Årets top 10 samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi

Alan McConchie fra firmaet Stamen har igen lavet en årlig Top 10 afstemning om hvad der har været de hotte samtaleemner indenfor geo, geodata og geografi. Jeg bringer her resultatet for den Top 10 liste for året 2015.

Da flest amerikanere har stemt, så præger listen præg af amerikanske forhold, så du får et indblik i hvad GIS og geografifolk i USA har betragtet som interessante samtaleemner og måske får du genopfrisket nyhederne eller får en helt ny viden ved kigge listen igennem.

Jeg starter med nummer 10 og tæller så ned.

  • #10What3Words fik en masse hype samt omtale vedr. at måske have løst adresseproblemet for ca. 4,3 milliarder mennesker, som bor i lande som ikke har et adressesystem, som vi kender til det i Danmark (NB der er også lavet en sjov parodi på ovenstående koncept What3emojiis )
  • #9 Nokia HERE blev solgt til et tysk bilkonsortium (ejerkreds Audi, BMW, Daimler)
  • #8 Droner får stadigvæk masser af omtale af både negativ og positiv karakter
  • #7 Google lukkede for Google Maps Engine & Google Earth Enterprise – Det var nok for besværligt at lave en forretning på løsninger til firmaer
  • #6 Vector tiles – emnet er stadigvæk hot, og da ESRI sagde de ville understøtte Mapboxs specifikation vedr. vector tiles fik det endnu mere omtale i 2015
  • #5 Flugten fra Mercator – I stedet for altid at bruge Mercator projection dukkede et par artikler op fra CartoDB, Mapzen og Mapbox om, hvordan man kan bruge andre kortprojectioner se 1,2,3
  • #4 Nepal jordskælv og den nødhjælps GIS indsats, der blev udført af ca. 8000 mennesker globalt via The Humanitarian OpenStreetMap Team (HOT)
  • #3 Det er blevet bemærket at firmaer der arbejder med åbne geodata, open source software som fx Mapbox og Mapzen har massehyret folk i år. Folk med masser af venturekapital har været villige i år til at skyde penge ind i sådanne firmaer fx fik Mapbox ca. 55 millioner $ tilført i år og CartoDB fik ca. 23 millioner $ tilført
  • #2 Præsident Obama underskriver en lov vedr. undervisning til børn i USA der skal have mere fokus på STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathematics ) området samt nævner direkte faget geografi (PDF link) . Dette har så været et hot emne blandt GIS og geografi folk i USA siden det er kommet på andenpladsen på denne her liste
  • #1 Det helt store blev så Mapbox Studio II – En helt ny software fra Mapbox der gør det muligt at lave en masse WebGL ting osv.

Hvis vi så afslutter med, hvad jeg så mener har været det største samtaleemne i Danmark i 2015, så peger jeg på nyheden om at store dele af Geodatastyrelsen skal flytte til Aalborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *