Kenya Open Data har fat i den lange ende

Flere og flere lande samt storbyer tilslutter sig Open Data bevægelsen. Et fantastisk godt eksempel på hvordan det hele kan skrues sammen på, er Kenya Open Data hjemmesiden. Her er 160 datasæt og selvfølgelig uden nogen restriktioner på brugen til private eller kommercielle aktører. Men det der gør det hele pragtfuldt og vidunderligt at se, det er den måde de udstiller samt deler deres datasæt på.

Lad os hoppe ned i et tilfældigt datasæt fx “Kiambu Age Pyramid“.

Oppe i højre hjørne har vi så alt det sjove. Du kan her ændre fx hvordan et diagram (Visualize) skal se ud med andre farver, typer af diagrammer, tekst osv.

Ønsker du at vise et datasæt på din egen hjemmeside? – Intet problem her, klik på “Embed” justere højde/bredde og snup så HTML koden. Det er lige så nemt som du kender det fra fx YouTube videoer.

Er du kun interesseret i datasættet som rådata og i et maskinlæsbart format, klik “Export” og flere forskellige formater kan vælges som download.

Der er så også mulighed for at sende linket til et datasæt til Twitter, Facebook og E-mail. Hvis du har en kommentar til et datasæt, så kan du i “Discuss” skrive noget der.

Summen af alle ovenstående muligheder udløser en top karakterer her fra min side. Kenya Open Data tilfredsstiller i mine øjne 3 grupper af brugere 1) dem der bare vil se nogle tal/fakta. 2) dem der ønsker at vise datasæt på deres egen hjemmeside, men ikke gider at lave diagrammer fra bunden af (embed muligheden), det kunne fx være medierne. 3) mashupudviklere der ønsker rådata i et maskinlæsbart format (Export muligheden).

Kenya Open Data benytter sig af platformen Socrata til at håndtere alle ovenstående muligheder med deres datasæt. Socrata platformen bliver også benyttet af USAs Data.gov til nogle af USAs datasæt.

Jeg har endnu ikke set nogen dansk myndighed tilbyde noget med deres datasæt, og som rummer lige så mange muligheder som Kenya Open Data (overrask mig og send et link, hvis du har set det).

Her kan vi så sige, hvem er så et digitalt u-land på den front Danmark eller Kenya?

Berlin Open Data inkluderer OpenStreetMap som geodatasæt

(Artikelserie Dit og mit kort, 99). Berlin Open Data (Berlin bystyres datakatalog) har indsat i deres arkiv et link til OpenStreetMap filerne for kun Berlin området. På siden kan man så hente OpenStreetMap filerne i OpenStreetMaps eget format (teknisk set bare en XML fil) og i ESRI shapefile format.

Nu er et projekt som OpenStreetMap dynamisk af natur, og der bliver af de frivillige hele tiden indsat nye ændringer i Berlin området. Men OpenStreetMap filerne er ikke statiske (et her og nu historisk datadump). Linket på Berlin Open Data fører til GeoFabriks daglige opdateret filer. Så du får altid en downloadet fil, der er maks. 24 timer bagud.

Tyske GeoFabrik laver hver dag nye OpenStreetMap filer for de fleste lande i verden samt tillige også tilbyder de store byer i Tyskland og England kan downloades. Det er helt gratis og frit at hente disse filer. Hvis du er teknisk nysgerrig i hvordan GeoFabrik laver disse filer så læs deres blogindlæg “A Night at the Office

Nu kunne fx store danske byer tage samme ide op, som Berlin har gjort. Hvor byerne så kunne tilbyde deres by som et download af OpenStreetMap filer. Eller hvad med Danmarks kommuner kunne tilbyde deres respektiv kommune som geodatasæt download mulighed?

Sabotageaktionen mod Radiofabrikken Always på Vesterbro

Denne uges visualisering af historier fra Vesterbro under 2. verdenskrig handler om “Radiofabrikken Always“. Jeg har igen været på fotojagt og har fundet et billede i stort format fra Frihedsmuseets fotoarkiv. Jeg har dernæst visualiseret billedet i Google Earth plugin (beregnet til websider) og placeret det, der hvor Radiofabrikken Always lå i Boyesgade under 2. verdenskrig.

Og med lidt mere zoom ind på billedet og mange flere detaljer kan ses.

Andre visualiseringer og historier i serien” Vestebro under 2. verdenskrig”.

Boing Boom Beta Checkpoint ude på Betalingsringen

Tag med på en flyvetur med tilbagelænet rolig musik rundt til alle kontrolposter (betalingstjekindstedet for bilisterne) og hvilke veje der skal spærres i København ifølge de planer, der er lagt frem for Københavns Betalingsring.

Turen starter automatisk efter, den er blevet indlæst (tager lidt tur). Du skal have Google Earth plugin installeret, siden vil bede dig om dette, hvis du ikke allerede har den. Du kan selvfølgelig sætte turen på pause (nede i venstre hjørne) og zoom helt ned på gadeplan for at se nærmere detaljer.

NB – Som altid med Google Earth univers kræver det en del af din computer vedr. RAM. Jeg vil sige at der kræves minimum 2GB før det er nogenlunde oplevelse.

Lær ansigterne og navnene på det nye Folketing 2011

Folketingsvalget 2011 er ovre, nu skal vi til at lære navnene og ansigterne på hele 77 nye medlemmer af Folketinget, og ikke mindst hvilket parti de så tilhører. Jeg har lavet et online mashup, hvor du kan lære at kende de nye navne og selvfølgelig også gense de gamle kendinge. Du kan zoome rundt fra parti til parti og få oplysninger om navne, alder samt hvilken storkreds de blev valgt.

Folketingsbilledet er hentet fra Berlingske (PDF link 8MB) og dernæst har jeg skåret det ud i 341 miniature billeder (engelsk tiles) af 256*256 pixel størrelse. Jeg har tilsidst så flettet det hele sammen med Google Maps API, der holder styr på, hvordan disse 341 miniature billederne skal sættes sammen.

Til orientering Helle Thorning-Schmidt er altså ikke 41 år, som der er blevet angivet af Berlingske.

Nike visualisering med brug af OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 98). Firmaet YesYesNo har lavet videovisualiseringer for Nike, som bliver vist i deres skobutikker i hhv. New York, Tokyo og London. YesYesNo har taget de Nike skokøbere som deler deres løbeture (GPX filer) med Nike+ community. Dernæst er alle disse data fra mange tusinde motionsløbere (med Nike sko på selvfølgelig) for et år i de ovennævnte byer så sat sammen i en som en slags videoheatmap, hvor man så kan se, hvor folk egentlig løber mest rundt i byerne.


(Nike heatmap over hvor folk løber mest henne i New York)

Grundkortet, hvor visualiseringerne kører oven på, er så baseret på OpenStreetMaps vejnet struktur. Du kan se denne smukke visualisering i videoen nedenfor. Tip klik for fuld skærm.

I kender sikkert Nikes slogan “Just do it”, firmaet YesYesNo har gjort det ved bare at gå i gang med at benytte OpenStreetMap uden at skulle spørge eller betale ved kasse 1 for at bruge OpenStreetMaps geodata. Heri ligger skønheden i et projekt som OpenStreetMap med frie geodata. Du tager bare, hvad du skal bruge både privat eller til kommercielt brug, men selvfølgelig lige angiver kilden “OpenStreetMap” i dit mashup.

Vesterbro under anden verdenskrig – ny visualiseringsserie

Vesterbro har mange andre interessante historier fra anden verdenskrig end lige den kendte historie med at “Istedgade overgiver sig aldrig”. Fra Frihedsmuseets billedearkiv kan en del gode billeder fra Vesterbro samt i et stort format (betegner jeg billeder over 1000×1000 pixels) hentes og bruges frit. Jeg vil i den kommende tid hver uge kaste en ny lille Vesterbro visualisering på banen med korte fakta om stedet/begivenheden under anden verdenskrig samt om billedet naturligvis.

Jeg lægger ud med historien om Stjerne Radio på Istedgade, som er visualiseret i Google Earth plugin (beregnet til websider). Hvis du ikke har den gratis Google Earth plugin installeret. Så vil siden bede dig om at gøre dette.

Der kan så zoomes tættere ind for bedre at nærstudere detaljerne i billedet.

Såfremt du kender nogen på billedet eller kan supplere med yderligere oplysninger, er du meget velkommen i kommentarfeltet nedenfor at skrive en kommentar.

Problematiske digitale adresseklynger

(Artikelserie Dit og mit kort, 97). Til hver af Danmarks ca. 2,3 millioner adresser er der tilknyttet et geografisk punkt. Dette punkt bliver som regel sat ved indgangen til boliger, arbejdspladser, offentlige bygninger o.s.v. Nu findes der steder, hvor nogle adresser har klumpet sig sammen i det samme geografisk punkt. Fx at “Solvej 1, 2, 3, …” er blevet placeret i det samme punkt.

Dette er uhyre problematisk, hvis ambulancer og brandvæsen bliver guidet frem af GPS systemer og andre informationssystemer for at nå frem, og der kun findes et digitalt punkt til mange adresser.

Lad os tage et konkret eksempel fra Greve Kommune med Grønlykkeparken. Hvis du ser i billedet nedenfor, så oppe til højre er der en masse små prikker. Disse prikker er adresser angivet ved indgangen til boligblokkene. Disse er helt korrekt placeret. Kigger du så ned i venstre hjørne inden i det omkredset blå område. Her vil du se, at adressepunkterne er helt skævt i forhold til boligblokkene. Der er 6 boligblokke i Grønlykkeparken, hvor der ikke er sat korrekte digitale geografiske adressepunkter ved indgangene. Dette kan i en udrykningssituation koste menneskeliv, når redderne skal bruge tid på at finde den korrekte bygning og indgang m.m.

Det er kommunerne, der har ansvaret for, at der ikke optræder adresseklynger i stil med det eksempel, vi så fra Greve Kommune. Man har fra OpenStreetMap Danmarks side gjort det muligt at se en liste over steder i Danmark, hvor der er adresseklynger. Jonas Häggqvist har trukket en liste ud med adresseklyngerne.

Adresserne kommer fra OSAK (Officielle Standardadresser og Koordinater). Der er flere hundrede steder, hvor disse adresseklynger optræder. Det er især i haveforeninger, man finder disse adresseklynger. Nogen steder er flere hundrede adresser blevet placeret i det samme geografiske punkt (se antal i Count kolonnen).

Hvis man er adresse- og vejnavne ansvarlig i en kommune, så kan man via listen finde sin kommunekode og dernæst er der vejkode angivet. Derved skulle det ikke være så svært at få lokaliseret, hvor der er et problem med adresseklynger og dernæst få disse rettet. Rettelserne kommer mange andre udover redningstjenester tilgode fx postvæsen, fragtfirmaer, taxaselskaber har gavn af korrekte adresseangivelser og punkter.

Hvis man er meget interesseret i, hvordan vejnavne og adressesystemet i Danmark er opbygget, så kan jeg helt klart anbefale Erhvervs- og Byggestyrelsens “Fastsættelse af vejnavne og adresser – Eksempelsamling” (PDF link 4,3 MB).

Formidling af geodata i 3D med Google Earth

Min første mashup visualisering af cykelparkeringsforholdene på Vesterbro var en flad 2D heatmap visualisering. Så nu jeg har forsøgt mig med en eksperimentelt visualisering af cykelparkering på Vestebro i Google Earths 3D sfære. (KML fil her) Hvor stedet med en cykelparkering er sat op på en søjle i højden. Højden angiver så, hvor mange cykler der er plads til på det angivet sted i cykelstativet. På toppen af denne søjle er der indsat et cykelparkeringsikon samt et tal. Dette tal angiver så for hvor mange cykler der er plads til.


(Foto Enghave Plads området set i Google Earth)

Så en vandring gennem Vesterbros gader med Google Earth viser en slags heatmap i 3D, forstået på den måde at høje søjler er lig med mange pladser til cykler.


(Foto Københavns Hovedbanegård set fra Bernstorffsgade i Google Earth)

Nu er visualisering ikke beregnet på, at cyklister skal bruge kortet til at finde en cykelparkeringsplads. Men er mere over i genren, hvor mangler der så cykelparkeringspladser på Vesterbro. Forskellige interesseorganisationer og private folk med interesse for cyklismens fremme samt et vist lokalkendskab kan se og gennemgå gaderne. Samt dernæst påpege, hvor der evt. mangler cykelparkering. Okay måske ønsketænkning , men ovenstående eksempel er en slags case for, hvordan man kan anskueligegøre data på kort.

Jeg har tillige lavet en webbaseret version med Google Earths web plugin, hvis du foretrækker at se det på web.

Dronningernes fald i Aars

(Artikelserie Dit og mit kort, 96). Jeg har flere gange nævnt at vejnavne, som officielt staves med forkortelser kan give anledning til misforståelser. I Aars i Vesthimmerlands Kommune er der et “dronningekvarter”, hvor Vesthimmerlands Kommune officielt staver navnene på følgende vis “Dr. Dagmars Vej”, “Dr. Ingrids Vej” osv. Hvilket så har fået kortproducenten TeleAtlas til at tro “Dr” er lig “Doktor” for alle dronningevejnavnene i Aars. (Link til kortet her ).

Så vi får vejnavne som “Doktor Dagmars Vej” og “Doktor Ingrids Vej” osv. i Aars. Nu er det for let, at sige TeleAtlas bare sjusker og burde vide bedre. Det er noget nær umuligt og meget tidskrævende, at vide hvad alle mulige forkortelser står for fx er “Fr.” lig Frederik eller Fredrik? Det er derfor bedre at få skrevet alle forkortelserne fuldt ud, og samtidigt undgår vi en hel del misforståelser. TeleAtlas og mange andre firmaer benytter sig jo af listerne med de officielle stavemåder af vejnavne fra det offentlige til deres produkter.

Danske OpenStreetMap frivillige er begyndt at indsamle samt sætte fokus på disse stavefejl og problematiske vejnavne. I skrivende stund er ca. 1100 fejl fundet ud af Danmarks ca. 110.000 vejnavne. Det er så en fejlrate på ca. 1% indtil videre.

Et par GIS folk fra nogle kommuner har i den forbindelse rettet henvendelse til mig og været nysgerrig efter at få oversigter fejlindrapporteret vejnavne over deres egen kommune. Dette punkt kan gøres via “Corrections to street names” værktøjet. Håbet og missionen fra OpenStreetMap Danmark communityet er selvfølgelig at alle vejnavneansvarlige i landets 98 kommuner lige kigger deres vejnet igennem samt ikke mindst får dem rettet.

Tak for tippet vedr. dronningevejnavne i Aars til Jonas Häggqvist.