Danskerne foretrækker Cuba på neogeografiske rejser

(Artikelserie Dit og mit kort, 233). Frédéric Bonifas har lavet et interaktivt verdenskort (geodata er fra 15. juni. 2013) , der viser hvilke lande OpenStreetMap frivillige kortlægger i udover deres eget hjemland. Hvis du klikker fx på Tyskland vil du her se verdens lande i forskellige farver.

Tyskland
(Billede – OpenStreetMap tyske frivilliges bidrag til andre lande)

Jo kraftigere rød farve på et land jo flere punkter (OpenStreetMap lingo = nodes) er der bidraget med af OpenStreetMap frivillige fra Tyskland. Bemærk at Frankrig, Spanien og Italien får en del bidrag fra tyskere. Det er det fænomen som kan tillægges turistkortlægning, dvs OpenStreetMap frivillige tyskere på ferie i disse lande tilføjer/bidrager med geodata af POIs, manglende stier osv, hvad de nu engang har set/observeret på deres ferie. Resten af de fleste af verdens lande skyldes så primært sofakortlægning (kortlægning i lande/steder du har aldrig besøgt i virkeligheden).

Farveskema
(Billede – Farveskema med antal punkter bidraget med)

Klikker du på Danmark, så vil du se at Cuba er det land i verden danske OpenStreetMap frivillige (baseret på 15. juni 2013 geodata) har kortlagt mest i. Det ses også at danskerne bidrager mere i Nordkorea end i Sydkorea. Dette kan evt. skyldes at i vinters bragte mange danske medier historien om, at Google Maps var de første som havde lavet vektorkort over dette lukkede land. Flere danske medier røg direkte i den geohoax fælde. Omtalen kan have sendt nogle danske OpenStreetMap frivillige på en virtuelt kortlægningsrejse til Nordkorea.

NB – Hverken OpenStreetMap eller Google Maps har noget komplet kort over Nordkorea endnu.

Danmark
(Billede – OpenStreetMap danske frivilliges bidrag til andre lande)

Opdatering – kl. 2:00 27. juli – Hvordan kan det være at klik på Cuba eller Nordkorea giver sofakortlægning i mange andre lande, da befolkningen i disse lande stort set ikke har adgang til internettet? Svaret er at det kan være eksil cubanere eller nordkoreanere som opretter en OpenStreetMap konto og så laver deres første eller mange redigeringer i deres ex-land og dernæst laver redigeringer andre steder i verden.

Ovenstående mashup burde laves i en version, hvor der bliver justeret for befolkningernes størrelse – Total sum af større vestlige befolkninger vil hurtigere bidrage med meget geodata udenfor deres eget land jfr. at der er flere OpenStreetMap frivillige i disse lande. Der er ingen tvivl om, at Tyskland også her vil være førende. Det er beregnet, at hvis resten af verden var lige så aktive (målt på antal deltagere) som OpenStreetMap Tyskland, så ville der være ca. 40.000 daglige bidragsydere globalt – Globalt er tallet i gennemsnit. ca 2600 daglige bidragsydere.

Beslægtet artikel “Hvor er der størst geodata koncentration i OpenStreetMap?

Husk at samle vand ellers … .

(Artikelserie Dit og mit kort, 232). Hedebølgen har lagt sig over Danmark i disse dage. Det kræver en del postevand at holde sig kørende. I den forbindelse forstår jeg virkelig ikke at forbruget af købe-vand er steget de seneste par år i Danmark. En udenlandsk familie (for den sags skyld også en dansk) på cykelferie i Danmark, der holder sig til købe-vand bliver flået. Det danske drikkevand fejler i de 99,999 % af tilfældene ikke noget.

OpenStreetMap frivillige indsamler i den forbindelse steder, hvor du kan få/finde gratis postevand derude på cykelferien eller på din motionsløbe/cykeltur.

Drikkevandspost ved Orø Kirke
(Billede – Drikkevandhane ved Orø Kirke)

Fx OsmAnd (smart phone app til Andriod) som benytter sig af OpenStreetMaps geodata har blandt sine ca. 400 udvalgte POIs (fra OpenStreetMaps geodatabase) også drikkevand som et geografisk objekt at få vist på sin smart phone. Du kan lave/gemme et filter med kun drikkevands POIs. OsmAnd virker også off-line (ingen dyre mobiltelefon regninger her) inkl. mulighed for at søge alle POIs. Så når du har fået GPS forbindelse, så kan du se om der noget gratis drikkevand i nærheden.

OsmAnd drikkevandsfilter
(Billede – OsmAnd filter der kun viser drikkevand POIs)

Et klik på nærmeste drikkevandspost og du får det vist på OsmAnd kortet. Så er det bare med at bevæge der hen og få tanket op.

Drikkevand ved Krogstrup Kirke
(Billede – OsmAnd viser drikkevandspost ved Krogstrup Kirke)

Nu bliver OsmAnd ikke bedre end den mængde af drikkevands POIs, som der er lagt ind i OpenStreetMaps database. Her kan du komme ind i billedet med din lokalkendskab, og få lagt endnu flere drikkevand POIs ind. Først kan du gå til denne her API søgning ind i OpenStreetMaps geodatabase. Dernæst træk/zoom kortet til højre hen til dit lokalområde og dernæst klik på “Søg” knappen oppe til venstre.

Overpass Turbo søgning

Nu vil alle drikkevand POIs i dit lokalområde dukke op (som bliver tagget med amenity=drinking_water ). Nu er det dem der mangler, som er interessante, og som gerne skal ind i OpenStreetMaps geodatabase . I Danmark er kirkegårde og lystbådehavne de mest oplagte steder at finde nye drikkevands POIs. Så næste gang du fx skal ned på lystbådehavnen eller på kirkegården, så tag evt. dit kamera med og få dokumenteret, hvor disse POIs befinder sig. Hjemme igen – login ind med din OpenStreetMap konto og start din favorit editor op. I fx redigeringsværktøjet Potlatch2 er der et drikkevandsikon – træk dette ikon over på redigeringskortet (til højre) på den lokalitet hvor dette POIs befinder sig. Gem dit arbejde.

Potlatch 2
(Billede – Orø kirkegårdsområde vist i Potlatch 2 )

Efter du har gemt dit arbejde – prøv og vent ca. 15 min. og gentag så din søgning fra før, nu skulle du gerne kunne se det du har lagt ind i OpenStreetMap.

Så er der kun at sige god jagt derude efter vandposter eller hvad du nu synes er interessant af POIs jagt i OpenStreetMap regi.

Opdatering 1. august 2013. Vandpost POIs indsamlet via OpenStreetMap platformen bliver også vist på Garmin Velomaps og OpenMtbMap (guide til installering af cykelkort på Garmin som er OpenStreetMap baseret kort her).

Garmin
(Billede – Drikkevands POIs vist i Garmin etrex Legend HCx )

Fodboldbaner og tennisbaner bliver også renderet i F4 Map

(Artikelserie Dit og mit kort, 231). Jeg har før nævnt at det franske OpenStreetMap har deres eget kortlayout, hvor fx fodboldbaner, tennisbaner og golfbaner bliver renderet og vist. F4 Map (se artikler 1,2) som gør brug af OpenStreetMaps geodata og viser disse i et 3D miljø, er også begyndt at gøre det samme.

I billedet nedenfor er det fodboldbaner og tennisbaner ude ved den nedbrændte KB-Hallen på Frederiksberg, der bliver vist i F4 Map (Du kan gå direkte til det interaktive kort her NB kræver WebGL af din browser).

F4 Map viser fodboldbaner og tennisbaner

Det bliver lagt en en del kræfter og timer af OpenStreetMap frivillige verden over i at få områder med sportaktiviteter kortlagt. Alene fra marts 2013 (ca. 500.000 områder på det tidspunkt med forskellige sportaktiviteter) og til nu er blevet kortlagt ca. 62.500 nye områder ( ca 562.500 d. 18. juli 2013). For OpenStreetMap Danmarks vedkommende drejer det sig dags dato om 4258 områder og mest med fodbold og tennisbaner (se toplisten i billedet nedenfor).

Tal for sport

Er din sportsgren samt hvor du dyrker den henne blevet lagt ind i OpenStreetMap? Hvis ikke, så læg den gerne ind i OpenStreetMaps database.

Hvad skete der lige for koordinat-linking i Google Maps?

Det har været standard i Google Maps, OpenStreetMap, Nokia Maps, Bing Maps osv. (men absolut ikke en standardmulighed i det offentliges WebGIS systemer) i mindst de sidste 8 år, er en mulighed for at linke direkte til et område omkring et koordinatsæt fx (55.685739,12.061706). Du laver fx en søgning på koordinatsættet. Dernæst har du kunne sende/dele en genereret URL og dine slutbrugere er blevet ledt direkte hen til det område, du vil vise.

Det er derfor en kæmpe overraskelse for mig, at Google i deres nye Google Maps redesign har ødelagt denne mulighed. Dette vises bedst med en case. Jeg vil fx sende folk via en URL til et koordinatpunkt (55.685739,12.061706) på den lille ø Elleore i Roskilde Fjord. Først laver jeg en søgning på “55.685739,12.061706” som er et punkt midt på Elleore.

Men det jeg får retur er et adressepunkt “Fiskervejen 50” inde på land. (prøv søgning selv her)

Google redesign map søgning
(Billede Google redesign map søgning viser Fiskervejen 50 som punkt)

Dette er så ca. 900 meter væk fra det ønskede sted, jeg vil sende folk direkte hen via en URL. I det gamle Google Maps design ville jeg kunne sende folk hen til et mere korrekt sted på Elleore direkte. I billedet nedenfor vises det gamle Google Maps med ovennævnte koordinatsøgning.

Google Map klassisk søgning
(Billede – Google Map klassisk design- en søgning viser et punkt på Elleore)

Det giver ingen mening i det nye Google Maps, at Google kun vil sende folk til adressepunkter i Danmark. Masser af geografiske objekter har altså ingen adressepunkt i Danmark, og disse kan befinde sig meget langt væk fra en af de ca. 2,3 millioner adressepunkter i Danmark. – tænk fx på geografiske objekter som gravhøje, statuer, søer, ubeboet øer o.lign. Jeg håber, da at Google krafigt overvejer at genindføre ovenstående mulighed med direkte koordinat link igen.

Opdatering kl. 20:45. Et andet eksempel på noget Google Maps rod er, hvis du har en smart phone, der kan tage geotagget billeder. Mit eksempel er et billede (se nedenfor) af en badebro på Vesterstrand ved Jægerspris, som kameraet har givet koordinaterne 55.854813,11.955013 (hvilket er korrekt placering +-5 meter).

Bilede af badebro
(Billede – Badebro ved Vesterstrand i Jægerspris)

Hvis jeg nu fra ovenstående billedes egenskaber (som regel under Mere>Vis på kort) vil se placeringen på Google Maps, så bliver jeg også her sendt til det nærmeste adressepunkt. I dette her tilfælde er det adressepunktet “Kulhusevej 7”, som befinder sig ca. 900 meter i lige linje væk fra badebroen.

Bilede af badebro
(Billede – Google Maps på smart phone viser adressepunkt Kulhusevej 7)

Du kan selv prøve med nogle af dine geotagget billeder, du har taget ude i naturen, og så hvor Google Maps evt. placerer disse.

Jeg skal så afslutningsvis nævne en af mine kæpheste, nemlig offentlige WebGIS systemer. Man har måske fint lagt 30 geodata lag ind, som borgerne kan kigge på. Jeg er dog ikke stødt på nogen off. WebGIS som åbner op for at du fx kan linke direkte til en kommunes genbrugscontaineres geodata lag. Indlejring af kort med geodata lag er ikke set (af mig) fra off. WebGIS endnu. Eksportknap af geodata lag i et maskinlæsbart format (eksport i PDF og billeder duer altså ikke) er også en by i Rusland. Der er stadigvæk i år 2013 meget for disse WebGIS systemer at lære.

TweetCity – visualisering af geotagget tweets i London

Stephan Hügel & Flora Roumpani som er to PhD studerende ved CASA (The Centre for Advanced Spatial Analysis) har indsamlet ca. 16 timers geotagget tweets (indsamlet 1-2 juli 2013) over London området. De har dernæst lavet en visualisering (se video nedenfor), der lader bygninger i London vokse (i højden) over tid (indsamlet tweets periode) baseret på antal tweets et område i London får.
Så vi får en slags bygnings-tweets højde heat-map over London som slutresultat. Men se visualiseringen i videoen nedenfor selv.

Tips se den i fuldskærm.

Mapping London’s Buildings in Real Time, using Twitter from Steph on Vimeo.

Forskere/studerende ved CASA har før lavet flere fede visualiseringer med geotagget tweets – se fx mit indlæg fra 2012 om tweets som DEM (digital elevation model).

Via digital urban.

3D pimp dit hus i OpenStreetMap

(Artikelserie Dit og mit kort, 230). Hvis du læste mit indlæg om F4 Map og hvordan de omformer OpenStreetMap geodata til et 3D miljø, så ville du sikkert havde lagt mærke til at de fleste bygninger var kedelige flade og hvide 3D kasser.

Men sådan behøver det nødvendigvis ikke være. Hvis du klikker ind på F4 Map ved Vigerslevvej i København (kræver du har WebGL i din browser), så vil du se nogle bygninger har fået tag og farve på bygningerne.

Vigslevvej i F4 Map

Hvordan ved F4 Map, hvordan strukturen samt evt. farve på bygningerne/taget er? Det er ganske simpelt, det er en OpenStreetMap frivillig, der har tilføjet denne lokal viden til de geografiske objekter i OpenStreetMaps database.

Du kan se fx en indtegnet boligbloks “Tags” her (samt billede nedenfor). Her er et hav af oplysninger, antal etager, farve på tag og bygning og tagkonstruktionens form. F4 Map laver så en rendering baseret på disse oplysninger.

Tags til en boligblok

OpenStreetMap har en wikiside om “Simple 3D Buildings“, hvor det basale er vist vedr. tagging. Boligblokke og simple paracelhuse er relativt nemt at gå til. Men det kan hurtigt blive meget kompleks, hvis du vil give dig i kast med kirker, slotte osv. Jeg siger ikke, at det er en noget nær umulig opgave se fx Notre Dame i F4 Map her.

3D tagging af geografiske objekter er ikke lige det første OpenStreetMap ældre frivillige ved diverse mapping parties underviser nybegyndere i. Nybegyndere vil totalt blive overmandet af information overload og sikkert løbe skrigende bort.

Et 3D miljø af OpenStreetMaps geodata kan også ses med softwaren “OSM2World” (gratis) som du kan installere på din egen computer. Her downloader du et lille geografisk område fx et boligområde fra OpenStreetMap. Bygninger og andre objekter kan så ses i et 3D miljø. Renderingen afhænger selvfølgelig af hvilke “tags” en OpenStreetMap frivillig har givet objekterne. I billedet nedenfor er det samme område ved Vigerslevvej (som vist i F4 Map ovenfor) vist i OSM2World. (stort billede kan ses her)

Vigslevvej i OSM2World

Projektet OSM Buildings er også værd at tjekke ud, det indeholder et JavaScript bibliotek hvor du selv kan bygge videre på hvordan bygningerne skal se ud i 3D.

Der er mange andre 3D projekter der gør brug af OpenStreeMaps geodata, du kan se et indeks over dem her.