Gamification af dataindsamlinger

(Artikelserie Dit og mit kort, 147). I forrige uge var der London Citizen Cyberscience Summit. En konference med fokus på Citizen Science, som ganske kort handler om, hvordan almindelige mennesker kan hjælpe videnskaben med at indsamle data i stor målstok. Under konferencen var gamification flere gange oppe at vende. Gamification betyder at man inddrager elementer fra computerspil verden og i dette tilfælde ved dataindsamling, er der primært i første omgang ranglister, high score og egne tal med de opnået bidrag. Håbet er at ved gamification at holde de frivillige ved ilden. Så de derved fortsætter med at bidrage og samtidigt med at der er lidt konkurrenceelement over det.

OpenStreetMap benytter sig også af forskellige gamifications tiltag for holde folk ved ilden. Baggrunden skal ses i lyset af, at godt nok har 546.000 personer verden over oprettet en OpenStreetMap konto, men 35 % af disse har aldrig bidraget med noget, 35 % har kun bidraget med 1-5 geografiske objekter, og at ca. 15.000 personer tegner sig for 99% af alle bidrag. Håbet er at fange den store gruppe med 1-5 bidrag (hvilket max. har taget 1/2 time), så de føler at de gør en forskel ved at få dem til at bidrage lidt mere.

Eksempler på gamification i OpenStreetMap – Der er “How did you contribute to OpenStreetMap” (daglig opdatering), hvor du som registeret OpenStreetMap frivillig kan se, hvor meget du har bidraget med i alt til OpenStreetMap. Så er der “Where did you contribute to OpenStreetMap?” hvor du får et heatmap over hvilke steder i verden du har bidraget mest.

Nu er det så muligt via OSMRanking at sætte en liste op over bestemte personer (rettere deres OpenStreetMap nickname), man konkurrerer imod. Man kan vælge forskellige kategorier af geografiske objekter, man vil lave konkurrence mod andre i.

Jeg har fredag d. 17. februar sat en konkurrence i gang for de mest aktive af Dansk Cyklist Forbunds OpenStreetMap frivillige.

Hvor du så klikker på en kategori oppe i en kolonne , og ser hvem der har lavet mest der. Der kan fx ses at Kirsten Marager fører helt suverænt med at have lavet 1156 nye bygningspolygoner (siden konkurrencen blev skudt i gang), mens i nye veje “Highway” er det så Krægpøth, der fører med 1454. Andre konkurrencer der er blevet sat op se fx “Russian Building Maniacs” som konkurrerer på hvem laver flest nye bygninger. Tal og data opdateres en gang i døgnet.

Vi har også OSMstats “Countries” – Her kan man så se hvilket land der dagen før har lavet mest samt antal personer der har redigeret i OpenStreetMap.

Tyskland er i den grad det mest aktive OpenStreetMap community målt på antal personer som dagligt bidrager.

Så er der eksempler som kun dækker en begivenhed og tidsrum fx da der blev afholdt “Night of the living maps“, så hvert minut kunne man følge, hvem der havde lavet mest i tidsrummet fra solnedgang til solopgang.

Vi vil helt sikkert se mange flere måder at lave gamification på vedr. dataindsamlinger i de kommende år. Sidste ting er så det misforhold i geografiske crowdsourcing indsamlingsprojekter, at kun 4% er kvinder. Videnskaben har ingen gang nogle gode bud på endnu, hvorfor det forholder sig således. Hvis nogen af læserne af denne blog har noget input vedr. dette forhold vedr. andel af mænd og kvinders deltagelse, så skriv gerne en kommentar.

OpenStreetMap vejkunst Palm Jumeirah i Dubai

(Artikelserie Dit og mit kort, 146). Ulrik Balslev har til indsamling af sære/interessante vejstrukturer set i OpenStreetMap indsendt Palm Jumeirah i Dubai som et godt eksempel. I OpenStreetMap ser det således ud (Mapnik kortlayout – prøv evt. at skifte oppe til højre [base layer knappen] mellem de forskellige kort layouts).

Jeg kunne nu godt tænke mig at lave Palm Jumeirah i andet design. Intet problem her – OpenStreetMap er netop bygget til at du kan mashuppe deres geodata og så helt uden regning. Jeg skal først hente alle geodata fra OpenStreetMaps API for området. Det gør jeg via en simpel REST søgning, der omkredser området ved Palm Jumeirah . Jeg benytter Wget softwaren til at hente geodata med følgende argument.

wget -O dubai.osm http://api.openstreetmap.org/api/0.6/map?bbox=55.1065,25.096,55.1565,25.1424

Jeg har nu en OpenStreetMap fil (teknisk set bare en XML fil). Jeg skal nu lave noget layout af disse geodata, her benytter jeg mig af den gratis software Mapertive. Mapertive generer layout (engelsk teknisk term er rendering) på baggrund af nogle regler (samme koncept som CSS formatering i webdesign verden) som jeg selv definerer for, hvordan de forskellige geografiske objekter skal se ud.

Når layout ser okay ud – Så kan Mapertive eksportere i GIF,JPG,PNG,GeoTiff og SVG i helt op til 30000×30000 pixels. I nedenstående eksempel har jeg brugt et simpelt layout over Palm Jumeirah.


(Stort format her 2300×2350 px)

Mapertive kan også lave en KML fil, som har geokodet, hvor billedet skal vises henne. Det kan du så fx se i Google Earth (KML fil her)

I Google Earth kan du så ude i venstre menu trække i transparent-slideren og se hvordan dit billede passer med luftfoto eller satellitbillede over samme område. NB Google kan godt være langt bagud vedr. disse luftfoto eller satellitbillede i forhold til dit evt. projekt af lag hen over viser.

Mapertive bruges især til at lave kortlayout af mindre områder, og hvis du skal bruge det til print er det oplagt at benytte. Et almindeligt skærmdump er ofte 96 DPI (eller lavere) og det duer slet ikke til print. Mapertive kan skalere op, så output kan komme over 2000 DPI i raster formaterne af dine billeder. Tommefingerregel siger, at minimum 300 DPI er nødvendigt for kort, der skal vises på et printet medie. Giro d’Italia 2012 har benyttet Mapertive til at lave kort over de forskellige ruter til brug i PDF filer.

Du er stadigvæk velkommen til at smide flere eksempler ind med sære/interessante vejstrukturer fundet i OpenStreetMap.

Lav små øhop på stedet og bliv økongen

(Artikelserie Dit og mit kort, 145). Foråret er snart over os igen. På de danske småøer er man så småt begyndt at gøre klar til turisterne igen. Men har man også gjort klar med et nyt frisk opdateret kort med, hvad man kan tilbyde på øen? Her tænkes på seværdigheder, campingpladser, overnatninger på Bed&Breakfast, museer, butikker og er alle strande, småstier og veje blevet opdateret på et kort til turistsæsonen 2012?

Hvis du er fra en lille dansk ø, så skal du ikke bryde ud i panik nu. Hjælpen til et dugfrisk opdateret kort kan du sammen med et par stykker fra lokalområdet ordne via OpenStreetMap på en dag. En mindre ø som fx Tunø (4 km2) kan 5-6 stykker opbygge på en dag og i en bedre kvalitet, end du får fra kommercielle kortproducenter, samt at I kan lægge alt muligt ind og bestemmer selv hvad. Hvis øen stadigvæk har en skole, hvad med at inddrage børnene i at lave øens kort? Så turistsæsonen kan starte med det bedste kort som findes over jeres ø og helt gratis at fremstille for jer.

Nu er nogle danske småøer allerede godt kortlagt i OpenStreetMap fx Femø, men der mangler helt sikkert lige nogle turistseværdigheder og nogle ting som kun lokalbefolkningen kender til på Femø.

Mens andre øer er endnu ikke så godt kortlagt i OpenStreetMap fx Agersø som mangler en del søer, skove, mindre veje og turistseværdigheder.

Men selv uden at være lokalkendt på en dansk ø, så kan du hjælpe disse småøer godt på vej hjemme fra lænestolen. Jeg har sat et online regneark op med de 27 småøer, der er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer. Hvis du har lyst til at lave lidt for en ø, så skriv dig på listen. Der er mange flere danske småøer end lige de 27 nævnte, så du er velkommen til at skrive en anden dansk småø på.

Opgaven er så, at kortlægge så meget du kan/orker på øen. Mange småøer har en hjemmeside, hvor et hav af oplysninger kan findes om øen fx butikker, seværdigheder, campingpladser osv. Så prøv at google øens navn og se om ikke der dukker en hjemmeside op. Selvfølgelig er lænestolskortlægning ikke 100% optimalt, i sidste ende er det lige nogen med lokalkendskab, som tjekker og indsætter de sidste manglende ting for at gøre det helt perfekt.

I samme genre inde på land har vi så projekt “Landbygeneratoren“, hvor OpenStreetMap frivillige får tildelt en tilfældig mindre dansk landsby, og skal så på 2-3 timer se, hvor meget de kan nå at kortlægge. Indtil videre er ca. 30 mindre danske landsbyer blevet kortlagt på denne vis.

Mange øjne på vejene

(Artikelserie Dit og mit kort, 144). Det er blevet tid til at se på det danske vejnet igen. 22. november 2011 var den samlede vejnet (almindelige veje og stier) længde ca. 132000 km. Her tre måneder senere er OpenStreetMap oppe på ca. 140.500 km vejnet (ca. 3,5 gange rundt om ækvator). Ganske imponerende er der blevet indtegnet 7500 km mere vejnet på 3 måneder. I stedet for at vise en kedelig tabel (fra 17. februar 2012 og fra Rashers daglige tal) med længderne af de forskellige vejtyper, så tager vi IBM Research ManyEyes værktøjet til hjælp.

Jeg har sat et boble-diagram op (kræver JAVA installeret) med det danske vejnet. Hvor boblernes (cirklerne om man vil) størrelse er fastlagt af en talværdi. Den første du ser, er baseret på antal kilometer pr. vejtype. Hvor du kan køre musen over boblerne eller klikke på vejtype i sidemenuen. Her kan fx læses at pt. så er der 33235 km. villa/beboelsesveje (residential) og der er indtegnet 39 km. trapper (steps).

Hvis du går ned i højre side og vælger i drop-down menuen “Bubble Size” og vælg “Antal vegsegmenter”, så vil du få et boble-diagram over antallet af vejsegmenter, der er blevet indtegnet over de forskellige typer af veje (inkl. stier) der findes i OpenStreetMaps tags. Dette kan ses som en slags heat-map over hvilke vejtyper der bruges mest.

Vælg igen i drop-down menuen og tag så “Antal meter per vejsegment”, her får du så at vide hvor langt en vejtype i gennemsnit er indtegnet. Fx så er en villa/villa/beboelsesveje (residential) i gennemsnit 240 meter og en trappe (steps) 18,3 meter.

Hvad der er fedt med Many Eyes visualiseringen er selvfølgelig, at det indlejres på ens eget domæne samt at du kan få de bagved liggende data. Der er mange andre metoder på Many Eyes at udstillige sine data på.

Tilsidst 64.000 kr. spørgsmålet “Hvor meget vejnet er der så i Danmark?” – Det er der faktisk ingen der ved. OpenStreetMap har fx d.d. 22 februar 99,71 % af det almindelige vejnet (veje til biler) med. Så den primære vækst i det samlede vejnet vil i 2012 komme fra stier, skoveveje, markveje og indkørsler i OpenStreetMap regi. Det skal ikke overraske mig, at hele vejnettet i slutningen af året vil være oppe på 160000 km. i Danmark.

Det er snart forår og GPSerne kan blive pudset af i skovområder, der endnu ikke er blevet kortlagt. Du kan også være med i dette projekt. Kig på OpenStreetMap på en skov du kender, og se om der ikke mangler nogle småstier. Hvis ja, frem med cyklen, tænd din GPS for at optage et spor, smid sporet op på OpenStreetMaps GPX arkiv.

OpenStreetMap vejkunst – find sære og interessante vejstrukturer

(Artikelserie Dit og mit kort, 143). Rent tilfældigt havnede jeg i Tell Khalifa i Jordan på OpenStreetMap. Der er en interessant og spændende opbygning af vejnettet i et boligområde.

Jeg sendte linket ud på Twitter, og hurtigt kom der så andre eksempler med interessante vejstrukturer andre steder i verden fra blandt andet Leif Lodahl og Morten Kjeldgaard. Det har så givet mig ideen til at crowdsource andre eksempler med sære og interessante vejstrukturer fra hele verden. Her kommer du ind i billedet, gå til dette her Google regneark og tilføj dit bud på sådan et interessant område. Skriv område , indsæt linket til OpenStreetMap kortet, dit navn og evt. en kommentar. Det var alt.

Jeg er helt ideforladt vedr. gode eksempler fra Danmark, så jeg vil se frem til, hvis der dukker nogle gode op fra Danmark.

Endnu et party – endnu en kortfest – endnu en vektor har de tegnet

(Artikelserie Dit og mit kort, 142). Så har russerne igen afholdt et mapping party, denne gang i byen Abakan i Khakasien over to dage i januar 2012. Du kan se deres resultat i videoen nedenfor. Der bliver godt nok gået til den med nye geografiske objekter for hele byen under festen.

Hvis du ser Abakan i OpenStreetMap sammenlignet med Google Maps i GeoFabriks Map Compare (direkte link her), så er der vist ingen tvivl om, hvilket kort du helst vil medbringe på en tur til Abakan.

Hvis du vil se andre gode eksempler ekstremt god kortlægning i OpenStreetMap, så se mine artikler om danske steder og udenlandske steder.

Data øen af i går

(Artikelserie Dit og mit kort, 141). Jeg er meget begejstret for emneordskyer (tag clouds) og ordfrekvens visualiseringer, som hurtigt kan given en et overblik eller ide om hvad noget handler om, hvad skrives mest om i en given tekst (artikel, bog) osv. Vi kan gøre det samme for OpenStreetMap, da vi til enhver tid frit kan trække geodata ud og analysere, visualisere osv. med disse geodata.

Lad et tage et par eksempler, hvor jeg tager hvilke “tags” fra OpenStreetMap, der bliver/blev brugt mest. Jeg har brugt Wordle værktøjet til at lave de følgende eksempler.

Første eksempel er Femø, hvilke “tags” er blevet brugt til at indtegne øen?. Her vil vi se i nedenstående billede, at tagget farmland (marker) udgør den store del (størrelsen på skrifttypen) af Femø, efterfulgt af residential (villaveje og småveje med beboelse).

(Stort format herWordle her)

Næste eksempel viser, hvad de 12 deltagere i “Night of the living maps” København begivenheden primært kortlagde i Stevns området. Her er var det tags farmland, farmyard (gårde) og service (indkørsler til gårde, veje på parkeringsområder) som var det som primært blev kortlagt.


(Stort format her- Wordle her)

Sidste eksempel er med cykelparkeringspladser på Vesterbro. Her symboliserer de store afbilledet tal, hvad du primært kan forvente af kapacitet af pladser til cyklerne i cykelstativerne på Vesterbro. Så fx tallet 10 (kapaciteten) er det antal som optræder flest gange på Vesterbro.

(Stort format herWordle her)

Du kan nu selv prøve at lave en Tag Cloud over fx din egen by eller hvilken som helst andet geografisk emne med geodata fra OpenStreetMap.

Dansk OpenStreetMap startkitguide til folkeskolelærere

(Artikelserie Dit og mit kort, 140). Peter Leth fra LærIt har lige udgivet en startkitguide til undervisere i folkeskolen, som har lyst til at inddrage OpenStreetMap i geografiundervisningen. På 27 sider angives ideer og værktøjer til hvordan underviserne kan starte og komme i gang. Der er tillige også blevet udgivet nogle introduktionsvideoer, som skal hjælpe lærere i gang. Du kan se startkitguiden nedenfor (eller hente den helt gratis her).

Der står i formålet med geografiundervisning i folkeskolen at

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. [...] Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Netop OpenStreetMap kan være en oplagt platform for skoleelever, det er da anvendt geografi i praksis og skaber nytteværdi for mange andre end lige eleverne. For lærere i landkommunerne er det relativt nemt at gå til, da fx masser af landsbyer og skovområder kan inddrages i undervisningen, da disse ofte ikke endnu er så godt kortlagt i OpenStreetMap Danmark. Der er også mulighed for at få en international vinkel på undervisningen ved fx lidt kortlægning i den tredje verden (se fx mit indlæg om Syrien).

Men ellers kan man også bare et enkelt emne op fx er alle sportsfaciliteter kortlagt, cykelparkering (med antal pladser), hvad med kortlægning af tilgængelighed for kørestolsbrugere i butikkerne i et en bestemt by? Mulighederne er åbne, og det er kun fantasien der sætter begrænsningen (og så lige kravet om at det geografiske objekt skal findes i virkeligheden ellers duer det ikke til OpenStreetMap).

Nu er det ikke kun passiv vi-fodrer-en-database undervisning. Muligheden for at hente geodata ud skal helt klart også benyttes. Der kan fx laves analyser af et bestemt område fx hvor mange km. villaveje findes der?, hvad er arealet af alle fodboldbaner i vores kommune? osv.

Muligheden for at lave egne kort for et bestemt område eller indlejre kort på eget domæne evt. med forskellige datalag kan også inddrages. Det er ikke noget der sprænger skolernes budget, da alt er gratis samt der findes et hav af gratis software som kan understøtte undervisningen. Det som kan være en faktor her er, at underviserne skal bruge tid på forberedelse og måske lære lidt om nye GIS-teknologier til brug i OpenStreetMap.

Nu har Peter Leth lavet det hårde forberedelse arbejde, og så kommer nu det vigtigste, at nogle undervisere så hopper med på vognen. OpenStreetMap hører meget gerne fra skoler der prøver OpenStreetMap universet af samt evt. erfaringer med undervisningen. Det kan være eleverne finder det røvkedeligt eller forhåbentlig superspændende. Jeg har hørt om skoleelever i lande som Indien, Rusland, Tyskland og Bolivia som har prøvet OpenStreetMap af som led i geografiundervisningen, så mon ikke at danske skoleelever kan lære det også?

OpenStreetMap brugt i flysimulator spil

(Artikelserie Dit og mit kort, 139). X-Plane 10 flysimulator spillet benytter sig af OpenStreetMap data for at vise fx veje og byer, når man kigger ud ad cockpittet på de forskellige flytyper, man kan vælge i spillet.


(Foto : fra Golem.de spilanmeldelse)

Det tyske it magasin Golem.de har lavet en test af spillet, som kan ses i nedenstående video (15 sekunders reklamer skal lige overleves først).

Så hvis du på eller anden led skal bruge et komplet vejnet af fx en større by til at lave et computerspil, så er OpenStreetMap en oplagt mulighed for at skaffe disse geodata og så helt uden betaling.

Homs i Syrien set fra oven

(Artikelserie Dit og mit kort, 138). Microsoft Bing Maps har i sidste uge tilføjet en del nye satellit- og luftfotos rundt omkring i verden. I Syrien er områder omkring fx Homs og Damaskus er det nu muligt at lænestolskortlægge til OpenStreetMap. Det er satellitbilleder fra 2010 og i udmærket kvalitet til optegning af veje, bygninger og landområder. Jeg kortlagde lidt i området omkring millionbyen Homs.

Da jeg ikke kan arabisk eller ved overhovedet noget om vejnavne i området osv., så skal lænestolskortlægning altid bare ses som “work-in-progress” stadie på vej mod et bedre OpenStreetMap. Senere må/skal lokalkendte tage over og så tilføje fx vejnavne, POIs samt rette til.

Nu sparer det en del tid og arbejde, at nogen går ind og begynder at indtegne et vejnet først (uden nødvendigvis at have vejnavne klar) Jeg blev lidt overrasket over den kontrast, der er mellem indre by og så udkanten af byen. I udkanten af byen ser vi mange store villaer med swimming pools mens indre by ofte er slum lignende områder.

Tyske GeoFabrik trækker for tiden hver eneste time nye OpenStreetMap geodata ud i OSM format, Shape og til Garmin for hele Syrien. Disse geodata er helt gratis at hente. Normalt trækker GeoFabrik kun geodata ud for hvert enkelt land en gang i døgnet. Humanitarian OSM Team (H.O.T) har ikke sat en koordineret kortlægningsindsat i gang i Syrien endnu. Men du skal være velkommen til allerede nu at give en hjælpende hånd med (link til fx Homs i OpenStreetMap her) opstart af Syriens kortlægning.

Kortlægning via OpenStreetMap i andre områder uden for Danmark kunne også være et oplagt emne til geogeografi undervisningen i folkeskolen/gymnasiet. Hvis der er nu nogen af eleverne/studerende, som har familie i et valgt område, så kunne disse familiemedlemmer inddrages med deres lokalkendskab. Jeg læste for et stykke tid siden om en boliviansk klasse som hjalp med lidt kortlægning i OpenStreetMap efter jordskælvet i Chile d. 2. januar 2011, så hvorfor skulle det ikke også være muligt for danske elever at bidrage ude i den store verden.

Animation af geodataproduktionen ved Night of the Living Maps i København

(Artikelserie Dit og mit kort, 137). Jeg har tidligere i dag skrevet om Night of the Living Maps. Nu handler det om geodataproduktionen fra dette event i tirsdags. Da alle geografiske objekter får tildelt automatisk et tidstempel, når de bliver gemt i OpenStreetMaps database, så er det nemt at trække data ud igen, som kun blev lavet fra solnedgang til solopgang i Stevns området (kortlægningsområdet for Københavner eventet).

Med et tidstempel på alle objekterne kan vi nu nemt visualisere hvor og hvornår de 1004 polygoner og 576 veje som i alt blevet lavet i løbet af aftenen, natten og så lidt om morgenen (kl. 17:00 til kl. 8:00). Gå ned til “Temporal” i venstre hjørne – klik så på “Play” knappen. Du vil nu se en tidsslider, der så løber hen over tiden og så oppe i kortet over Stevns området vil der vises hvor der blev lavet noget på et givent tidspunkt. Du kan så næsten regne ud, hvad tid vi så spiste pizza ved at følge godt med i tidslinjen.

Bemærk fra kl. 01:00 til ca. 06:00 sker der ikke noget, men så er en deltager igen i gang med at tilføje mere indhold fra kl. 06-08. Prøv at sætte animationen på “Pause” og vælg “Charts” i venstre side igen. Her vil du så kunne aflæse, hvor meget deltagerne (det er deres OpenStreetMap brugernavn) har bidraget med. Vi kan se, at OSM bruger “Hammershoej” (det er Andreas Hammershøj fra Dansk Cyklist Forbund) er den helt store vinder med hele 21 % af alt indhold. Der var i alt 12 deltagere.

Du kan også gå op på selve kortet og klikke på tilføjet geografiske objekter og kigge. Visualiseringen kan også indlejres på dit eget domæne – går op i højre hjørne klik på “About” og vælg så “Embed this map in your website”.

Lidt tal og fakta – Der blev lavet (eller rettet) ved 461 marker, 161 gårdområder, 100 skove, 67 enge, 223 indkørsler, 88 villaveje og så lige to stk. private husejeres swimming pools i Stevns området til Night of the Living Maps i København begivenheden. Det er da en kæmpe stor indsats, og dermed er der blevet skabt mere værdiindhold for Stevns området.

Hvis du vil lege med ovenstående geodata som blev skabt, så har jeg pakket en zip fil (462 KB) , der indeholder en Shape fil samt en KML format af alle geodata.

Indtryk fra Night of the Living Maps i København

(Artikelserie Dit og mit kort, 136).


(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)

Tirsdag d. 7. februar var vi samlet 12 mennesker i København til det globale event “Night of the Living Maps” hos firmaet Magenta ApS. 6 personer var helt grønne i OpenStreetMap regi. Efter ca. 1 times introduktion til kortlægning i OpenStreetMap, blev de nye sluppet løs. Med 6 erfarne OpenStreetMap frivillige til stede, så var hjælpen hele tiden lige inde for rækkevide for de nye.

Vi havde valgt Stevns området som vores kortlægningsområde. Første grund var at Night of the Living Maps temaet var kortlægning i landområder. Den anden grund var, at Stevns Kommune har frigivet et knivskarpt luftfoto fra 2009 under en fri offentlig licens, som var perfekt var nybegyndere at indtegne nye geografiske objekter efter. Der blev gået til den med at få kortlagt i Stevns området. 1004 polygoner (dækker over gårde, marker, skove osv.) og 576 veje blev tilføjet/rettet under København eventet. Kl. 01:00 lukkede vi ned, men det afholdte ikke nogen fra igen ved kl. 06:00 tiden igen lige at tilføje endnu mere indhold inden, at det blev lyst igen.

Leif Lodahl fra Magenta har taget nogle før og efter screen dumps af Stevns området og sat sammen til en video, så du kan se forandringen.

Jeg vil selv senere vende tilbage med mere fakta, tal og visualisering af geodata produktionen fra Københavner eventet. Flere deltagere havde set det indslag om tyske skoleelever som i geografiundervisningen brugte og indlagde selv geografiske objekter i OpenStreetMap. Det undrede dem meget , at ingen danske geografilærere i folkeskolen eller gymnasiet havde taget samme ide op endnu.

Vi viste også værktøjer som GeoFabriks Map Compare, hvor man kan sammenligne OpenStreetMap med Google Maps side om side. (læs mine artikler om OpenStreetMap Showroom Danmark og internationale eksempler). Blandt de erfarne OpenStreetMap frivillige som var tilstede, er der bred enighed om, at Berlin er den storby i verden, som er bedst kortlagt i OpenStreetMap. Så hvis du vil se og lave noget godt, så kig på Berlin som mønstereksemplet.

Løbende blev der også holdt øje med hvad de lavede i de andre 15 byer verden over, som der deltog samt hvad de skulle have at spise. Pizza var helt klart vinderen. Der var tillige sat en global live rangliste op, så man løbende kunne se hvad folk havde bidraget med under “Night of the Living Maps” begivenheden.

Nummer 1 på ranglisten russeren Max Vasilev har helt tydeligt haft noget masseimport klar af landområder i Sibirien. Det er helt umuligt at klikke med sin mus 5 gange i sekundet over flere timer i træk for, at lave nye indtegnet punkter (OpenStreetMap lingo = nodes).

Jeg vil her tilsidst takke Magenta for at være friske på at stille lokaler og netværk tilrådighed. Der udover en kæmpe tak for at have sponseret fri kaffe, sodavand, pizza og et par øl til alle deltagerne.

(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)
Se resten af Janus Sandsgaard fotoserie fra “Night of the Living Maps” på Flickr.