Danske hjælpeorganisationer med korps af frivillige kortlæggere?

(Artikelserie Dit og mit kort, 187). I morgen afholdes Ulandsløbet 2012 i Odense. I år går støtten fra Ulandsløbet til Røde Kors Danmarks arbejde i Togo med adgang til rent drikkevand og bedre sanitære forhold.

Jeg tænker så i den forbindelse, hvorfor opretter Røde Kors Danmark ikke et frivilligt korps af danskere der hjælper med at kortlægge disse projektområder via OpenStreetMaps platform? I Togo er der fx mange steder okay og hæderlige Bing satellit- og luftfotos til at komme i gang med via OpenStreetMaps platform.


(Billede – Bing Maps over det nordlige Togo)

Dette frivillige danske korps kunne så lave en råindtegning af områderne hjemme fra Danmark, senere laver Røde Kors folkene i samarbejde med de lokale mere detaljeret oplysninger om fx skoler, drikkevand, butikker o.s.v. (Læs fx om Map Kibera projektet) og smider i OpenStreetMaps database. Det er ikke noget, der tager voldsomt lang tid at få kortlagt en landsby, og så er det ofte første gang at disse landsbyer er at kunne findes på et digitalt kort. Der kan så fx laves bilboard tavler og sættes op i landsbyerne på baggrund af disse digitale geodata.

Hvad kræves der så for at starte sådan et kortlægningkorps (eller flere korps) op? – Primært nogle mennesker, der er interesseret i emnet samt vil afsætte 1 dag af til et kursus i de basale kortlægningsteknikker i OpenStreetMap. Forudsætninger – kan betjene en computer og kan lidt skoleengelsk. Og det er ikke kun noget for de unge it-nørder – ældre interesseret kan også være med.

Nu er der også andre danske hjælpeorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og NGO’erne under DANIDA, som med fordel kunne indlede et samarbejde med OpenStreetMap samt lave deres egne frivillige korps. Jeg er ikke bekendt med nogen danske hjælpeorganisationer, som er gået i gang endnu. I udlandet er der så til gengæld mere fart over feltet fx Internationalt Røde Kors, Røde Kors US, Røde Kors Uganda, FN samt EU er også på vej.

Jeg skal ikke til Odense og løbe 10 km i morgen, men vil så i stedet for som støtte få prøve at få kortlagt 10 km i Togo. Du kan gøre det samme i morgen som din støtte.

Den store virtuelle brand i København anno 2012

(Artikelserie Dit og mit kort, 186). Sidste skud med nye højder i virtuelt kartografi fra Stamen er et “burningmap” (virker kun i Chrome browseren med WebGL). Du vil se et brændende kort over veje og stier, klik fx ind på Indre By i København her.

Vej og stierne du ser i brand stammer fra geodata fra OpenStreetMap. Der er så meget karma over kortet, at du kan bruge det som screensaver eller virtuelt baggrundsflimmer på din 42″ fladskærm med dit lokalområde i brand.

I samme boldgade, så kan anbefales Stamens Watercolor billedegenerator, hvor du kan printe store udgaver ud af deres übercool watercolor design

Gør uventet fund i OpenStreetMaps database

(Artikelserie Dit og mit kort, 185). OpenStreetMap ville være et meget lettere tilgængeligt projekt, hvis nogen havde besluttet at kun 100 forskellige geografiske objekter skulle kortlægges. Det kunne være ting som købmand, veje, stier, hoteller, fodboldbaner, søer, skove o.s.v. Men da missionen for OpenStreetMap er, at kortlægge hver eneste tænkelige geografiske objekt i verden, så render man hurtigt ind i mange tusinde forskellige objekter.

Der er faktisk ifølge TagInfo lavet 36509 forskellige tags, og det er fuldstændigt umuligt for en OpenStreetMap frivilligt at kunne huske disse. Derfor er værktøjer som TagInfo nyttige, hvis man står med et geografisk objekt, man ikke lige er klar over, hvordan skal beskrives (tagges).

Man studser også ofte over, hvad det så egentlig er de frivillige vil beskrive. Under kortlægning af en dansk kaserne, ville jeg lige tjekke alt inden for “military” katgorien. Jeg studsede over følgende tag “military=nuclear_explosion_site“, som var brugt 2405 gange.

Hvilket så vakte min nysgerrighed, og via OverPass API (webservice til OpenStreetMaps data) og Wget programmet blev alle geodata hentet med følgende argument.

wget -O nuclear.osm http://overpass-api.de/api/xapi?*[military=nuclear_explosion_site][@meta]

Softwaren QQIS blev dernæst brugt til at skabe en KML fil (fil kan hentes her 159KB), så disse 2405 objekter kunne ses nærmere som et lag henover et kort.


(Google Earth over Bikini-atollen og atomprøvesprægninger som lag vist henover)

Det viser sig, at det er samtlige atomprøvesprængninger siden 2. verdenskrig, som er blevet angivet i OpenStreetMap. Det er så USA og Rusland (Sovjetunionen da dette fandtes) som de førende på det område. Metadata tags for hvert enkelt sted er meget beskrivende fx militærkodenavn, bombetype, hvor stort et krater (ved jordoverfladen) det gav, tidspunktet. Men du kan selv gå på opdagelse i ovenstående KML fil omkring i verden.

Der er sikkert mange andre historier, der kan skrives med uventet fund og sære “tags” fra OpenStreetMap universet, og du skal være mere end velkommen til at gå på gratis datajagt og opdagelse. Hvad med en analyse af ca. 111.000 fodboldbaner og hvor de placerer sig i byområder verden over?

EUs nye åbne datapilotprojekt i Afrika

(Artikelserie Dit og mit kort, 184). I disse uger er EU ved at starte EUROSHA (European Open-Source Humanitarian Aid) projektet op i samarbejde med HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team). Man søger i den forbindelse 18 unge under 26 år fra hele EU, som efter et kursus i hvordan geodata lægges ind i OpenStreetMaps platform, skal udstationeres 1/2 år i et af følgende afrikanske lande Burundi, Chad, Kenya eller Den Centralafrikanske Republik.

EU søger også 2 lokale studerende i hvert af disse afrikanske lande. Ideen er så, at lokale skal kobles på kortlægningsprojekterne. I første omgang er det studerende fra de respektive landes tekniske universiteter, som vil blive undervist i OpenStreetMap. Senere vil lokale også blive inddraget, hvis der bliver tid og overskud i at sætte dette i gang.

Det er en glæde at læse EU har valgt OpenStreetMap som platform, og ikke er gået deres egne veje med ny platform og en lukket verden. Man kan kun håbe på, at data pilotprojektet bliver en succes for EU.

Desvære for danske studerende/interesserede unge i ovenstående projekt, så er kravet om flydende fransk og engelsk sprogkundskaber nok en større forhindring. Jeg tror, at det vil være svært at finde nogen danske unge i GIS, geografi, kulturgeografi området som er helt hjemme i disse to sprog på en gang. Men er så en eneste stående chance for de unge som bliver udvalgt og et kæmpe plus at kunne skrive på ens CV.

Du kan se se en liste af HOT samarbejdspartnere her, som tæller Verdensbanken, FN, Internationalt Røde Kors, Australiens udviklingsfond. Desværre har ingen danske hjælpeorganisationer begyndt på noget samarbejde med Humanitarian OpenStreetMap Team endnu eller selv er begyndt direkte i OpenStreetMap at kortlægge i de områder de opererer i , men det kan jo komme


(Billede – HOT undervisning fra Haiti)

Stamen Watercolor billedegenerator klar

(Artikelserie Dit og mit kort, 183). I foråret 2012 tog Stamens Watercolor design hele OpenStreetMap communitiet, og en hel del andre udenfor, verden med storm. Baseret på OpenStreetMap lavede de et verdenskort med dette design. Næsten alle foredragsholdere om OpenStreetMap har lige siden som standard haft et slide med Stamen Watercolor med i deres foredrag, som et eksempel på hvad der kan laves med frie geodata.


(Stort kort over Christianshavn 2000 X 2000 pixels)

Det har hele tiden været muligt at indlejre Stamens Watercolor kort på ens egen hjemmeside – Se mit eksempel her. Efter stort ønske fra mange om at kunne eksportere kortet i et billedeformat til print, så har Stamen nu lavet en eksportgenerator. Vælg i “CHOOSE MAP STYLE” drop-down menuen “Watercolor”

Zoom hen og ind til det område du vil eksportere. Justerer kortudsnittet i den ramme som ses inde på kortet.

Angiv størrelsen “SET IMAGE SIZE” (max. 2000 x 2000 pixels pt.). Klik på “MAKE” og vent ca. 1 min – ude til højre vil dit billede nu kunne hentes. NB klik evt. på “<<" knappen for at finde det.

Stamens Toner design er også et ret flot kortdesign, så det kan du måske også lige prøve af med billede eksportgeneratoren.

Stamen fortæller også at deres Watercolor design snart vil kunne købes som dynebetræk hos Soft Cities. Soft Cities har i et par år solgt geo-dynebetræk baseret på layouts lavet med OpenStreetMap geodata. Ideen er, at du vælger et område (typisk din bopæl) og så bliver der lavet et dynebetræk med geografien omkring dette område. Den oplagte gaveide til geonørder.

Richard Fairhurst om neogeografi og OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 182). Richard Fairhurst (aktiv OpenStreetMap frivillig fra England) var inviteret til ICA (International Cartographic Association) konferencen i London i begyndelsen af september. ICA har lige startet en “The Commission on Neocartography” gruppe op.

Derfor var det oplagt at invitere en fra OpenStreetMap miljøet til at holde et oplæg om neogeografi, åbne geodata og OpenStreetMap. OpenStreetMap projektet kan betragtes som neogeografi par excellence. Men hør og se Richard Fairhursts oplæg “The unstoppable advance of OpenStreetMap” fra konferencedagen i nedenstående video.

10 millioner punkter af det danske geogenom kortlagt

(Artikelserie Dit og mit kort, 181). Thales fra Milet fortalte os “Alt er vand“. I OpenStreetMap regi kan vi så sige, at “Alt er punkter“, og resten er så et semantisk definitionsspørgsmål af, hvad de disse punkter så er. I denne weekend rundede OpenStreetMap Danmark så de 10 millioner punkter (Kilde – GeoFabriks OpenStreetMap Danmarks fil)

Hvert punkt kan siges at være et DNA-molekyle (for nu at bruge en analogi), som opbygger et geografisk objekt. Et enkelt punkt kan udgøre en mindesten, et cykelstativ, en postkasse o.s.v.

Flere punkter bundtet semantisk sammen kan udgøre typisk en vej eller sti, jernbanestrækning, å, flod – kort sagt her en linje.

Endelig den sidste med flere punkter bundet sammen er områder (polygoner) – Det kan været en bygning, fodboldbane, mark, sø, skov o.s.v.

10 millioner punkter for Danmarks vedkommede, det giver en punkttæthed på 233 stk. per km2. Sammenligner vi punkttæthed med andre lande som arealmæssigt er på størrelse med Danmark, så får vi per km2 for Estland 79, Slovakiet 256, Schweiz 277 og Holland 1 201. Grunden til Hollands store punkttæthed skal findes i at ca. 88 % af punkterne er kommet fra to store masseimport. Den ene var hele det hollandske vejnet fra firmaet AND og den anden import var det meste af Hollands områdebrug (marker, byer o.s.v.) samt bygninger fra firmaet Object Vision.

Problemet med disse masseimports er, at de reflekterer firmaernes opfattelse af verden samt dette betyder ikke nødvendigvis at kvaliteten er lige god. Det er ikke umuligt at masser af lokalkendte kan gøre det i en endnu bedre kvalitet og samtidigt afspejler en mere up-to-date viden om landskabet og omgivelserne. Filosofien om en OpenStreetMap frivillig på hvert eneste gadehjørne i hele verden er bestemt mange i OpenStreetMap communitiets hedeste drøm.

Vi kan lige kigge på nogle få store lande (arealmæssigt) og se punkttætheden per km2 der. Her ser vi Tyskland 290, Japan 213 Sverige 31 og Norge 27.

Bevæger vi os over på kontinentniveau og ser punkttætheden per km2, så får vi Afrika 0,86, Europa 171, Nordamerika 20,28, Sydamerika 1,68 og Asien 4,11. Det ses tydeligt, at OpenStreetMap primært på nuværende tidspunkt er europæisk orienteret, men det kan ændre sig med tiden. Der er masser af digitalt terra incognita (ukendt land) for OpenStreetMap frivillige verden over endnu, og for så vidt også i Danmark og ingen ved hvor det ender.

Det sidste tal der smækkes på bordet i denne omgang er, at for hele verden er punkttætheden 11,57 km2 i OpenStreetMap. Deltager du i denne gigantiske kortlægningsprocess?, hvis nej så bliv OpenStreetMap frivillig.

Danske trafikforskere bruger OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 180). Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet har til en undersøgelse af køretider på veje (primært fokus på København) benyttet OpenStreetMaps danske vejnet. Undersøgelsen ganske kort (PDF fil af undersøgelsen her) – et hav af GPS data indsamlet fra biler døgnet rundt, og så linket sammen med OpenStreetMap vejnet har givet mulighed for at lave et estimat på, hvor hurtigt (eller langsomt om man vil) en bil/lastbil kan bevæge sig langs en vej på forskellige tidspunkter af døgnet.

I billedet nedenfor er det et estimat for køretiden for Falkoner Alle på Frederiksberg for nordgående og sydgående retning på forskellige tidspunkter af døgnet. Det danske OpenStreetMap vejnet er hentet via GeoFabriks landearkiv (daglige opdateringer) til undersøgelsens brug.

Trafikforskningsgruppen nævner i starten af deres undersøgelse, hvorfor OpenStreetMap er valgt

En anden datakilde, der er i kraftig udvikling, er OpenStreetMap (OSM) kortet [...] . Dette kort må modificeres og distribueres gratis. Kombinationen af store mængder GPS data og et godt og gratis digitalt kort er interessant at anvende som data grundlag for at beregne køretider på vejene. Disse køretider er i dag ikke tilgængeligt i et elektronisk format, der frit må anvendes. Et sådan kort kan anvendes til at beregne køretider mellem to punkter meget nøjagtigt eller til at studere trængsel.

Her dukker OpenStreetMaps kerne- og grundide op, at man må modificere, distribuere data og er et gratis kort. For 4 år siden kunne OpenStreetMap Danmark ikke tilbyde et komplet frit vejnet (her tænkes på vejnettet til biltrafikken) til danske trafikforskere. I billedet nedenfor angiver de hvide streger vejnettet som OpenStreetMap så ud i juni 2008. Det er ikke et særligt brugbart Danmarkskort dengang.


(Billede – OpenStreetMap Wiki)

OpenStreetMap danske community betragter først fra efteråret 2011 vejnettet (igen kun til biltrafikken i tankerne her) værende færdigt (med 99.8 %). Samlet set har OpenStreetMap per 10 september 2012 ca. 149.699 km vej- og stinet og væksten er langt fra slut endnu for stinettets vedkommende.

OpenStreetMaps Wiki har en helt side med forskningen der undersøger/bruger OpenStreetMap. Nogen forskning er undersøgelser af OpenStreetMap og andre igen er brugen af OpenStreetMaps data i andre sammenhænge. Se fx University of Heidelberg, GIScience Group med deres OSM-3D projekt. Vi ser gerne at danske forskere samt studerende kommer med flere eksempler og brug af OpenStreetMaps geodata i nær fremtid.

Tak til Emil Tin fra Cykelsekretariatet i Københavns Kommune for at have henvist mig til ovenstående undersøgelse.

OL i kortlægning er slut – se vinderne

(Artikelserie Dit og mit kort, 179). Siden 2. august 2012 har 20 OpenStreetMap frivillige kæmpet i 10 kategorier om at vinde OL i kortlægning. Kampen sluttede i går samtidigt med De Paralympiske Lege. Hele verden har været de 20 deltagers kortkamparena og ikke kun begrænset til Danmark.

Det er blevet tid til at tælle point sammen og finde en samlet vinder. De samlede OpenStreetMap produktionstal for alle 10 discpliner og de 20 deltagere kan ses her. Hvem der vandt hhv. guld, sølv og bronze i hver enkelt disciplin af de 10 kategorier kan ses i dette her regneark.

Guld i hver disciplin giver 3 point, sølv 2 point og en bronzeplads giver 1 point. Så det samlede resultat, når alle 10 discipliner tælles sammen, bliver

  1. Guld til Ernst Poulsen med 15 point
  2. Sølv til “hotelsierra” med 12 point
  3. Bronze til “polderrunner” med 9 point

Stort tillykke til Ernst Poulsen med guldet samt for at have deltaget med den rette gamification- og sportsånd. Der skal også rettes en stor tak til de 19 andre som har kæmpet bravt de sidste ca. 40 dage.

I can see your data heart beat

(Artikelserie Dit og mit kort, 178). Hvor arbejdes der henne i verden lige nu i OpenStreetMap? – Det kan du få svar på i den nye OpenStreetMap tracker. Med to minutters interval bagud OpenStreetMap moderdatabasen indsættes på dette verdenskortmashup løbende en landemarkør, angivelse af navnet på den frivillige, og hvor meget arbejde denne frivillig har lavet.

Oppe i venstre hjørne ved verdenskortet har vi nogle ikoner – det ene viser et ur med et tal, det betyder, hvor lang tid du har siddet og kigget på dette mashup. Ikonet lige oppe over angiver hvor mange frivillige, der har bidraget, mens du har kigget. Det øverste ikon angiver hvor meget disse frivillige har bidraget med i den periode du har kigget.

Nede i venstre hjørne har vi OpenStreetMap kort med et tæt zoom på en en af de frivilliges bidrag og hvor henne i verden. Der angives tillige hvor meget i det område den frivillige har lavet.

Nede i højre hjørne har vi listen over de frivillige, denne liste scroller konstant, når der kommer nye bidrag ind. Der angives som regel med et landeflag, hvor vedkommene har arbejdet samt med hvor meget. Man kan klikke på en frivillig navn og bliver ført videre til vedkommenes OpenStreetMap profil. Bemærk flaget er ikke ens betydende med, at den frivillige kommer fra det land. Flaget angiver kun hvilket land vedkommende har bidraget i.

Efter et par minutters kig ligegyldigt på hvilket som helst tidspunkt af døgnet, dukker der et mønster op. Dette viser at især Europa området er det mest aktive. Dette er ikke så underligt, når man læser Neis & Zipf (2012) undersøgelse som viser at de frivillige kommer fra følgende verdensdele “Europa (72%), Nordamerika (12%), Asien (8%), Sydamerika (3%), Australien/Oceanien (3%) Afrika (2%)”, og at folk altid er mest aktive i de områder de selv lever i.

