Tag på datasafari i Zambia sammen med Børnenes U-landskalender 2014

I år går støtten fra salget af Børnenes U-landskalender til skoleprojekter i Zambia. DR, Plan Danmark og Danida har lavet en del undervisningsmateriale om landet, hvor børn og for den sags skyld også voksne kan blive klogere på landet.

I år behøver du ikke bare være passiv modtager af information om det støttet U-landskalender projekt og landet Zambia. Du kan i år hjemme fra Danmark være en aktiv del af den geografiske vidensproduktion i Zambia skabt via OpenStreetMap platformen. Du skal huske på at mindst 20 % af jordens befolkning (i tal ca. 1,4 millarder mennesker) overhovedet ingen mulighed har for på et digitalt kort at vise hvor de bor samt hvilke veje der fører hen til dem. Det er her OpenStreetMap som den eneste organisation på et globalt niveau kommer ind i billedet og arbejder på at få bekæmpet denne kartografiske diskrimination. Det er primært i landområder og mindre landsbyer vi finder denne kartografiske diskrimination rundt omkring i verden.

Nu er skriverier og snak om et kartografisk problem fint nok, men hvad der virkeligt rykker er at forandre tingenes tilstand ved at gå i gang med at kortlægge selv. Så hvad enten indsatsen er 15 min, 1/2 time, 1 time eller mere fra dig som OpenStreetMap frivillig er som altid yderst velkommmen. Glem alt om kortlægge et land som Zambia alene, det er en holdindsats af mange frivillige.

Så find Zambia på OpenStreetMap – Zoom ned i et landområde og start din kortlægning.

I det følgende bringer jeg lidt information og ideer til din Zambia kortlægning.
Vejnettet i det ca. 753.000 km2 store land Zambia og især i landområder er der masser af muligheder for at få indtegnet vejene fra landsby til landsby. Dette arbejde kalder avisen The Guardian ganske rammende “nothing less than a human genome project for cities“.

Zambia kortlægning
(Billede – OpenStreetMap redigering af veje i Zambia)

Zambia er blevet navngivet efter den store flod Zambezi som løber gennem adskillige lande i Afrika før den udmunder i det Indiske Ocean. Der mangler at blive kortlagt mange tusinde kilometer bifloder, åer og elve der løber ned og forgrener sig sammen med Zambezi floden.

Zambia kortlægning
(Billede – OpenStreetMap redigering af flod i Zambia)

Du kan også prøve kræfter med at kortlægge alt i en mindre landsby – dvs du går i dybden med alt hvad der findes af vejene, bygninger, damme, søer i den valgte landsby osv.

Zambia kortlægning
(Billede – OpenStreetMap redigering af mindre landsby i Zambia)

Hvis du er helt blank med at finde et godt sted i Zambia at begynde din kortlægning fra – Så skriv lige i kommentarboksen og jeg vil lave et link til et sted i Zambia, hvor du kan starte.

iD editor er nu klar med en Mapillary plugin

OpenStreetMap redigeringsværktøjet iD er blevet opgraderet til version 1.6.0. Den helt store forbedring samt helt nye funktion i denne opgradering er, at miniaturebilleder fra Mapillary (som kort fortalt er at du laver DIY StreetView billeder med din smart phone eller med kameraprodukter som fx GoPro eller Garmin Virb) kan indlæses og dermed hjælpe med at få skabt endnu mere og bedre geodata til OpenStreetMap projektet.

Sådan får du adgang til denne nye fotolag funktion via iD editoren – Først åbner du iD editoren og dernæst ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” ikonet og sæt så hak i “Fotolag (Mapillary)” (se billede nedenfor).

Fotolag

Hvis der er lagt nogle DIY StreetView billeder ind i Mapillary for det ønskede område, så vil du i iDs brugergrænseflade nu kunne se en masse/nogle dråbeformet ikoner (se billedet nedenfor). Klik på et af disse ikoner og et miniaturebillede kan ses. – den retning spidsen på ikonet vender er lig med den retning billedet viser. Hvis du ønsker at se miniaturebilledet i fuld størrelse for bedre at se mulige nye geografiske objekter til OpenStreetMaps geodatabase, så klik på hyperlinket “Vis dette billede på Mapillary” lige nedenunder miniaturebilledet.

Fotolag

Du har nu endnu en mulighed/grund for/til at lave lidt datamotion og samtidigt lave en god gerning til fx OpenStreetMap projektet. Tag ud og cykle eller gå og lav lidt fotos via Mapillary.

Hvis du er ansvarlig for bevægelse og undervisning i folkeskolen, så er det at lave Mapillary DIY StreetView måske værd at overveje at prøve?

NB – Der arbejdes på at ovenstående funktionalitet med Mapillary også bliver tilgængeligt via JOSM redigeringsværktøjet. Opdatering 9. juli 2016 der er nu en Mapillary plugin klar.

Guide : Hent Mapbox Satellite lag ind i iD, JOSM eller Potlatch 2

Mapbox har i dag annonceret at de har fået lagt alle Geodatastyrelsens 10 cm luftfotos ind i deres system. For 38 danske kommuner er luftfotolaget fra foråret 2014 kommet med, og for resten af kommuerne er det fra foråret i hhv 2011-2013.

Denne lancering kommer også OpenStreetMap frivillige i Danmark til gode, da det for Mapbox Satellite lag er tilladt at indtegne nye geografiske vektor geodata efter. Jeg har her lavet en mini-guide til, hvordan du får adgang til Mapbox Satellite via de tre mest brugte OpenStreetMap redigeringsværktøjer, som er iD, JOSM og Potlatch 2.

Vi starter med iD – Du starter iD op og ude i højre side klik på “Baggrundsindstillinger” knappen og vælg på menuen “Mapbox Satellite” (se billede nedenfor)

Mapbox Satellite

Nu skulle du se Geodatastyrelsens luftfoto via Mapbox Satellite, og du er klar til at få skabt noget mere geodata til OpenStreetMap. Husk Geodatastyrelsens luftfotos er taget om foråret før træerne får blade på og dermed kan du se mange flere objekter end på sommerluftfotos.

Mapbox Satellite
(Foto – Jægerspris Slot fra foråret 2014)

I JOSM editoren går du op i menuen og vælger “Billedlag” og så finder du “Mapbox Satellite” på listen (se billedet nedenfor) – Klik der og laget indlæses.

Mapbox Satellite

I Potlatch 2 går du op og klikker på “Baggrund” og så vælger du “Mapbox Satellite” (se billedet nedenfor) på menuen.

Mapbox Satellite

Det er så anden gang, at Mapbox i stor stil har brugt frie geodata fra Geodatastyrelsen – I foråret fik de brugt Danmarks Højdemodel til deres terrænkort.

Disclaimer – Jeg har været fødselshjælper for Mapbox til at få fat på Danmarks Højdemodel og Geodatastyrelsens luftfotos med en lile guide til, hvordan download/adgang til Geodatastyrelsens FTP-server og de korrekte fil-mapper kunne findes.