Historisk indblik i OpenStreetMaps crowdsourcing

(Artikelserie Dit og mit kort, 159). Osm4people.org har lavet et punktnedslag i OpenStreetMaps historie for ca. 100 lande. Det er et nedslag i hvert år i perioden 2006-11 samt et enkelt fra 21. marts 2012 som viser den samlede vejlængde (almindelige veje og stier er talt sammen) for disse ca. 100 lande. Der er tillige beregnet længden for de forskellige typer af veje som OpenStreetMap opererer med.

Perioden nov. 2010 – nov. 2011 er særlig interessant for de fleste lande. Det var her Microsoft Bing Maps gav OpenStreetMap tilladelse til at indtegne nye veje efter deres sat/luftfotos. Godt nok er Bing Maps ikke globalt dækkende, men alligevel for mange områder har det betydet en kæmpe forøgelse i længden af vejnettet. I Danmark fik OpenStreetMap i samme periode tillige lov til at indtegne efter et 100 % dækkende luftfotolag fra Fugro.

Du kan se hvordan vejlængden for Danmark har ændret sig de sidste 6 år her. Der er sket en imponerende indsats fra 3176 km til 140685 og det er slet ikke slut endnu.

Kigger vi på fx på Somalia, så bemærk det der er sket med vejlængden fra nov. 2010 til nov. 2011 fra 13013 km til 189590 km.

Jeg har så omregnet de ca. 100 lande ud fra deres areal til at angive vejtætheden per 1000 km2 (beregnet fra 21. marts 2012 data – se online regneark med de ca. 100 lande her)

Nu er det ikke nogen videre overraskelse, at Monaco har den største vejtæthed – Området er kun 2 km2 og er byområde, så det giver alt andet lige en høj vejtæthed. Det er først Tyskland, der er interessant på listen. Tyskland er et relativt stort land og har tillige en høj vejtæthed på 4967 km per 1000 km2. Dette fortæller lidt historien om, at Tyskland er det helt store OpenStreetMap community mht. crowdsourcing af geodata.

For Danmarks vedkommende er vi på 3265 km per 1000 km2 og OpenStreetMap Danmarks delen er langt fra færdigt. Hvilket bringer mig til næste punkt – “Hvor stort er Danmarks vej- og stinet egentligt?“. Nu er der ingen, der kan svare 100 % præcist på det spørgsmål, men KMS er dem som har mest vej- og stinet i deres system. Jeg har har i en mail fået oplyst, at KMS har opgjort deres vejnet længde værende lig med 207256 km for tiden. Det giver så en vejtæthed per 1000 km2 lig med 4809 km.

Det er så især med småstier, indkørsler, skovstier o.lign , at OpenStreetMap Danmark kan forvente den store vækst de kommende år (eller skal vi rettere sige måneder). Såfremt væksten kan holdes som set de sidste 18 måneder, så vil OpenStreetMap Danmark ende med en vejlængde ca. 175.000 km ved udgangen af 2012.

Opdatering 29. april 2012 – Hvis det nuværende tempo på ca. 2300 km nye veje/stier per måned kan holdes, så vil OpenStreetMap om ca. 30 måneder have et længere sammenhængende vejnet end KMS. Hvilket så er forudsat at KMS (rettere sagt kommuerne) ikke begynder at få registret endnu mere vejnet (typisk stier).

Under alle omstændigheder mener jeg (stærk mavefornemmelse her), at Google Maps er blevet overhalet indenom vedr. den samlede vejlængde af OpenStreetMap Danmark. Jeg har så ingen mulighed for at faktatjekke dette, mens Google til enhver tid har adgang til OpenStreetMaps geodata. Så hvis du mener det modsatte er tilfældet, at Google Maps har mere total vejlængde i Danmark end OpenStreetMap, så skriv i kommentarfeltet nedenfor og gerne med eksempler fra hvilke områder.

Du kan også se vejtætheden for de ca. 100 lande i en interaktiv Many Eyes visualisering (kræver Java installeret).

Indbydelse til remote mapping party for Holstebro

På Holstebro Bibliotek afholdes der på lørdag d. 21 april kl. 10-12 en OpenStreetMap workshop. Formålet med workshoppen er, at sætte turbo på kortlægning i det vestjyske område. Det er Peter Leth som vil styre og lede workshoppen fra biblioteket. Netop det vestjyske område bliver snart sat på verdenskortet, når Giro d’Italia feltet rammer området ved Herning i perioden 5-7. maj. Giro d’Italia feltet kommer også igennem Holstebro by, og så ville det være godt at have et dugfrisk og helt opdateret OpenStreetMap kort i byen og fra de nærliggende områder klar.

Som støtte og opbakning til workshoppen vil vi der ikke kan deltage på selve dagen på Holstebro Bibliotek, så i tidsrummet kl. 9-15 deltage via lænestolskortlægning i Holstebro by. Så hvis du er aktiv OSM frivillig og har et kvarter, halv time, en time eller hele tidsrummet ledigt på lørdag, så deltag gerne. Om du først kobler dig på dette remote mapping event kl. 12 eller kl. 14 betyder ikke så meget.

Sådan deltager du – Gå til OpenStreetMap over Holstebro by. Vælg en vej eller et par veje du vil kortlægge på. Gå så til online regnearket over alle vejnavnene i Holstebro by, og indsæt dit navn (eller dit OpenStreetMap navn) ud for vej(ene). Mens du arbejder på en vej, så angiv lige i statusfeltet “Er i gang“.

Når du så mener, at du er færdig på en vej(ene) så angiv bagefter i online regnearkets statusfelt “Færdig“. Fortsæt så gerne med endnu flere veje, hvis du altså har lyst og tid.

Hvad kan der så kortlægges hjemmefra over Holstebro by? Jeg har set ved et hurtigt øjekast, at en del stier mangler – Se fx nedenstående billede fra Greigsvej området. Det er så en mulighed at få disse stier indtegnet rundt omkring i byen.

Så er der masser af muligheder med tydelige bygninger, parkeringspladser, sportsområder, parker og grønne områder som også med lethed kortlægges uden at du behøver at have lokalkendskab til Holstebro by. Jeg vil så efterfølgende hente de alle (forhåbentligt vil vi se mange) ændringer, som er blevet lavet i tidsrummet kl. 9-15 på lørdag i Holstebro by. og så lave nogle visualiseringer af dette.

Til de sociale medier er tagget #osm7500 blevet valgt (7500 er postnummer Holstebro by) – Så du kan følge processen via fx Twitter på lørdag.

Frederiksberg er gået ultramapping

(Artikelserie Dit og mit kort, 158). For et år siden i OpenStreetMap var Frederiksberg Kommune godt nok dækket ind med alle veje samt de fleste småstier og nogle enkelte bygninger. De seneste par måneder her i 2012 er der gået ultramapping i den på Frederiksberg. Ultramapping betyder bare, at man går meget dybt ned i et hvert område mht. antal geografiske objekter. Jeg vil mene, at nu er mindst 99% af alle bygninger på Frederiksberg blevet indtegnet og næsten alle småstier og smutveje er også med nu.

Hvis vi ser området omkring Haveselskabets Have og Frederiksberg Kirke i GeoFabriks Map Compare (direkte link her), så er det tydeligt at OpenStreetMap har meget mere indhold i form af stinet og andre geografiske objekter.

Det samme gør sig gældende ved området ved Diakonissestiftelsen (direkte link her).

Hvad der så er den mest imponerende ting på Frederiksberg er, at de fleste porte og havelåger ind til fx baggårde også er blevet indtegnet. Se fx området ved Langelands Plads (direkte link her) – Se efter det lille ikon med to vandrette streger og så en stråstreg hen over.

Vi kipper med flaget for den store indsats på Frederiksberg. Og nej Frederiksberg er ikke færdig endnu, der er altid endnu flere geografiske objekter og metatags, man kan forbedre et område med.

Frederiksberg er ikke enestående i OpenStreetMap regi. Du kan selv være med i din egen by, landsby eller på småøerne og gøre det samme. Det hele er bare et spørgsmål om antal frivillige og folk med lokalkendskab. Hvis vi så skal sætte en standard og målsætning vedr. et ultramappings niveau i OpenStreetMap Danmark regi, så er Berlin det vi kan stræbe efter. Berlin er helt klart den bedst kortlagt storby i OpenStreetMap. Du kan fx se “Mindesmærket over Europas myrdede jøder” i Berlin (link til interaktivt kort her), hvor hver eneste betonklods er blevet kortlagt.

Hvad er OpenStreetMap værd?

(Artikelserie Dit og mit kort, 157). At sætte en pris på OpenStreetMap volder mange problemer. Det første problem er, at organisationen OpenStreetMap mest er interesseret i at give deres geodata væk til så mange firmaer og private mennesker (eneste krav er en kreditering) som muligt. Derved kan firmaer som MapQuest, CloudMade, Stamen, MapBox osv. opbygge fx tile servere som andre aktører, så kan bruge til kortmashups features. Så OpenStreetMap har ingen konkrete tal på, hvor meget trafik og antal brugere ovennævnte firmaer har. Samtidigt er der allerede udviklet over 100 apps til smart phones og et hav af kort til GPSere til fx Garmin modeller. Her kan OpenStreetMap heller ikke vide antallet af slutbrugere. Så antal slutbrugere af OpenStreetMap baseret ting kan ikke beregnes med i en evt. værdiprissættelse.

I stedet for kan vi prøve at beregne antallet af mandskabstimer, der er blevet brugt til at opbygge OpenStreetMaps geodatabase. Vi ved, at der er ca. 1,423 milliarder punkter (OSM lingo = nodes) i geodatabasen. Disse 1,423 milliarder punkter udgør så alle POIs, veje, stier, søer, skove, bygninger osv., du ser i OpenStreetMap. Tager vi så udgangspunkt i, at i gennemsnit, så kan en OpenStreetMap frivillig lave 300 punkter i timen (baseret på egne erfaringer samt ved kig på andres arbejde). Dette giver så et tidsforbrug på ca. 4,75 millioner timer. Omregnet til fuldtidsstillinger efter danske forhold (1924 timer på et år), så ender vi på ca. 2467 personer. Så opbygningen har min. krævet 2467 personers arbejde i et år. Sætter vi så en timeløn på 200 kr. (inkl. feriepenge, arbejdsmarkedbidrag, forsikring osv.) ender vi på 949 millioner kr. i lønninger.

Dette er meget simpelt udregnet og er lavet af mig for at give et indblik i, hvor mange timer, der egentlig bliver lagt i OpenStreetMap projektet af frivillige verden over. Så kom gerne med indvendinger og kritik af ovennævnte udregning. Under alle omstændigheder er det mange timers frivilligt arbejde, som er blevet brugt globalt og vi snakker millioner af timer.

Samme udregning for OpenStreetMap Danmark delen kan også laves. Danmark havde 1. april 2012 ca. 8.999.921 punkter. Det giver så med 300 punkter i timen et timeforbrug på ca. 30.000 timer og omsat til medarbejdere fuldtidsansat i et år lig med 15,6. Igen med en timeløn på 200 kr så ender vi oppe på ca. 6 millioner kr. for den danske del af OpenStreetMap.

Nu er ikke OpenStreetMap ikke til salg, det står direkte i vedtægterne at geodata til enhver tid tilhører de frivillige og kan hentes ned uden beregning. Det er så ganske imponerende, at en fattig organisation som OpenStreetMap med et årligt budget på ca. 1,2 millioner kr. i den grad får så mange frivillige (ca. 580.000) og enorme mængder af geodata lagt ind. De 1,2 millioner kr. finansieres ved private samt firmaer donationer (ligesom Wikipedia finansieres). OpenStreetMap er langt fra perfekt, men indhenter da i mange områder af verden kvalitetsmæssigt flere kommercielle kortproducenter ( se fx mine indlæg 1 og 2 om dette).

International Røde Kors i samarbejde med OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 156). René Saameli, som er GIS medarbejder ved International Røde Kors fortæller om et samarbejde med Humanitarian OpenStreetMap Team [H.O.T.] i byen Walikale i Demokratiske Republik Congo.
Her købte International Røde Kors et nyere satellitbillede af området ved byen Walikale. Humanitarian OpenStreetMap Team skaffede samt organiserede folk fra hele verden til at lave lænestolskortlægning dvs. indtegning af geografiske objekter, som de frivillige nu engang kunne tyde uden af være på stedet selv.

Nu kan lænestolskortlægning aldrig stå 100 % alene, så lokale og Røde Kors medarbejdere på selve stedet lavede så den endelige kvalitetssikring dvs. navngivning af objekter (veje, bygninger osv.) og mindre justeringer af vej og stinettet.


(Billede – ICRC)

Du kan se det endelig resultat i GeoFabrik Map Compare med hvad OpenStreetMap kontra Google Maps har i samme område (direkte link her). Der er en verden til forskel.

Mange nødhjælpsorganisationer arbejder i områder, hvor sidste gang der måske blev lavet et kort var i 1950′erne, hvilket er ganske ubrugeligt med tanke på den urbanisering der er sket mange steder i den 3. verden. Nu har flere nødhjælpsorganisationer samt FN fået øjnene op for, at OpenStreetMap stiller en platform gratis til rådighed samt har ekspertisen til sætte tingene i værk hurtigt. De endelige geodata tilfalder så ikke kun nødhjælpsorganisationer, men enhver der nu måtte have brug for disse.

Den danske stat er også involveret i udviklingsprojekter i den tredje verden, så jeg tænkte om det så ikke også var en ide at kortlægge disse områder tillige i samarbejde med OpenStreetMap? (hvis områderne altså ikke er godt kortlagt i forvejen). Den danske stat kan hente inspiration i, hvad det Internationale Røde Kors gjorde i ovenstående eksempel.
Plavix

Reality – worst game ever

På O’Reilly Where Conference 2012 gav Will Wright en keynote talk om “Gaming Reality”. Will Wright er skaberen af computerspillene SimCity og The Sims serierne. I talen giver Will en glimrende indsigt og indføring i den fysiske virkelighed kontra spilleverden. Så har du 20 min. i overskud, så brug dem i selskab med nedenstående video og bliv klogere på det interessante felt.

Der er flere eksempler på forskellige kort i hans tale samt lidt tale om Kevin Lynchs berømte bog “The Image of the City” fra 1960. Hvor folk blev bedt om at tegne deres by. Kevin Lynch fandt frem til, at fem centrale ting går igen og igen hos folks tegninger (paths, edges, districts, nodes og landmarks). Disse fem forhold kan man ved planlægning af fx kurser/mapping parties i OpenStreetMap have i baghovedet.

Og et af de mere sjove er et socialt kort over, hvor de hvilke typer af unge gymnasieelever sidder i “High School Cafeteria” (kortet er en parodi).