Screening pilotprojekt efter landsbyer i Mali

(Artikelserie Dit og mit kort, 205). For 1 måned siden startede FN [United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs for Mali ] og H.O.T. (Humanitarian OpenStreetMap Team) op med kortlægning af Mali. Den første måned af det store 1,240 millioner km2 land er gået fint, når man ser på områder omkring de store byer.


(Geodata produktionen februar 2013 i Mali)

I disse områder er masser af nyt vejnet og byområder blevet lagt ind i OpenStreetMap. Så næste trin var efterlysning efter landsbyområder, der kan kortlægges i. Det er ikke nogen simpel opgave at finde små landsbyer i sådan et stort land, da mange af disse aldrig nogensinde har været angivet på noget kort – hverken på papir eller digital format. OpenStreetMap frivillige kan bruge meget lang tid på at browse rundt i diverse satellitbilleder (de fleste via Bing Maps) for at finde landsbyer.

En OpenStreetMap frivillig kom så på ideen med at lave screening efter landsbyer i Mali. Han tog for områder uden for byer og lavede en satellitbillede opgave batch af Bing Maps satellitbilleder. Opgaven gik meget simpelt ud på ,at du fik et billede af et område – Du skulle afgøre om der var bygninger eller ej.


(Bygninger spottet i landområde i Mali)

Du klikkede på billledet, hvis der var bygninger. Hvis der ingen bygninger var, så klikkede du på anden knap. Dernæst kom næste satellitbillede frem osv.


(Ingen bygninger spottet i landområde i Mali)

Der var ca. 30.000 billeder i den første opgave og denne opgave blev løst på under 10 timer af frivillige verden over. Derved har de erfarne OSM frivillige nu fået et hint om, hvor der er landsbyer i Mali og kan starte på at kortlægge der.

Ovenstående simple opgave er noget, du kan sættte hvem som helst til at udføre. To minutters forklaring og de er i fuld gang.
Der er mange helt nye som godt kunne tænke sig at hjælpe til i OpenStreetMap, men går helt i stå, hvis de tager selvlæringsvejen. Så flere af disse simple opgaver kunne være mange nye frivilliges vej ind i OpenStreetMap.

Såfremt at pilotprojektet i Mali er en succes kan det tænkes at det udvides til resten af de mere øde egne i resten af Afrika. Dette forudsætter selvfølgelig at der er satellitbilleder at gøre dette fra.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>