Endeligt program for geokoding af historiske billeder – Lørdag d. 13. februar på Nationalmuseet

Maptime Copenhagen er nu klar med det endelige program for “geokoding af historiske billeder” workshop. Nationalmuseet er så venlige at lægge undervisningslokaler og Wi-Fi til rådighed. Mapillary vil være sponsor for lidt at spise og drikke. Katrin Humal fra Mapillary kommer over fra Malmø, og hun vil have et 360 graders kamera med, som vi vil få taget lidt billeder med. Opdatering 3. februar – Mapillarys Andriod udvikler Peter Neubauer vil også være tilstede denne dag. Du tilmelder dig på Meetup siden her.

Opdatering 12. februar – Læs også om Geosetter opsætning.

Program og tidsplan for dagen

  • Nationalmuseet åbner kl. 10 (kort her) – vi skal være i undervisningslokale U9 – spørg evt. i receptionen hvis du ikke kan finde lokalet
  • Kl. 10.15 – 10.30 Velkomst og så vil Katrin Humal fra Mapillary fortælle ca. 5-10 min, hvad Mapillary arbejder med fx trafikskilte genkendelse, OCR – tekst fra billeder, Cloud points, Computer Vision, deep learning fra billeder
  • Kl. 10.30 -10.50 – Case med et høj kvalitets billede fra Nationalmuseets billedsamling – processen med at geokode billedet (tilføjelse af breddegrad, længdegrad og retning ) – Dernæst hvordan billedet kan sættes i spil på Mapillary
  • Kl. 10.50 – 11:50 – Deltagerne geokoder selv billeder fra Nationalmuseets samling eller andre samlinger – også tilladt at tage eget indskannet billeder med, dog helst i stort format (dvs over 1800px stort)
  • Kl. 12:00 -13:00 – Vi skal udendørs, hvor Katrin viser 360 graders kamerademo og dernæst sendes folk rundt i nærheden med deres smart phone og tager billeder med Mapillary app – såfremt meget dårligt vejr – Så kan vi fortsætte mere geokodning af historiske billeder i undervisningslokalet
  • Kl. 13:00-13:30 i U9 undervisninglokalet hvor Mapillary er vært ved lidt at spise og drikke
  • Kl. 13:30-14:00 – Demo af hvordan et geokodet billede uploades til Wikimedia Commons arkivet – samt vise hvordan før og efter billede mashup kan laves
  • Kl. 14:00 Slutter vi – Nationalmuseet har åbent til kl. 17:00, så man kan tage en tur rundt i samlingerne

Forudsætninger for at deltage – Ingen, udover at vil lære noget nyt. Hvad er en god ide at medbringe samt installere inden du kommer?

  • Bærbar computer
  • GIMP billederedigeringsoftware (hvis du ikke har billederedigeringsprogram)
  • Geosetter (desværre er program kun til Windows)
  • Mapillary app (findes til Andriod, iPhone og Windows) samt få aktiveret en Mapillary konto (gøres via app)
  • Oprette en Wikimedia Commons konto, så du kan uploade billeder der

Såfremt det ikke er muligt at medbringe noget af ovenstående er du også velkommen til at komme og kun hænge ud (OBS du skal stadigvæk tilmelde dig).

Hvis ovenstående er lidt sort snak, så kommer en case med et billede af Torvegade 73 (taget i år 1931) fra Nationalmuseets billedesamling. Så du kan få en ide om hvad der nogenlunde skal ske på dagen.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 hos Nationalmuseets billedesamling)

Billedet hentes og kun det relevante klippes ud med et billederedigeringsprogram. Dernæst indsætter vi det i Geosetter, hvor vi så tilføjer længde- og breddegrader samt retning for billedet.

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Geosetter)

Så uploader vi billedet til Mapillary (se Torvegade 73 eksempel her).

Case - Torvegade 73
(Billede – Torvegade 73 i Mapillary)

Torvegade 73 billedet kan også ses hos Wikimedia Commones her.

Vi satser på godt vejr og dermed kan I komme ud og fotografere med Mapillary app. I maks. 10 minutters gå afstand fra Nationalmuseet har jeg fået geokodet ca. 40 historiske billeder fra Nationalmuseet og lagt ind i Mapillary. Listen kan ses her samt link til Mapillary billedet.

Fotomission er så at tage et billede fra samme sted som en fotograf gjorde det engang i fortiden. Vi kan dermed lave en før og nu visualisering som fx mit eksempel fra Rigdagsgården anno 1932 og så i 2012.

Case - Torvegade 73

Så er der kun at sige velmødt 13. februar 2016 på Nationalmuseet.

Saml penge ind til Danmarks Indsamling 2016 med Nødhjælps-GIS arbejde

LEGO Fonden giver igen i år under Danmarks Indsamling 25 kr for hver gode gerning børn laver. Sidste år bidrog danske børn med over 212.000 gode gerninger. En god gerning kan fx være at synge en sang for ældre, feje fortovet, tegne en tegning til en fra familien osv. DRs Ramasjang og Ultra satser på i 2016 skal der laves rekord i antal gode gerninger og dermed også rekord i indsamlet antal penge via LEGO fonden. Gode gerninger kampagnen kører frem til 5. februar og på de lokale biblioteker skal der afleveres en seddel (gerne flere) senest denne dag kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF). På denne seddel skrives ned, hvad den gode gerning bestod i.

Jeg vil her promovere ideen om, at børn laver Nødhjælps-GIS via OpenStreetMap platformen som en god gerning. Så hvis du er erfaren OpenStreetMap frivillig, så hiv fat i dine børn/børnebørn eller niecer/nevøer og få dem til lave lidt simpel OpenStreetMap kortlægning.

Med simpel kortlægning der mener jeg fx optegning af veje i en landsby eller lidt kortlægning af bygninger, der har en enkelt og simpel geometri. Lige før der gemmes og uploades geodata til OpenStreetMap, så gennemgår og tjekker du lige arbejdet, så du er sikker på, at det er et okay kvalitetsarbejde.

iD editor
(Billede – OpenStreetMap redigeringsværktøjet iD-editoren viser by i Libyen)

Hvor lang tid skal børnene bruge på dette før det kan betragtes en god gerning? Jeg vil sige så længe de gider, hvis nogen mister interessen efter 5. minutter er det okay, hvis de bliver bidt af det og kører løs i en time, er det også fint.

Hvor kan der så kortlægges henne? Danmarks Indsamlingen 2016 støtter projekter i følgende lande Malawi, Benin, Laos, Sydsudan, Cambodia, Liberia, Den Demokratiske Republik Congo, Zambia, Uganda, Togo, Kenya, Tanzania og Madagasker. Så find i OpenStreetMap et sted i et af ovenstående lande og kortlæg lidt i.

Hvor gamle skal børn være for at deltage? Jeg vil sige fra 10 år og op, de er i den alder meget stabile i at bruge mus og computer. Jeg ved at en dansk OpenStreetMap frivillig har haft sine sønner på 6 og 7 år til at indtegne lidt bygninger i Gambia. Så det er lidt en vurdering fra din side af, hvor gamle og modne børnene skal være. Igen husk at kvalitetssikre før uploading af geodata.

Dennne gode gerning hvordan hjælper dette nødhjælpsorganisationerne? Alle nødhjælpsorgainstationers logistikafdelinger/GIS-afdelinger bruger de frie geodata fra OpenStreetMap til planlægning. Kort fortalt så betyder det, jo bedre og flere geodata jo mindre omkostninger til at bringe nødhjælp frem, og dermed kan dem der har behov for hjælp få endnu mere i støtte.

I videoen (direkte videolink her) nedenfor kan I høre Ivan Gayton fra Læger uden Grænser UK og Harry Wood fra HOT (Humanitarian OpenStreetMap Team) fortælle, hvad OpenStreetMap geodata bruges til i nødhjælpsarbejde regi.

NødhjælpsGIS i klasseværelset er også en mulig ide og forslag, der kunne tages op. Det kræver så lidt mere planlægning at afvikle. Sidste år under selve Danmarks Indsamlingen aftenen mødte 32 elever fra to 8. klasser på Tim Skole op og kortlagde i OpenStreetMap. Dette var en kæmpe succes, og deres to lærere var da begejstret og imponeret over deres elevers indsats, og så samtidigt at de ville bruge en lørdag aften på at deltage.

Tim Skole
(Billede – afvikling af Danmarks største mapping party på Tim Skole i 2015)

Sidste ord – Hvis du gør en af ovenstående ting, så husk at få afleveret “Gode gerninger” seddel på det lokale bibliotek senest 5. februar kl. 12:00 (du printer sådan en seddel ud her PDF).

Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

Bibliotekerne har overfor skoleelever, gymnasieelever og studerende ved videregående uddannelser varetaget en vigtigt funktion i mange år i at undervise disse med at lære informationsøgning efter faglitteratur som led i deres uddannelser. Men tilbud fra nogen offentlig myndighed i at navigere samt lave informationssøgninger rundt i de enorme mængder af data som i de senere år er frigivet som åbne datasæt af offentlige myndigheder er stort set ikke eksisterende for disse elever.

Det nævnes ofte i faglitteraturen at ca. 80 % af offentlig myndigheders data er geografisk relateret, det betyder så at kompetencer i at behandle, informationssøgning og datavaske i geodata er nødvendigt.

Tag de to følgende informationssøgninger

  • Find alle bøger på tysk vedr. Frankfurterskolen, som er udgivet efter 1979 og som Det kongelig Bibliotek har i deres samlinger
  • Find alle brandhaner som Københavns Kommune har registret for Østerbro bydel

I de to søgninger er det nøjagtig de samme processer man skal igennem for at få svaret. Geodata søgningen vedr. brandhaner er ikke mere mærkelig end søgninger i en bibliotekernes bibliografiske databaser, det hele er spørgsmål om, at man søger i relevante metadata og i de rigtige databaser.

Desværre får data/geodata sådan et mystisk og elitært skær over sig fx at du skal have bestemt uddannelse eller have råd til at bruge noget dyrt software for at lege med. Den udvikling der er sket de sidste 10 år med masser af gratis open source og masser af nye åbne geodatasæt burde aflive den myte en gang for alle. Det har aldrig været nemmere at lære skoleelever, gymnasieelever og studerende at komme i gang med at håndtere, lave informationsøgninger og datavaske i de enorme mængder af geodata.

Som case med geodata søgning kan vi tage udgangspunkt i “Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

En af de største ting der er sket vedr. håndtering af geodata i de sidste 10 år, er det open source samt gratis software QGIS (findes til Windows, iOS, Linux og Andriod) er kommet frem, og som hele tiden bliver forbedret. QGIS vil i det følgende blive brugt til at besvare spørgsmålet vedr. antal brandhaner på Østerbro bydel.

Først skal QGIS snakke med Københavns Kommunes WFS (Web Feature Service). Dette gøres ved at kalde samt forbinde til følgende URL

http://wfs-kbhkort.kk.dk/k101/ows?

Dernæst skal vi finde de to geodata lag “brandhaner” og “bydel” fra WFS og så tilføje som lag i QGIS (se billede nedenfor).

QGIS - brandhaner case

Det er en god ide at kalde et baggrundskort frem i QGIS, så man kan lettere orientere sig i de geodata der dukker op. Jeg har her kaldt SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) forårs luftfoto (er en del af de frie grunddata) og i billedet nedenfor ses alle brandhaner (som enkeltpunkter) som Københavns Kommune har liggende. Jeg eksporter alle disse brandhaner i et ESRI shapeformat med QGIS ned på min egen computer.

QGIS - brandhaner case

Jeg går nu ind i “bydel” laget og her vises de 10 bydele som Københavns Kommune er opdelt i. Med QGIS markerer jeg kun Østerbro bydel ud og eksporter kun denne bydelspolygon i et ESRI shapeformat ned på min computer. I billedet nedenfor ses nu Østerbro bydel

QGIS - brandhaner case

Nu åbner jeg de to stk. ESRI shapefiler jeg har lavet. Nu skal vi i gang med at beskære geodata ud, så vi kun får brandhaner på Østerbro tilbage. Denne funktion er absolut et must at lære i QGIS så hurtigt som muligt og meget nyttig at mestre.

QGIS - brandhaner case

Metoden er meget enkelt, du har et lag du skal skære noget fra et område, og disse lag angiver du i QGIS og dernæst eksporter du den beskåret del til en ny ESRI shapefil (se billede nedenfor)

QGIS - brandhaner case

Denne beskåret ESRI shapefil åbnes så i QGIS, og vi ser nu kun brandhaner på Østerbro angivet i billedet nedenfor som punkter. NB jeg har slået Østerbro bydelspolygonen til som et lag i QGIS for at overskueliggøre det.

QGIS - brandhaner case

Nu kan vi hurtigt tælle, hvor mange brandhaner der befinder sig på Østerbro ved at gå ind i egenskaber for den beskåret ESRI shapefil, og der står at der er 540 stk. som Københavns Kommune har registret.

QGIS - brandhaner case

Hvis man så fx vil visualisere disse 540 stk. brandhaner på et webmashup kort og ESRI Shapeformattet ikke duer til dette, så er det bare at eksportere til fx GeoJSON eller KML format, og så arbejdere videre derfra.

Min ovenstående case viser at QGIS i den grad er kraftfuld svejtserkniv som kan bruges til at håndtere geodata. Geografilærere i gymnasiet har virkelig mulighed for at stille eleverne mange spændende GIS relateret opgaver, der kan løses med QGIS.