Opvarmning til Open Data Day med en omgang high impack datamotion

På lørdag 21. februar afholdes det årlige globale event Open Data Day. I København, nærmere bestemt på Nørrebro er der stablet et arrangement på benene på MellemRummet kl. 14-17. Jeg vil her som en optakt invitere interesserede på datamotiontur rundt i området, hvor vi vil fotografere til Mapillary projektet. Mapillary kan kort siges at være et gør-det-selv lignende street view.

Vi mødes kl. 11:30 ved Blegdamsvej/Tagensvej krydset (ved Panum Instituttet). Efter en lille introduktion bliver I/du sendt ud på en fotomission i området. Du skal medbringe en smartphone, der har GPS og samtidigt skal du have downloadet Mapillary appen (app findes til Andriod, iPhone og Windows), og måske også lige tjekke den app ud med, hvordan den virker. Endelig husk varmt tøj, godt fodtøj og din mobil oplader.


(Kortmarkør angiver mødestedet kl. 11.30 lørdag d. 21. februar)

Vi mødes igen på MellemRummet i Ravnsborggade 11, kl. 13:15, hvor der vil være gratis internet adgang, så vi kan få uploadet vores billeder (derfor du skulle medbringe oplader). Hvis du ønsker at deltage, så skriv en kommentar her eller ping mig på Twitter @neogeografen, så jeg har overblik over hvor mange der kommer og samt lave fordeling af områder til deltagerne.

Såfremt du ikke har mulighed for at deltage i ovenstående event inde i København, så kan du selv på lørdag tage ud i dit eget nærområde eller hvad med at invitere et par venner med ud og tage billeder?

Hvorfor bidrage til Mapillary? Først skal nævnes at alle billeder i projektet er udgivet under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 4.0 International License (CC BY-SA 4.0). Dette betyder, at fx en skoleelev i Jylland der mangler et billede fra et sted i København, en Wikipedia redaktør eller den lokale avis, der mangler et billede til artikel, så kan disse downloade billederne (stort format er 2048×1536 px) uden problemer (Selvfølgelig skal der lige licens angives).

Dernæst skal der nævnes at det er tilladt for OpenStreetMap projektet at bruge billederne til skabe endnu mere og bedre geografisk indhold eller til at verificere geografiske objekter. Til sidst du kan indlejre Mapillary sekvenser på dit eget domæne (se eksempel lige nedenfor her). Mapillary udvikler løbende nye features fx så er autogenkendelse af trafikskilte i billederne kommet til for tre uger siden.

På lørdag afholder de også Open Data Day i Jena, og her er der også sat et Mapillary event på dagens program. Hvilket fører mig hen til et gamification element af denne dags billede indsamling. Danmark befinder sig pt. på en 14. plads med ca. 134.324 billeder. Der er selvfølgelig meget lang vej op til Tysklands ca. 1,65 millioner billeder. Men måske Danmark kan rykke i top 10 efter på lørdag? Vi kan da gøre et forsøg ikke?

Rangorden Mapillary
(Billede – Danmark er per 16. februar nummer 14 bidragsyder til Mapillary)

Flere artikler om Mapillary

En tanke om "Opvarmning til Open Data Day med en omgang high impack datamotion"

  1. Pingback: #ODDDK15 #CPH: Warm up for #ODD15 (Open Data Day) with a round of “high impact data exercise” | opennordics.org

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *