Mindre ændring i klyngekort for 6552 danske landsbyer

Den anden dag frigav jeg et klyngekort over 6552 mindre danske landsbyer med under 200 indbyggere. Dette klyngekort skulle være en hjælp til de danske OpenStreetMap frivillige i tilfælde af at de fandt en mindre landsby, der ikke er lagt ind i OpenStreetMap endnu.

Jeg har nu gjort det endnu lettere at gå fra klyngekortet og så direkte over i OpenStreetMaps redigeringsværktøjer som fx iD og JOSM. Du skal selvfølgelig have oprettet en OpenStreetMap konto før du kan få lov til at redigere.

Sådan virker ændringen nu : Vi tager byen Klodskov på Falster som case. Jeg så, at byen var ikke lagt ind i OpenStreetMap endnu. Oppe i venstre side er der et lille ikon, hvor der står “Mere“. Jeg klikkede på dette ikon.

Byguide

Nu dukker nogle flere ikoner i et kontrolpanel frem. Jeg gik ned til det næstsidste ikon og førte musen over det. Nu havde jeg to muligheder at klikke på enten “iD” eller “JOSM” redigeringsværktøjerne.

Byguide

Jeg klikkede på “iD” og et nyt browservindue åbnede sig i området, hvor Klodskov befinder sig. Jeg tilføjede dernæst byen Klodskov samt angav også indbyggerantallet 67 (1. januar 2014 tal) i “iD“. Dernæst gemte jeg min redigering, og nu er Klodskov også at finde i OpenStreetMaps database.

Byguide

Til orientering – Alle 6552 navne på byerne samt indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database.

Bibliotekerne som 24/7 turist hotspots – start opsætningen i dag

I forbindels med ny vækstplan for turismeområdet, så er punktet om kommunerne godt må stille gratis internet (fx via Wi-Fi) tilrådighed for turister oppe at vende. Nu er det naivt at forestille sig turist hotspots i hver eneste lille flække i Danmark. Det koster jo alt sammen penge at opsætte.

Her kan bibliotekerne i Danmark hjælpe til med at lave turist hotspots i mindre byer. Bibliotekerne har allerede de fleste steder investeret i at give lånerne adgang til Wi-Fi, så at tilbyde turister adgang via bibliotekerne er ikke noget, der belaster kommuernes budgetter yderligere.

Vi tager mit forslag med Jægerspris Bibliotek som case. Biblioteket har en udvidet åbningstidsordning, dvs udenfor normal åbningstid kan du fra mandag til søndag i mellem kl. 7 og kl. 22 lukke dig med dit sygesikringsbevis.

Jægerspris Bibliotek
(Billede – udsnit af Jægerspris Bibliotek)

I samme tidsrum er bibliotekets Wi-Fi også tændt. Det fungerer på den måde at du bare skal finde netværksnavnet – vælge det og så er du på. Nu har turister jo ikke noget dansk sygesikringsbevis og dermed kan lukke sig ind på biblioteket. Men udenfor biblioteksbygningen kan Wi-Fi forbindelsen i ca. 3-4 meters afstand også nemt bruges. Der udover kan biblioteket lade Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt i stedet for det begrænsede tidsrum som nævnt ovenfor.

Vi har nu et døgnåbent turist hotspot oprettet, uden at Frederikssund Kommune har haft den helt store pengepung fremme (udover lidt strøm og jeg går udfra at de har flat-rate på internetforbruget). Dernæst kan biblioteket orientere de lokale turistforeninger i Frederikssund om, at her har vi et gratis turist hotspot. Dette kan så nævnes i diverse turistmaterialer (både papirform og på hjemmesider). Måske lidt udgifter til et par bænke med borde som kan placeres udenfor Jægerspris Bibliotek kan komme på tale.

Nu er der en debat om, hvorfor kun udenlandske turister og ikke danske turister skal have gratis adgang? Her er bibliotekerne så heldige at Margrethe Vestager i 2013 har svaret følgende

at kommunerne ikke har lov til at levere internet til borgerne, medmindre det drejer sig om biblioteks-tjenester, hvor bibliotekerne har lov til at stille internet til rådighed til brugerne.

Dermed kan danske turister godt bruge bibliotekernes Wi-Fi netværk. Der er intet krav om, hvad du må bruge bibliotekernes Wi-Fi til (af lovlige ting). Du kan tjekke sporten hos Ekstra Bladet, sende en e-mail, bestille en bog online eller tjekke noget hos offentlig myndigheder med dit NemID. Alt dette er fuldt lovligt, og det er intet bibliotekerne blander sig i hvad danskerne bruger bibliotekets Wi-Fi til. Der er heller intet i nogen bekendtgørelse der siger at Wi-Fi forbindelsen kun må stå tændt i bestemte tidsrum. Så hvis et bibliotek har det tændt døgnet rundt er der intet ulovligt i det.

Diverse kulturministre gennme tiderne og politikerne har pralet af at Danmarks biblioteker har sådan en døgnet rundt service med at kunne bestille nye bøger/artikler eller forny lån. Så at have Wi-Fi adgang døgnet rundt kan også komme med i den prale pulje.

Danmark har det man kalder et fælles biblioteksvæsen, hvilket betyder at du kan gå på nabokommunens bibliotek og læse aviser, få hjælp af bibliotekarne, låne en ledig computer, bruge deres Wi-Fi. Der er intet krav om at du skal bo et bestemt sted for at gøre ovenstående ting. Dermed vil du som dansk turist også kunne benytte Wi-Fi forbindelsen på hvilket som helst bibliotek, uanset hvor du befinder dig i det danske sommerland.

Næste gang du er på dit lokale folkebibliotek og benytter Wi-Fi, så prøv at gå udenfor bygningen og tjek om du stadigvæk er på. Gå dernæst ind til bibliotekarne og spørg om det ikke var en ide at lad Wi-Fi forbindelsen stå tændt døgnet rundt.

Hvis nogen er uenige i mine betragtninger om hvorvidt wifi er en bibliotekstjeneste eller ej, så skriv lige en kommentar.

Hvis jeres bibliotek allerede har sådan en ovenstående døgnet rundt turistservice vil jeg også gerne høre om dette.

Sæt fart på Politikens BAGSIDEN byslogans sommersjov

Politikens BAGSIDEN kickstartede i går en byslogans sommersjov : “Find på nye slogans til de danske byer” under mottoet “Uden et friskt motto er en by intet“. BAGSIDEN efterlyser kreative slogans fra deres læsere om danske byer.

Jeg vil her hjælpe BAGSIDEN lidt på vej med at udgive listen over samtlige ca. 8000 bynavne vi har i Danmark. Du kan så gå på jagt i bystednavnene og måske finde på et par sjove byslogans og dernæst sende disse til BAGSIDEN.

Du kan få listen i hhv CSV format, ODS regneark format og Excel regneark format. Når du åbner en liste er den ordnet alfabetisk samt har fået tilføjet hvor mange indbyggere der bor i den pågældende by. Bemærk, at der er gentagelser på listen fx Valby, dette skyldes at der er flere byer i Danmark der hedder det samme.

Bysjov
(Billede – Liste med ca. 8000 bynavne)

Jeg vil så selv lægge ud med et par byslogans hjulpet godt på vej ved at kigge i ovenstående liste. Bynavnet i mine byslogans er et hyperlink, som fører til et OpenStreetMap kort, der viser hvor i Danmark pågældende by befinder sig.

Så er det kun at sige god fornøjelse med at finde bystednavne, der kan laves sjove slogans over.

Bysjov
(Billede – Byen Brændt vist på OpenStreetMap kort)

Alle bynavne og indbyggerantal stammer fra Geodatastyrelsens SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database. Du kan læse mere om dette i 1 og 2 blogindslag.

Det glemte folk dukker op – 6552 landsbyer fortæller nu en indbyggerhistorie

Hvis du for to år siden kom gennem små byer med under 200 indbyggere som fx Holtensminde, Lille Karleby, Lumsås og Kolby Kås og var nysgerrig efter at vide, hvor mange indbyggere disse byer havde, så var det lidt af en Sisyfos opgave, med mindre du havde lyst til at betale en offentlig myndighed for et dataudtræk. Danmarks Statistik har gennem en årrække kun frit tilgængeligt givet adgang til data om byer over 200 indbyggere (ca. 1450 byer) fra Danmarks Statistikbank.

Der er immervæk ca. 6552 byer i Danmark med under 200 indbyggere og samlet set bor der i alt ca. 234.000 mennesker. Nu har Geodatastyrelsen heldigvis for et par måneder siden i deres SNSOR (StedNavne- og StamOplysningsRegister) database tilføjet indbyggerantallet (per 1. januar 2014) for alle byer i Danmark. Disse geodata er også en del af de frie grunddata.

Jeg har nu lavet et klyngkort over samtlige 6552 danske byer med under 200 indbyggere. Du ser først hele Danmark og nogle cirkler med et tal angivet i. Dette tal viser hvor mange byer der befinder sig i den klynge.

Klyngekort

Zoomer du længere ind og helt inde så vil der til sidst dukke et ikon-markør op. Klik på et af disse og du får navnet på byen samt indbyggereantal. Indbyggereantallet er opgjort per 1. januar 2014. I mit eksempel nedenfor er det byen Hønge i Nordsjælland med 40 indbyggere, der dukker op.

Hønge

Ovenstående kort er primært lavet med henblik og hjælp til frivillige fra OpenStreetMap Danmark. Da stednavnene for mange små landsbyer i nogle egne af landet slet ikke er kommet med ind i OpenStreetMaps database endnu. Fx var Hønge i Nordsjælland fra ovenstående slet ikke kommet med endnu. Jeg har nu tilføjet Hønge (se tagging i billedet nedenfor)

Hønge

Som altid i OpenStreetMap regi er det en god ide at angive, hvor man har fået oplysninger fra. Jeg bruger som kildeangivelse her “source:population=Geodatastyrelsen - SNSOR - 2014“, hvor kilde-tagget til indbyggerantallet er angivet.

Lige i nærheden i Nordsjælland finder vi byen Valby, byen var allerede i OpenStreetMap, men byen havde ikke fået angivet noget indbyggerantal endnu. Jeg har nu tilføjet “population=115” for Valby.

Valby

At tilføje indbyggerantallet for alle danske byer i OpenStreetMap regi giver fx mulighed for at lave små befolkningsanalyser. Tag mit Overpass Turbo eksempel (se billede nedenfor) fra Samsø Kommune, hvor ciklernes størrelse angiver byernes befolkningsstørrelser (prøv interaktivt eksempel her)

Samsø Kommune

Samsø eksemplet virker selvfølgelig kun, da alle byer har fået angivet indbyggerantal (tag population=TAL) i OpenStreetMap. Så hvis alle byerne i din kommune ikke har fået angivet dette indbyggerantal endnu i OpenStreetMap, så kan du bruge ovenstående klyngekort som hjælp til dette.

Da Wikipedia Danmark også bruger OpenStreetMap, så vil tilføjelse af manglende bystednavne også gøre det hele mere værdifuldt for deres projekt. Læs om forskellige ting Wikipedia bruger OpenStreetMap til i følgende indlæg “Wikipedia og OpenStreetMap : et fornuft partnerskab i åbne data udveksling” og “Wikidata – noget for OpenStreetMap?“.

Hvis du er interesseret i maskinelt rådata af ovenstående 6552 byer, så er der en GeoJSON fil og en Shapefil (zip pakket) til fri benyttelse.

Michael Palins rejse rundt i Sahara rejser et spørgsmål

DR-K genudsender Michael Palins rejseserie fra Sahara i 4 afsnit i denne uge. I den første udsendelse i mandags var han i Marokko, Algeriet, Vestsahara og Mauretanien. Jeg har i længere tid efter at have set rejseprogrammer og naturprogrammer på TV begyndt efter udsendelserne lige at tage et kig på satellitfotos og luftfotos (hvis nogen) over områderne, sådan også for at få et indtryk af byerne og landskaberne fra en anden vinkel.

Michael Palin var også i byen Tindouf i det sydvestlige Algieriet. I Tindouf har jeg set nogle geografiske objekter (se billeder nedenfor) som ligner sportsbaner af en art. Ved første øjekast lignede det basketball baner, men det er vist ikke ikke (se første eksempel i interaktivt kort her).

Sportsbaner
(Billede – Bing Maps)

Jeg har ved nærmere kig i Tindouf opdaget mindst 20 af den slags baner (se andet eksempel i interaktivt kort her).

Sportsbaner
(Billede – Bing Maps)

Jeg har spurgt folk på Twitter og Facebook om nogen kunne give et bud på, hvilken slags sport der udøves på disse baner, men uden det store held. Jeg spørger derfor også her på min blog, om du/I kan hjælpe med at få opklaret dette?

Send dit svar eller bud i kommentarfeltet eller du kan også pinge mig på Twitter @neogeografen .

Såfremt vi får ovenstående opklaret, så vil jeg kortlægge samtlige baner i Tindouf i OpenStreetMap samtidigt får du selvfølgelig også street credit.

Jo, der fandtes skam også crowdsourcing projekter i en analog tid

For et par uger siden i Politiken skrev Morten Bay en artikel under overskriften “Nyt fænonomen? Nix! Det vidste du ikke om crowdsourcing“. Her var det meningen at vi skulle historisk klogere på emnet. Når man så læser længere ned i teksten kommer man til følgende.

For det, som mange ikke er klar over, er, at crowdsourcing slet ikke er nogen ny idé. Tværtimod er den lige så gammel som internettet selv.

Her efterlades Politikens læsere med den ide/indtryk om, at fænomenet/konceptet/ideen crowdsourcing er tilknyttet internettets historie og er historisk betinget af internettets historie. Vi kan nemt gå længere tilbage i historien og finde eksempler på crowdsourcing. Jeg vil her i det følgende nævne tre ældre eksempler på crowdsourcing.

Det første eksempel er fra Frankrig. I perioden 1733-1814 var man i gang med den første store kortlægning af et stort land ved hjælp af triangulerings metoder. Problemet var at landmålerne kom fra Paris, og når de var ude i fjerne egne af Frankrig anede de ikke hvad de geografiske objekter i landskab hed. Det var så mange lokale franskmænd, som der hjalp til med at sætte stednavne på disse opmålte geografiske objekter. Et kort uden stednavne har ikke den store værdi. I moderne tid er ovenstående arbejdsmetode brugt i OpenStreetMap regi fx når man laver sofakortlægning (kortlægning i områder man aldrig har været i). Du kan tegne veje, byer, søer o.lign i fjerne egne af verden først ved hjælp af satellitfoto – senere kan folk med lokalkendskab navngivne disse geografisk objekter (læs mit blogindlæg i forbindelse med ebola kortlægning).

Andet projekt er fra samme periode. Den engelske stat nedsatte en “Longitude prize” i 1714 på 20.000 pund til den der kunne løse problemet med navigation på lange sørejser. Det bliver urmageren John Harrison som efter mange års arbejde får løst det problem. Han udvikler et kronometer (flere andre havde prøvet før) som virker, men først skal der en del sejladser (the crowd) til rundt omkring i verden med hans kronometer. Hjemme igen efter en sejlads blev data (logbøger) analyseret og justeringer rettet til i kronometerne. Der går mange år af Harrisons liv med dette arbejde før resultatet var tilfredsstillende. Det problem som Harrison løser bliver betegnet som et af 1700 tallets helt store tekniske bedrifter.

Det sidste projekt jeg her vil nævne er “Christmas Bird Count“. Amerikanske ornitologer havde i slutningen af 1800 tallet en fornemmelse af at fuglebestanden i Amerika ikke havde det særligt godt. Nu er fornemmelser som en start meget godt i videnskaben, men der skal masser af data til at understøtte/undersøge dette. Ornitologen Frank Chapman kom så på ideen i år 1900 med at lade fugleinteresset folk rundt omkring i USA tælle fugle i tre ugers tid i december/januar måned. Dernæst skulle de sende data ind til ham. Projektet “Christmas Bird Count” kører stadigvæk på det 114. år. Dette skulle være det længst kørende crowdsourcing projekt i verden. I moderne tid bruger man selvfølgelig indrapportering via internettet og ikke med at sende et papirbrev med fugledata. I vore dage er der ikke et eneste europæsisk land som ikke har lignende projekt med at tælle fugle, hvor ganske almindelige fugleinteresseret mennesker kan deltage.

Så næste gang nogen kobler crowdsourcing kun sammen med internettets historie kan du henvise til et af ovenstående meget ældre eksempler.

Kilde vedr. kortlægningen af Frankrig – Brotton, Jerry (2012) A History of the World in Twelve Maps

Nordiske landskaber af geodata

Til august fylder OpenStreetMap projektet 10 år. Projektet er kommet meget langt siden OpenStreetMaps stifter Steve Coast cyklede rundt i 2004 og indsamlede geodata og dernæst indtegnede området ommkring Regent’s Park i London. I dette indlæg vil jeg se på de nordiske lande i OpenStreetMap regi og hvad status er.

OSM nordic survey
(Foto – Janus Sandsgaard – CC BY 2.0)

Først placerer vi lige Norden i en global sammenhæng. Norden udgør ca. 0,98 % af jordens landmasse (Antarktis er ikke talt med her) – Befolkningen i Norden udgør ca. 0,36 % af verdens befolkning. Punkter er OpenStreetMaps DNA. Med punkter danner du alle de geografiske objekter fx en vej kan bestå af 5 punkter, en sø kan bestå af 200 punkter osv.

Placer vi Norden i global OpenStreetMap sammenhæng, så tegner Norden sig for ca. 3,26 % af alle punkter. Tager vi og fordeler alle punkter jævnt globalt på landmassen, så er der ca. 17,62 punkter per km2 i Norden har vi 58,6 punkter per km2. Der er ca. 100 daglige OSM frivillige i gang med at kortlægge noget i Norden hver dag, nogen laver meget, mens andre kun lige skal rette/tilføje et enkelt geografisk objekt. Globalt er der ca. 3000 frivillige, hvor de ca. 80 % kommer fra Europa eller Nordamerika. Så vi får en procentdel på ca. 3 % af de OpenStreetMap frivillige kommer fra Norden.

Her skal OpenStreetMap Tyskland lige nævnes som den ubestridte leder mht daglige frivillige på ca. 600 frivillige, hvis Norden selv med justeret for befolkningstal i forhold til Tyskland, så er det tyske OpenStreetMap community dobbelt så stort. Hvis resten af verden skulle følge med Tyskland (udfra befolkningsandel der deltager), så ville der være ca. 42.000 daglige frivillige globalt set. Disse ovenstående tal for Norden er fine globale tal, når vi ser i forhold til Nordens størrelse og befolkningsandel.

Her skal lige indskydes rapporten “Uneven Geographies of OpenStreetMap” fra sidste uge. Den viser at 5 lande (USA, Rusland, Canada, Frankrig og Tyskland) tegner sig for 58 % af alt indhold i OpenStreetMap. Alle OEDC landene tegner sig for 80 % af alt indhold. Så der er masser af hvide pletter at kunne kortlægge især i Afrika i de mange næste år for OpenStreetMp projektet.

Nordisk OSM undersøgelse

Vi går nu videre til kun at kigge på de nordiske lande og antal punkter. Vi finder her blandt de nordiske lande, så har Sverige flest punkter, nemlig ca 23,9 millioner. De følgende pladser er Finland ca. 18,77 millioner, Norge med ca. 18,73 millioner, Danmark med ca. 14,23 millioner punkter og sidstepladsen Island med ca. 1,7 millioner.

Sverige fører grundet at befolkningen er større og det tiltrækker alt andet lige (europæisk antagelse) også flere OpenStreetMap frivillige. Norge har indhentet og overhalet Danmark siden efteråret 2013, dette skyldes at de norske geodata fra Kartvertet blev frigivet der. Nogle af Kartverkets geodata kan/bliver importeret af de norske OpenStreetMap frivillige. OpenStreetMap Finland har også gang i nogle af den finske stats frie geodata. Det er ikke utænkeligt at om et år, så er det Norge eller Finland der fører på antal punkter.

Nordisk OSM undersøgelse

Hvis vi i stedet for kigger på, hvor mange punkter de enkelte lande har per indbygger, så tegner der sig et helt andet billede. Island indtager første pladsen med ca. 5275 punkter per 1000 indbyggere og Sverige ryger i bunden med ca. 2500 punkter per 1000 indbyggere. Danmark er lige efter Sverige i bunden med ca. 2529 punkter per 1000 indbyggere.

Nordisk OSM undersøgelse

Hvis vi fordeler antal punkter ud på hver km2 i de nordiske lande, så ryger Danmark op i toppen med ca. 330 punkter per km2 og Island ryger i bunden med ca. 16,5 punkter km2.

Nordisk OSM undersøgelse

Antal bygninger er også interessant at kigge på. I OpenStreetMap regi globalt er nye bygninger, der hvor der sker mest vækst pt. Allerede nu udgør bygninger ca. 49,46 % af alle geografiske objekter. Det er ikke utænkeligt at om en årrække så udgør det 80 % af alle geografiske objekter i OpenStreetMap. Alle de nordiske landes bygninger udgør tilsammen ca. 2,12 % af alle bygninger i OpenStreetMap.

I Norden er det indtil videre Sverige der har lavet flest bygninger nemlig ca 912.867, Danmark kommer dernæst med ca. 643.738. I bunden ligger Island med ca.68.198 .

Nordisk OSM undersøgelse

Nu afhænger antallet af bygninger i et land meget af befolkningens størrelse, så lad se på antal bygninger i forhold til befolkningen i Norden. Her kommer Island i toppen med en 0,21 rate dvs indbyggere divereret med antal bygninger. I bunden er Norge med en 0,07 rate. Her skal nævnes at Frankrig har en rate på ca. 0,57 , dette skyldes at den franske stat har et åbent geodatasæt med alle bygninger, hvor ca. 30 millioner bygninger blev importeret til OpenStreetMap i årene 2010-11. Som sagt alle disse bygningsrater i Norden kan hurtigt ændre sig.

Nordisk OSM undersøgelse

Den sidste undersøgelse går på vejnettet (veje og stier) dvs antal vejsegmenter. Her er det ikke overraskende at Sverige fører med ca. 801.674 vejsegmenter pga landets størrelse samt indbyggerantal. Finland er tæt på med ca. 785.358 vejsegmenter. Dette kan tyde på, at OpenStreetMap Finland har satset på optegning af vejnettet i større grad end OpenStreetMap Sverige. Danmark ligger også højt i forhold til landets størrelse med ca. 550.068. Dette kan tilskrives at OpenStreetMap Danmark siden januar 2011 har haft adgang til 100 % landsdækkende luftfotos først i form af Fugro luftfotos og senere Geodatastyrelsens luftfotos i 2013. Ingen af de andre nordiske lande har pt. et luftfotolag med 100 % dækning, hvilket har stor betydning.

Nordisk OSM undersøgelse

Der er så selvfølgelig mange andre geografiske objekter man kunne undersøge fx noget der har sport at gøre. Jeg har her kun valgt at koncentere mig om de geografiske objekter der bliver masseproduceret mest af.

Alle tal fra ovenstående undersøgelse kan hentes i et online regneark. Alle geodata er hentet fra Geofabrik lande download arkiv den 29. maj 2014. Software brugt til statistisk behandling af OpenStreetMap geodata – Osmconvert og Osmfilter. OSMstats er brugt til tal om globale OpenStreetMap frivillige. Globale tal om bygninger og nodes er Taginfo brugt.