Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?

LEGO Fonden giver også i år 25 kr. per gode gerning børn udfører til Danmarks Indsamling. I år deltager 12 nødhjælpsorganisationer med projekter i følgende 12 lande, Malawi, Benin, Zambia, Nepal, Myanmar, Guatemala, Afghanistan, Mozambique, Etiopien, Laos, Somaliland og Cambodja. Årets tema er “Når mor mangler“.

Det geografiske fællestræk for projekterne er, at de har fokus på især kvinder i landområder. Landområderne i nævnte lande er ikke særligt godt dækket i diverse digitale kort, men det kan der ændres på.

Så hvad med at lade dette års god gerning udført af børn være en optegning af en mindre landsby til OpenStreetMap?
Så hvis du kan lokke dine børn, niecer eller nevøer til at bruge 15 minutter på sådan god gerning i år, ville det være en lidt anderledes god gerning og med et element af open source og crowdsourcing over sig.

Jeg vil sige 10-12 år ville være en passende alder for deltagende børn. De skal være nogenlunde fortrolig med en computermus. Du finder så en mindre landsby i et af ovenstående lande. Redigeringsværktøjerne Potlatch 2 eller den nye iD editor er nemme at benytte til sådan en mindre opgave. Du giver en kort introduktion i hvordan computermusen virker med optegning af gader/veje i værktøjet. Så slippes de løs på egen hånd.

Før I oploader det optegnet laver du lige en kvalitetstest af de nye geodata – Er vejtyperne korrekte og ser det pænt nok ud det optegnede? – Selvfølgelig kan I ikke vide evt. vejnavne, men her skal du så forklare at nogle andre i fremtiden måske vil tilføje denne lokalviden (Wikipedia ideen).

Til at give dig en ide hvor stor en landsby, man kan nå at optegne på ca. 15 minutter har jeg fundet en mindre landsby i Laos (se billede nedenfor)

Laos landsby
(Landsby i Laos før optegning)

15 minutters optegning som er lig med ca. 4,5 km veje og stier i denne landsby.

Laos landsby
(Landsby i Laos efter 15 minutters optegning)

Arbejdet gemmes og efter 5. minutter dukker disse nye veje og stier op på OpenStreetMap (link til interaktivt kort her).

Laos landsby
(Landsby i Laos vist på OpenStreetMap)

Samme landsby i Laos kan så sammenlignes i Geofabrik Map Compare med OpenStreetMap (venstre side) kontra Google Maps (højre side) (interaktivt kort her)

Laos landsby
(Geofabrik Map Compare – Landsby i Laos i hhv. Google kontra OpenStreetMap)

Google Maps er helt blank i dette område. Den lille indsats fra 15 minutters arbejde har sat landsbyen i Laos på et OpenStreetMap kort. Når missionen er udført, så skal I ned på det lokale folkebibliotek og aflevere et “Godhedsbevis” inden kl. 12:00 den 31. januar 2014. I dette “Godhedsbevis” skrives noget i stil med at gerningen var “Jeg kortlagde en landsby i NN -land i OpenStreetMap“. Bibliotekerne landet over indsamler så disse “Godhedsbeviser” og LEGO Fonden vil så donere 25 kr. per gode gerning til Danmarks Indsamlingen 2014.

Men hvem bruger så denne lille del af et bidrag af kortlægning? – Det kommer mange til gode, da geodata er frie og meget ofte det eneste geografiske materiale, der er til rådighed i mange lande. Nødhjælpsorganisationerne brugte efter tyfonen i Filippinerne i stor stil det OpenStreetMap frivillige fra hele verden havde lavet af nye geodata i det berørte område. Andre steder som fx Mali, Sydsudan, Haiti og Den Centralafrikanske Republik har nødhjælpsorganisationerne også brugt OpenStreetMaps geodata.

NB – Synes du ideen er god, men er du helt fortabt med at finde et område at kortlægge i? – Så giv lige et praj og jeg finder et område til jer.

5 tanker om "Gode gerninger til Danmarks Indsamling 2014 – En introduktion for børn til crowdsourcing ?"

  1. Pingback: Gør en god gerning – som en del af undervisningen | IT-didaktisk

  2. Hvis dette bliver brugt til undervisning i folkeskolen eller lign., vil jeg sætte stor pris på at den undervisende er parat til efterfølgende at rydde grundigt op efter sine elever. På IRC kunne vi på et tidspunkt sidste sommer iagttage 2 hold uploade deres første ændringer i og omkring Glumsø. Jeg kiggede på hvad de havde lavet og kunne konstatere at langt fra alle deltagerne var seriøst indstillede og brugte et par timer på at rydde op i området.
    Måske jeg tager kvalitet mere alvorligt end strengt nødvendigt, men personligt foretrækker jeg alligevel at eventuelle bidragsydere er rimeligt modne og seriøse og det kan man altså ikke forvente af en gennnemsnitlig 7-8 klasse.

  3. Enig at evt. lærere skal være opmærksom og tage det seriøst og så kræver det lidt god forbedrelse.

    Mit indlæg var mere baseret på at en erfareren OSM frivillig sad med 1-2 børn og holdte øje og lavede QA før det blev gemt

  4. Pingback: Teams af folkekartografer til hjælp for danske nødhjælpsorganisationer? | Neogeografen

  5. Pingback: Et sted i verden – meget langt væk fra geodata | Neogeografen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *