Bibliotekerne bruger åbne kort

I går var jeg rent tilfældigvis inde på Frederikssund bibliotekernes liste over kommunens biblioteksfilialer, her opdagede jeg at der blev brugt OpenStreetMap (mapnik designet) som basiskort (se billede nedenfor)
DDB CMS kortmodul

Jeg tweetede den opdagelse ud, og Thor Dekov Buur svarede hurtigt tilbage at de 55 kommuner der er med i Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) CMS sammenarbejdet har mulighed for at opsætte et kortmodul (der benytter OpenStreetMap lag) med kommunens biblioteksfilialer vist på et kort hurtigt. Se fx Viborg og Rudersdal DDB CMS kortmodul brug.

Den største fordel bibliotekerne har ved at benytte et OpenStreetMap baseret kortlag er at der ikke pludselig dukker en masse lokale reklamebaseret ting op på kortet. De undgår derved diskussionen om at danske biblioteker bliver beskyldt for at hjælpe store kortproducenter med at tjene penge på lokalitets baseret services (LBS).

JOSM har fået tilføjet to nye kortlag fra Geodatastyrelsen

Bruger du OpenStreetMap redigeringsværktøjet JOSM til at skabe nye åbne geodata? Så er der nu mulighed for at få indlæst Geodatastyrelsens Skærmkort og DTK/Kort25, som nye lag i JOSMs redigeringsvindue.

Hvis du opdaterer kortleverandørlisten i JOSM under Redigerer > Indstillinger>WMS/TMS og dernæst går til menuen “Billedlag” (se billedet nedenfor)

Geodatastyrelsen

Så kan du fx vælge i menuen “Geodatastyrelsen DTK Kort25” (se hvordan kartografi ser ud i billedet nedenfor)

Geodatastyrelsen

Du kan også vælge “Skærmkort” (se hvordan kartografi ser ud i billedet nedenfor).

Geodatastyrelsen

Det lag fra Geodatastyrelsens som har mest værdi for de danske OpenStreetMap frivillige er Geodatastyrelsen forårs luftfoto. Det lag har du siden 2013 kunne vælge som standard i JOSM menuen. Geodatastyrelsens 2015 forårs luftfotos skulle være på trapperne, og jeg vil melde ud når det så er klar til endelig brug.

Så er der endelig en Mapillary plugin klar til JOSM editoren

I oktober sidste år fik OpenStreetMap iD redigeringsværktøjet mulighed for at indlæse Mapillary billeder og dermed værdiberige OpenStreetMap endnu mere i form af at skabe nye geografiske objekter ud fra billederne. En hel del brugere af et andet meget brugt redigeringsværktøj, JOSM, har lige siden efterspurgt den samme funktionalitet. Deres ventetid er nu forbi, og der er blevet udviklet en Mapillary plugin til JOSM.

For at benytte denne Mapillary plugin skal du først havde den seneste JOSM version (version josm-tested.jar (version 8491)) installeret på din computer.

Dernæst skal du have installeret Mapillary plugin og det får du fra Rediger > Indstillinger > Udvidelser > Søg Mapillary i feltet > sæt hak > opdaterer udvidelser. Du skal så genstarte JOSM.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary plugin installering fra JOSM)

Så starter du JOSM op som normalt og vil redigere i et område, hvor du tillige ved at der er Mapillary billeder. I JOSM går du op i Billedelag > Mapillary og slår Mapillary billedelaget til.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary billedlag slået til i JOSM)

Nu skulle der være små Mapillary ikoner i JOSM redigeringsvindue. Et klik på et af disse ikoner vil så vise det tilknyttede Mapillary billede.

Mapillary plugin
(Billede – Mapillary billeder vist i JOMS redigeringsvindue)

Udvikleren af denne Mapillary plugin arbejder på at lave mere funtionalitet fx sortering af bidragsyderen, tidspunkter og trafikskilte og i det lange løb også at kunne skrive tilbage til Mapillarys API – Det kunne fx være billedeangivelse med mere præcis retning (eng: heading), bredde- og længdegrader og trafikskilte genkendelses rettelser.

Tag på en virtuel tur i Parforcelandskabet i Nordsjælland

I lørdags blev Brødremenighedsbyen i Christiansfeld og Parforcelandskabet i Nordsjælland tilføjet UNESCOs verdenskulturarvsliste. Parforcelandskabets geometriske stjerneformationer og kvadratnet findes i dele af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Hegn. Ansvaret for Parforcelandskabet er placeret hos Naturstyrelsen, som igen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet.

Da der ikke findes nogen større systematisk fotografering af Parforcelandskabet endnu, som fx det crowdsourcet gør-det-selv lignende Street View projekt Mapillary eller Google StreetView, så besluttede jeg at starte et Mapillary kortlægningsprojekt op i går søndag.

Derfor gik min søndagscykeltur op til Store Dyrehave ved Hillerød, hvor man tydeligt kan se en af stjerneformationerne på et kort (Link til Mapillary kort her)

Store Dyrehave
(Billede – Den store stjerneformation i Store Dyrehave set på Mapbox kort)

De 8 grene på stjerneformationen blev kørt igennem samt fotograferet til Mapillary, cykelturen gik fra centrum og så ud til enden og så tilbage til centrum igen for hver enkelt gren [vej] (Mapillary link til billeder fra stjernenformationens centrum her). Store Dyrehave området er absolut ikke fladt, det går op og ned ad bakker. De 8 veje på stjernens grene gav ca. i alt 20 km Mapillary fotografering og ca. 2500 billeder.

Disse billeder er udgivet under en fri licens (CC BY-SA 4.0), det vil sige hvis en redaktør hos Wikipedia, OpenStreetMap frivillig eller en skoleelev skal bruge et billede, kan dette gøres uden at få ørerne i copyright maskinen.

Store Dyrehave
(Billede – Centrum af den store stjerneformation i Store Dyrehave)

Nu er hele Parforcelandskabet i Store Dyrehave langt fra færdigt vedr. Mapillary fotografering, der mangler nogle stjerneformationer og kvadratnet, da det var ufattelig varmt i går, nøjes vi i første omgang fra min side af med bidraget af den store stjerneformation i Store Dyrehave. Samlet set for Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Hegn vil Parforcelandskabets samlede længde nok være oppe i flere hundrede km, som venter på Mapillary fotografering.

Så hvis du bor i nærheden af Gribskov, Jægersborg Hegn, Store Dyrehave kunne du installere Mapillary appen (findes til Andriod, iPhone og Windows) og hjælpe til med at få kortlagt hele det geometriske system af Parforcelandskabet i Nordsjælland.

Eller måske Naturstyrelsens årlige skovtur kan være indlagt med en mindre Mapillary fotografering event i området? (giver en god madappetit inden frokosten).

Store Dyrehave
(Billede – Et kig ned ad Femvejen i Store Dyrehave)

Du kan også se en tur langs med en stjernegren, som en slags time lapse video ved at klikke på afspil-knappen (nederst i højre hjørne – eller klik på direkte link her)

Det kunne også være interessant at få de fire årstider lagt ind i Mapillary, så vi har en forår, sommer, efterår og vinter (gerne sneklædt) version, men igen det forudsætter nogen gide at cykle eller gå rundt i områderne.

Måske Naturstyrelsen kunne afholde et hackathon i stil med det, der blev afholdt i Pompeji i sidste måned. Hvor der udover Mapillary fotografering også var emner som indskanning af historiske kort, forbedring af OpenStreetMaps geodata mm. Det samme kunne gøres for Parforcelandskabet. Ideen er hermed givet videre til Naturstyrelsen.