Bevægelse, motion, gamification i folkeskolen

Har du ansvaret for bevægelse og motion på den lokale folkeskole, og er løbet tør for ideer med hvad skoleeleverne kan lave?
Så kommer der her et gratis tip der samtidigt har elementer af it, crowdsourcing og gamification over sig. Da de fleste elever i de ældste klasser har en smartphone med indbygget GPS, så er der den gratis Mapillary app (findes til Andriod, iPhone og Windows) en oplagt mulighed.

Ideen er at eleverne så går rundt (eller cykler) og fotografere billeder af deres by til et DIY Street View lignende miljø. Mapillary appen virker uden, at elevernes mobilabonnement bliver belastet med nogen penge overhovedet. Upload af billederne sker, når der er forbindelse til en Wi-Fi forbindelse. Det eneste krav under indsamling og fotografering er et GPS signal. 5 minutters introduktion og skoleeleverne kan sendes ud på deres egen fotograferingsmission.

Mapillary

Der kan laves gruppeopgaver fx en gruppe skal fotografere den lokale park med samtlige stier.
Mapillary

En anden gruppe kan undersøge og fotografere tilgængelighed fx i form af handicapbilparkering. Da OpenStreetMap har lov til at bruge billederne fra Mapillary til at lave nye geodata fra, så hjælper skoleeleverne inddirekte også OpenStreetMap projektet.
Mapillary

Elementet af gamification er at hver eneste Mapillary bruger (se eksempel her) har en side, hvor der stor står angivet, hvor mange billeder samt antal meter fotograferet som der er blevet uploadet. Her kan eleverne i grupper lave konkurrencer med hvilken gruppe der bidrager med flest billeder på en uge. Klassens samlede målsætning og bidrag kan fx sættes til mindst 50.000 billeder på en uge. Hvis der er flere klasser i kommunen, der er med ideen så kan elementet af gamification sættes til hvilken klasse der opnår flest billeder på fx 1 uge.

Mapillary
(Billede – Mapillary brugeren Peter Leths bidrag med antal billeder og antal meter kortlagt)

Her skal nævnes at et fuldt opladt batteri (min erfaring) ca. kan tage 1800 billeder. Dette svarer til ca. 1 time Mapillary fotografering (1 billede hver andet sekund) før man skal hjem og have strøm igen. Det skal også nævnes, at mens man uploader billeder til Mapillary, så bliver billederne løbende slettet på smartphonens harddisk (eller ekstern lager), så elevernes smartphones bliver ikke fyldt op af billeder.

Endelig her til sidst kan nævnes, at klassen kan prøve at sælge historien til den lokale avis eller lokalblad – Klassen kan prøve at få en journalist med ud på en fotosession, vise hvad der allerede er blevet fotograferet af lokalområet osv.

I skrivende stund er der 83.225 billeder fra Danmark i Mapillary, hvem skal tage billede nummer 100.000?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *