Deltager du i årets “Vi cykler på arbejde?” – I år kan du tillige lave gode gerninger under cykelturen

Det er snart blevet tid til “Vi cykler til arbejde” kampagnen, der løber fra fra 1.-31. maj i år. Er du blandt de ca 70.000 årlige deltagere og har været med i mange år snart, hvad med at prøve noget helt anderledes i år?

På kampagnesiden skriver de følgende

I år har vi så tilført kampagnen en masse nye muligheder på både hjemmesiden og de sociale medier. […] Årets kampagne har også et splinternyt hashtag på Instagram #gørdetpåcykel. Her kan alle deltagere både dele billeder og fortællinger fra cykelturene og arbejdspladsen, og tage selfies

Men din/jeres daglige cykeltur kan gå et teknologisk skridt videre og samtidigt gøre nytte/gavn andre steder, hvilket jeg i det følgende vil skrive om (det er ej mere kompliceret end at tage et Instagram billede).
Det helt nye i år og meget anderledes kunne være at prøve at fotografere til Mapillary projektet din cykeltur fra hjemmet til arbejdet? – Har du 2-3 forskellige ruter du veksler i mellem, kan disse selvfølgelig også fotograferes.

Mapillary kan kort siges at være et gør-det-selv lignende street view. Download den gratis Mapillary app (Andriod, iPhone & Windows udgaver) til din smartphone og prøv det af. Vis dine arbejdskollegaer din cykeltur og lok dem også til at afprøve det.

C97 ruten
(Billede – fra et sted på C97 Frederikssundsruten)

Hvad med at udfordre dine arbejdskollegaer i maj med, hvem der får cyklet flest km og fotograferet mest til Mapillary projektet? Hver Mapillary konto har en personlig side, der viser ens personlige bidrag (se billedet nedenfor), så det er let at holde øje med ens arbejdskollegaer.

C97 ruten
(Billede – Mapillary brugeren Peter Leths bidrag med antal billeder og antal meter kortlagt)

Men hvor kommer den gode gerning ind i billedet? – Alle de billeder du uploader til Mapillary er udgivet under en fri licens (CC BY-SA 4.0), dvs hvis Wikipedia eller en lokalavis skal bruge et billede fra en bestemt vej/område, så kan de bruge disse billeder gratis. Der skal selvfølgelig gives en kreditering og kilde af billedet.

Endelig er der OpenStreetMaps frivillige, som kan bruge Mapillary billederne til at forbedre/tilføje nye geodata og dermed gøre OpenStreetMap endnu bedre for cyklister. Projekter som Cyclistic og Supercykelstier, som er baseret på OpenStreetMaps geodata og specielt henvendt til cyklister/cykelturister vil inddirekte blive bedre af dine/jeres bidrag.

Lad mig vise et eksempel til OpenStreetMap brug – Billedet nedenfor er taget ude fra Supercykelsti ruten C97 Frederikssundsruten og viser blandt andet et picnicbord.

C97 ruten
(Billede – Picnicbord i Mapillary)

Dette picnicbord kan vi lægge ind i OpenStreetMaps database og give det følgende tag “leisure=picnic_table“. Så har vi nu værdiberiget OpenStreetMap med et nyt geografisk objekt via et crowdsourcet billede fra Mapillary. Der er selvfølgelig mange andre geografiske objekter end lige picnicborde, der kan udledes af Mapillary billederne.

C97 ruten
(Billede – Picnicbord tags beskrevet i OpenStreetMaps iD editor)

Så tænk på, hvad indsamlede billedebidrag fra 100, 1000 eller 10000 danske cyklister kunne gøre af forskel for OpenStreetMap? – Er du klar til at cykle dit Mapillary bidrag ind i maj?

NB – Hvis du har langt til arbejde dvs over 10 km hver vej, så er det en god ide at anskaffe et ekstra batteri, så du ikke løber tør for strøm under af Mapillary fotograferingsturen. Et 4100mV batteri kan købes for ca 300 kr – fra min egen erfaring med sådan et ekstra batteri er, at du har strøm nok til at tage ca. 5000 billeder, hvilket giver med et 2 sekunders fotointerval strøm nok til ca 2,5 timer.
Ekstra batteri
(Billede – 4100 mV batteri til smartphone)

Beslægtede artikler om Mapillary

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *