Indtryk fra Night of the Living Maps i København

(Artikelserie Dit og mit kort, 136).


(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)

Tirsdag d. 7. februar var vi samlet 12 mennesker i København til det globale event “Night of the Living Maps” hos firmaet Magenta ApS. 6 personer var helt grønne i OpenStreetMap regi. Efter ca. 1 times introduktion til kortlægning i OpenStreetMap, blev de nye sluppet løs. Med 6 erfarne OpenStreetMap frivillige til stede, så var hjælpen hele tiden lige inde for rækkevide for de nye.

Vi havde valgt Stevns området som vores kortlægningsområde. Første grund var at Night of the Living Maps temaet var kortlægning i landområder. Den anden grund var, at Stevns Kommune har frigivet et knivskarpt luftfoto fra 2009 under en fri offentlig licens, som var perfekt var nybegyndere at indtegne nye geografiske objekter efter. Der blev gået til den med at få kortlagt i Stevns området. 1004 polygoner (dækker over gårde, marker, skove osv.) og 576 veje blev tilføjet/rettet under København eventet. Kl. 01:00 lukkede vi ned, men det afholdte ikke nogen fra igen ved kl. 06:00 tiden igen lige at tilføje endnu mere indhold inden, at det blev lyst igen.

Leif Lodahl fra Magenta har taget nogle før og efter screen dumps af Stevns området og sat sammen til en video, så du kan se forandringen.

Jeg vil selv senere vende tilbage med mere fakta, tal og visualisering af geodata produktionen fra Københavner eventet. Flere deltagere havde set det indslag om tyske skoleelever som i geografiundervisningen brugte og indlagde selv geografiske objekter i OpenStreetMap. Det undrede dem meget , at ingen danske geografilærere i folkeskolen eller gymnasiet havde taget samme ide op endnu.

Vi viste også værktøjer som GeoFabriks Map Compare, hvor man kan sammenligne OpenStreetMap med Google Maps side om side. (læs mine artikler om OpenStreetMap Showroom Danmark og internationale eksempler). Blandt de erfarne OpenStreetMap frivillige som var tilstede, er der bred enighed om, at Berlin er den storby i verden, som er bedst kortlagt i OpenStreetMap. Så hvis du vil se og lave noget godt, så kig på Berlin som mønstereksemplet.

Løbende blev der også holdt øje med hvad de lavede i de andre 15 byer verden over, som der deltog samt hvad de skulle have at spise. Pizza var helt klart vinderen. Der var tillige sat en global live rangliste op, så man løbende kunne se hvad folk havde bidraget med under “Night of the Living Maps” begivenheden.

Nummer 1 på ranglisten russeren Max Vasilev har helt tydeligt haft noget masseimport klar af landområder i Sibirien. Det er helt umuligt at klikke med sin mus 5 gange i sekundet over flere timer i træk for, at lave nye indtegnet punkter (OpenStreetMap lingo = nodes).

Jeg vil her tilsidst takke Magenta for at være friske på at stille lokaler og netværk tilrådighed. Der udover en kæmpe tak for at have sponseret fri kaffe, sodavand, pizza og et par øl til alle deltagerne.

(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)
Se resten af Janus Sandsgaard fotoserie fra “Night of the Living Maps” på Flickr.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>