Sådan laver du farvemanipulation af Geodatastyrelsens luftfotos med QGIS 2

Du har måske læst mine artikler (1,2) med, hvordan du henter gratis luftfotos fra Geodatastyrelsen ganske nemt med QGIS 2? Denne artikel kommer til at handle om, hvordan du kan give luftfotos et lille farveløft med QGIS 2, før du eksporter billedet. Prøv at kalde et luftfoto frem fra Geodatastyrelsens server, som du har læst guides om i mine artikler. Dernæst prøv at gøre de samme ting som bliver beskrevet i guiden nedenfor.

Vi tager et luftfoto over Dybbøl Mølle som caseområde, som standard eksport vil dit luftfoto ligne det du ser i billedet nedenfor.

Dybbøl Mølle

Vi højrekliker nu på Geodatastyrelsens luftfotolag “orto_foraar” i Layers menuen og vælger “Properties“.

Dybbøl Mølle

Nu dukker et nyt skærmbillede op – her vælger du “Style“.

Dybbøl Mølle

Under “Color Rendering” kan du trække nogle farve skydeknapper med hhv. “Brightness“, “Contrast” og “Saturation” frem og tilbage og give nye værdier. Prøv at trække i en af disse. Dernæst klikker du helt nede på “Apply” knappen – Bemærkede du at luftfotoet ændrede sig i QGIS 2?

Dybbøl Mølle

Prøv at lege lidt med værdierne og husk at klikke på “Apply” knappen hver gang du ændrer på værdierne. Når du synes at et luftfoto ser okay ud efter din smag, så klikker du på “OK“. Du vil nu kunne eksportere billedet med den farvesammensætning, du lige har lavet.

Mit eksempel for Dybbøl Mølle ser i billedet nedenfor således ud med en ny farvesammensætning. Om det så er blevet pænt nu, er et spørgsmål om smag og behag.

Dybbøl Mølle

Ovenstående farveteknik kunne du selvfølgelig også have lavet i dit sædvanlige billederedigeringsprogram.

Find det rette luftfoto hurtigere med lagteknikken i QGIS 2

Jeg skrev for en uge siden en guide til hvordan du kan hente lovlige danske luftfotos fra Geodatastyrelsen med det gratis QGIS 2 program. Den guide var baseret på at du vidste lige, hvor du skulle zoome ned og hen for at finde et bestemt område.

Men hvad nu hvis din redaktør bad dig om at finde et luftfoto fra et område du slet ikke kender? Så kan du godt bruge lang tid på at finde stedet. I et luftfoto er der nemlig intet du kan orientere dig efter i form af stednavne og vejnavne.

Dette problem kan vi også løse med QGIS 2 i form af vi kalder et ekstra kortlag til at orientere os i. Så læs først min første guide med hvordan du forbinder dig til Geodatastyrelsens luftfoto. Dernæst lav en forbindelse til det luftfotolag med QGIS 2.

Vi vil nu tage Geodatastyrelsens Skærmkort til hjælp. Det kort skal kaldes med følgende URL.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=topo_skaermkort&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Hvor du skal erstatte i URL’en “DITBRUGERNAVNHER” og “DITPASSWORDHER” med de oplysninger som du har fået, da du oprettede en konto hos Geodatastyrelsen. I QGIS 2 gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …” igen. Dernæst klik på “New” – Nu får du en menu hvor du skal angive et “Name” og indsætte “URL” (husk at få din brugernavn og adgangskode med). Dernæst sæt hak i de to felter længere nede som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Du skulle se to mulige forbindelser nu (som vist i billedet nedenfor) . Vælg i drop-down menuen den forbindelse du lige har lavet.

QGIS

Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen give dig nogle forskellige skærmkort muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “DTK/Skærmkort“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle du gerne have to forbindelser til Geodatastyrelsen kørende – en til luftfotolaget og en til skærmkortlaget. Vi skal nu arbejde med lagpanelet (panels layers) i QGIS 2. Gå op i QGIS 2 under “View” > “Panels” og sæt hak i “Layers“.

QGIS

I QGIS 2 skulle du nu gerne se et lagpanel (layers) med dine to åbne forbindelser til Geodatastyrelsen (se billedet nedenfor).

QGIS

Prøv at fjerne “x“‘erne i panelet og slå til igen og se hvad der sker i QGIS 2. Prøv at lade kun være et “x” sat i Geodatastyrelsens Skærmkort og begynd så at zoome ind på et sted.

Jeg har i eksemplet nedenfor zoomet hen til Legoland i Billund med Geodatastyrelsens Skærmkort.

QGIS

Jeg kan nu slå luftfotolaget til ovre i lagpanelet – Jeg kan justere lidt i QGIS 2, så jeg har præcis det område af Legoland jeg ønsker at få et luftfoto af.

QGIS

Endelig kan man tilsidst gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet.

QGIS

NB – denne guide er ikke kun skrevet for journalister – Jeg synes, at alle der har lyst og tid skulle prøve det af med QGIS 2. Det kan være en start intro til GIS verden og gedoata. Det er som sagt helt gratis at prøve af.

Ny status med tal og fakta på OpenStreetMaps krisekortlægning af tyfonen Haiyan ødelæggelser

(Artikelserie Dit og mit kort, 258). Så rundede OpenStreetMap frivillige over 2 millioner nye bidrag i Filippinerne her kl. 13:00 fredag (læs mine forrige artikler 1,2,3). Helt præcist er de imponerende tal for denne store crowdsourcing bedrift lig med 2.011.809 og dette er blevet lavet af 892 OpenStreetMap frivillige fra hele verden siden i lørdags.

Tal

Hvad er der blevet kortlagt af forskellige typer af geografiske objekter siden i lørdags i Filippinerne? Vi har følgende tal for de to vigtigste objekter nemlig bygninger og veje

  • 224.911 nye indtegnet bygninger
  • 15.049 nye indtegnet veje

Tal for nye geografiske objekter stammer fra Geofabriks download arkiv kl. 12:47 fredag (Geofabrik opdaterer med nye geodata hver time og til fri benyttelse)

Mapbox har visualiseret alle OpenStreetMap ændringerne, der er sket i området siden i lørdags (Se deres interaktive kort her)

Mapbox

I Tacloban der er hårdst ramt af tyfonen, er OpenStreetMap frivillige næsten færdige med at angive om bygningerne er sammenstyret eller lettere ødelagt. Her har DigitalGlobe stillet nogle post-satellitbilleder (efter tyfonen) frit tilrådighed. Indtil videre er status vedr. bygningstilstanden i Tacloban

  • 17.111 helt ødelagte bygninger “tags building=collapsed + typhoon:damage=yes”
  • 6.965 lettere beskadigede bygninger “tags building=damaged + typhoon:damage=yes”

Firmaet Astrium har via deres Pléiades 1 fotosatellit fået taget nyere satellitbilleder af Tacloban område den 13. november. Disse er blevet gjort frit tilgængelige af Astrium til brug for NGO’ere, medierne samt også for OpenStreetMap.

JOSM

Røde Kors Amerika har nu sendt 5 logistikmedarbejdere af sted til Tacloban området. I den forbindelse har de medbragt nogle store udprintet kort af området. Hvis du ser i billedet nedenfor hvor Røde Kors Amerika er ved at printe disse kort ud, så vil du se at det er OpenStreetMap, der bliver brugt som grundkort. Disse kort skal hænges op på diverse koordinatorkontorer som Røde Kors har i området.

Røde Kors

Der er begyndt at blive afholdt flere Mapathon events med OpenStreetMap krisekortlægning som tema. 50 studerende fra Heidelberg University GIScience / Geoinformatics Research Group brugte i går 7 timer af deres fritid på at lære, hvordan OpenStreetMap krisekortlægning virker samt hvordan de kan bidrage med online hjælp i området.

studerende
(Billede taget af Pascal Neis)

Der er stadigvæk masseer at lave endnu så hvis du har en time eller to i overskud i weekenden, er du yderst velkommen til at give et bidrag. Læs OpenStreetMaps Wiki om krisekortlægning i Filippinerne.

Sådan får du helt lovlige danske luftfotos til brug i dit journalistiske arbejde

Der er ingen tvivl om, at luftfotos (kan) understøtter en artikel i medierne både på print og online. Vi ser desværre journalister og webredaktører som bare screendumper helt frit og uhæmmet fra Google og Bing luftfotolag. Og selv om de skriver en kildeangivelse (hvis nogen overhovedet), så er det stadigvæk ikke tilladt, med mindre de har købt en licens eller har fået en speciel tilladelse. Dette tror jeg ikke er tilfældet for nogle af de store danske medier.

Men, hvorfor være ude i ulovligheder vedr. luftfotos over Danmark? – Som led i det danske grunddataprogram gældende fra 1. januar 2013 har det været muligt at få helt gratis luftfotos over hele Danmark via Geodatastyrelsen. Det seneste luftfotolag er fra foråret 2012 (forår 2013 er ved at være på trapperne). Disse luftfotos må bruges helt frit i alle sammenhænge og former. Selvfølgelig skal der lige være en kreditering på kilden.

Det lyder meget fint og godt hvordan får jeg så fat i et luftfoto over et bestemt område af Danmark?

Her kommer en mini guide som tager udgangspunkt i det gratis open source softwareprogram QGIS 2 (findes til Windows, Mac og Linux).
Du skal først oprette en gratis konto hos Geodatastyrelsen. Når du har gjort det så start QGIS 2 op. Gå i menulinjen op hen til “Layer” > “Add WMS/WMTS layer …

QGIS

Du har ved oprettelsen hos Geodatastyrelsen lavet et brugernavn og en adgangskode, disse oplysninger skal du bruge nu. hvis du kigger på URL nedenfor her. Så kopier den URL over i et tekstprogram og erstat i URL’en med dine egne oplysninger om brugernavn og adgangskode.

http://kortforsyningen.kms.dk/?servicename=orto_foraar&client=QGIS&version=1.1.1&login=DITBRUGERNAVNHER&password=DITPASSWORDHER

Tilbage i QGIS 2 klik på “New“.

QGIS

Der dukker nu en menu op hvor du i “Name” skriver et logisk navn for den “Layer” du vil benytte. Næste felt “URL” her indsætter du den URL du lige har lavet med dine egne oplysninger. Går lidt længere ned og sæt hak i de to felter som vist i billedet nedenfor.

QGIS

Klik så “OK“. Nu skal du oprette forbindelse til Geodatastyrelsen server. Klik på “Connect” – Nu vil Geodatastyrelsen giver dig nogle forskellige luftfotolag muligheder. Du markerer med din mus det lag, der hedder “orto_foraar“. Og klik så på “Add” og dernæst på “Close“.

QGIS

Nu skulle et luftfoto af Danmark gerne komme frem. Du zoomer nu ned og hen til det område i Danmark du vil have et udsnit af.

QGIS

Når området du vil have er vist i QGIS 2 – Så gå op i menulinjen “Project” > “Save as Image…” og gem så luftfotobilledet. Dernæst kan du arbejde videre med luftofotoet i det billedeprogram som du normalt bruger.

QGIS

QGIS 2 kan betragtes en slags geografisk “Sweitzerkniv”, som kan håndtere mange slags GIS data. Dette open source softprogram bør være i enhver seriøs datajournalists værktøjskasse.

Ovenstående luftfotolag bliver også benyttet af OpenStreetMap Danmark i stor stil til at lave nye geodata til OpenStreetMaps database.

Kæmpeflow af frie geodata fra OpenStreetMap til brug hos nødhjælpsorganisationerne

(Artikelserie Dit og mit kort, 257). Så rundede indsatsen fra 470 OpenStreetMap frivillige over 1. million kortændringer her kl. 20.00 (tirsdag aften) i krisekortlægningen af Filippinerne. Denne kæmpe indsats er sket siden i lørdags og OpenStreetMap frivillige var blevet bekendt med de første meldinger om tyfonen Haiyan voldsomme ødelæggelser (læs mine to forrige indlæg 1,2).

frivillige

Der er en helt del nye OpenStreetMap frivillige, som har ønsket at deltage i krisekortlægning og disse nye frivillige kan ses i Pascal Neis visualisering af hvor de nye kortlægger henne.

frivillige

Jeg har også set på Twitter i dag, at en amerikansk GIS-underviser havde aflyst normal undervisning og i stedet for sat de studerende til at lave krisekortlægning. Det var måske en god ide for undervisere her hjemme i Danmark at gøre det samme?
Der behøves stadigvæk mange frivillige (læs OpenStreetMaps Wiki om tyfonen Haiyan) kortlæggere mange steder rundt omkring Filippinerne.

Søndag aften afsluttede OpenStreetMap frivillige kortlægningen af ca. 30.000 bygninger i Tacloban udfra ældre satellitbilleder. Der er sat en før og efter visualisering op, hvor du kan se hvilken kæmpe indsats der er blevet gjort i OpenStreetMap. Hvis du zoomer hen til Tacloban kan du især se en stor forskel.

Før og efter

Røde Kors Amerika lavede mandag den første status over ødelagte bygninger i Tacloban. Et interaktivt kort kan ses her.
Før og efter

De bygningspolygoner Røde Kors Amerika bruger på deres visualisering med forskellige farver (graden af ødelæggelse) stammer fra OpenStreetMap.

EU’s Copernicus Emergency Management Service lavede også mandag nogle visualiseringer af Tacloban. Her ses også bygningspolygoner, veje og andre vektordata henover et satellitbillede. Disse vektordata har Copernicus Emergency Management Service hentet fra OpenStreetMap.

Før og efter

Der er indtil videre i hele det berørte område i Filippinerne blevet indtegnet ca. 130.000 bygninger.

DigitalGlobe er begyndt at få satellitbilleder af ødelæggelserne, det afventes endnu om disse bliver helt frie for NGO’er, nødhjælpsorganisationer samt for OpenStreetMap at benytte. Opdatering kl. 10:00. Der er nu adgang for OpenStreetMap til DigitalGlobe satellitbilleder (taget den 9. og 10. november) af ødelæggelserne i Tacloban området.

Før og efter

Det der konkret vil ske nu er, at OpenStreetMap frivillige går ind og angiver ødelæggelsesgraden for de ca. 30000 bygninger som er blevet indtegnet. Veje bliver angivet om de er stadigvæk er brugbare. Andrew Buck som har været en af OpenStreetMaps drivende kræfter bag krisekortlægningen, mener at denne opgave skulle ikke tage mere end et par timer for 5-6 personer at gennemgå og så sætte nye tags på bygningspolygonerne (tags building=damaged, building=collapsed).

Der er flere personer,firmaer og forskere, der har arbejdet i baggrunden med at hjælpe OpenStreetMap. Da der ikke er adgang til gode satellitbilleder alle steder, så har Charlie Loyd fra firmaet Mapbox renset lidt i Landsat 8 billederne for skyer. Opløsningen er 15 meter, så man kan kun se grove strukturer, som floder og store veje i landskabet. Men det er bedre end ingenting at indtegne efter Landsat 8.

Før og efter

Heidelberg University Geoinformatics Research Group har bidraget med befolkningstæthed visualisering. Denne visualisering kan bruges til at afgøre, hvor henne man kan starte med at få kortlagt i Filippinerne i de berørte områder.

Før og efter

Tyske Geofabrik laver hver time nye geodataudtræk fra OpenStreetMaps database, så man kan hente geodata i ERSI Shape, OSM format eller Garmin format.

Som sagt mangler der stadigvæk meget arbejde, så hvis du har en time eller mere i overskud en af dagene, så synes jeg du skulle deltage. Og dine bidrag bliver brugt af de forskellige nødhjælporganistioner som jeg har beskrevet ovenfor.

Flere udenlandske medier som fx Wired og The Atlantic har allerede bragt historien om den kæmpe indsats, der bliver lavet af OpenStreetMap frivillige fra hele verden. Vi har ikke hørt nogen historie fra noget dansk medie endnu.

Før og efter

En tur bag scenen – kortlægning i tyfonen Haiyans spor

(Artikelserie Dit og mit kort, 256). Mit forrige indlæg handlede om, at OpenStreetMap frivillige fra hele verden er gået i gang med såkaldt krisekortlægning af området omkring provinsen Leyte i Filippinerne. Dette indlæg ser vi på konkret hvad der bliver kortlagt af geografiske objekter i disse timer.

Lokalisering af landsbyer har været en høj prioritet – Disse er blevet kortlagt ved at indtegne en polygon rundt om landsbyerne (OpenStreetMap tag landuse=residential ).

JOSM - landsbyer
(Billede – Landsbypolygon indtegnet i redigeringsværktøjet JOSM)

Siden kl. 24:00 og frem til kl. 18:00 søndag er 1283 nye landsbyer i Leyte provinsen (geografisk firkant bbox=124.15649414062499,10.341940055108942,126.7218017578125,11.937226753541461) blevet kortlagt.

JOSM - landsbyer i Leyte provinsen
(Billede – Nye landbyer indtegnet i OpenStreetMap)

Større veje mellem landsbyer har også været på høj prioritetslisten. Tallene siden midnat frem til kl. 18:00 er der blevet tilføjet 1479 nye veje (OpenStreetMap tag highway=XX-Type) i samme område.

JOSM - Veje i Leyte provinsen
(Billede – Nye veje vist i redigeringsværktøjet JOSM)

Der er også blevet tilføjet 14977 nye bygninger (OpenStreetMap tag building=yes) i samme område i dag. Du spørger sikkert dig selv, hvorfor i alverden kortlægge bygninger, når vi hører at fx i Tacloban er op til 80 % af alle bygninger væk? Her skal venter H.O.T. (The Humanitarian OpenStreetMap Team) på evt. at få adgang til satellitbilleder (efter tyfonen Haiyan billeder) og kilder fra selve området.

Dernæst kan der tilføjes informationer om bygningernes tilstand. Der er snak om at benytte følgende tagging på bygningerne – tags damage_status=damaged eller damage_status=intact. En fuldstændig kortlægning af bygninger er noget af det, der tager længst tid i OpenStreetMap regi at kortlægge. Så bygningerne er i en pre-status tilstand i OpenStreetMaps database, som der venter på yderligere informationer.

Søndagen er ikke slut endnu og der vil helt sikkert blive kortlagt endnu mere her i aftentimerne i Filippinerne. Jeg har sat real time “Show me the Way” animationen op til at vise, hvad der sker lige nu i Filippinerne af kortlægning (klik ind her).

Show me the way
(Billede – Show me the way animation fra et sted i Leyte provinsen)

Opdatering kl. 8:50 – Pascal Neis har også skrevet om weekendens indsats i “Typhoon Haiyan OSM Response Map“. Der er lavet to visualiseringer der ændrer sig med nye statistiske oplysninger om krisekortlægning i Filippinerne/Vienam hver time.
Den første viser områder der er kortlagt (changesets) i denne weekend.

Pascal Neis
(Billede – Redigeringer i OpenStreetMap)

Visualisering nummer to viser hvem og hvor mange der har deltaget indtil videre i denne weekend. Her kl. 8:00 (mandag) var det 308 OpenStreetMap frivillige fra hele verden der har deltaget. Disse har i alt tilsammen lavet 570.044 tilføjelser/rettelser til OpenStreetMap i weekenden.

Pascal Neis
(Billede – Status over deltagernavne mandag kl. 8:00)

Her tilsidst, hvis du har mulighed for at kortlægge i aften eller en af de kommende dage – Så læs Wiki-guiden om kortlægning vedr. Haiyan tyfonen og områderne.

Der skal også nævnes, at dine bidrag til OpenStreetMap altså bliver brugt af nødhjælporganistationerne. De store organistationer har fx egne GIS folk, som gennenm flere forskellige krisesituationer har brugt OpenStreetMaps geodata. Det mest kendte eksempel var i forbindelse med Haiti jordskælvet i januar 2010.

Geodata og krisemapping efter tyfonen Haiyan

(Artikelserie Dit og mit kort, 255). Der er kommet nogle frygtlige meldinger om over 10.000 døde efter tyfonen Haiyan ramte Filippinerne, hvor det især er provinsen Leyte som er hårdt ramt. Røde Kors Amerika har i går lørdag sendt en crowdsourcing appel til H.O.T. (The Humanitarian OpenStreetMap Team) for området. Røde Kors Amerika har efterlyst en landsby screening og kortlægning af de store veje mellem landsbyer i Leyte provinsen. Dette skal bruges for at skabe et bedre overblik over området og situationen.

HOT task manager

H.O.T. har nu sat den opgave i gang, og OpenStreetMap frivillige fra hele verden er begyndt at få omkranset/indtegnet disse landsbyområder.

HOT task manager

Røde Kors Amerika og andre nødhjælpsorganisationer kan bruge disse geodata fra OpenStreetMap i deres GIS logistik systemer. Her i første omgang drejer det sig om at få overblik over landbyer i området. Hver gang de OpenStreetMap frivillig gemmer deres arbejde, så vil nødhjælpsorganistationerne få minutter senere kunne hente/få adgang til disse nye geodata.

De sidste par dage er der blevet lavet en del nye geodata på Filippinerne (se talkilde her) og mængden vokser time for time. De ca. 60 frivillige i området gør en kæmpe indsats og husk på at det er deres fritid de bruger. Så hvis du har et par timer i overskud, så behøver H.O.T. altid en hjælpende hånd, og der er virkelig behov for det i disse dage. Hvis du vil deltage, så kig på Haiyan wiki-siden.

OSM vækst Filippinerne

Desværre er der ikke alle steder i området adgang til gode satellitbilleder som er frit tilgængelige. FN er blevet kontaktet om, de kan frikøbe satellitbilleder fra de kommercielle satellitbilledefirmaer til krisemapping brug. FN går af til ind og frikøber satellitbilleder for bestemte områder (hvis der altså findes nogen) , som nødhjælporganistationer og OpenStreetMap må bruge frit. De kommercielle satellitbilledefirmaer vælger så nogen gange selv at give gratis adgang i nogle områder, når store naturkatastrofer indtræder.

Show me the way

The source tag is the territory

(Artikelserie Dit og mit kort, 254). Du kender måske Randall Munroes fantastiske tegneserie xkcd. En af de sjove med Wikipedia som emne er “Wikipedian Protester“.

Kilde Wikipedia
(Kilde – Randall Munroe – “Wikipedian Protester” – CC-NC-BY-2.5)

Du har sikkert set på Wikipedia teksten “Citation needed” indsat i artikler, hvor andre wikipedianere vil have at et udsagn i teksten får en kilde på. OpenStreetMap og Wikipedia projekterne dyrker i den grad “Ad fontes” (tilbage til kilderne) kultur. I OpenStreetMap regi benyttes “source=XX” tagget på de forskellige geografiske objekter. Hovedideen er at så kan andre se, hvordan en OpenStreetMap frivillig XX er kommet frem til at objekt NN findes.

Jeg har kigget i source tagget for de forskellige geografiske objekter for OpenStreetMap Danmark, og har fundet 10 sjove og eftertænksomme “source=XX” angivelser. Disse har fået en lille kommentar med på vejen af mig i listen nedenfor.

  • Reality” – Intet slår virkeligheden!
  • Me” – Kartografi har altid været egocentrisk
  • From memory, could be slightly inaccurate” – Det lyder som en politiker
  • observed (I was there, but no GPS)” – Wittgenstein ville sige, hvis du ikke har optaget et GPX spor, så har du aldrig været der
  • V” – Fantastisk, selv fra science fiction serier får OpenStreetMap hjælp
  • bier” – Nogle bruger dronefly til kortlægning af verden – Nogle er mere smarte og har tæmmet bier i naturen til dette arbejde
  • memory – will fix when I get it logged with GPS” – Stol aldrig på hvad din hjerne fortæller dig
  • I live next door” – Jeg gætter på din nabo hedder Alice
  • pizza folder” – Selv kl. 3:00 om morgenen hos din lokale pizza-pusher er det muligt at skabe nye vektordata
  • common knowledge” – Folket og kun folket alene ved

Nyt fra den store nordiske Wikipedia geotaggingkrig

(Artikelserie Dit og mit kort, 253). Som en tommelfingerregel går man ud fra at ca. 20 % af alle Wikipedia artikler har et geografisk islæt. Det kan være artikler om byer, museer, kirker, statuer, broer osv. Objekter som ikke findes mere kan også have et geografisk islæt fx Saltlageret, Valby Gasbeholder osv. Kun Wikipedia artikler med geografiske objekter som findes her og nu, kan vi kæde sammen med OpenStreetMap (læs mine artikler 1,2) med et tag.

Wikipedia tags i OSM

Vi kan kigge på hvilket nordisk OpenStreetMap community som er nået længst med at koble geografiske Wikipedia artikler sammen med OpenStreetMaps geodatabase. Sammenkoblingen sker i form af tags i stil med “wikipedia=da:Vikingeskibsmuseet”, “wikipedia=no:Bislett stadion”, “wikipedia=sv:Skånes Djurpark”, “wikipedia=fi:Uspenskin katedraali” osv. Stillingen 3. november 2013 er følgende med hensyn til antal unikke Wikipedia artikler i OpenStreetMap.

  1. 1901 – Danmark
  2. 1868 – Sverige
  3. 545 – Finland
  4. 301 – Norge

OpenStreet Danmark har lagt sig i spidsen. Nu er antallet af Wikipedia artikler i de forskellige lande ikke lige store. 3. november 2013 er stillingen følgende

  1. 1596478 – Sverige
  2. 399218 – Norge
  3. 334832 – Finland
  4. 182942 – Danmark

Her indtager Danmark en sidsteplads og Sverige har en solid førsteplads. Da vi antager at i hvert land har ca. 20 % af alle Wikipedia artikler et geografisk islæt, så justerer vi for dette forhold. Vi lader Danmark være indeks 100 i den nordiske OpenStreetMap Wikipedia taggingkrig og får så følgende stilling.

  1. 100 – Danmark
  2. 15,66 – Finland
  3. 11,26 – Sverige
  4. 7,25 – Norge

Med denne opgørelsesmetode så er OpenStreetMap Danmark rykket fra de andre lande godt og solidt.

Opdatering kl. 11.55. Wikipedias danske formand Ole Palnatoke gør mig opmærksom på at grunden til at Wikipedia Sverige har så markant flere artikler end de andre nordiske lande skyldes robotskabte artikler . Disse svenske robotskabte artikler handler især om fugle, svampe og insekter og skulle ifølge Ole Palnatoke udgør 2/3 af alle svenske artikler. Da disse emner ikke kan geotagges til et bestemt og præcist område, så vil Sverige vedr. indekstal for OpenStreetMap ovenfor ikke rigtigt bruges. En stor tak til Ole for at gøre opmærksom på denne væsentlige forskel mellem de nordiske lande i Wikipedia regi.

Nu kan tingene ændre sig hurtigt i OpenStreetMap regi, og den nordiske Wikipedia stilling kan hurtigt ændre sig, såfremt at de andre landes OpenStreetMap communities beslutter sig for, at nu skal Danmark fravristes førerstillingen. Her skal også nævnes at Wikipedia (alle lande) stadigvæk mangler en del artikler om geografiske objekter, især om mindre byer, kirker i udkantsområderne.

Et forsigtigt skøn fra min side vil være, at der er mindst 8000 (på nuværende tidspunkt) danske Wikipedia artikler, som kan kædes sammen med OpenStreetMap Danmark. I denne ca. 20 % geografiske antagelse tæller også danske Wikipedia artikler om udenlandske geografiske objekter fx Eiffeltårnet, Notre Dame, Empire State Building osv. Disse danske Wikipedia artikler om udenlandske objekter har ingen relevans for OpenStreetMap Danmark. Men der er uanset hvad, en lang vej og meget arbejde endnu mod så godt som fuldstændighed (sammenkædning) af alle relevante danske geografiske artikler fra Wikipedia til OpenStreetMap Danmarks delen.

Sådan undersøgte jeg – OpenStreetMap geodata fra Sverige, Norge, Finland og Danmark blev hentet fra Geofabriks download arkiv 3. november 2013 . Open source værktøjerne Osmconvert og Osmfilter blev brugt til at hente statistiske oplysninger ud om Wikipedia tags for de respektive lande. Da Finland har officielt to sprog så er tags for både wikipedia=fi:ARTIKEL og wikipedia=sv:ARTIKEL talt sammen.

Osmfilter
(Billede – Osmfilter viser statistiske oplysninger)

Saga og Martin benytter OpenStreetMap baseret kort under opklaringsarbejdet

(Artikelserie Dit og mit kort, 252). I går rullede afsnit 7 af Broen over skærmen. Til allersidst i afsnittet, så dukker der et kort op, som de bruger til at vise et sporingsignal. Jamen, hov det kortdesign kendte jeg med det sammme. Det er nemlig MapQuest Open designet, som er baseret på OpenStreetMaps geodata.

Første screendump er fra Øresundsbroen (se samme sted på interaktivt MapQuest kort her).

Mapquest Open - broen

Andet screendump, hvor de har fået sporet sig lidt nærmere ind på et mobiltelefonsignal (se samme sted på interaktivt MapQuest kort her), er fra Hvidovre området.

Mapquest Open - broen

Jeg nåede ikke at fange/tjekke om Broen i deres rulletekster havde krediteret MapQuest og OpenStreetMap. Reglen for brug i TV og film er en kreditering i rulleteksten.

Jeg sendte et af billederne ude på Twitter i går aftes og så kom der en lille samtale om de mobilmaster (vist på kort 2 som store runde prikker) var troværdige. Twitterprofilen @version2dk faktatjekkede med Mastedatabasen og kom frem til at den ene mast i Valbyparken ikke var helt troværdig (såfremt at mastedatabasen er korrekt og helt opdateret).

Nu er tvserien jo kun fiktion og de mange tusinde OpenStreetMap frivillige, der har bidraget i Øresundsområdet kan med tilfredshed se at deres arbejde bliver brugt.

Skylder man ikke læserne at fortælle?

I Lokalavisen Frederikssund var der i går en artikel “Bestig Danmarks Bjerge”. Artiklens fokus var en opfordring til folk om at tage ude i den danske natur og bestige nogle af de 184 bjerge som er over 100 meters højde. Der kom så nogle råd til hvordan man så finder disse bjerge (vel nærmere bakketoppe), før turen går ud i det fri.

Et af rådene i artiklen var at downloade Google Earth softwaren og så køre musen henover landskabet og så kigge nede i venstre hjørne på de oplysninger, der kommer frem om højden over havet for området.

Google Earth råd

Her skylder journalisten på lokalavisen lige at fortælle om begrænsinger for brugen af denne metode i Google Earth. Vi kan tage et kig på Aborrebjerg på Møn i Google Earth. Aborrebjerg er officielt målt til 143 meter over havet. Men kigger vi i Google Earth på samme punkt så står der 125 meter.

Google Earth højde

Her kan så fristes per automatik til at sige Google Earth er fyldt med forkerte oplysninger, hvilket ikke er tilfældet her. Forklaringen består i at Google Earth får deres højdetal fra NASA SRTM (Shuttle Radar Topography Mission) højdemodel. I Danmark betyder det, at man få et gennemsnit højdetal for et område på 90 X 90 meter. Nu kan landskabet på 90 X 90 meter ændre sig ret meget. Derfor får man for Aborrebjerg en afvigelse på 18 meter i forhold til, hvad der er officielt er målt lige præcis på toppen. Du kan selv prøve områder som Rytterknægten (officielt 162 m.o.h.) og Himmelbjerget (officielt 147 m.o.h.) i Google Earth og se afvigelserne.

Moralen er vedr. formidling og tips med kort eller kortapps altid at fortælle begræsninger og specielle væsentlig forhold, som læseren bør gøres bekendt med. I ovenstående tilfælde eksempel kan man ikke forlange at den gennemsnitlige læser ved det med forhold med NASA SRTM. Som altid lær dine kilder at kende.

Og jo der findes en bedre højdemodel for Danmark og den er faktisk en del af den frie grunddata pakke. Her har man så højden for et 1,6 X 1,6 meter område. Så Google Earth kunne (samt uden betaling) flette denne bedre højdemodel ind i deres korttjeneste. Jeg ved så ikke om det er noget der vil ske i nær fremtid eller om det har lange udsigter.

NB : Med nogle af de mest kendte bjerge i verden har Google Earth selv været inde og tilrette bedre højder i bjergområderne – Det er lidt dumt, hvis Mount Everest viste 8810 m.o.h. i Google Earth, når den pt. er officielt målt til 8.848 m.o.h. Det er dårlig PR for Google, hvis alt for mange kendte bjerge afviger – Det er selvfølgelig ikke en fejl fra Google, men begræsninger i de data der er tilrådighed.