Hvad vej vender Vestergade?

(Artikelserie Dit og mit kort, 174). Jeg fik en kommentar fra Peter H. Møller efter jeg havde skrevet artiklen vedr. hvilke vejnavne der har flest husnumre i Danmark. Peter skriver

Interessant at se at det er – skal man kalde dem gamle – kendte vejnavne med verdenshjørnerne, der har flest adresser. [...] Det kunne være interessant at se nærmere på om de så rent faktisk alle sammen går i den retning, de med deres navn siger de går, altså mod nord, syd, øst og vest.

Jamen, lad os så lave et hurtigt kortmashup med geodata fra OpenStreetMap, der viser alle vejnavne i Danmark med henholdsvis Nørregade, Østergade, Søndergade og Vestergade, og hvilken retning disse veje løber. Du henter min KML fil her, og kan åbne den i Google Earth. De fire vejnavne har fået hver deres farve. Zoom ind et sted i Danmark og kig nærmere.

I fx Møldrup i Midtjylland mødes alle 4 vejnavne i et kryds (se krydset på OpenStreetMap her). Nu betyder det ikke at alle 4 vejnavne nødvendigvis er tilstede i samme by – Nogen har kun 1,2 stk. Og selvom alle 4 stk. vejnavne er tilstede i samme by, betyder det ikke at de mødes i det samme kryds/rundkørsel (eksempel på dette er Brønderslev)


(Møldrup, hvor Nørregade, Østergade, Søndergade og Vestergade – set i Google Earth)

De fleste overholder den regel med at fx Nørregade går i nordlig retning set ud fra bymidten/centrum og Østergade går mod øst osv.
Men ingen regel uden undtagelse. Tager vi fx Vestergade på Samsø (se vejen på OpenStreetMap her) – så går den vej nærmere nord-sydlig retning og burde så mere logisk have heddet Nørregade eller Søndergade.


(Vestergade på Samsø set i Google Earth)

Der er flere af disse steder i Danmark, hvor retningen ikke helt passer med, hvad vejnavnet lægger op til. Jeg undskylder lige her på falderebet, hvor jeg kommer i tanke om den dårlige 80′er joke “Englandsvej på Amager fører jo heller ikke til England”.

Forglemmigej på Vestergade

(Artikelserie Dit og mit kort, 173). Måske du er bekendt med, at Lærkevej er det mest populære vejnavn i Danmark. 209 stk. Lærkevej findes der i Danmark efterfulgt af Birkevej (188) og Vibevej (180). En hurtigt og simpel hovedregning fører til, at mange kommuner må da have mere end 1 stk. Lærkevej.

Lad os i stedet for lave en anden undersøgelse, der viser hvilke vejnavne (optælling af alle) som har flest husnumre i Danmark. Denne undersøgelse kan vi gøre relativt nemt lave, da OpenStreetMap Danmark har Danmarks ca. 2,3 millioner husnumre lagt ind.

Her viser det sig, at summen af alle “Vestergade” vejnavne giver totalt 9440 husnumre (adressepunkter om man vil) og derefter kommer Østergade (8432 stk.), Søndergade (8055 stk.) og Nørregade (7435 stk.).

Lærkevej finder vi først på en 8. plads med 4021 husnumre. Dette er ikke overraskende, at Lærkevej er på en 8. plads, da disse Lærkeveje findes i villaområder, mens fx Vestergade, som regel befinder sig i bykerneområder og dermed er husnumre tættere på hinanden. Du kan downloade alle de danske vejnavnene i et regneark, og selv finde ud af, hvor mange husnumre, der er på det vejnavn du bor på (Download regneark 396 KB her).

Nu kan man så ikke vide om, der bor flest mennesker på “Vestergade” i Danmark. Dette ville kræve, at jeg havde adgang til CPR-registret for at kunne sammenkøre antal personer i en husstand med vejnavnene i Danmark. Som privatperson vil du aldrig kunne får lov til den slags. Det kunne så være Danmarks Statistik som lavede sådan en undersøgelse.

Bor du så på “Forglemmigej“, så er du/I i husstanden de eneste i Danmark. Da der kun findes et vejnavn med “Forglemmigej” og med kun et husnummer på i hele Danmark. Forglemmigej ligger i Aalborg, se det på et OpenStreetMap kort her. Der er ca. 1390 unikke kombinationer af dette d.v.s. vejen findes kun et sted og der er kun et husnummer på vejen.

Hvad har dette indlæg så med OpenStreetMap kort at gøre? – I klassisk kortproduktion regi intet, men ubetinget noget med OpenStreetMaps geodata at gøre. Det er mere for at gøre opmærksom på, at OpenStreetMap skal opfattes som en geodatabase, der kan bruges til hvilket som helst foremål – At man kan producere kort ud fra det, er så bare en af mulighederne. Ovenstående undersøgelse er så en anden mulighed blandt mange.

Det er relativt nemt at overføre min ovenstående undersøgelse til kun at omhandle lige præcis en bestemt kommune, så du er ikke begrænset til kun at behandle alle OpenStreetMap geodata for Danmark under et.

Andre artikler – hvor det kun er bestemte geodata fra OpenStreetMap, der bruges til analyser/mashups se fx

OpenStreetMap fylder 8 år i morgen

(Artikelserie Dit og mit kort, 172). I morgen lørdag 18. august 2012 er det otte år siden Steve Coast oprettede OpenStreetMap. Dengang var han studerende ved University College London. Oprettelsen af OpenStreetMap i 2004 kan ses som en protest mod Englands skattefinansieret korttjeneste Ordnance Survey (svarer til vores Kort & Matrikelstyrelsen). Steve var yderst utilfreds med at man som privat person (samt mindre virksomhed) skulle have den store pengepung frem for at rode med kort, som i sidste ende var finansieret af engelske skatteydere.

Så inspireret af Wikipedia, der var startet 3 år tidligere, var hans ide at lave det samme koncept for kort/geografi. Alle skulle kunne tilføje/rette geografisk indhold, samt alle skulle have fri og gratis adgang til disse produceret geodata. Ideen spredte sig hurtigt i diverse udviklerkredse verden over. For det var samme problematik verden over – Statslige og skattefinansieret korttjenester var kun for dem, som kunne hoste op med en stor sum penge. Det lykkes hurtigt OpenStreetMap at blive det største crowdsourcing projekt indenfor geografisk indhold. Hvilket det stadigvæk er.

Selvfølgelig er kortlægning af alle geografiske objekter i verden af en hær af frivillige, ikke lige noget man gør over-night og OpenStreetMap er også langt fra det punkt. Men i mange lande (især europæiske) er OpenStreetMap begyndt at overhale kommercielle kortproducenter i mængden af geografisk indhold. (se fx min artikel om TomTom kontra OpenStreetMap).

Vi kan lige tage et smut langs OpenStreetMap Danmarks udviklingshistorie. Hvis du ser i nedenstående billede fra juli 2006, så var det ikke ret mange veje/stier som var blevet lagt ind dengang.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Vi hopper lige to år frem til 2008 og endnu mere er blevet lagt ind, kan der ses i billedet nedenfor. Men stadigvæk langt fra brugbart som et nyttigt danmarkskort.


(Billedekilde OpenStreetMap Wiki)

Så sker der noget interessant i december 2010 og januar 2011 i Danmark. Microsoft Bing Maps (ca. 15 % af Danmark i god opløsning) og Fugro (100% landsdækkende) tillader at man indtegner efter deres luftfotos. Dette gav et skub fra ca. 72 % (januar 2011) til 99.85 % (oktober 2011) dækning af vejnettet (der hvor biler færdes). Du kan se væksttal i perioden december 2012 og frem i dette her onlineregneark.

Dags dato (17 august 2012) har OpenStreetMap Danmark så et vej- og stinet på ca. 148.000 km. Netop stinettet fra skove, strande og boligområder i byer er så der, hvor OpenStreetMap Danmarks frivillige på det seneste koncentrer deres energi. Nogen får masser af frisk luft og motion ved at cykle skove og strandområder tyndt. Så hvis du mener, at motion skal være nyttigt, så er muligheden for blive OpenStreetMap frivillig lige som skræddersyet til dig.

Nu er det også mange andre ting udover veje og stier, der bliver lagt ind i OpenStreetMaps database. Det vigtigste er, at alt geografisk indhold bliver stillet frit til rådighed.

Så er der kun at sige STORT TILLYKKE til OpenStreetMap og et kæmpe skulderklap til de mange frivillige verden over, som hver eneste dag gør kortet bedre.

Når det gælder Apple Maps

Det er ikke nogen større hemmelig, at alt der vedr. Apple Maps slipper igennem medierne let uden nogen form for research eller filter.
I dag er så Apple Maps 3D kort over København nyheden (til den kommende iOS6) sat stort op. Fx Berlingske skriver følgende

København i eksklusivt iPhone-selskab [...]Selv om Danmark kun yderst sjældent er blandt de første til at nyde godt af nye tjenester fra Apple, ser det nu ud til, at danskerne for en gangs skyld bliver tilgodeset, når Apple senere på året opdaterer sin iPhone-software.

Næ, tænk en gang at store Apple betragter Danmark som vigtigt sted at have 3D kort over landets hovedstad med lige fra begyndelsen med lanceringen af iOS6. Vi skyder lige nyheden ned, for det er ikke særligt breaking. Apple købte i efteråret 2011 det svenske C3 Technologies. C3 Technologies har specialiseret sig i 3D kort, og havde lavet flere storbyer i 3D kort og inkl. København, før de blev opkøbt. Så Apple Maps genbruger jo bare 3D kortet over København, som C3 Technologies havde lavet for et par år siden. Ergo 3D kort modellen over København er bare genbrug i ny indpakning og intet andet.

Beslægtet emne, som får lov til at blive ukritisk behandlet i medierne – Den tårevædede historie om ballonskipperen som opdagede et hjerte udformet af træer i Wickwar.

De Kort Olympiske Lege 2012 er skudt i gang

(Artikelserie Dit og mit kort, 171). Så går starten til OL i OpenStreetMap kortlægning i dag. De 20 folkekartografer er blevet udvalgt på baggrund af, hvem der har bidraget med mest nyt geografisk indhold til Danmark.

Dansk Cyklist Forbunds OSM Team stiller med et stærkt hold på tre personer (Krægpøth, Kirsten Marager og Henrik PS). Kirsten Marager er den eneste kvinde i det selskab af 20 folkekartografer, der stiller op i De Kort Olympiske Lege.

Reglerne – Der er 10 forskellige kategorier af nyt geografisk indhold, der kæmpes i. Fx Building betyder, at en ny polygon der danner en bygning er blevet indtegnet. Highway kan fx være en ny vej eller sti. Natural kan fx være en ny indtegnet sø. Sport kan fx være en ny fodboldbane. (læs hvad kategorierne dækker over på OSMs Wiki).


(Stort billede her)

Her på førstedagen kan vi se at “hotelsierra” har lagt stærkt ud i “Highway” og “Building” kategorierne. Bemærk – du kan sortere stigende og faldende i hver enkelt kategori ved at klikke på kolonnens navn. Derved kan du se hvem der fører i den kategori. Det er helt tilladt ved OL i i OpenStreetMap kortlægning at kortlægge i hvilket som helst område af verden. En gang i døgnet bliver point samlet sammen og opgjort blandt de 20 deltagere. Så hold øje dagligt med ranglisten og de deltagende folkekartografer.

Jeg lader “De Kort Olympiske Lege” konkurrencen være åben indtil OL og De Paralympiske Lege 2012 i London (medio september) er overstået. Til den tid gør vi så status over hvor meget nyt geografisk indhold, der er blevet crowdsourcet af de 20 folkekartografer på 1,5 måned. Du kan også selv begynde at træne til næste OL ved at blive OpenStreetMap frivillig. Måske denne sportsgren kan blive en demonstrationsport ved OL i Rio de Janeiro 2016.