Midtvejsstatus – EUs åbne geodata pilotprojekt i Afrika

Nu er EUROSHA (European Open-Source Humanitarian Aid [EU regi]) og samarbejdet med H.O.T. (Humanitarian OpenStreetMap Team) nået halvvejs. 18 unge studerende under 26 år fra hele EU (der er desværre ingen fra Danmark) har været på 2 ugers intensivt undervisning i OpenStreetMap værktøjer.

Disse 18 unge er nu blevet sendt ud til enten Burundi, Tchad, Kenya eller Den Centralafrikanske Republik. I hvert land er to lokale unge blevet hyret af EU til at hjælpe/tolke ved undervisningen. Undervisningen af nye frivillige til OpenStreetMap er især sket omkring universitets- og teknisk skolemiljøerne i de respektive afrikanske lande.


(Billede – Undervisning EUROSHA Tchad Team)

Vi kan tag et hurtig kig på EUROSHA projektet i Tchad. Tchad er ca. 1,284 millioner km2 og har en befolking på ca. 10,4 millioner mennesker. Indtil videre har EUROSHA været i gang i primært to områder og har afholdt undervisning. Det første er området omkring Goré i det sydlige Tchad. Her er virkelig sket meget, næsten hver eneste bygning er blevet kortlagt (Se området i Geofabrik Map Compare her – venstre side er OpenStreetMap).


(Billede – Goré set i Geofabrik Map Compare)

Et andet område er ved hovedstaden N’Djamena (ca. 1,1 millioner indbyggere). Her er kommet mange flere geografiske detaljer, og det er slet ikke slut endnu (Se området i Geofabrik Map Compare her – venstre side er OpenStreetMap).


(Billede – N’Djamena set i Geofabrik Map Compare)

Anden fase i pilotprojektet er så endnu mere undervisning og dermed flere OpenStreetMap frivillige, som i sidste ende er lig med flere åbne og bedre geodata. EU kan godt trække dette pilotprojekt frem som en succeshistorie. EU har i det mindste fået stor street credit af folk fra åbne data miljøet for ovennævnte tiltag.

Når pilotprojektet er færdigt, er det så meningen at de nye OpenStreetMap frivillige går videre selv og underviser flere nye i lokalområderne. Geodata skabt af lokalkendte er nu engang der, hvor værdien af crowdsourcing virkelig gør en forskel.

Bemærk, du behøver altså ikke at skulle rejse helt til Afrika for at kunne deltage i OpenStreetMap projekter og kortlægning – Læs denne her artikel om hvilke steder i Afrika der er lige til at starte med.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>