OpenStreetMap communtiet håber selvfølgelig, at dette ændrer sig med tiden, fx Asien har ca. 55 % af jordens befolkning, men kun 8 % af de frivillige kommer fra det område. Afrika udgør ca. 14 % af jordens befolkning, men udgør kun 2 % af OpenStreetMap frivillige. Så der er masser af potentielle nye vækstområder.

Softwaren til ovenstående mashup er selvfølgelig også udgivet som open source og kan hentes hos Githup.

Sikre tegn på at du lider af OpenStreetMapsyndromet

(Artikelserie Dit og mit kort, 177) Tim Waters har lavet i den mere underholdene genre et slideshow til den lige afholdte State of The Map 2012 (årlig international OpenStreetMap event) konference i Japan. Tim præsenterer i sit slideshow “You know when you are addicted to OSM when…” nogle morsomme situationer og tegn på, at du er blevet afhængig af OpenStreetMap.

Nogle slides skal man være godt inde i OpenStreetMaps universet for, at forstå joken i. Mens andre er lidt lettere at forstå. Fx de to jeg bringer lige nedenunder.


(Slide af Tim Waters – 2012)


(Slide af Tim Waters – 2012)

Måske man skulle lave en dansk variant af ovenstående?

OpenStreetMap redigering nu i 4X globusser

(Artikelserie Dit og mit kort, 176). ITO-World har lavet en ny animationsvideo af hele verdens redigering i OpenStreetMap for årene 2008-11 . Denne gang er 4 globusser sat op imod hinanden, så du kan se hhv. årene 2008, 09, 10 og 11 i hvert sit hjørne, og disse kører synkront med hinanden. Se den fantastiske animationsvideo nedenfor. Tip, klik på at se videoen i fuld skærm.

Filmen der inspirerede til skabelsen af Google Earth

Jeg er gået i gang med at læse Jerry Brottons nye bog “A history of the world in Twelve Maps” (laver senere en dybere anmedelse). I afsnittet om digitale kort og især om Googles rolle i den forbindelse. Google købte i 2004 et firma ved navn Keyhole Inc, deres software blev så brugt til skabelsen af Google Earth, som ramte verden i 2005.

En af Keyholes store inspirationkilder til at lave et stykke software, der kunne zoome ind og ud på verden omkring os, kom fra kortfilmen “Powers of Ten” fra 1977. Denne klassiske kortfilm på 9 minutter, kan du se nedenfor. Filmen handler om at se verden, universet og ned til hvor det menneskelige øje ikke kan se. Det hele sker med et zoom ud/ind med en faktor på 10.

En sang om geodatafrihed

Mogens H. Sørensen har inddirekte på Twitter opfordret mig til at skrive en sang. Jeg tager gerne udfordringen op, og lavet første udkast til en geodatafrihedssang. Nogen der kan spille klaver og synge?

“Melodi – Kom og syng en enkel sang om frihed”

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Alle I som kortlægger i fjerne offentlige kontorer,
Ved I eg’ntlig, hvad det er, der sker.
I kortlægger, hva’ der bli’r sagt:
Marcher frem i ETRS-1989-UTM takt,
og kortlægger uden nytte mere og mere.

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Hvorfor har man valgt at lave datasiloer,
og adskilt lat og long søskende med en betalingsdatamur, der ikke duer
Hvem kan være Mercator tolk
for alle verdens folk,
så høje finansministerieregnedrengene ser, det ikke dur.

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.

Hør nu alle skatteydere her på jorden:
Man flår jer for betaling for datasøgning efter datasøgning, dag for dag.
Geodataverden den er hård.
Jeg håber I forstår,
Vi folkekartografer kæmper for den samme projections-sag

Kom og syng en enkel sang om geodatafrihed
Syng den højt så alle DJØFere kan forstå.
Folkekartografer hvorend I bor
Syng nu med i kor.
Vi må ha’ vektorfrihed for Loke såvel som for Thor, hvis kartograf-verden skal bestå.