Gør uventet fund i OpenStreetMaps database

(Artikelserie Dit og mit kort, 185). OpenStreetMap ville være et meget lettere tilgængeligt projekt, hvis nogen havde besluttet at kun 100 forskellige geografiske objekter skulle kortlægges. Det kunne være ting som købmand, veje, stier, hoteller, fodboldbaner, søer, skove o.s.v. Men da missionen for OpenStreetMap er, at kortlægge hver eneste tænkelige geografiske objekt i verden, så render man hurtigt ind i mange tusinde forskellige objekter.

Der er faktisk ifølge TagInfo lavet 36509 forskellige tags, og det er fuldstændigt umuligt for en OpenStreetMap frivilligt at kunne huske disse. Derfor er værktøjer som TagInfo nyttige, hvis man står med et geografisk objekt, man ikke lige er klar over, hvordan skal beskrives (tagges).

Man studser også ofte over, hvad det så egentlig er de frivillige vil beskrive. Under kortlægning af en dansk kaserne, ville jeg lige tjekke alt inden for “military” katgorien. Jeg studsede over følgende tag “military=nuclear_explosion_site“, som var brugt 2405 gange.

Hvilket så vakte min nysgerrighed, og via OverPass API (webservice til OpenStreetMaps data) og Wget programmet blev alle geodata hentet med følgende argument.

wget -O nuclear.osm http://overpass-api.de/api/xapi?*[military=nuclear_explosion_site][@meta]

Softwaren QQIS blev dernæst brugt til at skabe en KML fil (fil kan hentes her 159KB), så disse 2405 objekter kunne ses nærmere som et lag henover et kort.


(Google Earth over Bikini-atollen og atomprøvesprægninger som lag vist henover)

Det viser sig, at det er samtlige atomprøvesprængninger siden 2. verdenskrig, som er blevet angivet i OpenStreetMap. Det er så USA og Rusland (Sovjetunionen da dette fandtes) som de førende på det område. Metadata tags for hvert enkelt sted er meget beskrivende fx militærkodenavn, bombetype, hvor stort et krater (ved jordoverfladen) det gav, tidspunktet. Men du kan selv gå på opdagelse i ovenstående KML fil omkring i verden.

Der er sikkert mange andre historier, der kan skrives med uventet fund og sære “tags” fra OpenStreetMap universet, og du skal være mere end velkommen til at gå på gratis datajagt og opdagelse. Hvad med en analyse af ca. 111.000 fodboldbaner og hvor de placerer sig i byområder verden over?

En tanke om "Gør uventet fund i OpenStreetMaps database"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>