Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

Bibliotekerne har overfor skoleelever, gymnasieelever og studerende ved videregående uddannelser varetaget en vigtigt funktion i mange år i at undervise disse med at lære informationsøgning efter faglitteratur som led i deres uddannelser. Men tilbud fra nogen offentlig myndighed i at navigere samt lave informationssøgninger rundt i de enorme mængder af data som i de senere år er frigivet som åbne datasæt af offentlige myndigheder er stort set ikke eksisterende for disse elever.

Det nævnes ofte i faglitteraturen at ca. 80 % af offentlig myndigheders data er geografisk relateret, det betyder så at kompetencer i at behandle, informationssøgning og datavaske i geodata er nødvendigt.

Tag de to følgende informationssøgninger

  • Find alle bøger på tysk vedr. Frankfurterskolen, som er udgivet efter 1979 og som Det kongelig Bibliotek har i deres samlinger
  • Find alle brandhaner som Københavns Kommune har registret for Østerbro bydel

I de to søgninger er det nøjagtig de samme processer man skal igennem for at få svaret. Geodata søgningen vedr. brandhaner er ikke mere mærkelig end søgninger i en bibliotekernes bibliografiske databaser, det hele er spørgsmål om, at man søger i relevante metadata og i de rigtige databaser.

Desværre får data/geodata sådan et mystisk og elitært skær over sig fx at du skal have bestemt uddannelse eller have råd til at bruge noget dyrt software for at lege med. Den udvikling der er sket de sidste 10 år med masser af gratis open source og masser af nye åbne geodatasæt burde aflive den myte en gang for alle. Det har aldrig været nemmere at lære skoleelever, gymnasieelever og studerende at komme i gang med at håndtere, lave informationsøgninger og datavaske i de enorme mængder af geodata.

Som case med geodata søgning kan vi tage udgangspunkt i “Hvor mange brandhaner er der på Østerbro?

En af de største ting der er sket vedr. håndtering af geodata i de sidste 10 år, er det open source samt gratis software QGIS (findes til Windows, iOS, Linux og Andriod) er kommet frem, og som hele tiden bliver forbedret. QGIS vil i det følgende blive brugt til at besvare spørgsmålet vedr. antal brandhaner på Østerbro bydel.

Først skal QGIS snakke med Københavns Kommunes WFS (Web Feature Service). Dette gøres ved at kalde samt forbinde til følgende URL

http://wfs-kbhkort.kk.dk/k101/ows?

Dernæst skal vi finde de to geodata lag “brandhaner” og “bydel” fra WFS og så tilføje som lag i QGIS (se billede nedenfor).

QGIS - brandhaner case

Det er en god ide at kalde et baggrundskort frem i QGIS, så man kan lettere orientere sig i de geodata der dukker op. Jeg har her kaldt SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) forårs luftfoto (er en del af de frie grunddata) og i billedet nedenfor ses alle brandhaner (som enkeltpunkter) som Københavns Kommune har liggende. Jeg eksporter alle disse brandhaner i et ESRI shapeformat med QGIS ned på min egen computer.

QGIS - brandhaner case

Jeg går nu ind i “bydel” laget og her vises de 10 bydele som Københavns Kommune er opdelt i. Med QGIS markerer jeg kun Østerbro bydel ud og eksporter kun denne bydelspolygon i et ESRI shapeformat ned på min computer. I billedet nedenfor ses nu Østerbro bydel

QGIS - brandhaner case

Nu åbner jeg de to stk. ESRI shapefiler jeg har lavet. Nu skal vi i gang med at beskære geodata ud, så vi kun får brandhaner på Østerbro tilbage. Denne funktion er absolut et must at lære i QGIS så hurtigt som muligt og meget nyttig at mestre.

QGIS - brandhaner case

Metoden er meget enkelt, du har et lag du skal skære noget fra et område, og disse lag angiver du i QGIS og dernæst eksporter du den beskåret del til en ny ESRI shapefil (se billede nedenfor)

QGIS - brandhaner case

Denne beskåret ESRI shapefil åbnes så i QGIS, og vi ser nu kun brandhaner på Østerbro angivet i billedet nedenfor som punkter. NB jeg har slået Østerbro bydelspolygonen til som et lag i QGIS for at overskueliggøre det.

QGIS - brandhaner case

Nu kan vi hurtigt tælle, hvor mange brandhaner der befinder sig på Østerbro ved at gå ind i egenskaber for den beskåret ESRI shapefil, og der står at der er 540 stk. som Københavns Kommune har registret.

QGIS - brandhaner case

Hvis man så fx vil visualisere disse 540 stk. brandhaner på et webmashup kort og ESRI Shapeformattet ikke duer til dette, så er det bare at eksportere til fx GeoJSON eller KML format, og så arbejdere videre derfra.

Min ovenstående case viser at QGIS i den grad er kraftfuld svejtserkniv som kan bruges til at håndtere geodata. Geografilærere i gymnasiet har virkelig mulighed for at stille eleverne mange spændende GIS relateret opgaver, der kan løses med QGIS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *