Slip ruterne løs på OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 118). Hjerteforeningens hjertestier skyder i disse år op som paddehatte over hele landet. Der bliver brugt en del penge på at oprette nye hjertestier med ruteafmærkningerne ude på selve ruten. Missionen er, at få folk ud at røre sig. Der er selvfølgelig oprettet en hjemmeside, så folk kan se hvor disse hjertestier befinder sig i Danmark. Men der mangler lige den sidste tand i PR og mulighed for hjertestierne.

Vi tager Byparkens hjertesti i Tårnby Kommune som case.

Her kan man få en folder i PDF format til udprintning eller se hjertestien online i et statisk kort. Det vil sige, der er ingen mulighed for at zoome ind/ud for bedre at få indblik i ruten. Man må nøjes et billede, hvor man så har indtegnet ruten hen over (party like 1998) og ret utydeligt. Og hvor er muligheden for evt. at downloade ruten til ens GPS’er eller smartphone i fx GPX format? Der er lidt synd disse to sidste muligheder mangler, nu man poster mange penge i hjertestierne landet over. Men her kan OpenStreetMap hjælpe til.

I OpenStreetMap kan vi tilføje ruter af enhver art, vandreruter, cykelruter, MTB-ruter, busruter, havnefartsruter osv. Det gøres ved at oprette såkaldte relationer. En relation består så af vejsegmenter (almindelige veje, stier, cykelstier o.lign) A,B … Z, som så udgør relationen. Vi vender tilbage til Byparkens hjertesti og ser hvordan den er oprettet, som en relation i OpenStreetMap.

Der er så forskellige metadata, der beskriver hvilken type rute det er (route=foot), hvem der vedligeholder ruten (operator=Hjerteforeningen), navn på ruten, er ruten egnet for kørestolsbrugere (tag wheelchair=yes i eksemplet) osv.

Hvordan laver man så Byparkens hjertesti om til en GPX fil og dermed sætter geodata i spil, så andre kan downloade denne?
Der er flere måde at hente geodata fra OpenStreetMap og dermed lave en GPX fil, men her vedr. relationer er der faktisk lavet en webservice, der kan hjælpe os godt på vej. Den konverterer OpenStreetMaps XML format om til GPX format (well GPX er også XML). Værktøjet er opbygget på følgende vis.

http://osmrm.openstreetmap.de/gpx.jsp?relation=RELATIONS-ID

RELATIONS-ID er et unikt nummer, som tildeles automatisk af OpenStreetMaps database for alle typer af relationer du laver. Byparkens hjertesti har så nummeret “1706698″ – Så får vi en URL, der ser således ud.

http://osmrm.openstreetmap.de/gpx.jsp?relation=1706698

Prøv at indsætte URL’en i adressefeltet i din browser. Der vil så blive lavet en GPX fil til download. (Du kan hente ovenstående GPX her). Udover at tilbyde en GPX fil til download, så kan vi oprette et interaktivt kort, der bruger denne GPX fil til visualisering. Det er relativt hurtigt at opsætte et interaktivt kort ved brug af OpenLayers og så OpenStreetMap som grundkortet. Byparkens hjertesti kan ses i denne her demo, her kan man så zoome ind/ud og rundt, som du kender det ved andre kortmashups.

Sådan løste vi de to mangler ved Hjerteforeningens formidling af hjertestierne ved brug af OpenStreetMap. Nu er der en del hjertestier, som ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu. Det kunne jo være en opgave her i vintermånederne for de mange medlemmer i lokaleforeningerne i Hjerteforeningens regi.

Vedr. andre danske vandreruter, så kan du se et indeks på OpenStreetMaps Wiki.

Jeg skal indrømme, at en rute over flere hundrede km fx en nationalcykelrute er meget tidkrævende at lave. Der skal ofte tilføjes flere hundrede vejsegmenter. Jeg mener, at vandre/MTB/cykel ruter på under 10 km er en overskuelig opgave på en aftenen at lave, når først konceptet med tagging og opbygningen af disse relationer er på plads.

Den erfaring Andreas Hammershøj og jeg har fået fra de OpenStreetMap kurser, vi har afholdt, så er folk fra turistbranchen og kommunerne meget interesseret i dette her emne med at få lagt deres lokale ruter ind OpenStreetMaps database.

Fx har turistchefen fra Fanø Turistbureau oprettet denne her lokale cykelrute “Nordby – Sønderho – Nordby” på et OpenStreetMap kursus. Og du har lige lært hvordan GPX filen hentes i ovenstående guide, hvis du skal til en tur til Fanø.

Mit ovenstående eksempel viser også at OpenStreetMap er mere end bare kortproduktion, det er i den grad også en geografisk database, hvor du kan hente det, du skal bruge og så sætte disse geodata i spil på anden vis. Faktisk er kortproduktion den mindste faktor, adgangen og muligheden for at genbruge og mashuppe alle disse gratis geodata er den vigtigste del af hele OpenStreetMap projektet i mine øjne.

GIS day brugt til social mapping på Vesterbro

(Artikelserie Dit og mit kort, 117). I dag er det den internationale GIS day. Flere steder rundt om på jorden (80 lande deltager), tager GIS folk ud og underviser elever/studerende i lidt geografi og brugen af software til at tolke geodata fra omverden. GIS day primære sigte er, at sætte fokus på geografi i en eller anden forstand i dag. Men man kan også selv gøre et eller andet – vi tænker stort “Spørg ikke hvad geografi kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for geografi.

Mit bidrag til GISday var lidt social mapping af POIs (butikker, cafer, værtshus, kiosker osv.) på Vesterbro. Projekt gik i sin al enkelhed ud på at tjekke området mellem Enghave Parken og Enghave Station for kørestolstilgængelighed (OpenStreetMap tagging wheelchair=yes, limited, no). For at tjekke disse forhold er man nød til at være ude i marken og se indgangspartierne til de diverse POIs ved selvsyn.

I WheelMap.org kan man se hvilke POIs der ikke er blevet tjekket endnu. Disse POIs er angivet som grå ikoner (se billede nedenfor af Vesterbro området) på koret. WheelMap.org er baseret på POIs fra OpenStreetMaps database, og kan bruges af kørestolsbrugere fx i form af den gratis app til iPhone/Android til at planlægge hvilke POIs (cafe, værtshuse, butikker osv.) de vil besøge og har mulighed for selv at komme ind uden hjælp. Eller hvis de befinder sig på en bestem lokalitet og vil se fx “Hvor er den nærmeste cafe, jeg selv kan komme ind på”

En lille rask gåtur på 45 min. og 34 POIs i området var blevet tjekket ud samt tilføjet med den korrekte status for tilgængelighed i OpenStreetMaps database. Der var kun et sted som levede op til fuld tilgængelighed med hensyn til indgangsforholdene, og det var værtshuset Flisen på Enghavevej 77. Bemærk at app til iPhone/Android kan bruges til at rette/ændre status for de forskellige POIs ude i marken.


(bemærk at ikonerne har skiftet farve, da status er ændret fra ukendt til XX status for POIs – Rødt ikon er ingen adgang)

Et hold studerende i London har brugt tilgængelighed for kørestolsbrugere som introduktionscase til OpenStreetMap universet. “Wheelchair Accessibility Mapping Party at UCL. Du kan også ved at deltage i OpenStreetMap projektet lave social mapping, som forbedrer andres forhold. Netop tilgængelighedstjek giver dig fuld valuta for at få masser af frisk luft og motion, da du er nød til gå ud i den virkelige verden og tjekke forholdene.

Er der nogen der gider at tjekke resten af Vesterbros POIs? – Jeg tror egentlig, vi får en meget sørgelig historie at se – Min fornemmelse er at cafeer, værtshuse (snakker ikke om borde og stole ved udendørs servering, men mulighed for at komme indendørs) og mange butikker er generelt et lukket land.

Få digital kortaflad af din gamle landsby

(Artikelserie Dit og mit kort, 116). Blev du stemplet som den fortabte datter/søn, da du forlod den lille landsby og tog til byen for at studere og blev boende der? Du kan gøre det godt igen og få genoprettet dit ry i landsbyen du kommer fra.

Hvad med at bruge et par timer på at lave det bedste vektorbaseret kort i verden for landsbyen med hjælp fra OpenStreetMaps værktøjer? Dit lokalkendskab er hovednøglen til sådan en succes, og kender du stadigvæk nogen i landsbyen, der kan hjælpe dig, så er det endnu mere værd. Kortlæg alt hvad du/I ved, måske der er ukendte statuer, ny anlagte veje, turistattraktioner, og ukendte småstier som ikke optræder på andre kortproducenters digitale kort.

Jeg søsatte for 14 dage siden projektet “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser“, hvor man fik en tilfældig lille dansk landsby tildelt. Ideen er så, at man på 1-2 timers kortlægning i OpenStreetMap skulle se, hvor meget man kunne forbedre OpenStreetMap. Indtil videre har frivillige i OpenStreetMap Danmark kastede sig over 20 mindre landsbyer. Lad os tage et par eksempler med før og efter kortlægning.

I Grundfør så der således ud før kortlægning (se billede nedenfor)


(Landsbyen Grundfør før)

Så gik den OpenStreetMap frivillige “rasher” i krig med byen et par timer, og nu ser der således ud. (link til OpenStreetMap online).


(Landsbyen Grundfør før)

Hvis vi så sammenligner OpenStreetMap med Google Maps i samme by med GeoFabrik Maps Compare (direkte link her). Kvaliteten samt mængden af geografiske objekter i den nye version af Grundfør er blevet kraftigt forbedret.


(Sammenligning mellem OpenStreetMap og Google Maps)

Vi tager et landsby eksempel mere. I billedet nedenfor er det Vester Hjermitslev før ny kortlægning.

(Landsbyen Vester Hjermitslev før)

Så har den OpenStreetMap frivillige “tagg” været ind over Vester Hjermitslev et par timer. (link til OpenStreetMap online)


(Landsbyen Vester Hjermitslev efter)

Vi kigger også lige på OpenStreetMap kontra Google Maps i samme by med GeoFabrik Maps Compare (direkte link her)


(Sammenligning mellem OpenStreetMap og Google Maps)

Du kan selv se flere eksempler på landsbykortlægningprojektsiden. En lille indsats kan gøre en stor forskel. Så hvad med at bruge nogle kolde vinteraftener på kortlægning i landsbyområder. Er I et par stykker i en landsby eller på en mindre ø , så slå jer sammen – en hyggelig søndag med en god middag og kortlægning, og I har et helt up-to-date online kort og i en kvalitet som er mindst lige så god og ofte meget bedre, end hvad kommercielle kortproducenter tilbyder. Samtidigt får I også den der følelse af “vi har været med til at skabe dette kort” samt har bidraget for hele filosofien/ånden bag frie geografiske data.

Savner du/I noget startmateriale til at lære om OpenStreetMap? Så er der lige blevet udgivet en gratis engelsk bog på nettet. Lad tusinde landsbyer kortlægges gennem vinteren.

Trafikskilte semi-autogenkendelse

(Artikelserie Dit og mit kort, 115). Andreas Weber som er studerende ved FZI Research Center for Information Technology i Karlsruhe eksperimenterer med software, der genkender trafikskilte. Konceptet er at en computer med videokamera og GPS tages med ud på en køretur (her bruger han en SegWay). Trafikskilte bliver genkendt af softwaren og gemt med GPS- koordinaterne. Når køreturen er slut, så kvalitetssikres trafikskiltene (at de er korrekte) og efter godkendelse så via softwaren uploades der til OpenStreetMaps database.

Dette sparer virkelig tid ved, at man ikke behøver manuelt at indtaste trafikskiltene. Man skal kun klikke “Godkendt/Ikke godkendt” for trafikskiltene. Trafikskilte i OpenStreetMap er især anvendelig, når der skal udvikles rute algoritmer baseret på OpenStreetMap geodata. Du kan se hele ideen i videoen nedenfor.

Jeg gad godt, at nogen udviklede noget skanner software til at få butikkers åbningstider, som ofte er angivet på deres butiksdør/udstillingsvindue til automatisk at blive omsat til OpenStreetMaps XML syntaks for åbningstider (tag opening_hours). Skan på stedet med din mobiltelefons kamera en butiks åbningstider og send til OpenStreetMap. Dette ville være en tidsbesparer uden lige.

Hvis du vil læse mere om hvad forskellige forskere/studerende har brugt/skrevet om OpenStreetMap, så har OpenStreetMap en hel Wikisektion med research verden over. Det er især Tyskland og England som fører an.

Wir fahren auf der Autobahn – alles klar – Give til Brande motorvejen

(Artikelserie Dit og mit kort, 114). Trafikministeren klippede snoren over til den nye Give – Brande motorvejsstrækning i fredags. Dette er en væsentlig ændring i vejnettet for OpenStreetMap, og derfor er den selvfølgelig til at se live på OpenStreetMap nu. OpenStreetMap er hermed det første online kort, som viser denne motorvej som værende færdig. Du kan fx sammenligne i GeoFabrik Map Compare med Google Maps – klik på dette link her (Linket fører til området ved Give).

Nu har motorvejstrækningen længe været indtegnet i OpenStreetMap som klassificeret under konstruktion “Tag highway=construction“. Det bliver vist som tykke hvide/blå stiplet linjer på standardkortet “Mapnik”. Som et ekstra kvalitetstjek, så har en OpenStreetMap frivillig Kennet Nielsen været ude i går lørdag og køre motorvejsstrækningen igennem begge veje. Kennet har så optaget turen med sin GPS for at se om det passer med det allerede indtegnet. Det skulle passe helt fint.

Ovenstående eksempel viser tydeligt, hvad crowdsourcing kan udrette. Det er sådan set bare et spørgsmål om at have mange frivillige nok med i OpenStreetMap, som lynhurtigt kan reagere på ændringer i omgivelserne fx nye veje, butikker, sportsområder, stier, ned (you name it – we map it).

Vi kan lige her til sidst se på hvor mange km vej, der er sat til under konstruktion af OpenStreetMap frivillige. 13. november venter 246 km veje over hele landet på at blive færdige (se interaktiv graf her). Når det så går live ændres vejene til den korrekte type. Et par timer senere vil man så kunne se det live på OpenStreetMap.

Bemærk – det behøver ikke nødvendigvis kun at være asfalteret veje – gangstier med grus kan også være sat under status konstruktion.

Andre danske eksempler på at OpenStreetMap var først ude – så læs “Hist hvor E45 slår en bugt“. 98,32 % er dækningsgrad for den seneste status på, hvor langt kortlægningen i OpenStreetMap Danmark vedr. det almindelige vejnet (veje der har et vejnavn) er nået. Fra en dækningsgrad i januar 2011 på ca. 72% til det seneste tal på 98,32 % her i november må siges at være en kæmpe stor bedrift udført af frivillige i deres fritid.

Du kan også være med til at gøre en stor forskel i kortlægningen og deltage. Hvad med at gå i dybden i en mindre dansk landsby? – skateboard interesseret? kortlæg alle danske baner – Mulighederne og emnet du interesserer dig særligt meget for rent geografisk kan du nemt få opfyldt i OpenStreetMap. Det eneste krav er, at de geografiske objekter findes i virkeligheden.

OpenStreetMap jukeboxen – Bliv din egen GeoDJ

(Artikelserie Dit og mit kort, 113). Musik skal der til under arbejdet med at kortlægge hele verden. Du kan nu være med til at være din egen GeoDJ samt være med til at opbygge en stor samling af musikhits. Konceptet er enkelt, i titlen på en sang (der skal synges) skal der være et geografisk element. Det kan fx være et sted (lad os blive på jorden kun), her er oplagt fx The Clash “London Calling” og Donna Summer “McArthur Park”.

Det kan også være et geografisk begreb, her kan så nævnes som eksempler Simon and Garfunkel “Bridge Over Troubled Water” og Tom Waits “Wrong Side of the Road”. I OpenStreetMap tag indeks kan du også hente hjælp fx “shop=music” og “tourism=hotel” derved kan Shannon “Let the music play” og Elvis Presley “Heartbreak Hotel” også bruges.

Jeg har sat et online regneark op, hvor du kan indsætte dine forslag og har du evt. mulighed for at finde sangen på YouTube må du gerne indsætte URL’en . Jeg har indtil videre selv fundet 70 sange selv i vidt forskellige genre, så der er intet smagsdommer politi her, udover at forslag skal overholde ovenstående krav. Planlægger alt efter hvor mange forslag der kommer ind, at der skal evt. skal findes en OpenStreetMap Danmark slagsang ved en afstemning. Derudover at lave en playliste med alle de indkomne forslag.

Mens du brainstormer over mulige musiknumre til OpenStreetMap jukeboxen, så kan du lytte til Talking Heads med deres “Road To Nowhere”.

BigData visualiseringer over tid for London og Berlin

(Artikelserie Dit og mit kort, 112). ITO World har i dag lavet to nye flotte visualiseringer med væksten af nye geodata indsat af frivillige i OpenStreetMap. Den første video viser, hvordan London forandrer sig fra 2005 til 2010 i OpenStreetMap. Klik for fuld skærm knappen for bedre at se den enorme mængde af geodata der bliver tilføjet gennem årene.

Den næste video viser Berlin fra 2007 til 2010. Igen klik fuld skærm.

En skam, de ikke har tilføjet lidt musik i videoerne. ITO World blev kendt på deres “OSM 2008: A Year of Edits” animation for hele verden, hvor man så væksten for OpenStreetMap over hele jordkloden i 2008 strømme ind.

Danmarks offentlige datamølle maler helt ad helvede til

“(titel forsat og frit efter John Mogensen) … bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil”.

Danmark er fyldt af lokalhistoriske interesserede mennesker, som går op i deres fritidshobby med liv og sjæl. Med WWW har disse mennesker også fået en ny billig mulighed for at formidle deres ofte enorme viden til os andre. Jeg så, at en OpenStreetMap frivillig i forbindelse med landsbykortlægning projektet var gået i gang med byen “Vester Hjermitslev”. Jeg anede ikke, hvor byen lå henne i Danmark.

Jeg havnede efter en internetsøgning på en lokalhistorisk side over byen “Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev“. Her bliver der virkelig gået til den med beskrivelser af hver eneste bygning samt, hvem der har boet der gennem tiderne i husene. (Se fx Blæshøjvej 11)

Der giver altid respekt fra min side af, at se folk grave dybt ned og finde mange oplysninger om et eller andet emne. Vi får også kilde angivelser for hvordan dette oplysninger er kommet frem. Fx

Oplysninger vedrørende byggeår for de eksisterende huse stammer fra OIS-Offentlig infoserver – www.ois.dk

Av av, nu kommer vi ud i den beskidte afdeling. Det er faktisk ikke tilladt at systematisk indsamle byggeåret for alle bygninger i en landsby, og så formidle dette videre med data fra OIS.dk (Note BBR). Man skal købe disse data fra nogle dataleverandører og prisen for byggeåret for alle bygninger i en hel landsby er næppe under 2000 kr. Og hvem gider dog betale det beløb som privat lokalhistoriker?

Dette er rene vanvid, da lokalhistorikeren selv betjener sig, samt ikke belaster webserveren ret meget, da jeg går ud fra hver enkelt bygning er sket via enkeltopslag, og det skete vel med max. 1 opslag i minuttet. Desuden kan man næppe hævde, at et byggeår er en personfølsom oplysning som ikke må videregives på nettet.

Jeg finder det ikke rimeligt, at private lokalhistorikere og småarkiver skal betale for disse oplysninger, som allerede er blevet betalt med skatteydernes penge. Tværtimod burde man trække disse personer frem som mønstereksempler på, hvad offentlige data fx kan bruges til i andre sammenhænge. Nu er de danske politikere ikke just overvældende interesseret i dette emne vedr. offentlige data og betaling, men du kan jo spørge din lokale folketingskandidat hvad han/hun mener om den sag og ikke mindst vil gøre ved det.

“… Det er noget helt skævt i datamøllen, som trænger til at blive hurtigt skiftet ud”

Forskningen og OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 111). I den engelske faglitteratur bruger man udtrykket “Citizen Science“, når almindelig lægfolk deltager i projekter som skal gøre forskningen klogere på en problemstilling. Disse lægfolk indsamler som regel data af en art, som forskerne så senere analyserer/undersøger nærmere. Et engelsk eksempel er Farida Vis (Department of Media and Communication, University of Leicester) forskning i kolonihavers betydning for bybefolkningens liv.


(Billede : OpenStreetMap af Haveforeningen Musikbyen i København)

Efter 2. verdenskrig var der ca. 1,4 millioner kolonihaver i England. I dag er tallet ca. 200.000. Nu findes der ikke nogen central database i England, hvor man direkte kan lave en geografisk søgning og så få alle disse kolonihaver at se. Så for at få bedre indsigt i, hvor disse kolonihaver befinder sig i de forskellige engelske byer, så er OpenStreetMap sat op som geografisk dataindsamlingsplatform. Det vil sige, at man crowdsourcer (OpenStreetMap klassifikation landuse=allotments) efter disse oplysninger. Nu er det ikke sikkert, at England så er blevet fuldstændigt kortlagt for alle kolonihaver nu, men det er en bedre situation end slet ingen geodata at have fri adgang til.

Det er så en win-win situation, forskeren får flere geodata til sin forskning og OpenStreetMap bliver værdberiget med endnu flere geografiske data. Jeg er endnu ikke blevet bekendt med nogle danske geografiske crowdsourcing projekter sat i gang af danske forskere og hvor OpenStreetMap brugt som indsamlingsplatformen. Men det kan være det kommer.

Nu behøver du ikke være forsker for at starte et crowdsourcing projekt i OpenStreetMap regi. Det står enhver frit for at gøre dette. Der er heller intet krav til, hvad emnet kan være. Det eneste krav OpenStreetMap stiller er, at det geografiske objekt findes i virkeligheden, når du/I indsamler geodata og smider dem i databasen. Hvad med finde alle danske skateboard baner, æbletræsplantager eller vinmarker? Mulighederne er uendelige.

Danske eksempler på specifikke crowdsourcing projekter i OpenStreetMap regi er “Indsamling af cykelbutikker” samt kickstart af “Landsbykortlægning af mindre danske byer“.

Sæt din kommunes luftofoto i spil

(Artikelserie Dit og mit kort, 110). Hvis I sidder ude i en af landets kommuners GIS afdelinger og har hørt om det der “Offentlige data i spil” projekt. I synes, ideen er rigtig god, men mangler en konkret ide til, hvor jeres kommune kunne starte. Så her kaster jeg en ide/forslag på bordet til jer helt gratis. Jeres kommune har sikkert (med fuld ejendomsret til) et godt højtopløseligt nyere luftfoto over hele kommunen, hvad med at starte der?

Lad os tage en case, så I får en ide om hvad jeres luftfoto, så kan bruges til.

Via Potlatch 2 redigeringsværktøjet så i Fugro luftfoto fra 2005 nede ved Klippinge i Stevns Kommune, så kan jeg nede i billedet nedenfor se, at der er sportsbaner af en art, men jeg kan ikke 100% afgøre hvilken type sport der afvikles på stedet, da jeg aldrig har været på stedet i virkeligheden. Et godt gæt i Danmark er altid fodbold.

Vi er nu så heldige, at Stevns Kommune har et højtopløseligt luftfoto fra 2009 (3,2 GB stort), som kommunen har udgivet under en offentlig åben licens. Dette luftofoto er så blevet skåret ud i små tiles (256×256 pixels) og lagt ud på en Web Map Service (WMS) [Peter Brodersen er datavært for dette billede] og kan så kaldes frem via diverse redigeringsværktøjer til OpenStreetMap. Jeg slår dette lag til i Potlatch 2 redigeringsværktøjet.

Nu dukker samme område op igen. Jeg kan via dette luftofoto fra Stevns Kommune se helt klart og tydeligt, at det er en fodboldbane.

Jeg kan nu indtegne området med fodboldbanen til OpenStreetMap. Nu behøver jeres kommune ikke nødvendigvis at smide et stort luftfoto ud til download, hvis I forvejen afvikler jeres luftfoto via noget WMS. I kan fx angive en åben (uden login) URL adresse til, hvor jeres luftfoto befinder sig. Fx ovenstående Stevns luftfoto er syntaksen.

http://tile.openstreetmap.dk/stevns/2009/$z/$x/$y.jpg

Men før I evt. sætter tingene i værk, så skal vi lige have en licens klar, som fortæller at enhver indtegning (eller anden brug) fra jeres luftofoto må bruges af private eller til kommercielt brug. Her har “Offentlige data i spil” folkene udarbejdet “Den åbne offentlige licens‘, som offentlige myndigheder kan bruge såfremt de stiller gratis data tilrådighed.

Selvom du ikke er ansat i en kommune, så kan du da e-maile din egen kommunes GIS afdeling med ovenstående forslag. Har din kommune mange mindre landsbyer, så kan projekt “Landsbygeneratoren™ – landsbyer af vektorer, vi rejser” via et godt højtopløseligt luftfoto fra din kommune lynhurtigt skabe meget bedre vektorkort i OpenStreetMap end det du fx ser fra kommercielle kortudbydere.

WebGIS party like it’s 1995

Kan du huske da WWW blev grafisk i stor stil i ca. 1994-95? Og måske husker du at hvis man dengang ville havde fx dansk og japansk tegnsæt på en webside, så var det noget af et problem. Så folk skannede fx japansk tekst ind som et billede og så skrev den danske tekst som normalt maskinlæstbart tekst.

Dette indså browserfabrikanterne hurtigt var uholdbart. Fx hvordan linker man til en bestemt tekstpassage i et indskannet billede og “Kopier” og “Indsæt” er også trådt ud af kraft. Heldigvis kom redningen fra Unicode, der muliggjorde at man kan have de fleste af verdens tegnsæt i det samme dokument. Så siden 1998 har alle nye browsere på markedet understøttet Unicode og gjort livet lettere mht. multi tegnsæts sider på WWW.

Men kommer vi til de fleste kommuners WebGIS systemer, så er vi tilbage i 1995 igen. Tag fx Viborg Kommune WebGIS, de har et tema (lag) med turisme. Her er der så nogle turforslag til cyklister fx “Energi Turen”

Jeg sidder nu og tænker det lyder da som en spændende tur – Den tur vil jeg da lige hente ned. Her bliver man så dybt skuffet, da der ingen eksportfunktion er til et maskinlæsbart format – Her i dette tilfælde med turforslag(rute) kunne formatet GPX være relevant, da jeg kan smide det ned på min egen GPS’er. Jeg må i stedet for nøjes med en eksport i et billedeformat af “Energi turen” og i øvrigt ubrugeligt at køre turen efter. Især ved turisme temaer ude i kommunerne må det være yderst relevant at evt. turister kan downloade ruten i et maskinlæsbart format.

Hovedregelen (99%) for Danmarks kommuners WebGIS systemer er, at tænker man kun i eksport som billede eller som print af diverse temaer. Med Tim Berners-Lees ord “Raw data now”, dvs. vi skal forlade 1995 og i stedet for også tænke eksportmuligheder af data i maskinlæsbart format. (NEJ PDF ER IKKE LØSNINGEN).

Faktisk, hvis alle kommuner fik deres WebGIS til at kunne eksportere i et maskinlæsbart format af deres forskellige temaer, så var det virkeligt en kickstart af store dimensioner for et projekt som “Offentlige data i spil“. Samt at andre også kunne bruge disse geodata private, NGO’er eller firmaer. Men tør og har man viljen til det?