visualisere bufferzonerne. Og at hvis du vil fortælle geografiske historier, så kan du prøve først at se om disse objekter er lagt i OpenStreetMap. Derved kan du spare meget tid med fx ikke manuelt at skulle ud og finde længde- og breddegraderne for et hav af steder først. OpenStreetMap er en stor geografisk sandkasse, du kan lege med lige så meget du lystrer – helt frit og kvit.

Sidespor og en reklame som afslutning – Hvis du er gymnasielærer eller gymnasiestuderende, så har “Kortdage 2011″ en konkurrence vedr. alt der relaterer sig til geografi samt en førstepræmie på 10.000 kr på højkant. Tag et kig og lad de vilde tanker blomstre og krads tankerne ned og send forslag.

Hist hvor E45 slår en bugt

(Artikelserie Dit og mit kort, 91). Natten mellem tirsdag den 9. august og onsdag den 10. august blev Danmarks første midlertidige motorvej indviet (sydgående retning i denne uge og i næste uge den nordgående retning). Det er på E45 nord for Vejle og strækningen er 800 meter lang.

Onsdag aften (10. august) er denne nye midlertidige motorvej blevet lagt ind i OpenStreetMap (direkte link her) efter, at OpenStreetMap frivillige har kørt motorvejsstrækningen igennem med deres biler og fået optaget et GPS spor. Hjemme igen er der så blevet indtegnet GPS sporet og lagt ind i OpenStreetMaps database.

Du kan bedre se den lille bugt motorvejen har ved at kigge i GeoFabriks Map Compare (link her).

OpenStreetMap er hermed det første online kort i Danmark som viser denne midlertidige motorvejstrækning af E45. Jeg gætter på, at i næste uge vil OpenStreetMap helt sikkert også få det nordlige spor lagt ind lige så hurtigt.
Ovenstående eksempel er et mønstereksempel på, hvordan crowdsourcing kan virke yderst effektivt. En hurtigt respons på, hvad der sker i vejnettet eller lokalområdet, og før du kan tælle til tre, så har nogen lagt disse oplysninger ind.

Andet dansk eksempel på crowdsourcingens hurtighed er Teglværksbroen i København. Denne bro blev officielt indviet 22. januar 2011 og samme dag var den lagt ind i OpenStreetMap.

Geografisk arvesynd i vejnettet

(Artikelserie Dit og mit kort, 90). Danmark har ca. 110.000 navngivne veje. Et nyt projekt fra OpenStreetMap Danmark Community vedr. fejl i disse vejnavne har i skrivende stund fundet 827 vejnavne, som har en fejl. Det er ofte bare et punktum der mangler eller mellemrum, så det bliver korrekt jf. retskrivningens anvisninger.

Forkortelser er også problematiske, og er åbne over en del fortolkninger, hvis man ikke lige er lokalkendt fx “Th.” står det for Thor, Thorkild, Thomas eller Thilde? – Forkortelsen “Dr” er også problematisk er det “Dronning” eller “Doktor”?. Da mange forskellige firmaer bruger vejnavne fra det offentlige til deres produkter, så bør kvaliteten være tip-top. Derudover er der postvæsenet, politi og ambulance som også er brugere af vejnavne.

Et godt eksempel på hvor galt det kan gå, er i Dronningmølle, hvor der er en officiel vej der hedder “Dr Mølle Stationsvej” – Korrekt er det “Dronningmølle Stationsvej” – Korttjenesten TeleAtlas (via De Gule Sider direkte link her) har så tolket “Dr” som værende lig Doktor. Så kortet viser en vej, der hedder “Doktor Mølle Stationsvej”. Det offentlige (Gribskov Kommune) er lidt medskyldig i denne fejl, fordi den opstår, når der kan være flere tolkninger.

I Google Maps har vi så “Dr Mølle Stationsvej” (direkte link her)

OpenStreetMap frivillige har så valgt at benytte korrekt og fuldt ud stavet vejnavn “Dronningmølle Stationsvej” (Direkte link her)

Nu har det offentlige jo mulighed for at benytte op til 40 tegn for en vej, og dette kan virkelig udrydde en del misforståelser fra disse her forkortelser – Andre problematiske forkortelser er fx “V”, er det Vestre/Vester eller måske et navn på en person som hedder Verner?

Århus Kommune har et problem med alle deres veje (ca. 40 stk.) af denne her art fx “Skt.Pauls Kirkeplads”, “P.Hiort-Lorenzens Vej” og “P.P.Ørums Gade”. Der mangler et mellemrum efter sidste punktum. Dette er ikke helt ligegyldigt databasemæssigt om, der er mellemrum eller ej. OpenStreetMap Danmark Community håber, at kommunerne vil få rettet disse oplagte fundne fejl snarest muligt og få indrapporteret korrekt til BBR (Bygnings- og Boligregistret). Derved kommer det alle tilgode som bruger vejnavne og adresser i Danmark.

Er du blevet nysgerrig efter at se alle vejnavne i området hvor du bor? så kan du hurtigt via Geoservicen fra IT- og Telestyrelsens liste alle vejnavne op i postnummer eller kommune. Fx hvis du ønsker at se alle vejnavne i postnummer 5000 Odense i HTML format – så laver du en URL der ser sådan her ud

http://geo.oiorest.dk/vejnavne.html?frapostnr=5000&tilpostnr=5000

Bemærk – du kan også ovenstående søge i intervaller af postnumre.

OpenStreetMap i England

(Artikelserie Dit og mit kort, 89). I 2010 frigav den nationale engelske kortservice Ordnance Survey et frit geodatasæt ved navn OS Locator. Dette geodatasæt indholder 853.993 vejnavne for England, samt hvor de er placeret i de 408 administrative enheder for England. Dette geodatasæt har sat skub i kortlægningen af OpenStreetMap i England.

Firmaet ITO World har udviklet et analyseværktøj til hjælp. På deres Englandskort kan man se, hvor langt der nået i de forskellige 408 administrative enheder.

I listeform kan der ses at totalt er der kortlagt 82,63 % (4. august 2011) af navngivne veje i forhold til dette geodatasæt fra Ordnance Survey. Går man fx ind i “Trafford” området, så kan man præcis se hvilke veje der mangler, samt hvor disse er placeret (kort i højre side).

Nu er dette geodatasæt fra Ordnance Survey ikke perfekt – De OpenStreetMap frivillige i England har fundet masser af stavefejl, manglende punktummer og forkert placeret vejnavne. Firmaet ITO World har også angivet de stavefejl fx i Trafford (52 fejl foreløbig ud af i alt 3280 vejnavne) så er “Sherborne Road” og “Occlestone Close” forkerte i følge OpenStreetMap og skal korrekte være hhv. “Sherbourne Road” og “Occleston Close”.

Disse fejl hentes via OpenStreetMap database ved, at fejlgivne vejnavne bliver beskrevet af de frivillige med “not:name=*” og note “not:name:note=*” tags i OpenStreetMaps database. Det er så håbet, at Ordnance Survey vil bruge disse fejlrettelser og så vigtigst af alt, at få dem rettet. ( I Danmark har de frivillige fra OpenStreetMap gjort noget tilsvarende vedr. fejl og i skrivende stund er der fundet ca. 820 fejl i danske vejnavne fra det offentlige).

Ovenstående OS Locator datasæt kan også ses via en WMS (Web Map Service) i forskellige OpenStreetMap redigeringsværktøjer.

Det engelske OpenStreetMap community mener selv, at de i 2012 vil være færdige med kortlægning af alle navngivne veje i hele England. Så er der selvfølgelig uendelige mængder af småstier og andre geografiske objekter der kan kortlægges derefter i England.

Andre artikler om status i andre lande

Tyskland – OpenStreetMap kontra Navteq undersøgelse

(Artikelserie Dit og mit kort, 88). Angi Voss fremlagde ved “State of the Map Europe” konferencen i juli en tysk undersøgelse af OpenStreetMap holdt op imod den kommercielle korttjeneste Navteq (ejet af Nokia). Der er blevet undersøgt, hvor meget OpenStreetMap havde i henholdsvis 2009 og så i juni 2011 af veje i forhold til Navteq. Nu fortæller et billede mere end tusinde ord, så kig på nedenstående billede (stort billede her) af hhv. 2009 og 2011 for de forskellige regioner i Tyskland.


(Stort billede her)

Læg mærke til de blå områder, som betyder at OpenStreetMap er på 85-100% niveau med Navteq. Så fra 2009 til 2011 har de frivillige i Tyskland virkelig fået indhentet imponerende meget. Nu fortæller undersøgelsen intet om, hvor meget mere af småstier OpenStreetMap har i fx byer. Det er velkendt, at mængden af småstier især i storbyer overgår kommercielle korttjenester som fx TeleAtlas og Navteq.

En anden tysk undersøgelse fra 2010 “A Comparative Study of Proprietary Geodata and Volunteered Geographic Information for Germany” mellem TeleAtlas og OpenStreetMap viste, at for de 5 største tyske byer, så var mængden af småstier ca. 20 % højere. Det var i 2010 undersøgelsen fandt sted, og der sker meget på et år i OpenStreetMap regi.

Nu er vi ikke helt tabt bag en vogn i Danmark med hensyn til geografisk crowsourcing i stor stil. De danske OpenStreetMap frivillige har på 7 måneder rykket fra ca. 70% til ca. 95,1% dækning af navngivne veje i Danmark. Så mon ikke vi får lukket vejnettet 100 % med hensyn til navngivne veje i år? Dernæst (min formodning og antagelse) vil der helt givet ske en fokus for mange danske frivillige over imod at kortlægge småstier i byer, skove og ned til strande o.lign.

Du er altid velkommen til at give en hånd med i OpenStreetMap Danmark delen. Hvis du savner masser af motion, så er der muligheden for masser af skovture med din GPS’er langs ukendte småstier.

Forskningen og OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 87). I midten af juli blev der afholdt en tre dages konference “State of the Map Europe” med OpenStreetMap som hovedtemaet. Det ene ud af fire konferencespor var “research”, hvor 12 indlæg og foredrag fra forskere verden over kunne følges.

Muki Haklay fra UCL (University College London) gav i “Observing from afar or joining the action:OSM and GIScience research” et grundrids over, hvad forskere i de sidste fem år havde undersøgt vedr. OpenStreetMap. Dette kan ses i det nedenstående slideshow. (alle slides fra konferencen kan ses her)

Ikke overraskende viser en undersøgelse, at 96% af alle deltagere i OpenStreetMap er mænd, hvilket OpenStreetMap samfundet godt er klar over. Der brydes hoveder lidt vedr. dette aspekt for at tiltrække flere kvinder, men fx i Humanitarian OSM team (H.O.T) deltager flere kvinder med at rejse rundt i verden og underviser i OpenStreetMap. Jeg kan som eksempel her hjemme fra nævne, at fra de kurser Andreas Hammershøj og jeg har undervist i Dansk Cyklist Forbund regi, der er altså ingen forskel om du er mand eller kvinde mht. at lære tingene. Så kvinde mød bare trygt op, når der bliver afholdt mapping-parties (events, hvor ældre OpenStreetMap frivillige hjælper nybegyndere i gang).

Tilsidst i Muki Haklays indlæg gav han 7 tips til forskere, der måske havde lyst til at kigge, analysere, forske i OpenStreetMap som fænomen. De to vigtigste råd i mine øjne var

  • Rule 1 – even if you are just going to use the data, do some mapping, and understand the process. Join a mapping party.• This will help you avoiding misinterpretations such as ‘the data is collected by users from the GPS trails
  • Explore the data. There’s plenty of it – quantitative and qualitative. Then talk with someone in the community to check that you’ve got it right

OpenStreetMap samfundet vil meget gerne snakke med og høre fra forskere og ikke mindst studerende. På OpenStreetMap Wiki er der en hel “research” side hvor ca. 90 videnskabelige publikationer og projekter står nævnt. Kigger man på listen er det især Tyskland og England der fører an i forskningen af OpenStreetMap.

OpenStreetMaps velkomst hilsen til mulige forskere siger næsten det hele

OpenStreetMap has a vibrant and open community, and we are happy about everyone who takes an interest in us. There’s no reason to study OSM from inside an ivory tower like you would study a colony of ants – you can come out and talk to us, tell us what you’re up to, even discuss your methods or preliminary results, and you will generally have full cooperation from the community. As a community, we’re sometimes a little sad if the first we hear of an academic project is when the paper is graded or published – maybe we could have offered some advice, or put you in touch with someone else who does similar work.

Jeg vil i de kommende indlæg bringe mere af spændende ting, der var oppe at vende på “State of the Map Europe” konferencen.

OpenStreetMap hjælper det offentlige med problematiske vejnavne

(Artikelserie Dit og mit kort, 86). Det har længe været et ønske blandt de OpenStreetMap frivillige i Danmark, at have et værktøj, hvor man kan indrapportere problematiske og direkte forkert stavet vejnavne, som det offentlige har. Et problematisk vejnavn er fx “Sankt Nic Kirkestr” i Svendborg, som helt korrekt burde hedde “Sankt Nicolai Kirkestræde”, så man helt undgår misforståelser.

Nu har Ole Laursen taget sagen i egen hånd og udviklet sådan et værktøj til de OpenStreetMap frivillige. Der er i skrivende stund lavet indrapportering på 187 vejnavne. (opdatering 8. august nu 819 vejnavne)

Hvis du klikker ude til højre på “detaljer” under et indrapporteret vejnavn, så dukker oplysninger om kommunekode, vejkode, fejl i vejnavn og så under “Nyt vejnavn:” er det forslag eller stavemåde den frivillige mener er det korrekte vejnavn op.

Ole har også udviklet et JSON API, så du kan hente alle indrapporteret fejl, det gøres på følgende vis.

http://oisfixes.beta.iola.dk/api/getwaycorrections/

Hvis man nu kun er interesseret i fejl for sin egen kommune, så kan det gøres ved hjælp af en JSON URL, hvor man tilsidst tilføjer sin kommunekode. Fx alle indrapporteret fejl for Svendborg Kommune (kommunekode 479) kan hentes via følgende URL

http://oisfixes.beta.iola.dk/api/getwaycorrections/?municipality_no=479

Nu er værktøjet ikke kun beregnet og til brug for OpenStreetMap frivillige. Ole Laursen håber at de folk der ude i kommunerne har med vejnavne at gøre, vil kaste et blik over indrapporteret fejl. Men allervigtigst at få disse rettet og indrapporteret til BBR (Bygnings- og Boligregistret).
Listen med fejl vil helt sikkert vokse i nær fremtid, når de OpenStreetMap frivillige vender tilbage efter sommerferie.

Ovenstående er et godt eksempel på, hvordan crowdsourcing kan være med til at påpege problemer og i sidste ende få disse løst (forhåbentligt!).