Længder, omkredse og arealer værktøj er kommet til iD redigeringsværktøjet

De forskellige OpenStreetMap redigeringsværktøjer bliver løbende forbedret. Dette sker ofte efter en løbende feedback fra OpenStreetMap communitiet. Et længe ønsket værktøj til det webbaseret iD redigeringsværktøj har været at få beregnet et geografisk objekts længde, omkreds eller areal hurtigt ved at klikke på det pågældende geografiske objekt. Nu er sådan et værktøj klar i iD redigeringsværktøjet og kan fortælle dig noget om OpenStreetMaps objekternes størrelse.

Værktøjet i iD startes ved at du først angiver med tasterne en gang Kontrol (Ctrl) “i” – Dernæst klikker du på fx en polygon i redigeringsvinduet, det kan være en bygning som vist i billedet nedenfor.

areal

Af bygningen kan aflæses, at den er ca. 6148 m2 stor i grundoverfladen samt at omkredsen er ca. 398,6 meter. Andet eksempel er et linjestykke og det kan fx være en vej. I billedet nedenfor se villavejen Granhøj i Slangerup. Her kan læses, at den er ca. 126,1 meter lang.

areal

Bemærk at mål og længde angivelser er vejledende i værktøjet, og er ikke udtryk for at man har været ude og lave præcise lasermålinger. Værktøjet er sådan mest beregnet på at få en nogenlunde ide om, hvor stort et geografisk objekt er.